Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-09-2011
Offentliggjort:30-09-2011
SKM-nr:SKM2011.643.SR
Journalnr.:10-184456
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Vedtægtsændringer - tilskud og afståelse af aktier

Skatterådet tilkendegiver, at ændringer i aktiers økonomiske rettigheder, der ensidigt tilgodeser én af to selskabsaktionærer, indebærer, at alle aktier må anses for afståede og nyanskaffede på tidspunktet for vedtægtsændringen. Derudover er det Skatterådets opfattelse, at det selskab, der tilgodeses må anses for at have modtaget et skattepligtigt tilskud fra den anden selskabsaktionær.


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte ændring i aktiernes rettigheder ikke har afledte skattemæssige konsekvenser for C Holding ApS, B ApS og C?

Svar:

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er stiftet i forbindelse med en skattefri spaltning med tilladelse. Stiftelsen er sket i september 2007.

I forbindelse med at C Holding ApS tegner aktier i selskabet i november 2007, opdeles kapitalen i A- og B-aktier.

A-aktier har ret til forlods udbytte. Årligt udbytte op til DKK 400.000 deles mellem aktionærerne i forhold til ejerandel. Resterende udbytte tilfalder A-aktier indtil den forlods udbytteret er indfriet. Den forlods udbytteret, som forrentes med Cibor +2 %, er i dag på DKK 10 mio.

B er anmeldt direktør og bestyrelsesmedlem i A A/S. B nærmer sig pensionsalderen. Hans to sønner er begge efter faderens opfattelse for unge til at styre så stor en virksomhed.

C er bestyrelsesmedlem i selskabet. Han fungerer i praksis som direktør, men er ikke anmeldt som sådan. C er den udøvende leder af virksomheden og dens ansatte. Spørger oplyser, at B stadig er i virksomheden, men de daglige beslutninger er overdraget til C.

Der er ingen familiemæssig relation mellem B og C. Der er efter spørgers opfattelse tale om uafhængige parter.

De påtænkte ændringer i aktiernes rettigheder

Forrentningen af den forlods udbytteret nulstilles med virkning fra 1. januar 2010 eller alternativt med virkning fra dato.

Grænsen for det årlige udbytte, der ligedeles mellem aktionærerne, ændres fra DKK 400.000 til DKK 2.000.000.

Beløbsstørrelsen for den forlods udbytteret på DKK 10 mio. ændres ikke.

Der sker ingen ændringer i B og C's aflønning i selskabet, den forbliver ens.

De påtænkte ændringer sker ved en ændring af selskabets vedtægter.

Baggrunden for de påtænkte ændringer

Baggrunden for de påtænkte ændringer er, at forudsætningerne for den oprindelige aftale har ændret sig.

A A/S har sin virksomhed inden for en branche, der i dag er præget af den økonomiske krise, og indtjeningen er derfor presset, ligesom det i forhold til selskabets bankforbindelse må anses for problematisk at udbetale den forlods udbytteret.

Selskabet har derfor vanskeligt ved at levere et tilfredsstillende afkast til C Holding ApS og dermed ultimativt til C, hvilket giver anledning til konflikter mellem B og C.

Disse konflikter kan med C's position i selskabet på sigt være skadelige for A A/S.

De foreslåede ændringer vil give større råderum for et fornuftigt afkast til begge aktionærer og må derfor anses at være i selskabets interesse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ændringer i aktiers økonomiske rettigheder, der medfører en formueforskydning mellem aktionærkredsen, bevirker efter gældende praksis på området, at aktierne i skattemæssig henseende anses for afstået. Det er spørgers opfattelse, at dette er tilfældet i nærværende situation.

Det bemærkes hertil, at såvel B ApS som C Holding ApS vil være skattefri af en eventuel aktieavance, ligesom der ikke er skattemæssig fradragsret for et eventuelt tab.

Dette som følge af, at aktiebesiddelserne i A A/S for begge parter klassificeres som datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og gevinst og tab herpå medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Der er efter spørgers opfattelse tale om uafhængige parter, der har forhandlet de påtænkte ændringer i aktiernes rettigheder. C's og B's aflønning ændres i øvrigt ikke. Som følge heraf er det spørgers opfattelse, at der ikke er belæg for at beskatte C af en eventuel indirekte formueforskydning mellem parterne i form af lønaccessorium eller lignende.

Det er på baggrund af ovenstående spørgers opfattelse, at Skatterådet kan svare ja til det stillede spørgsmål.

Forelagt skatteministeriets indstilling om at C Holding ApS i kraft af vedtægtsændringen anses for at have modtaget et tilskud bemærker spørger:

"Et tilskud er karakteriseret ved, at tilskudsgiver har en hensigt om at tilgodese tilskudsmodtager. I den konkrete situation er der tale om uafhængige parter med modstående interesser, og der eksisterer ikke et "tilskuds- eller gavemiljø" mellem parterne. Der er derfor intet belæg for at foretage en tilskudsbeskatning i denne konkrete situation.

De påtænkte ændringer er således resultatet af en reel forhandling mellem to uafhængige forretningspartnere. B har en helt legitim interesse i at fastholde C som medinvestor og nøgleperson i A A/S."

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at den påtænkte ændring i aktiernes rettigheder ikke har afledte skattemæssige konsekvenser for C Holding ApS, B ApS og C.

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med afståelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Således vil vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse skattemæssigt vil være at sidestille med en afståelse, jf. bemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven § 30, i L 78 2005/06. Hvorimod ændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvist fører til at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse.

Der er ultimativt i alt 4 personlige aktionærer i A A/S - C, B og B's sønner. Vedtægtsændringen får betydning for disse aktionærer, der oplyses at være uafhængige parter.

Der er således tale om, at den forlods udbytteret ikke længere forrentes, hvilket på sigt betyder et mindre udbytte til aktionærer omfattet af den forlods udbytteret, ligesom det forlods udbytte forsinkes i udbetalingen i kraft af ændringen af grænsen for ligedeling.

Vedtægtsændringen indebærer altså en økonomisk forskydning mellem selskabets aktionærer, henholdsvis B ApS og C Holding ApS, idet vedtægtsændringen isoleret set er entydigt til ugunst for A-aktionæren, B ApS.

I TfS 1994.133.LSR indebar ændringer af vedtægter også en så væsentlig og afgørende ændring af de rettigheder, der var knyttet til samtlige aktier i selskabet, at samtlige de af aktionærerne hidtil ejede aktier skattemæssigt måtte anses for afståede.

I forlængelse heraf er det Skatteministeriets opfattelse, at en vedtægtsændring som beskrevet vil indebære, at alle aktierne må anses afstået, jf. aktieavancebeskatningslovens § 30. Således anses B ApS' og C Holding ApS' aktier i A A/S for afstået og genanskaffet.

Da det er ændringen af vedtægterne, der indebærer, at aktierne må anses for afståede er det Skatteministeriets opfattelse, at B ApS' afståelsessum for aktierne udgøres af værdien af aktierne før vedtægtsændringen og at C Holding ApS' anskaffelsessum udgøres af værdien af aktierne efter vedtægtsændringen. Tidspunktet for vedtægtsændringen er tidspunktet for både afståelsen af de gamle aktier og anskaffelsen af de nye aktier.

Da der imidlertid for både B ApS og C Holding ApS er tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A - skal en eventuel konstateret avance eller tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ved vedtægtsændringen ydes et tilskud til C Holding ApS, i form af stop for forrentningen af udbytteretten og forhøjelse af grænsen for ligedeling af udbytte. Dette tilskud er skattepligtigt hos C Holding ApS.

Spørger anfører hertil, at parterne har modstående interesser, og at der ikke eksisterer et "tilskuds- eller gave miljø" mellem parterne, hvorfor spørger ikke mener at der er grundlag for at foretage en tilskudsbeskatning i den konkrete situation.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der nok er tale om en forfordeling af B ApS i forhold til C Holding ApS, men da forfordelingen sker med henblik på at sikre indtjening i A A/S, til fordel for både B ApS og C Holding ApS har de alligevel sammenfaldende interesser, hvilket efter Skatteministeriets opfattelse berettiger en tilskudsbeskatning af C Holding ApS.

Da det reelt er aktionærerne i B ApS, der accepterer et tilskud til C Holding ApS kunne det overvejes, om der også skal ske beskatning af en udlodning til aktionærerne i B ApS, der så efterfølgende yder et tilskud til C.

I SKM2004.106.HR fandt Højesteret, at en overførsel til en ægtefælles selskab indebar en vilkårlig overførsel fra skatteyders selskab. Betalingen af beløbet måtte derfor efter Højesterets opfattelse anses for realiseret som indkomst for skatteyder, og beløbet blev derfor anset som en udlodning til denne.

I SKM2008.159.HR blev det lagt til grund, at en tilførsel af midler fra et selskab til et andet alene var begrundet i ægtefællernes interessefællesskab og deres beherskelse af begge selskaber. Højesteret fandt endvidere, at aftalen ikke var begrundet i sædvanlige forretningsmæssige hensyn. Derfor fandt Højesteret, at der var tale om maskeret udbytte.

Vedtægtsændringen må antages at være forrentningsmæssigt begrundet, idet denne er afgørende for om C fortsat vil finde det attraktivt, at være ansat og aktionær i A A/S, hvilket ifølge det oplyste vil være afgørende for den fortsatte drift i virksomheden. Da det er oplyst, at B og C er uafhængige parter er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke skal ske udbyttebeskatning hos aktionærerne i B ApS.

Det er af spørger oplyst, at vedtægtsændringen udelukkende gennemføres for at gøre det attraktivt for C at forblive som aktionær og aktiv ansat i selskabet - og på den måde fastholde værdien af A A/S og altså B ApS' aktier i selskabet, derfor kunne værdien af vedtægtsændringen anses for at være givet til C, som et led i ansættelsesforholdet.

I TfS 1995.803.LSR fandt Landsskatteretten at aktionærer, der bl.a. var medarbejdere i selskabet samt direktøren, ikke var indkomstskattepligtige af en kursstigning på deres aktier som følge af en kapitaludvidelse, der alene tegnedes af selskabets moderselskab.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at værdien af vedtægtsændringerne ikke, som et led i ansættelsesforholdet, kan anses for indkomstskattepligtige hos C.

Ved vedtægtsændringen øges værdien af aktierne i C Holding ApS, hvilket kommer C til gode som aktionær, beskatningen af denne sker dog først når aktierne i selskabet afstås.

Sammenfattende er det Skatteministeriets opfattelse, at samtlige aktier i A A/S, som følge af den påtænkte vedtægtsændring, må anses for afstået og nyanskaffet. Endvidere er det Skatteministeriets opfattelse, at C Holding ApS ved vedtægtsændringen modtager et skattepligtigt tilskud fra B ApS.

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.