Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-10-2011
Offentliggjort:08-11-2011
SKM-nr:SKM2011.740.SR
Journalnr.:11-026821
Referencer.:Fondsbeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Den skattemæssige kvalifikation af en i Liechtenstein beliggende Foundation

Spørger ønsker oplyst, hvorledes de begunstigede til en i 1994 oprettet "Foundation" med hjemsted i Liechtenstein, skal beskattes, herunder om de udbetalte legater beskattes som arv, gave eller indkomst. Skatterådet finder, at eftersom fonden ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler, vil indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til spørgeren, og midler hidrørende fra fonden til begunstigede i Danmark skal anses for at være ydet direkte af spørgeren og vil være skattepligtig indkomst for de begunstigede. Ved fondsstifterens død, vil fondens kapital blive anset for at tilhøre spørgerens formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til fondens begunstigede

Spørgsmål

Hvorledes beskattes beneficianterne, samt hvorledes skal udbetalte legater beskattes - Er det arv, gave eller indkomst?

Svar

Se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har oplyst, at han har været bosat i England i 25 år. Hans ægtefælle er engelsk statsborger.

Spørger oprettede i 1994 en Foundation med hjemsted i Liechtenstein til fordel for bl.a. spørgers efterladte.

Spørger har videre oplyst, at han er blevet anbefalet at sikre sig at Foundation lever op til de krav der stilles til en dansk Fond, da det antages at et antal af beneficianterne vil være bosat i Danmark ved fremtidige uddelinger.

Spørger er ubekendt med, hvorledes beneficianterne beskattes, samt hvorledes udbetalte legater skal beskattes - Er det arv, gave eller indkomst?

Til beskrivelse af spørgsmålet er fremlagt kopi af:

1. Statutes of the "X" Foundation
2. Regulations of the "X" Foundation

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Der er ved Fondens tilretning taget hensyn til de krav som beskrives i SKM2009.101.SR .

Spørger har anført, at skulle der være fejl eller mangler, ønskes en forklaring og vejledning, således at dokumenterne kan rettes til og godkendes af skattemyndighederne. Spørger har dog anført, at han ikke kan ændre en fond, men at han som "Founder" er berettiget til på livstid at ændre sammensætning og betingelserne for beneficianterne.

Fonden er oprettet i Liechtenstein, og det fremgår af "Statutes of the "X" Foundation", at:

"a Foundation, as a separate legal entity, with its seat in Vaduz, is hereby constituted for an undetermined period of time, in accordance with the provisions of the Persons and Companies Act of the Principality of Lichtenstein, Liecht. Personen- und Besellschaftsrecht, Sec. 562 et. Seq."

Fonden har en stiftelseskapital på 30.000 CHR, og der kan blive overført yderligere midler til fonden, og der kan efter stifterens bestemmelse blive yderligere fondskapital.

Kapitalen kan ikke betales tilbage til fondens grundlægger ("the means of the Foundation Capital or any yield hereof shall never be paid or repaid or in any manner reach the Founder").

Fondens formål er at dække omkostningerne ved opvækst og uddannelse, yde støtte og underhold og lignende til medlemmer af en eller flere specifik opregnede familier, samt tillige til inden for de i fondens regulativ fastsatte grænser yde midler til andre fysiske og juridiske personer m.v.

Af stiftelsesdokumentet, "Statutes of the "X" Foundation", punkt 4, fremgår det videre:

"The beneficiaries and the extent of their beneficial interests shall be laid down in separate Regulations (By-Laws), which shall be issued by the Board of Foundation. In addition, the Board of Foundation may appoint other institutions or third parties, who need not be participants to the foundation, to determine by regulations, the beneficiaries and the extent of their beneficial rights."

Det er fondens bestyrelse ("Board of Foundation"), der repræsenterer fonden udadtil samt bestemmer uddelinger fra fonden til de begunstigede og har rådigheden over kapitalen. Bestyrelsen består af et elle flere medlemmer og er ikke begrænset i, hvorfra bestyrelsen leder fonden.

Derudover kan der udpeges en eller flere personer som "Protectors of the foundation", som udpeges af stifteren, og Protectors beføjelser reguleres i "Protector´s Regulations".

Fondens bestyrelse er beføjet til at ændre vedtægterne eller ændre fondens form, herunder omdanne fonden til enhver type af juridisk enhed, eller opløse fonden.

Bestyrelsen er tillagt den fulde beføjelse til at forvalte fondens midler, som således leder og administrerer den, og bestemmer udbetalinger fra fonden til de begunstigede, dog alt i overensstemmelse med stiftelsesdokumentets bestemmelser.

Det fremgår således af stiftelsesdokumentets punkt 12:

"The Board of Foundation is empowered to alter the present Statutes and to change the form of organisation. The Board of Foundation is authorised to transform the Foundation into another type of legal entity and he is also entitled to dissolve the Foundation at any time respectively, to declare it as terminated. The resolution of the Board of Foundation ordering dissolution, however, shall be unanimous.

In case of dissolution, the Board of Foundation shall decide, in accordance with the issued Regulations, upon the use of the Foundations assets."

Spørger har oplyst, at "The Board of Foundation" består af 2 advokater, som er tilknyttet det advokatfirma, der er ansvarlig over for spørgeren samt offentlige myndigheder. Spørgeren har ingen personlig tilknytning til disse personer.

Spørgeren har aldrig selv været medlem af bestyrelsen, men er blevet anbefalet at indtræde.

Hidtil har fonden ikke haft en Protector, men dette problem søges nu løst ved at overgive ansvaret til en professionel.

Af fondens regulativ (Regulations of the "X" Foundation), fremgår det, at de begunstigede er familiemedlemmer til spørgeren, hvor medlemmerne omfatter spørgers ægtefælle og deres tre fælles børn.

Derudover kan firmaer, juridiske enheder eller andre fonde udpeges som begunstigede, ligesom religiøse, almenvelgørende eller uddannelsesmæssige institutioner kan være begunstigede, efter Bestyrelsens og Protectors beslutninger herom truffet i enighed.

Det er videre fastsat, at stifteren/spørger og fondens bestyrelse ikke kan indsættes som begunstigede, og det er herom fastsat:

"The Foundation Board and the Settlor of the Foundation, are hereby irrevocably excluded from being designated as beneficiary of the Foundation. This exclusion shall not affect the right of the Foundation Board members to be paid for their professional services, nor to recover all expenses incurred in connection herewith".

Bestyrelsen og Protector skal sammen administrere fondens midler, som investeres i aktier, obligationer, kontanter m.v., men derimod må der ikke investeres i finansielle instrumenter, foretages gearede investeringer m.v.

Udbetalinger fra fonden sker i overensstemmelse mellem Bestyrelsen og Protector til de begunstigede:

"The Board of Foundation shall in its absolute discretion with the written consent of the Protector decide on the manner and extent of a benefit and the granting of a benefit or other right. The Board of Foundation shall in the same way decide on any cancellation of a granted benefit, the granting of a benefit or other right. No member of the Class of Beneficiaries shall have any claim whatsoever, to be named as beneficiary of the Foundation, to be granted a benefit or other right."

Det er endeligt fastsat om ændringer i fondens regulativer:

"The Board of Foundation may, during the lifetime of Mr......, amend, supplement or cancel these present Regulation at any time, whereby Mr...... is irrevocable of becoming a member of the class of beneficiaries.

After the death of Mr. ....., the Board of Foundation shall be entitled to make modifications which, however, shall not violate the essential prescriptions of these Regulation."

Spørger er i dag 81 år, og det er netop det forhold, der gør, at han ønsker at sikre sig at tingene er i orden.

Spørgeren har i anledning af Skatteministeriets indstilling supplerende anført, at han påtænker sammen med fondens advokater og bestyrelse at drøfte og søge løsning på følgende forhold:

For så vidt angår det forhold, at stifter ( Founder ) ikke må være medlem af bestyrelsen, er dette problem udgået da bestyrelsen i "Foundation" i Vaduz ikke kunne godkende det.

Spørger har videre anført, at i SKM-2009-101-SR, har skatteministeriet godkendt at "Founder" var formand på livstid, og skatteministeriet anmodes derfor venligst om at forklare denne forskel fra nærværende sag.

Endelig har spørger gjort gældende, at Skatteministeriet i indstillingen filosoferer over forskellige muligheder og situationer, der tilsyneladende skal anskueliggøre, hvorfor Fondskapitalen ikke kan anses for udskilt fra Founders formue, og som følge deraf ikke opfylder de krav som stilles til danske fonde. Mener Skatteministeriet hermed at offentlige legale institutioner i det øvrige Europa er mindre seriøse end i Danmark? Det er ikke spørgers opfattelse, at man noget sted indenfor central Europa kan ændre i underskrevne og tinglyste dokumenter, medmindre der er tale om officielle lovændringer.

Når en person beslutter at benytte en familiefond som sit livstestamente, er det af helt andre bevæggrunde end skat. Det er et spørgsmål om at skabe rammer for sin families fremtidige velfærd og trivsel. En sund opvækst på et ansvarligt økonomisk niveau og i en ånd, der skaber og viser respekt for andre.

Det at man i landene omkring tillader at en hustru indsættes som beneficiant i lighed med andre beneficianter er vel ikke unaturligt. Der er ikke tale om overførsel af fondens formue, men et årligt legat der skal sikre opretholdelsen af en normal tilværelse.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørger har i 1994 oprettet familiefonden, "Foundation", og i den forbindelse er fremlagt udkast til fondens vedtægter, ("statutes of the "X" Foundation", samt fondens regulativ, ("Regulations of the "X" Foundation").

Skatteministeriet bemærker herefter, at fonden ikke har hjemsted i Danmark, og derfor ikke er omfattet af de krav, der efter dansk fondslovgivning opstilles til fonde. Ved afgørelsen af, hvorledes midler hidrørende fra fonden til begunstigede, som er fuldt skattepligtige til Danmark, skal behandles skattemæssigt, må det først og fremmest afgøres, hvorvidt fonden kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, og om fondens kapital således kan anses for adskilt fra stifterens eller begunstigedes formuesfære. Ved vurderingen heraf må der opstilles tilsvarende krav som til danske fonde.

Som det fremgår af Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.H.1.2 , findes der hverken i fondslovene eller andetsteds nogen definition af begrebet fond. Efter praksis er hovedbetingelserne for, at der foreligger en fond, at der er tale om en formue af mere varig karakter, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifterens formue til et bestemt eller flere bestemte formål og med selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

Det må således indledningsvist undersøges, om kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifters formuesfære. Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" fonden, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. Skatteministeriet skal her henvise til den almene praksis for så vidt angår anerkendelse af trusts og udenlandske fonde.

Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, kan fonden ikke skattemæssigt anerkendes, og kapitalen må fortsat betragtes som en del af stifterens formuesfære.

Såfremt betingelserne er opfyldt, skal det herefter undersøges, hvad den udenlandske fond "minder mest om" i dansk skatteret. Der kan efter Skatteministeriets opfattelse ikke opstilles en generel definition af, hvad en udenlandsk fond skal kvalificeres som i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige fonde indholdsmæssigt for meget. Men hvis der tages udgangspunkt i de situationer, som typisk har foreligget, hvor de danske skattemyndigheder har taget stilling til den skattemæssige behandling af udenlandske fonde/trusts, har det som oftest været, at stifteren/the settlor har indskudt en kapital i en fond/trust og indsat familiemedlemmer som begunstigede/beneficiaries. Dette scenarium minder i dansk ret mest om enten en familiefond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret set ud fra fremgangsmåden og en formålsfortolkning af hensigten med dispositionerne.

Det er således Skatteministeriets vurdering, at en fond, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt bør sidestilles med enten en dansk fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, uagtet at alle formkrav ikke er opfyldt.

Sondringen mellem familiefond og rentenydelsesret er nødvendig, da udbetalinger til begunstigede og rentenydere skal beskattes som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. departementets afgørelse og kommentarer hertil i TfS 1991.530 og TfS 1992.194. Endvidere bemærkes, at skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkastet, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkastet, som tilfalder den båndlagte kapital.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at for at en kapital kan anses for at være sidestillet med båndlagt kapital efter danske regler, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden, og at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. En kapital kan ikke anses for at være udskilt fra båndlæggerens/stifterens formuesfære, hvis båndlæggeren/stifteren har råderet over formuen eller kan tilbagekalde udskillelsen m.v. Der skal være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en fondslignende enhed eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, kan der lægges vægt på, om der er tale om en "fixed trust" eller en "discretionary trust". Det vil sige, hvor mange beføjelser fondens ledelse er tildelt for så vidt angår eksempelvis følgende forhold:

Det er vanskeligt på forhånd at udstikke en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje er det Skatteministeriets opfattelse, at jo større mulighed fondens ledelse har for at påvirke udbetalingerne herunder tidspunkt, modtager og størrelsesorden, jo mere taler det for, at enheder skal sidestilles med en fond. Omvendt hvis alle de nævnte forhold på forhånd er udstukket, og ledelsens virke alene kan betragtes som rent administrativt, vil enheden skulle betragtes som en rentenydelsesret.

Såfremt det kan konstateres, at der er tale om en rentenydelsesret, skal det undersøges, om der er tale om en båndlagt kapital med eller uden aktuel ejer. Dette har betydning, fordi der skal ske en løbende beskatning af de indtægter, fondens kapital generer, hos den aktuelle ejer. Endvidere kan det i de tilfælde, hvor den aktuelle ejer helt eller delvist har rådighed over kapitalen, komme på tale at kvalificere udbetalingerne til rentenyderen som personlig indkomst.

Et eksempel på dette kunne f.eks. være, hvis begunstigede samtidig er indsat i bestyrelsen med mulighed for at påvirke udbetalingerne, herunder få udbetalt hele kapitalen, såfremt han måtte ønske dette.

Vedrørende bedømmelsen af, om der er tale om en aktuel ejer, følger det af Ligningsvejledningen 2011-1, S.G.21.3 , at en aktuel ejer er en person, der endeligt har fået overdraget den båndlagte kapital. Hvis kapitalen først engang i fremtiden under visse omstændigheder skal tilfalde en person, et legat el. lign., kan der ikke tales om en aktuel ejer.

Kapitalens definitive og effektive udskillelse fra stifters formuesfære.

Herved forstås, at de til fonden overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren eller dennes familie. Dette gælder såvel fondens kapital som afkastet af denne.

Hvis midler fra en fond kan tilbageføres til stifteren ved uddelinger af afkastet, antages det, at der ikke generelt foreligger den nødvendige adskillelse, i det omfang en fond kan yde stifteren, stifterens ægtefælle og stifterens hjemmeboende børn under 18 år midler i form af:

Midlerne skal være overført til fonden på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos som mortis causa er afskåret fra at råde over disse.

Ved vurderingen af, om der er sket en reel, effektiv og uigenkaldelig udskillelse af stifterens formue er det endvidere afgørende om, der er en selvstændig bestyrelse/administration, som en vigtig garanti for at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

I SKM2009.101.SR fandt Skatterådet, at en fond i Liechtenstein opfyldte fondskriterierne. Skatterådet lagde herved vægt på, at fonden havde en formue af mere varig karakter, at formuen var uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, at fonden havde et eller flere bestemte formål, og at fonden havde en selvstændig ledelse i forhold til stifteren.

I SKM2005.67.ØLR fandt landsretten - under hensyn til reglerne i Liechtenstein om betingelserne for at anse en fond for et selvstændigt retssubjekt - at en i Liechtenstein hjemmehørende fond ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter de danske regler, og at fondens formue og indtægter derfor kunne beskattes hos de nu afdøde stiftere, der havde haft bopæl i Danmark. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at fondens vedtægter åbnede mulighed for, at stifterne kunne bevare rådigheden over fondens formue, og at formuen ved fondens eventuelle opløsning kunne føres tilbage til stifterne. Samtidig lagde landsretten vægt på, at der ikke efter liechtensteinsk ret gjaldt et krav om effektiv udskillelse af formuen.

Skatteministeriets vurdering i denne konkrete sag

Skatteministeriet bemærker herefter, at fonden er oprettet af spørgeren i 1994 og af stiftelsesdokumentet for fonden fremgår det, at fonden har fået en kapital, og hvor kapitalen og fonden administreres af fondens bestyrelse i enighed med Protector.

Indsat som begunstigede i fonden er spørgers ægtefælle samt deres fælles tre voksne børn, og derudover kan tillige ydes midler fra fonden til juridiske personer, institutioner, fonde m.v.

Udfra det i vedtægterne fastsatte finder Skatteministeriet ud fra en samlet konkret vurdering af det oplyste, at der ikke foreligger en definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære.

Der er herved blandt andet henset til, at stifterens ægtefælle er indsat som begunstiget. Endvidere er henset til, at det følger af stiftelsesvedtægternes ("statutes of the "X" Foundation") afsnit 2 (sec. 2), sidste punktum, at fondens midler aldrig skal kunne tilbageføres til stifteren, men det følger samtidig af afsnit 12 (sec. 12), at bestyrelsen kan ændre vedtægterne, idet det således er fastsat:

"The Board of Foundation is empowered to alter the present Statutes and to change the form of organisation", og det er videre fastsat i samme afsnit, "In case of dissolution, the Board of Foundation shall decide, in accordance with the issued Regulations, upon the use of the Foundation assets".

Det er en betingelse, at fonden har eller flere bestemte formål og en selvstændig ledelse i forhold til stifteren. Spørger har her oplyst, at "The Board of Foundation" består af 2 advokater, som er tilknyttet det advokatfirma, "der er ansvarlig over for spørgeren samt offentlige myndigheder. Spørgeren har dog ingen personlig tilknytning til disse personer. Spørgeren har aldrig selv været medlem af bestyrelsen, men er imidlertid blevet anbefalet at indtræde."

Når stifteren samtidig har adgang til at blive medlem af bestyrelsen, kan det på den baggrund ikke antages, at midlerne er effektivt og definitivt udskilt fra stifterens formuesfære.

Endvidere er det oplyst, at der hidtil ikke har været udpeget en Protector, men at der påtænkes udpeget en i fremtiden.

Endvidere er henset til det forhold, at fonden er stiftet i 1994, men at fondens vedtægter m.v., jf. statutes of the "X" Foundation" samt fondens regulativ, "Foundation Regulations", imidlertid udfra det af spørger oplyste muligvis påtænkes ændret her i 2011, såfremt vedtægterne skal tilpasses eventuelle skattemæssige forhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at karakteristisk for en fond er, at rådighedsbeføjelsen tilkommer en selvstændig ledelse, som er uafhængig i forhold til stifter, samt at fomueudskillelsen sker til et selvstændigt formål. Vedtægtsændringer skal - set i dette lys - efter dansk ret være begrundet i, at den pågældende bestemmelse må anses for nødvendig eller hensigtsmæssig fordi vedtægtsændringen, navnlig pga. ændrede forhold, ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssig, og hvorefter der stilles særligt strenge krav til ændringer, der berører fondens formålsbestemmelser og oprindelige stiftelseshensigter. Endvidere kan der efter dansk ret som konsekvens heraf ikke uden videre ske vedtægtsændringer af danske fonde, og der er i dansk ret således indbyggede kontrol- og tilsynsfunktioner hermed.

Det er en forudsætning for, at en fond kan anses som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er endeligt, effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, samt at fondens formue ikke alene formelt, men også reelt ud fra den faktiske disponering kan anses for uigenkaldeligt udskilt i forbindelse med overførsel af midler til og fra fonden.

Efter det oplyste findes der således ikke faktuelt at være en sådan adskillelse mellem fonden og stifteren og med den uafhængig af stifteren selvstændige ledelse og administration, som ellers efter dansk ret er en vigtig garanti for at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

Skatteministeriet finder ikke, at der er en sådan uafhængighed, at retsdannelsen i henhold til de almindelige retsgrundsætninger om fondes stiftelse, kan medføre, at der foreligger en enhed, der kan sidestilles med danske fonde. Skatteministeriet finder derfor ikke, at fonden efter danske retsregler kan sidestilles med en familiefond, og at fonden således kan anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Skatteministeriet finder endvidere ikke udfra en vurdering af ovenstående opregnede momenter, at forholdet kan sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor er, at stifteren/båndlæggeren ikke må have råderet over den formue, som er båndlagt, og hvorefter der skal være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære.

Idet fonden ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler vil indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

Spørgeren er bosat i England, og er således efter det i sagen oplyste ikke fuldt skattepligtig til Danmark. Midler hidrørende fra fonden til begunstigede i Danmark skal anses for at være ydet direkte af spørgeren og vil her være skattepligtig indkomst for de begunstigede, hjemmehørende i Danmark, som gave, jf. statsskattelovens § 4. Der vil dog her kunne være gaveafgiftsfritagelse i overensstemmelse med lov om afgift af dødsboer og gaver, jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4. oktober 2007 om afgift af dødsboer og gaver med senere ændringer.

Udbetalte legater fra fonden skal således beskattes som skattepligtig gave.

Beskatningen vil dog, såfremt de begunstigede er inden for den gaveafgiftspligtige personkreds nævnt i lov om afgift af dødsboer m.v.,være på 15 %, jf. § § 22 og 23. Herefter skal der betales en afgift på 15 pct. til staten af værdierne, som tilfalder giverens afkom, stedbørn og deres afkom, afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven m.v.

En person kan afgiftsfrit give gaver inden for den nævnte gaveafgiftskreds, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau).

Gaveafgiftsreglerne kommer til anvendelse, hvis enten giver eller modtager har hjemsted her i landet, jf. lov om afgift af dødsboer m.v. § 25. Såfremt både gavegiver og modtager har hjemsted i udlandet, skal der kun betales gaveafgift, hvis gaven består i fast ejendom og tilbehør hertil eller formue knyttet til fast driftssted her i landet.

Skatteministeriet bemærker endelig, at ved stifterens død, vil kapitalen udfra en samlet konkret vurdering blive anset for at tilhøre spørgerens formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til de begunstigede, hvor de begunstigede får en ideel ejendomsret til formuen.

Skatteministeriet indstiller herefter, at spørgsmålet besvares med "Se indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.