Dokumentets metadata

Dokumentets dato:13-12-2011
Offentliggjort:20-12-2011
SKM-nr:SKM2011.842.SR
Journalnr.:11-191170
Referencer.:Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Almennyttig forening - fraflytning af hjemsted

Skatterådet bekræfter, at X er en almennyttig forening. Foreningen vil ikke realisere skattepligtig indkomst, såfremt foreningen foretager udlodninger i henhold tilselskabsskattelovens § 3, stk. 2 eller henlæggelser i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 3 af sit overskud til fyldestgørelse af foreningens formål. Skatterådetbekræfter endvidere, at foreningen kan flytte sit hjemsted til udlandet uden skattemæssige konsekvenser.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at X er en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening uden skattepligtig indkomst, jf. selskabsskattelovens 3, stk.2 og 3?
  2. Kan det bekræftes, at foreningen kan flytte hjemsted til udlandet uden
    skattemæssige konsekvenser?

Svar

  1. Ja
  2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X har hjemsted i Danmark og er registreret som forening stiftet i 1997 med formål at indsamle og distribuere viden og forskningsresultater indenfor området xx. Foreningen, der er en selvstændig vidensbaseret organisation med udøvelse af en række europæiske aktiviteter som led i realiseringen af formålet, blev oprindelig drevet sammen med Landsforeningen, der er godkendt som almennyttig eller almenvelgørende i henhold til ligningslovens §8 A, stk. 2 og 12, stk. 3.

Foreningen har under overvejelse at flytte hjemsted til udlandet, hvilket er anledningen til nærværende anmodning.

I 2003 blev foreningen udskilt fra Landsforeningen og samtidig registreret for indeholdelse af A-skat m.v., idet foreningen fik selvstændigt sekretariat med egen ansat administrator til varetagelse af foreningens aktiviteter. Ved samme lejlighed blev foreningen tildelt eget SE-nr./CVR-nr. jf. ovenfor.

Foreningen har kalenderåret som regnskabsår. Egenkapitalen udgjorde kr. xx. Foreningens indtægter består i kontingent fra medlemmerne og diverse donationer og sponsorater såvel ikke-øremærkede som øremærkede til specifikke aktiviteter. Herudover har foreningen indtægt i form af royalties fra udgivelsen af det af foreningen ejede videnskabelige tidsskrift, hvorfra foreningen modtager 50 % af overskuddet.

Medlemmerne betaler via kontingentet for modtagelsen af tidsskriftet. Derudover giver kontingentet medlemmerne ret til at deltage i de af foreningen arrangerede årlige konferencer til en reduceret pris. Begge konferencer er åbne for ikke-medlemmer.

Yderligere modtager medlemmerne diverse nyhedsbreve og informationer om foreningens aktiviteter samt gives eneret til løbende udveksling af informationer på foreningens hjemmeside.

Udover ovennævnte aktiviteter arrangerer foreningen regelmæssige møder med deltagelse af europæiske eksperter med formål at etablere europæiske standarder. Disse konferencer med en varighed af ca. 1 ½ dag. Deltagerne er både medlemmer og ikke-medlemmer.

Endelig står foreningen for det praktiske i forbindelse med oprettelsen af diverse arbejdsgrupper og netværk.

Foreningens væsentligste indtægtskilde er den ene årlige konference. Den anden årlige konference giver ikke overskud. De regelmæssige møder hviler stort set i sig selv.

Der henvises til foreningens årsregnskab 2010 med specifikationer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vor opfattelse, at foreningen er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1 nr. 6, men ikke realiserer noget overskud af erhvervsmæssig virksomhed, idet alle indtægter er bestemt til og kun må anvendes til opfyldelse af formålet, som må anses for almennyttigt eller på anden måde almenvelgørende. Der henvises til vedtægternes 2, hvorefter formålet er at indsamle og distribuere viden og forskningsresultater om xx, ligesom foreningens egenkapital (formue) i tilfælde af opløsning skal anvendes /udloddes i overensstemmelse med samme formål, jf. § 7.

Det følger heraf, at foreningens årlige driftsresultater og den gennem årene opsamlede formue alene må anvendes til formålet og derfor må anses for hensat hertil, jf. selskabsskattelovens 3, stk. 2, respektive stk. 3. Foreningen realiserer derfor ikke noget skattepligtigt overskud. Tilsvarende vil det være uden skattemæssige konsekvenser, såfremt foreningen måtte flytte hjemsted til udlandet. Spørgsmål 1 og 2 må derfor efter vor opfattelse besvares bekræftende.

Foreningen har eksisteret siden 1997 og blev oprindeligt drevet som en selvstændig organisation med egne aktiviteter under Landsforeningen, men blev i 2003 udskilt herfra uden at der i den forbindelse skete nogen ændring af foreningens formål eller status. Landsforeningen er godkendt som almennyttig eller almenvelgørende, jf. ligningslovens §§ 8A, stk. 2 og 12, stk. 3. Udskillelsen kan alene ses som en praktisk foranstaltning og for at understrege foreningens selvstændige virke som vidensbaseret med særlig tilknytning til den professionelle behandling og forskning, hvilket afspejles klart af foreningens aktiviteter. Landsforeningen har derimod et bredere formål nemlig at yde støtte ved rådgivning, praktisk information og hjælp. At man i forbindelse med udskillelsen anmeldte foreningen til registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v. ses ikke at gøre nogen forskel, og havde i øvrigt alene sammenhæng med, at foreningen etablerede selvstændigt sekretariat med egen ansat administrator, som oppebar løn.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at X er en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening uden skattepligtig indkomst, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6:

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

.....

.....

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3:

Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Praksis

I SKM2010.158.SR bekræftede Skatterådet, at en overskudsandel fra kongressen X, som spørger modtager som følge af arbejde med den lokale tilrettelæggelse af kongressen, er en indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatterådet bekræftede endvidere, at udgifter til frikøb af medarbejdere til arbejdet ved kongressen samt udgifter til den almindelige drift i forbindelse hermed kunne fradrages som driftsomkostninger ved opgørelsen af spørgers skattepligtige indkomst, samt at spørgers udgifter til forsknings- og rejselegater, uddannelse i form af kurser og videnskabelige møder, udvikling af landsdækkende retningslinjer samt præmier i foredragskonkurrencer kunne fradrages som uddelinger til almennyttige formål i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt., og som henlæggelse til sikring af fremtidige uddelinger til almennyttige formål i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 3.

I SKM2010.530.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Hospice Ejendoms aktivitet med udlejning af ejendom ikke er erhvervsmæssig. Skatterådet udtalte, at Hospice Ejendom kan foretage fradrag for udlodninger og henlæggelser efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3, hvis det sker til et almennyttigt formål som Hospice Drift. Det lægges til grund, at hospicet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med det offentlige, samt at vedtægterne indeholder bestemmelser omkring anvendelse af midlerne til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i tilfælde af opløsning.

Landsskatteretten har i TfS 1990, 284.LSR udtalt, at en selvejende institution, som drev socialpædagogisk virksomhed for børn og unge, der blev henvist fra det offentlige og med tilskud fra det offentlige, var erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 1. pkt. (nu § 1, stk. 4).

Begrundelse

Foreninger m.v. som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 , nr. 6 har med hjemmel i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3 mulighed for at fradrage udlodninger og henlæggelser til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Fradragsretten knytter sig til indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed som foreningen m.v. er skattepligtig af, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 , nr. 6.

Det er dermed nødvendigt at vurdere hvorvidt X kan anses som almennyttig i forhold til en skattemæssig vurdering.

Afgrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål vurderes i forhold til de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i boafgiftslovens § 3, stk. 2 , ligningslovens § 8A , ligningslovens § 12 og selskabsskattelovens § 3, stk. 2 . Godkendelse efter ligningslovens § 8A stiller dog visse krav til antal gavegivere, som ikke stilles efter boafgiftsloven.

Vurderingen af selve formålet i forhold til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål er for de nævnte bestemmelser sammenfaldende.

For at et formål kan anses som almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang, jf. Ligningsvejledningen 2011-2 S.H.21.3 .

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses som almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige, jf. Ligningsvejledningen 2011-2 S.H.21.3 .

X's formål er at indsamle og distribuere viden og forskningsresultater indenfor området xx. Dette formål må karakteriseres som almennyttigt henset til det videnskabelige herunder både forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende øjemed.

Det skal herefter vurderes hvorvidt foreningen X driver erhvervsmæssig virksomhed.

I henhold til Ligningsvejledningens 2011-2 S.C.6.1.1 anses indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. for indtægt fra nærings- eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt fra drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, jf. SEL § 1, stk. 4, 1. pkt.

Ved den nærmere bedømmelse af om en forening m.v. oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 1, stk. 4, 1. pkt, er det uden betydning, om virksomheden er tilrettelagt sådan, at der med denne tilsigtes et overskud, jf. skd. 1972.19.7. Skattepligten er alene knyttet til arten af den virksomhed, der udøves.

Til erhvervsmæssig indtægt henregnes også entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter og indtægter ved bankospil og lotteri, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens medlemmer, jf. nedenfor.

Begrebet erhvervsmæssig virksomhed omfatter principielt driften af alle virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste.

Overskud, som de i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til deres medlemmer, betragtes derimod ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. SEL § 1, stk. 5.

Leverancen til medlemmet skal have en naturlig tilknytning til foreningens formål og virke. Af de i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, anførte skattesubjekter kan begrebsmæssigt kun foreninger anses at have medlemmer. For selvejende institutioner, legater og stiftelser vil der i almindelighed ikke forekomme indkomster, som vil kunne sidestilles med leverancer til medlemmer af en forening.

Begrebet leverancer i SEL § 1, stk. 5, skal forstås i vid betydning, idet også indtægter fra udlejningsaktivitet og levering af tjenesteydelser udelades ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er kun indkomst indvundet ved leverance til medlemmer, der holdes uden for foreningens erhvervsmæssige indkomst. Derimod er indtægter, som foreningen indvinder ved salg til ikke-medlemmer af produkter, som foreningens medlemmer sælger til foreningen, omfattet af skattepligten.

X anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i form af de to årlige konferencer, de regelmæssige møder samt det videnskabelige tidsskrift. Disse aktiviteter kan bibringe foreningen en fortjeneste. Hvorvidt aktiviteten giver overskud er som nævnt ikke afgørende for vurderingen af hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Konferencerne samt tidsskriftet formidles til medlemmer såvel som ikke-medlemmer.

I henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 2 kan foreninger efter § 1, stk. 1, nr. 6, ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Det fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 3, at henlæggelser, som foreninger foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.

Fradrag efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3 forudsætter, at der i vedtægterne er en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde af opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Af selskabsskattelovens § 3, stk. 3 fremgår det, at der gælder nærmere regnskabsmæssige krav til hensættelser. Af Ligningsvejledningens S.C.6.1.9 fremgår det, at selvangivelsespligtige foreninger m.v. skal foretage en individualisering af hensættelserne.

Grundet X' aktivitet med konferencer, møder og tidsskrift anses som erhvervsmæssig virksomhed, er X selvangivelsespligtig. Af foreningens selvangivelse skal fremgå, at der ikke er disponeret over de henlagte midler til fordel for erhvervsvirksomheden eller til andet end de almenvelgørende eller almennyttige formål. Anvendes de henlagte midler til andet end formålene, indtræder der efterbeskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 3 , 3. og 4. pkt.

Såfremt X foretager udlodninger i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 2 eller henlæggelser i henhold til samme lovs § 3, stk. 3, som anses at ske til fyldestgørelse af foreningens formål, hvorved foreningen ikke realiserer skattepligtig indkomst, kan spørgsmål 1 besvares positivt.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at foreningen kan flytte hjemsted til udlandet uden skattemæssige konsekvenser.

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 5, stk. 7;

Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Begrundelse

Såfremt et dansk selskabs ledelse flytter sit sæde til udlandet, med den virkning, at selskabets skattepligt til Danmark ophører i henhold til DBO, anses de af selskabets aktiver og passiver, som ikke efter fraflytningen fortsat er omfattet af dansk beskatning i medfør af selskabsskattelovens § 5, stk. 7, for afhændet til handelsværdierne på fraflytningstidspunktet.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 omfatter den objektive skattepligt alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Henset til at foreningen ikke har angivet nogen formuegoder, fx aktier eller fast ejendom, som har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, vil foreningen ikke have nogen fortjeneste ved afhændelse/fraflytning.

Dermed vil det ikke have nogen skattemæssig konsekvens i form af afståelsesbeskatning af formuegoder, såfremt foreningen flytter sit hjemsted til udlandet.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.