Dokumentets metadata

Told - tarifering - varekoder - sagsbehandlingstid som myndighedsfejl - erstatning

Sagsøger var efteropkrævet told i forbindelse med en ændret tarifering af importerede varer.Den ændrede tarifering blev ikke anfægtet, men sagsøger gjorde gældende, at SKAT havde begået fejl i sagsbehandlingen så efteropkrævningen kunne undlades.Subsidiært skalle Skatteministeriet erstatte det opkrævede beløb.Landsretten fandt ikke, at toldmyndigheden ved aktiv adfærd eller ved en sagsbehandlingstid på ca. 20 mdr. havde begået sagsbehandlingsfejl, der berettigede til undladelse af opkrævning af toldbeløbet.Landsretten fandt endvidere ikke, at toldmyndigheden havde begået ansvarspådragende fejl der kunne medføre erstatningsansvar.

Parter

H1 A/S
(advokat Kurt Siggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Cristina Poblador)

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, John Lundum og Aage Flebo (kst.)

Indledning

Sagsøgeren, H1 A/S, er en virksomhed, der importerer elektroniske artikler fra navnlig Fjernøsten, som sælges til supermarkeds- og radio/tv kæder i Danmark.

Ved afgørelse af 24. maj 2006 bestemte SKAT, at der skulle ske efteropkrævning af told i forbindelse med H1 A/S' indfortoldning af babyalarmer, pakket i sæt til detailsalg, og af kameraer til babyalarmer, der var importeret fra Kina.

SKAT fandt i afgørelsen endvidere, at der ikke forelå myndighedsfejl, der kunne berettige til, at efteropkrævning af told blev undladt, jf. artikel 220, stk. 2, litra b) i Rådets forordning (EØF) nr. 29 13/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Afgørelsen blev indbragt for Landskatteretten, der ved kendelse af 8. oktober 2009 enstemmigt stadfæstede tariferingsafgørelsen. Landsskatteretten stadfæstede endvidere (med dissens) SKATs afgørelse om, at der ikke var begået myndighedsfejl, der kunne berettige til, at efteropkrævning af told blev undladt.

Under denne sag, der er anlagt ved byretten den 6. januar 2010 og ved kendelse af 22. juni 2010 henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, har H1 A/S ikke anfægtet den materielle tariferingsafgørelse vedrørende efteropkrævning af told, men har gjort gældende, at SKAT har begået sådanne fejl i sagsbehandlingen, at det kan berettige til, at efteropkrævning af told undlades, jf. EU-reglerne herom.

H1 A/S har endvidere under sagen gjort gældende, at toldmyndigheden ved sin sagsbehandling har udvist en sådan adfærd, at sagsøgte, Skatteministeriet, ifalder erstatningsansvar i anledning heraf efter dansk rets almindelige regler.

Påstande

H1 A'S har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal undlade efteropkrævning af told på 1.280.021 kr. eller et af landsretten fastsat mindre beløb.

Subsidiært har H1 A/S nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal erstatte selskabet et beløb svarende til det efteropkrævede toldbeløb på 1.280.021 kr. eller et af landsretten fastsat mindre beløb.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 28. september 2004 sendte ToldSkat følgende brev til H1 A/S (herefter H1):

"...

Efterkontrol af dele af selskabets import

ToldSkat har påbegyndt en efterfølgende stikprøvekontrol af selskabets importfortoldninger. De bedes derfor indsende de underliggende bilag til de onlinefortoldninger, der er specificeret på vedlagte udtræk af selskabets samlede import.

Følgende bilag bedes indsendt

• Fortoldningsangivelse
• Købsfaktura
• Toldværdideklaration - hvis krævet
• Værdispecifikation
• Fragtdokumentation
• Faktura på fragt
• Originalt oprindelses dokument ...

De ønskede bilag bedes indsendt senest den 15. oktober 2004.

Når resultatet af kontrollen foreligger, vil selskabet blive underrettet.

..."

H1 besvarede anmodningen den 18. oktober 2004 og sendte "som aftalt" dokumenter til efterkontrol hos ToldSkat.

Af en række skemaer benævnt "Transaktions-checkliste" og med kontroldato "OKT 04" anført i hovedparten af skemaerne fremgår det, at ToldSkat foretog sagsbehandling vedrørende 13 importfortoldninger, og at sagsbehandleren i en række af skemaerne har anført, at varekoden ikke var angivet korrekt.

Den 2. marts 2006 sendte SKAT følgende brev til H1

"...

Efterkontrol af dele af selskabets import

SKAT har på et tidligere tidspunkt påbegyndte en stikprøvekontrol af selskabets indfortoldninger, jf. SKATs brev til selskabet af 28. september 2004. I den forbindelse indsendte selskabet de underliggende bilag til et antal fortoldninger.

Det er SKATs opfattelse, at der i flere tilfælde kan være tale om anvendelse af forkerte varekoder, og derved eventuelt manglende betaling af et ukendt toldbeløb. Det er derfor besluttet at kontrollere området op til dagsdato, og I bedes derfor indsende de underliggende bilag til de 19 fortoldninger, som fremgår af vedlagte lister.

Følgende bilag bedes indsendt

• Fortoldningsangivelsen
• Købsfaktura
• Toldværdideklaration
• Værdispecifikation
• Fragtdokumentation
• Faktura på fragt

Bilag mv. bedes indsendt senest 17. marts 2006.

..."

SKAT bad endvidere selskabet om at fremlægge nogle nærmere angivne produktbeskrivelser.

H1 besvarede SKATs brev den 15. marts 2006. Selskabet sendte 2 kuverter med dokumenter og de efterspurgte produktbeskrivelser til SKAT.

Den 31. marts 2006 sendte SKAT til H1 et forslag til efteropkrævning af told. SKAT anmodede i brevet om virksomhedens bemærkninger hertil.

Den 24. maj 2006 traf SKAT afgørelse om efteropkrævningen. Det hedder i afgørelsen:

"...

Afgørelse - Efteropkrævning af told og afgifter

Under henvisning til SKATs brev af 31. marts 2006, og møde med virksomheden den 2. maj 2006, fastholder vi opkrævning af told af de indførte varer, jf. EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 1, således

Told 1.280.021,00 Kr.

SKAT har samtidigt vurderet, at EF-toldkodeksens regler om myndighedsfejl (art. 220, stk. 2, litra b) og/eller særlig toldgodtgørelse (art. 239) ikke kan finde anvendelse, da virksomheden bl.a. i brev af 28. september 2004 er blevet gjort opmærksom på, at man vil blive underrettet når resultatet af kontrollen foreligger.

Begrundelse

Selskabet har ved indfortoldningen af forskellige produkter, i nogle tilfælde anvendt forkerte varekoder.

Ved fortoldningen af babyalarmer bestående af en monitor og en sender, anvendt varekode 8525 40 11 00, med toldsats 0 %. Den korrekte varekode er henholdsvis 8528 21 90 30 for alarmer med farve monitor, med en toldsats på 0 % og 8528 22 00 90 for alarmer med sort/hvid monitor, med en toldsats på 14%. Ved fortoldningen af kameraer til babyalarmer, når disse indføres alene, at have anvendt varekode 8525 40 11 00, med toldsats 0 %. Den korrekte varekode er 8525 30 90 90, med en toldsats på 4,9 %.

..."

Afgørelsen var bl.a. vedlagt en sagsfremstilling dateret den 24. maj 2006. Heraf fremgår det bl.a.:

"...

Kontrollen var foranlediget af SKATs almindelige kontrolarbejde, her problematikken omkring tarifering af varer indeholdende TV, monitorer eller lignende."

Ved brev af 22. august 2006 påklagede H1 afgørelsen til Landsskatteretten.

I anledning af klagen sendte SKAT den 15. september 2006 sine bemærkninger til klagen til Landsskatteretten. I brevet står der bl.a.:

"...

Bemærkninger til klage vedr. afgørelse

...

Ad. 1, Tarifering

...

Som grundlag for tariferingen er bl.a. benyttet vedlagte produktbeskrivelser fra virksomhedens egen hjemmeside ... Disse produktbeskrivelser beskriver funktionaliteten af de importerede varer ...

Ad. 2, Myndighedsfejl

...

Det kan endvidere anføres, at kontrollen i perioden mellem 28. september 2004 og 2. marts 2006, er blevet telefonisk kontaktet af virksomheden, i første omgang af MJ, og umiddelbart herefter af virksomhedens direktør LT, hvor problematikken med forkerte varekoder er diskuteret ...

...

Den utilfredsstillende lange sagsbehandlingstid på den aktuelle sag skyldes almindelig prioritering, og andre presserende sagkomplekser.

..."

Af et notat, der er udarbejdet af DN til brug for hans forklaring i Landsskatteretten den 30. september 2009, fremgår bl.a. følgende:

"...

Sagsbehandlingstid

Det er naturligvis beklageligt, at sagsbehandlingen har taget en del tid. Det skyldes almindelig prioritering og behandlingen af andre presserende sagskomplekser - (Udefrakommende krav)."

Den 8. oktober 2009 afsagde Landsskatteretten kendelse. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabets tarifering af produkterne er korrekt, hvorfor efteropkrævningen af 1.280.021 kr. i told frafaldes.

Repræsentanten har videre nedlagt subsidiær påstand om, at der under henvisning til EF-toldkodeksens regler om myndighedsfejl, jf. artikel 220, stk. 2, litra b, foreligger det fornødne grundlag for at undlade efteropkrævning af toldskyld vedrørende import af varer svarende til de af afgørelsen omhandlede varetyper, der er sket efter den 19. oktober 2004, eller i hvert fald efter den 1. december 2004 og indtil 31. marts 2006.

...

Repræsentanten anførte videre der løbende havde været telefonisk kontakt mellem SKAT og selskabet, idet selskabet gentagne gange havde rykket for en afklaring i sagen ...

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

...

Under retsmødet oplyste SKAT, at sagsbehandlingstiden i det konkrete tilfælde skyldes en almindelig prioritering af arbejdsopgaverne ved SKAT, ...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Repræsentantens principale påstand kan således ikke imødekommes.

Af Toldkodeksens artikel 236, stk. 1 fremgår

"Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

..."

Af Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) fremgår

"Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når ... b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som Toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelserne har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de pågældende forskrifter.

..."

Af Kommissionens informationsdokument vedrørende artikel 220, stk. 2, litra b) og artikel 239 i EF-toldkodeksen, fremgår under afsnit 1.1. Fejl begået af myndigheden selv:

"...

Fejlen skal kunne tilskrives en aktiv adfærd fra toldmyndighedens side for at kunne give anledning til en berettiget forventning hos debitor. Visse former for "passiv" adfærd anses dog også for at udgøre fejl efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b). Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor toldmyndighederne ikke har gjort indsigelser mod de pågældende varers tarifering i en lang periode og for et stort antal indførsler, selv om det ville fremgå af en sammenligning mellem den angivne toldposition og den udtrykkelige varebeskrivelse i henhold til specifikationerne i nomenklaturen, at der forelå en fejlagtig tarifering. ...

B) Følgende anses ikke som fejl begået af toldmyndighederne efter betydningen i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b): ... antagelse uden indsigelse af urigtige toldangivelser, undtagen hvis manglen på indsigelse vedrører et stort antal angivelser, der er indgivet over en lang periode, og især hvis det af oplysningerne på angivelserne ville kunne opdages, at sidstnævnte ikke var korrekte.

..."

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærkede indledningsvis, at der ikke i nærværende sag findes at være begået en fejl, der kan tilskrives en aktiv adfærd fra myndighedernes side, som har kunnet give anledning til en berettiget forventning hos selskabet om, at den anvendte position var korrekt. Der er herved henset til, at SKAT i brevet af 28. september 2004, hvorved materiale indkaldelse til efterkontrol, har anført, at selskabet vil blive underrettet, når resultatet af kontrollen foreligger.

EF-domstolen har i sag C-250/91 for så vidt angår den omstændighed, at de kompetente myndigheder ikke har anfægtet den tarifering af varerne, som den erhvervsdrivende selv havde foretaget i toldangivelser, udtalt, jf. præmis 19 og 20:

"...

, at der i et sådant tilfælde foreligger en fejl, der kan lægges de kompetente toldmyndigheder til last, dersom toldskyldnerens angivelse indeholdt samtlige nødvendige faktiske oplysninger for anvendelsen af den pågældende ordning, således at den efterfølgende kontrol, som de kompetente myndigheder har foretaget, ikke har kunnet frembringe nye faktiske omstændigheder.

Dette er bl.a. tilfældet, når samtlige de af en erhvervsdrivende indgivne anmeldelser har været fuldstændige, således at de navnlig indeholdt en varebeskrivelse efter specifikationerne i nomenklaturen samtidig med den angivne position i tariffen, og når de pågældende indførsler har haft et vist omfang og har strakt sig over en forholdsvis lang periode, uden at tariferingen er blevet anfægtet".

De af selskabet indgivne anmeldelser har ikke været fuldstændige i ovenfor nævnte forstand, hvorfor det ikke kan anses som en fejl fra myndighedernes side, at disse ikke har anfægtet de pågældende varers tarifering.

Under hensyn til meddelelsen i SKATs brev af 28. september 2004, samt det af repræsentanten oplyste om, at selskabet gentagne gange har rykket SKAT for en afklaring af tariferingsspørgsmålet, findes selskabet ikke at have haft føje til at tro, at tariferingen af de pågældende produkttyper var korrekt.

Disse retsmedlemmer finder ikke, at der foreligger en fejl, der kan lægges SKAT til last ved at efterkontrollen først afsluttes den 24. maj 2006.

Det bemærkes, at selskabet kunne have anmodet om en BTO for de pågældende produkttyper.

Selskabet kan dermed ikke opnå toldfritagelse efter toldkodeksens artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2, litra b), hvorfor disse medlemmer voterer for, at repræsentantens subsidiære påstand ikke kan imødekommes.

Et retsmedlem finder som følge af SKATs manglende reaktion fra den 19. oktober 2004 frem til den 2. marts 2006 på det fremsendte dokumentationsmateriale, at der i det konkrete tilfælde må anses at foreligge et fornødent grundlag for at undlade efteropkrævning af toldskyld fra den 1. december 2004 i henhold til EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b. Dette retsmedlem voterer for medhold i repræsentantens subsidiære påstand.

Der afsiges kendelse i henhold til flertallets votering, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.

..."

Skatteministeriet har fremlagt et standardbrev benævnt "Rapport - Gennemført kontrolbesøg". Af interne kommentarer til standardbrevet fremgår der bl.a. følgende

"...

Dette dokument omfatter både en rapportdel ... og en kvitteringsdel ... iht. kvalitetsstandarderne.

Kvitteringsdelen udarbejdes altid ved partiel revision og revision uanset om der er konstateret fejl ved kontrolbesøget."

Skatteministeriet har i et processkrift af 21. februar 2011 afgivet en proceserklæring efter opfordring fra H1 A/S. I proceserklæringen står der bl.a.:

"at Skatteministeriet til brug for retssagen anerkender, at det følger af EU-domstolens praksis at:

"Medlemsstaterne har pligt til at fastslå en fordring fra Fællesskabet på egne indtægter, når deres toldmyndigheder har de nødvendige oplysninger og følgelig er i stand til at beregne afgiftsbeløbet vedrørende en toldskyld og fastslå, hvem der er debitor, uafhængigt af, om betingelserne for anvendelse af Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), er opfyldt, og således af, om der kan ske bogføring og efterfølgende opkrævning af den pågældende toldskyld. Under disse betingelser har en medlemsstat, som undlader at fastslå en fordring fra Fællesskabet på egne indtægter og at stille det tilsvarende beløb til rådighed for Kommissionen, uden at betingelserne i artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1552/89 er opfyldt, tilsidesat sine forpligtelser i medfør af fællesskabsretten og navnlig artikel 2 og 8 i afgørelse 94/728", jf. dom af 18. oktober 2007, Kommissionen mod Danmark (sag C-19/05, Sml. I, s. 8597), præmis 32."

..."

Forklaringer

LT har forklaret, at han er direktør i H1 og bl.a. er ansvarlig for selskabets toldsager. H1 modtog ToldSkats brev af 28. september 2004. Brevet gav anledning til, at H1 gennemgik indfortoldningerne og vurderede, om de var korrekte. Det mente de bestemt, at de var. Han var opmærksom på, at der i brevet stod, at selskabet ville blive underrettet, når resultatet af kontrollen forelå.

Da selskabets fortjeneste på de pågældende varer på grund af markedsforholdene er ringe, og toldsatserne på produkterne er høje, kunne en forkert toldsats føre til tab for virksomheden. Det var derfor vigtigt for H1 at få svar på resultatet af kontrollen. Han har ikke selv haft telefonsamtaler med ToldSkat herom. Han rykkede flere gange H1' toldafdeling for et svar fra ToldSkat. Han fik fra toldafdelingen oplyst, at ToldSkat ikke havde rejst kritik af de anvendte tariferinger. Han er ikke bekendt med, at toldafdelingen fra ToldSkat har fået oplyst, at kontrolsagen var afsluttet.

H1 har ofte været taget ud til kontrol af ToldSkat, f.eks. containerkontroller. Virksomheden modtog efter disse kontroller ikke noget afsluttende brev, når ToldSkat ikke havde fundet nogen fejl. Han havde derfor i 2004/2005 ikke nogen forventning om at modtage et brev fra ToldSkat med resultatet af kontrollen. Der gik så lang tid uden svar fra ToldSkat, at han gik ud fra, at kontrollen var afsluttet, og at ToldSkat ikke havde fundet nogen fejl. Hvis H1 havde fået besked om den ændrede tarifering, kunne virksomheden have indkalkuleret den nye toldsats i prisen.

H1 har tidligere anmodet om en bindende tariferingsoplysning (BTO), men sagsbehandlingstiden var lang, helt op til 2 år. I denne sag var H1 ikke i tvivl om, at selskabets tariferinger var korrekte. Derfor anmodede virksomheden ikke om en BTO.

Anbringender

H1 A/S har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at selskabet i oktober 2004 indsendte fuldstændig dokumentation for den tariferingsmæssige behandling af de importerede varer. Det var ikke nødvendigt for toldmyndigheden at have yderlige oplysninger for at kunne vurdere tariferingsspørgsmålet. Produktbeskrivelserne kunne let findes på selskabets hjemmeside. Det fremgår af de skemaer (transaktionschecklister), som en medarbejder ved toldmyndigheden udarbejdede, at toldmyndigheden, der i øvrigt indledte en kontrolsag uden at have ressourcerne til at færdiggøre den, allerede i oktober 2004 havde kendskab til den forkerte tarifering. Toldmyndigheden havde endvidere kendskab til den skadevirkning, det ville have for H1, såfremt den anvendte tarifering var forkert. På trods heraf undlod toldmyndigheden at reagere før den 31. marts 2006. H1 var som følge heraf afskåret fra at indkalkulere den korrekte told i vareprisen, og H1 er derfor blevet påført et tab svarende til det efteropkrævede toldbeløb. Toldmyndigheden har herved begået en myndighedsfejl, der er omfattet af toldkodeksens artikel 220, stk.2, litra b).

H1 havde ved tidligere kontroller konstateret, at toldmyndigheden ikke sendte en afslutningsskrivelse, når toldmyndigheden ved kontrollen ikke havde fundet fejl. Toldmyndighedens standardbrev vedrørende kontrolbesøg (Rapport - Gennemført kontrolbesøg) kan ikke tillægges betydning, da H1 har været ubekendt med eksistensen heraf. H1 rykkede toldmyndigheden for resultatet af kontrollen, men ophørte hermed fra januar 2005. H1 havde grund til at antage, at sagen var blevet henlagt, uden at toldmyndigheden havde givet meddelelse herom. H1 var således efter udløbet af sædvanlig sagsbehandlingstid hos toldmyndigheden berettiget til at gå ud fra, at den anvendte tarifering var korrekt. H1 var derfor i god tro vedrørende den tariferingsmæssige behandling af efterfølgende importer af ligeartede varer. H1 har overholdt samtlige forskrifter i forbindelse med indfortoldningerne.

Det var ikke relevant for H1 at anmode om en bindende tariferingsoplysning, da behandlingen af en sådan anmodning ville have varet så lang tid, at H1 ikke kunne afvente dens fremkomst.

Baggrunden for, at Skatteministeriet har afvist at forelægge denne sag for Kommissionen i medfør af Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, artikel 871, skal søges i den omstændighed, at den danske statskasse over for Kommissionen hæfter for de fejl, de danske myndigheder har begået, jf. den af skatteministeriet afgivne proceserklæring. Skatteministeriet har således en økonomisk egeninteresse i bedømmelsen af, at toldmyndigheden ikke har begået en myndighedsfejl, der er omfattet af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

Betingelserne for at undlade efteropkrævning i henhold til Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) er herefter opfyldt, og Skatteministeriet skal som følge heraf undlade efteropkrævning af toldbeløbet eller i hvert fald alene opkræve et mindre beløb.

Til støtte for den subsidiære påstand har H1 gjort gældende, at toldmyndigheden ved den manglende sagsbehandling fra oktober 2004 til marts 2006 har handlet ansvarspådragende. H1 har som følge heraf lidt et tab. Skatteministeriet skal derfor erstatte H1 et beløb svarende til det efteropkrævede toldbeløb eller i hvert fald et af retten fastsat mindre beløb.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) forudsætter en aktiv fejlhandling fra toldmyndighedens side.

SKAT har ikke ved en aktiv adfærd begået en fejl, som har kunnet give H1 en berettiget forventning om, at den anvendte tarifering var korrekt. Det er ikke en myndighedsfejl, at toldmyndigheden i en periode ikke anfægtede tariferingen, idet de af H1 indgivne anmeldelser ikke var fuldstændige i den forstand, som EF-Domstolen forudsatte i sag C-250/91, idet det var nødvendigt for toldmyndigheden efterfølgende at indhente yderligere oplysninger i form af varebeskrivelser. Der blev ikke i forbindelse med den i oktober 2004 foretagne sagsbehandling truffet nogen afgørelse fra toldmyndighedens side, idet bilagene benævnt "Transaktions-checkliste" alene var interne hjælpebilag. Varigheden af toldmyndighedens sagsbehandling, der skyldtes almindelig prioritering og behandling af andre presserende sagskomplekser, kan ikke anses for en myndighedsfejl. Sagsbehandlingstiden skal i øvrigt ses i sammenhæng med de komplicerede forhold omkring de pågældende tariferinger.

H1 måtte under hensyn til den i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, fastsatte 3-års frist påregne, at der kunne ske efteropkrævning af told inden for denne frist. Det bestrides, at toldmyndigheden i forbindelse med kontrol generelt undlod at give den kontrollerede virksomhed meddelelse, når resultatet af kontrollen forelå, idet det ved partiel revision siden 2001 har været fast praksis at sende standardbrevet "Rapport - Gennemført kontrolbesøg" til virksomheden efter endt kontrol. Under hensyn til, at det i toldmyndighedens brev af 28. september 2004 var anført, at H1 ville blive underrettet, når resultatet af kontrollen forelå, og under hensyn til den telefoniske kontakt mellem H1 og toldmyndigheden om sagen har H1 ikke haft føje til at tro, at tariferingen var korrekt.

H1 var således ikke i god tro. H1 kunne i øvrigt have opnået vished med hensyn til tariferingen ved at anmode om en bindende tariferingsoplysning.

H1 har herefter ikke godtgjort, at betingelserne i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) for at undlade efteropkrævning er opfyldt.

Over for den subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at H1 ikke har godtgjort, hverken at der foreligger et ansvarsgrundlag, eller at der er lidt et tab. Toldmyndigheden har ikke begået myndighedsfejl, der er omfattet af artikel 220, stk. 2, litra b), og sagsbehandlingstiden er ikke i sig selv ansvarspådragende. H1, der ikke har krav på undladelse af efteropkrævning, har ikke lidt noget tab og har i øvrigt ved ikke at anmode om en bindende tariferingsoplysning ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Skatteministeriet har bestridt, at økonomiske interesser har haft betydning ved vurderingen af, om sagen skulle forelægges for Kommissionen i medfør af forordning 2454/93, artikel 871.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter Rådets forordning (EØF) nr. 29 13/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, artikel 220, stk. 2, litra b) kan efteropkrævning af afgifter undlades, når myndighederne har begået en fejl, som toldskyldneren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis toldskyldneren i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Efter Kommissionens informationsdokument vedrørende anvendelse af artikel 220, stk. 2, litra b) og artikel 239 i EF-toldkodeksen, skal fejlen kunne tilskrives en aktiv adfærd fra toldmyndighedernes side for at kunne give anledning til en berettiget forventning hos toldskyldneren, idet dog visse former for passiv adfærd kan anses for at udgøre en fejl, f.eks. i tilfælde, hvor toldmyndigheden ikke har gjort indsigelse mod de pågældende varers tarifering i en lang periode og for et stort antal indførsler, selv om det ville fremgå af en sammenligning mellem den angivne toldposition og den udtrykkelige varebeskrivelse i henhold til specifikationerne i nomenklaturen, at der forelå en fejlagtig tarifering.

EF-domstolen har i dom af 1. april 1993 i sag C-250/91 for så vidt angår den omstændighed, at toldmyndigheden ikke har anfægtet den tarifering af varerne, som en virksomhed har foretaget i toldangivelserne, i præmis 19 og 20 udtalt, at der i et sådant tilfælde foreligger en fejl, der kan lægges toldmyndigheden til last, dersom toldskyldnerens angivelse indeholdt samtlige nødvendige faktiske oplysninger for anvendelsen af den pågældende ordning, således at den efterfølgende kontrol, som de kompetente myndigheder har foretaget, ikke har kunnet frembringe nye faktiske omstændigheder. Dette er blandt andet tilfældet, når samtlige de af en virksomhed indgivne anmeldelser har været fuldstændige, således at de navnlig indeholdt en varebeskrivelse efter specifikationerne i nomenklaturen samtidig med den angivne position i tariffen, og når de pågældende indførsler har haft et vist omfang og har strakt sig over en forholdsvis lang periode, uden at tariferingen er blevet anfægtet.

Landsretten lægger til grund, at toldmyndigheden i oktober 2004 foretog sagsbehandling af en række indfortoldninger på grundlag af det materiale, som H1 havde indsendt.

Sagsbehandlerens umiddelbare vurdering, hvorefter den anvendte tarifering var forkert, jf. de udfyldte transaktionschecklister, indebærer ikke, at der blev truffet en afgørelse om tariferingsspørgsmålet. Landsretten lægger videre til grund, at det var nødvendigt efterfølgende at indhente yderligere oplysninger i form af varebeskrivelser. Det af H1 oprindeligt indsendte materiale var herefter ikke fuldstændigt i den i EF-domstolens dom i sag C-250/91 anførte betydning. Endelig lægges det til grund, at varigheden af toldmyndighedens sagsbehandling skyldtes almindelig prioritering og behandling af andre presserende sagskomplekser, og at afgørelsen af, om H1' tarifering af de pågældende produkter var korrekt, var kompliceret. Toldmyndigheden har herefter hverken ved aktiv adfærd eller som følge af varigheden af sagsbehandlingen begået en myndighedsfejl som beskrevet i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

Da det fremgik af toldmyndighedens brev af 28. september 2004, at selskabet ville blive underrettet, når resultatet af kontrollen forelå, har H1, der i øvrigt efter det oplyste flere gange telefonisk rykkede for en afgørelse, ikke haft grund til at gå ud fra, at manglende svar om kontrollen fra toldmyndighedens side kunne tages som udtryk for, at toldmyndigheden havde godkendt den anvendte tarifering. H1, der ikke havde anmodet om en bindende tariferingsoplysning, har herefter ikke handlet i god tro som beskrevet i Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

Betingelserne i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) for at undlade efteropkrævning af toldbeløbet er herefter ikke opfyldt, og H1' principale påstand tages derfor ikke til følge.

Det forhold, at den medarbejder i det daværende ToldSkat, der behandlede H1importfortoldninger, i oktober 2004 vurderede, at varekoden ikke var angivet korrekt, har ikke indebåret en pligt for toldmyndigheden til at give H1 en foreløbig oplysning herom. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at der på daværende tidspunkt ikke blev truffet afgørelse om spørgsmålet. Da der heller ikke i øvrigt er begået ansvars pådragende fejl af toldmyndigheden, jf. bemærkningerne ovenfor om den principale påstand, og da varigheden af sagsbehandlingstiden skyldtes almindelig prioritering og behandling af andre presserende sagskomplekser, har H1 ikke godtgjort, at toldmyndigheden er erstatningsansvarlig. Som følge heraf tages H1' subsidiære påstand heller ikke til følge.

Herefter frifindes Skatteministeriet for de af H1 nedlagte påstande.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 90.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der er afgivet et betydeligt antal processkrifter under sagens forberedelse.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 A/S, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.