Dokumentets metadata

Dokumentets dato:19-01-2004
Offentliggjort:12-02-2004
SKM-nr:SKM2004.70.VLR
Journalnr.:B-1895-03
Referencer.:Skattestyrelsesloven
Retsplejeloven
Dokumenttype:Kendelse


Syn og skøn - Landsskatteretssag - nye syns- og skønsmænd

Begæring om nyt syn og skøn blev ikke taget til følge.


Vestre Landsrets kendelse af 19. januar 2004,B-1895-03

Parter

A
(advokat Torben Bagge)

mod

Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Kaspar Lehmann Bastian)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Dorte Jensen og Jette F. Skole (kst.)

----------

Aalborg Byrets kendelse af 5. august 2003, 7. afdeling, BS 7-1348/1998

Ved skrivelse af 18. maj 1998 anmodede statsautoriseret revisor LA på vegne A, under henvisning til retsplejelovens § 343 om udmeldelse af syn og skøn med henblik på vurdering af handelsværdien af aktierne i H1 pr. 30. september 1994 til brug ved en landsskatteretssag.

Efter parternes forslag udmeldte retten den 18. januar 2001 civilingeniør KH og stats.aut. revisor RS som syns- og skønsmænd.

Syns- og skønsmændene har den 4. januar 2002 afgivet en erklæring samt supplerende erklæring den 12. november 2002.

Skønserklæringen af 4. januar 2002 er blandt andet sålydende:

"...

Syns- og skønstema

Der stilles følgende spørgsmål

"Syns- og skønsmanden bedes på baggrund af oplysningerne i nedenstående sagsfremstilling og ved indhentelse af fornødne supplerende oplysninger besvare følgende spørgsmål:

  1. Syns- og skønsmanden bedes oplyse værdien af handel og vandel af aktierne i H1 A/S pr. 30. september 1994.

  2. Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning det har for værdiansættelse af aktierne, at køberen via købet bliver helejer af selskabet og herved blandt andet får mulighed for sambeskatning mv.

  3. Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning det har for værdiansættelsen af aktierne, at selskabet udgiftsfører sine udviklingsomkostninger, uden at disse aktiveres, og i 1991/1992 har udgiftsført kr. 124.000, 1992/93 kr. 104.846 og i 1993/94 kr. 115.106.

  4. Syns- og skønsmanden bedes i forlængelse af spørgsmål 3 oplyse, hvilken indvirkning det har på værdiansættelse af aktierne, at selskabet udgiftsfører sine udviklingsomkostninger, uden at disse aktiveres, sammenholdt med udviklingsaktivitetens vægt i virksomhedens samlede aktivitet.

  5. Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilken betydning det har for værdiansættelsen af aktierne, at selskabet har produktrettigheder, som udgør en værdi for selskabet, men som ikke fremgår direkte af regnskabet,

  6. Syns- og skønsmanden bedes i øvrigt redegøre for den anvendte værdiansættelsesmetode og redegøre for, hvorfor denne er mest hensigtsmæssig til vurdering af de omhandlede aktier.

    Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning.

    Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale, ud over de ved nærværende fremlagte bilag og anførte oplysninger, der har dannet grundlag for vurderingen".

Grundlag for besvarelsen

Til brug for vurderingen modtog vi oprindeligt:

Interne regnskaber for H1 A/S for årene 1993/94 -1998/99.

Den 25. april 2001 afholdt vi møde med sagens parter. I mødet deltog advokat Kaspar Bastian som repræsentant for Kammeradvokaten, advokat Torben Bagge som repræsentant for A.

Formålet med mødet var at gennemgå skønstemaet samt at tilvejebringe yderligere oplysninger om H1 A/S.

Det supplerende materiale er fremsendt fra advokat Torben Bagge ved brev af den 3. oktober 2001. Kopi af brevet medfølger som bilag 1.

Besvarelse

Spørgsmål 1

Efter vort bedste skøn har aktierne i H1 A/S en værdi svarende til kurs 80 pr. 30. september 1994. Det er herved forudsat, at en eventuel overdragelse omfatter hele aktiekapitalen eller en majoritetspost. En minioritetspost i et unoteret selskab som H1 A/S vil isoleret set have en langt lavere værdi, hvis den overhovedet kan sælges. I den foreliggende situation, hvor købet af ca. 17% af aktiekapitalen bl.a. muliggør sambeskatning, er det dog ikke urealistisk at forestille sig, at køber vil give samme kurs (80) som for en majoritetspost.

Vurderingen er nærmere begrundet nedenfor.

Spørgsmål 2

Etablering af sambeskatning indebærer kun økonomiske fordele, hvis mindst et af de sambeskattede selskaber har negativ skattepligtig indkomst, som kan modregnes i de andre sambeskattede selskabers positive indkomst i samme år.

Der er sædvanligvis alene tale om en rentefordel, som hænger sammen med, at underskuddet reducerer koncernens skattebetalinger for underskudsåret og ikke for et senere år, hvor underskuddet modregnes i overskud i underskudsselskabet i medfør af reglerne i ligningslovens § 15.

Underskuddet kan dog have større "værdi", nemlig hvis det er usandsynligt, at der i senere år bliver overskud i det underskudsgivende selskab.

I den foreliggende situation finder vi som nævnt, at sambeskatningsfordelene mv. passende kan antages at opveje den "mindsteværdi", som minoritetspost på ca. 17% har i forhold til kursen på hele aktiekapitalen under et.

Spørgsmål 3-4

Generelt var den altovervejende hovedregel i 1994, at udviklingsomkostninger skulle udgiftsføres i det år, det blev afholdt, jf, FSRs Regnskabsvejledning nr. 7 fra 1991.

Udviklingsomkostninger kunne dog aktiveres, hvis der kunne påvises en klar sammenhæng mellem omkostningerne og den fremtidige indtjening.

Som nærmere beskrevet nedenfor eksisterede der den 30. september 1994 inden formaliserede og pålidelige skøn over den fremtidige indtjeningsevne, og tidligere afholdte udviklingsomkostninger har ikke båret frugt i forventet grad.

Den som "supplerende materiale bilag 11" fremsendte Forretningsplan tydeliggør, at der skal udvikles nye produkter - på basis af nye kravspecifikationer, der er under udarbejdelse - fordi de eksisterende produkter ikke længere er tidssvarende. Dette underbygger påstanden om, at tidligere afholdte udviklingsomkostninger ikke skal medtages med nogen større værdi.

Derfor har de afholdt udviklingsomkostninger efter vores opfattelse ingen værdiforøgende effekt på aktierne.

Spørgsmål 5

Svaret er det sammen som på spørgsmål 3-4. Produktrettigheder, der ikke resulterer i en indtjening, har næppe værdiforøgende effekt.

Spørgsmål 6

Det er redegjort for vort grundlæggende overvejelser nedenfor.

Begrundelse

Værdiansættelsen af H1 A/S må - ligesom værdiansættelsen af alle andre virksomheder - baseres på forventningerne til den fremtidige udvikling/indtjening. Ved vurderingen af de historiske resultater et centralt element, idet de giver baggrund for at tage stilling til sandsynligheden for, at fremtidsforventningerne opfyldes.

Det regnskabsmateriale mv., vi modtog i første omgang, indeholdt ingen konkretiserede forventninger i form af budgetter eller lignende til tiden efter 30. september 1994.

Af det supplerende materiale, som advokat Torben Bagge sendte os i oktober 2001, fremgår, at der findes budgetter, og at der er udarbejdet en forretningsplan for årene 1994-1997. Forretningsplanen er dog først dateret i februar 1995.

Det har ikke været muligt at tilvejebringe budgetterne, men hovedtallene fremgår af regnskaberne fra og med 1993/94.

En samlet vurdering af det foreliggende regnskabsmateriale mv. resulterer ikke i et specielt optimistisk syn på H1 A/S' fremtidsmuligheder pr. 30. september 1994. Omsætningen er faldende, resultatet er negativt i 1992/ 93 og i 1993/94, og de afholdte udviklingsomkostninger ser ikke ud til at have nogen nævneværdig effekt.

De positive forventninger, som A utvivlsomt har haft, kan med andre ord ikke støttes på virksomhedens hidtidige udvikling eller på velunderbyggede prognoser mv.

På denne baggrund mener vi at måtte lægge afgørende vægt på den værdiansættelse, der er kommet til udtryk ved aktieoverdragelserne fra GO/BM til A i september måned 1993. Overdragelseskursen var 80, og resultatet i 1993/94 peger ikke på en højre kurs snarere tværtimod.

Særligt bemærkes, at det kursniveau, der drøftedes med G1 i efteråret 1993, efter vores opfattelse ikke er anvendeligt i andre sammenhænge. Dels blev der aldrig fremsat et egentligt tilbud, dels var årsagen til G1s interesse, at man ville sikre fremtidige leverancer vedrørende ... alarmsystemer.

..."

Den supplerende skønserklæring af 12. november 2002 er blandt andet sålydende:

" ...

Supplerende spørgsmål

Efter afgivelsen af vores syns- og skønserklæring den 4. januar 2002 har vi med skrivelse af den 18. september 2002 modtaget følgende supplerende spørgsmål fra advokat Torben Bagge:

7.

Syns- og skønsmændene anfører i syns- og skønserklæringen, side 3-4 vedrørende besvarelse af spørgsmål 3-4, at den "som supplerende materiale til bilag 11" fremsendte forretningsplan tydeliggør, at der skal udvikles nye produkter - på basis af nye kravspecifikationer, der er under udarbejdelse - fordi de eksisterende produkter ikke længere er tidssvarende.

Syns- og skønsmændene anmodes om at oplyse, hvorvidt der giver grundlag for en ændret besvarelse af de stillede spørgsmål 3 og 4, såfremt det forudsættes, at der ikke skulle udvikles nye produkter, men alene skulle udvikles en ny konstruktion af tyverialarmanlæg på basis af den tidligere udviklede teknologi og på grund af ændrede kravspecifikationer.

8.

Syns- og skønsmændene anfører i skønsrapporten, side 4-5, at "Forretningsplanen dog først er dateret i februar 1995".

Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om der er oplysninger i forretningsplanerne, der har indgået i fastsættelse af værdien af aktierne, hvilke oplysninger der i givet fald er tale om, samt hvilken betydning de pågældende oplysninger er blevet tillagt.

Såfremt forretningsplanen ikke er blevet tillagt betydning ved værdiansættelsen, bedes syns- og skønsmændene oplyse baggrunden herfor.

9.

Syns- og skønsmændene anfører i skønserklæringen, siden 3-4, vedrørende spørgsmål 3-4, at "de eksisterende produkter er ikke længere tidssvarende".

På den baggrund ønskes det uddybet, hvilket vægt der er lagt på det produkt, som forelå den 30. september 1994, og den teknologi, der er anvendt heri, herunder i særlig grad teknologien omkring kommunikationsdelen og lokalnettet.

10.

Syns- og skønsmændene anfører i syns- og skønsrapporten, side 5, at "det kursniveau, der drøftedes med G1 i efteråret 1993, efter vores opfattelse ikke er anvendelig andre sammenhænge." Syns- og skønsmændene bedes uddybe, hvilke overvejelser der ligger bag dette udsagn.

11

Syns- og skønsmændene bedes oplyse, hvilken betydning de har tillagt oplysningerne om den kurs, der blev anvendt i forbindelse med salget den 7. januar 2000, hvor H1 sælges til en uafhængig tredjemand.

Syns- og skønsmændene bedes oplyse, hvilke forhold de i forbindelse med deres besvarelse af de stillede supplerende spørgsmål har tillagt særlig betydning.

"

Besvarelse

Spørgsmål 7-9

Som det fremgår af den oprindelige erklæring, har vi ikke - i det materiale der forelå den 30. september 1994 - fundet nogen pålidelige indikationer af, at H1 A/S ville være i stand til at realisere en positiv indtjeningsudvikling. Tværtimod var omsætningen faldende og resultatet negativt.

Der er tale om en helt igennem trist udvikling, som selvsagt ikke brydes, fordi der laves en forretningsplan. Intet i det hidtidige forløb tyder på, at virksomheden er i stand til at udvikle overskudsgivende produkter.

Som svar på spørgsmål 7-9 kan vi således blot gentage, at vi ikke finder det sandsynliggjort, at selskabets økonomiske situation er i bedring. Derfor har vi lagt afgørende vægt på den værdiansættelse, der er kommet til udtryk ved aktieoverdragelserne fra GO/BM til A i september måned 1993.

Heraf følger, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem enkeltstående oplysninger i det foreliggende materiale og vores vurdering.

Spørgsmål 10

For det første forelå der ikke noget egentligt købstilbud, og for det andet havde G1 en specifik interesse i at sikre fremtidige leverancer.

Det siger sig selv, at en så uforpligtende prisindikation ikke kan danne grundlag for en generel prisfastsættelse af aktierne.

Spørgsmål 11

Vi kan ikke på grundlag af en overdragelseskurs i år 2000 drage nogen slutninger vedrørende kursfastsættelsen 6 år tidligere.

..."

Ved skrivelse af 29. januar 2003 har advokat Torben Bagge på vegne A meddelt, at det er nødvendigt at foretage nyt syn og skøn ved andre syns- og skønsmænd, idet advokaten har anført, at de foreliggende skønserklæringer savner den fornødne grundighed og troværdighed.

Kammeradvokaten har på vegne Told- og Skattestyrelsen protesteret mod, at der afholdes nyt syn og skøn ved andre syns- og skønsmænd.

Spørgsmålet om udmeldelse af et nyt syn og skøn ved andre syns- og skønsmænd har herefter været procederet.

Rekvirenten har til støtte for sin påstand henvist til retsplejelovens § 210. Det fremgår af Landsskatterettens skrivelse af 7. maj 1998, at landsskatteretten er enig i afholdelse af syns og skøn i sagen, da dette måtte anses at kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke hensigtsmæssigt kunne indhentes på anden måde. De to erklæringer, som syns- og skønsmændene har afgivet, savner grundighed og troværdighed, og de er ikke egnede som grundlag for Landsskatterettens bedømmelse af aktiernes værdi, og det er ikke ved supplerende spørgsmål muligt at rette op på erklæringerne.

Rekvirenten har nærmere anført, at syns- og skønsmændene ikke i deres supplerende erklæring har besvaret spørgsmål 7, men der er alene lavet en "massebesvarelse" af de supplerende spørgsmål 7-9. Det må anses som en fejl, at de ikke har foretaget en selvstændig vurdering, men alene henholdt sig til værdiansættelsen, der kom til udtryk ved overdragelsen af aktierne i september 1993.

Det må endvidere betegnes som en fejl, når syns- og skønsmændene tilsyneladende betragter virksomheden som en "almindelig" handelsvirksomhed, og ikke som en udviklingsvirksomhed, hvorved de ikke tager hensyn til de tidligere afholdte udviklingsomkostninger. Virksomheden blev desuden i januar 2000 solgt for 8½ mill. kr. til en uafhængig tredjemand, og der blev ikke handlet på grundlag af de historiske oplysninger. Erklæringerne har således ikke været faglig fyldestgørende.

Syns- og skønsmændene anfører endvidere i deres erklæringer, at forhandlingerne med G1 ingen betydning har for vurderingen. Det må anses for en fejl, idet disse forhandlinger bør indgå som en parameter i syns- og skønsmændenes bedømmelse.

Det må ligeledes anses for en fejl, at den omtalte forretningsplan, der på daværende tidspunkt var i støbeskeen, ikke indgår i vurderingen, og det er i øvrigt kendetegnende, at erklæringerne bærer præg af, at det alene er "tallene", der er indgået i vurderingen, selv om der har medvirket en fagkyndig syns- og skønsmand.

Syns- og skønsmændene har i deres erklæringer heller ikke inddraget det senere salg af aktierne i H1 A/S, hvilket ligeledes må anses at være en fejl og medføre, at der foreligger en berettiget tvivl om deres erklæringer.

Syns- og skønsmændene har endvidere ikke inddraget synspunkter vedrørende produktets tekniske værdi i deres erklæringer, selv om G1 var interesseret i at overtage produktion og produktionsrettighederne til H1's alarmsystem - ..., jf. herved G1's skrivelse af 11. marts 1996.

Syns- og skønsmændene har efter anmodning fået stillet et omfattende materiale til rådighed, men det har ikke givet sig udtryk i erklæringerne De supplerende spørgsmål har heller ikke afhjulpet manglerne.

Kammeradvokaten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at rekvirentens anmodning alene er begrundet i, at de to erklæringer er gået rekvirenten imod. Der stilles ifølge retspraksis store krav til at få udmeldt nye syns- og skønsmænd. Der skal påvises et sikkert grundlag for, at der foreligger fejl. De foreliggende erklæringer vidner om et seriøst og omhyggeligt arbejde, og syns- og skønsmændene har således anført de principper, hvorpå deres vurderinger hviler. De har herunder blandt andet lagt vægt på den historiske udvikling og prognoser. De har prøvet at vurdere situationen set fra en uafhængig tredjemands synspunkt, herunder hvilket indtjeningsmæssigt potentiale, der forelå den 30. september 1994. De har endvidere taget højde for de nye oplysninger, der er fremkommet. Rekvirentens kritikpunkter går på syns- og skønsmændenes måde at skønne på, hvilket ikke kan anfægtes, og det bestrides, at der er begået fejl af syns- og skønsmændene.

Med hensyn til spørgsmålet om udviklingsomkostningernes indflydelse på vurderingen, har syns- og skønsmændene besvaret dette spørgsmål, jf. herved svar på spørgsmål 7-9. Syns- og skønsmændene har i svaret anført, at nævnte forudsætninger ingen betydning har. Syns- og skønsmændene har endvidere i erklæringen omtalt, at det historiske element er vigtigt for vurdering af kursen, ligesom de har taget andre elementer i betragtning. Syns- og skønsmændene har anført, at den omtalte forretningsplan ikke kan tillægges betydning, og der er ikke grundlag for at kritisere dette skøn. Planen må endvidere først anses at være fremkommet 1/2 år efter overdragelsen, og der er i øvrigt ikke under sagen fremlagt nærmere oplysninger om eventuelle tiltag eller lignende i virksomheden. Der er heller ikke grundlag for at kritisere, at syns- og skønsmændene ikke har tillagt forhandlingerne med G1 betydning. Der er ikke fremkommet et konkret tilbud, og G1 havde desuden særinteresser i sagen. Der er ikke en fejl at undlade at inddrage det salg, der senere fandt sted. En uafhængig køber ville i 1994 ikke kende til dette, og der kan i den efterfølgende periode være sket meget i virksomheden, der ændrede forholdene.

Det ville endelig procesøkonomisk være dårligt, hvis sagen skal udsættes, da den allerede har verseret i lang tid.

Retten skal udtale

Retten skal indledningsvis bemærke, at den ikke finder grundlag for at betvivle syns- og skønsmændenes faglige kvalifikationer, hvorved retten har lagt vægt på syns- og skønsmændenes uddannelse, samt da de er foreslået af deres respektive faglige organisationer. Retten finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for fastslå, at erklæringerne ikke har den fornødne grundighed eller troværdighed, da mulige uklarheder må kunne afklares ved supplerende spørgsmål. Retten finder herefter ikke, at betingelserne for udmeldelse af nyt syn og søn ved andre syns- og skønsmænd er til stede, jf. retsplejelovens § 343, jf. § 210.

T h i b e s t e m m e s

As anmodning om udmeldelse af nyt syn og skøn ved andre syns- og skønsmænd tages ikke til følge.

----------

Vestre Landsrets kendelse af 19. januar 2004,B-1895-03

Der afsagdes følgende Kendelse

Det fremgår af syns- og skønsmændenes erklæringer, at de ved værdiansættelsen af aktierne pr. 30. september 1994 har foretaget en helhedsvurdering, hvor de har lagt vægt på de oplysninger, der forelå dengang. Det er ikke en fejl, at skønsmændene, som de har redegjort for, herved efter at have sat sig ind i oplysningerne har lagt afgørende vægt på visse oplysninger og mindre eller ingen vægt på andre. Det er ikke sandsynliggjort, at skønsmændene efter virksomhedens særlige karakter har fejlvurderet værdien af aktierne, eller at de har begået faglige fejl ved ikke at tillægge drøftelserne med G1 A/S eller forretningsplanen, der først forelå senere større vægt end sket. Det kan heller ikke anses som en fejl, at de ikke har tillagt kursen ved aktieoverdragelsen i 2000 betydning. Det er heller ikke i øvrigt sandsynliggjort, at skønsmændene ved vægtningen har begået faglige fejl eller har fejltolket oplysningerne.

Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er grundlag for at iværksætte nyt syn og skøn ved andre skønsmænd.

T h i b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.