Dokumentets metadata

Dokumentets dato:15-06-2011
Offentliggjort:30-06-2011
SKM-nr:SKM2011.455.ØLR
Journalnr.:9. afdeling, B-1994-10
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Omgørelse - købsaftale - ejendom

Spørgsmålet var, om H1 ApS i medfør af skatteforvaltningslovens § 29 var berettiget til omgørelse, således at selskabets købsaftale vedrørende en ejendom i ...1 (ejendom 2) skattemæssigt kunne anses at være indgået i 2006 og ikke i 2007. Herved ville selskabet i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A i anskaffelsessummen for ejendom 2 kunne genanbringe avancen fra salget i 2005 af selskabets andre ejendomme i ...1 (ejendom 1).Landsretten bemærkede, at H1 ApS' anmodning om omgørelse indebar, at købsaftalen vedrørende ejendom 2 skulle bestå men med den ændring, at aftalen skattemæssigt skulle anses for at være indgået den 31. december 2006 i stedet for den 28. december 2007, hvor aftalen blev underskrevet.Videre bemærkede landsretten, at en ændring af datoen for ejendommens erhvervelse, dvs. tidspunktet for aftalens indgåelse var et faktum og ikke et vilkår, hvorfor reglen om omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 ikke fandt anvendelse. Landsretten tilføjede, at det videre måtte anses for at være et grundliggende princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med stiftelse og overdragelse indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås.På den baggrund frifandt landsretten Skatteministeriet.


Parter

H1 ApS
(advokat Martin Holm Land)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Lene Jensen, Karen-Anke Tørring og Birgitte Lundblad (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt ved byretten den 26. maj 2010 og er ved kendelse af 2. juli 2010 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger, H1 ApS, i medfør af skatteforvaltningslovens § 29 er berettiget til omgørelse, således at selskabets købsaftale vedrørende en ejendom beliggende ejendom 2, ...1 skattemæssigt anses for at være indgået i indkomståret 2006 og ikke i 2007. Herved vil selskabet i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A i anskaffelsessummen for ejendom 2 ubeskattet kunne genanbringe avancen fra salget i 2005 af selskabets ejendomme beliggende ejendom 1, ...1.

Påstande

H1 ApS har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der indrømmes selskabet tilladelse til omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29, således at selskabets erhvervelse af ejendom 2 den 28. december 2007 anses for at være sket den 31. december 2006.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 15. april 2010 afsagt kendelse i sagen, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Sagens oplysninger

Selskabet solgte ultimo 2005 ejendommene beliggende ejendom 1. Begge ejendomme er beliggende i ...1. Ejendommene blev solgt til NN, ...4, ...1. Overtagelsesdagen var den 1. januar 2006.

Den 28. december 2007 købte selskabet ejendommen beliggende ejendom 2, ...1, af H2 ApS med overtagelsesdag den 1. februar 2008.

...

Repræsentanten har oplyst, at man ved købet af ejendommen ejendom 2 i 2007 var gået ud fra, at reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A kunne anvendes, således at avancen ved salg af ejendommene ejendom 1 kunne fratrækkes i anskaffelsessummen for ejendommen ejendom 2.

Betingelserne for anvendelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A var dog ikke opfyldt. Selskabet anmodede derfor om tilladelse til omgørelse af den privatretlige disposition vedrørende købet af ejendommen ejendom 2, således at der er søgt om tilladelse til, at erhvervelsen af ejendommen anses for at være sket i 2006.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om omgørelse.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, at i det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Selskabet ønsker en omgørelse således, at overdragelsesdatoen for ejendommen ændres. En ændring af en overdragelsesdato for en civilretlig disposition er ikke omfattet af reglerne om omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, jf. SKM2004.155.LR , hvor Ligningsrådet fastslog, at ændringen af overdragelsesdatoen for en bil ikke kunne ændres ved en omgørelse. Datoen for overdragelsen er ikke et vilkår, men et faktum, der knytter sig til aftalen.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af MJ og OJ.

MJ har forklaret blandt andet, at H1 ApS (tidligere H1x ApS), hvor han er direktør, og hvoraf han ejer 25 %, ultimo 2005 solgte ejendom 1 med overtagelse den i. januar 2006. Han var opmærksom på reglen om genanbringelse, og han regnede med, at avancen fra salget af ejendom 1 ubeskattet kunne genanbringes i forbindelse med købet af en anden ejendom senest samme år eller året efter. Han var overbevist om, at det var overtagelsesdagen og ikke underskriftdatoen, som var afgørende i relation til reglen om genanbringelse. Han blev meget overrasket, da selskabets skatteansættelse efterfølgende blev ændret, og selskabet skulle betale skat af avancen ved salget af ejendom 1. Revisor OJ var ikke involveret i selve ejendomssalget. Ejendommen havde selskabet brugt som værksted. De lejede i stedet et værksted i nærheden af administrationsbygningen (ejendom 2). ejendom 2, som selskabet havde lejet i ca. 1 år, lå på spidsen af ...5 og ejendom 2, hvorfor ejendommen blev kaldt begge dele. ...5 var selskabets tidligere firmaadresse. De betalte en husleje på ca. 12.000 kr. pr. måned. Da LM, som var medejer af selskabet H2 ApS, der ejede ejendom 2, flyttede til Amerika, besluttede H2 ApS at sælge ejendommen. Det primære formål med H1 ApS' køb af ejendommen var at blive ejere i stede for lejere.

OJ har forklaret blandt andet, at han er registreret revisor og har været revisor for H1 ApS i de sidste ca. 10 år. Han var ikke involveret i salget af ejendom 1. Man drøftede i 2006 spørgsmålet om genanbringelse af avancen fra ejendom 1, for det var formålet med salget. Han antager, at det er ejendom 2, som er omtalt i selskabets årsrapport for 2007, da selskabet ikke ejer andre ejendomme.

Oplysningen i H1 ApS' årsrapport for 2005 om, at selskabet i starten af 2006 havde frasolgt ejendom 1, kom fra selskabets ledelse. Oplysningen i årsrapporten for 2006 om, at selskabet ville genplacere avancen i købet af en erhvervsejendom inden udgangen af 2007, kom ligeledes fra ledelsen. Der var ikke mulighed for at fremrykke salget af ejendom 1 fra 2005 til 2006, idet køberen, NN, ikke ville medvirke hertil, fordi han allerede havde disponeret i forhold til, at salget havde fundet sted i 2005. Det er ikke kompliceret at rykke købet af ejendom 2 tilbage fra 2007 til 2006, idet det ikke er svært for sælger, H2 ApS, at ændre på afskrivningerne. Han går ud fra, at H2 ApS har afskrevet på ejendommen.

Procedure

H1 ApS har til støtte for deres påstand blandt andet gjort gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. Der er i forbindelse med fortolkning af bestemmelsen tale om en lovhjemlet "reparationsmulighed". Bestemmelsen har til formål, at der ikke sker utilsigtede og uhensigtsmæssige skatteretlige konsekvenser af civilretlige dispositioner, herunder at medvirke til at rette op på eventuelle misforhold, såfremt parterne i den civile aftale er enige heri. Det fremgår endvidere af praksis på området, at SKAT er forpligtet til at strække sig langt i fortolkningen af skattestyrelsesloven, herunder foretage ændringer som ikke kan lade sig gøre civilretligt samt indsætte nye parter i aftaler med tilbagevirkende kraft. Skatteforvaltningslovens § 29 sammenholdt med praksis forhindrer således ikke en ændring af købstidspunktet fra den 28. december 2007 til den 31. december 2006. Der er i nærværende sag ikke tale om omgåelse. Der er ingen oplysninger, som er blevet holdt skjult for myndighederne, og de skattemæssige konsekvenser har ikke kunnet forudses, idet selskabet troede, at salgsaftalen var indgået i 2006. Parterne i aftalen vedrørende købet af ejendom 2 har endvidere givet samtykke til en omgørelse.

Skatteministeriet har til støtte for deres påstand blandt andet gjort gældende, at der kun kan ske omgørelse, hvis der sker en fuldstændig ophævelse af aftalen eller ændring af vilkår. Tidspunktet for ejendomsrettens overgang for en fast ejendom er ikke et vilkår i aftalen, men et faktum, nemlig tidspunktet for aftalens indgåelse. Den ønskede omgørelse er i strid med praksis på området, hvorefter overdragelsestidspunktet ikke kan ændres, jf. SKM2004.155.LR . Hvis man ophævede aftalen for ejendom 2 ville det kræve, at der blev indgået en ny aftale med tilbagevirkende kraft. Omgørelsesreglen giver ikke mulighed for indgåelse af nye aftaler. Det er et grundlæggende princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser indtræder på aftaletidspunktet, og at der således ikke kan ske overdragelse med tilbagevirkende kraft. Omgørelse er endvidere udelukket, fordi det resultat, den ønskede omgørelse indebærer, vil være i strid med ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, 1. H1 ApS har endvidere ikke dokumenteret, at betingelse 1-5 i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, er opfyldt. For så vidt angår betingelse 1 må det lægges til grund, at købet af ejendom 2 udelukkende eller i hvert fald i overvejende grad var båret af hensynet til at udskyde skatter. For så vidt angår betingelse 2 så kunne selskabet ikke på tidspunktet for den aftale, som ønskes omgjort, have lavet en aftale med tilbagevirkende kraft, hvorfor købet af ejendom 2 ikke havde utilsigtede skattemæssige virkninger. For så vidt angår betingelse 3 så har købet af ejendom 2 ikke fra begyndelsen været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed. Købet fremgår f.eks. ikke af årsrapporten for 2007, og der blev ikke i forbindelse med selvangivelsen vedlagt materiale, som viste købet af ejendommen. For så vidt angår betingelse 4 er der tvivl om de afledte skattemæssige virkninger af en omgørelse. Selskabet har ikke fremlagt en detaljeret redegørelse for økonomien i tilfælde af omgørelse. For så vidt angår betingelse 5 foreligger der nu en tiltrædelse fra de berørte parter til en omgørelsesanmodning, men det fremgår ikke, hvad tiltrædelsen nærmere går ud på.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af skatteforvaltningslovens § 29 fremgår, at i det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis visse nærmere betingelser er opfyldt.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning 2011-1, afsnit A.A.14.1.1 ., at omgørelse omfatter de tilfælde, hvor parternes ansættelse skal foretages som om, den privatretlige disposition aldrig har fundet sted, det vil sige at en disposition fuldstændigt ophæves, eller hvor dispositionen oprindeligt havde fundet sted på de nu ændrede vilkår, det vil sige når alle vilkår i den oprindelige disposition ændres.

H1 ønsker en omgørelse således, at købsaftalen vedrørende ejendom 2 skal bestå, men med den ændring, at aftalen skattemæssigt anses for at være indgået den 31. december 2006 i stedet for den 28. december 2007, hvor aftalen blev underskrevet.

En ændring af datoen for ejendommens erhvervelse, det vil sige tidspunktet for aftalens indgåelse, er et faktum og ikke et vilkår, hvorfor reglen om omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 ikke finder anvendelse. Det må endvidere anses for at være et grundlæggende princip i skatteretten, at de skatteretlige konsekvenser i forbindelse med stiftelse og overdragelse indtræder på det tidspunkt, hvor den endelige aftale herom indgås.

På denne baggrund frifindes Skatteministeriet.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal H1 ApS i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 40.000 kr., der udgør udgift til advokatbistand inklusiv moms. Beløbet dækker tillige udgifter forbundet med udarbejdelse af materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 ApS betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.