E.A.8.1.10 Afregning af afgift og regnskab

Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften samt betaling af afgift fra private og ikke-registrerede virksomheder.

Afsnittet indeholder:

Registrerede virksomheder

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode på en måned (kalendermåned) og senest den 15. i den efterfølgende måned godkende månedsangivelsen direkte i Motorregistret.

Afgiften for en måned skal være indbetalt senest den 15. i den følgende måned.

Se REGAL §§ 16-18 om afregning af afgift fra registrerede virksomheder.

SKATs besigtigelse af køretøjet

SKAT kan bede om at besigtige køretøjet inden for en frist på 14 dage fra modtagelsen af en angivelse fra en registreret virksomhed. Se REGAL § 18 om SKATs besigtigelse af køretøjer.

En anmodning om besigtigelse er afsendt rettidigt, hvis anmodningen er afsendt inden fristens udløb til den adresse, som den registrerede virksomhed har oplyst som led i registreringen.

Fristen gælder ikke, hvis der i angivelsen er meddelt urigtige eller mangelfulde oplysninger om køretøjet.

Besigtigelse

Af hensyn til 14-dages fristen for SKATs besigtigelse af et køretøj, skal indlevering ske enkeltvis pr. ekspedition, således at SKAT inden for 14 dage kan give besked om besigtigelse. Det kan dog aftales med motorcentret, at ekspeditionerne eksempelvis bliver afleveret samlet pr. uge.

Udbetaling af godtgørelse - månedsangivelse

Når køretøjet er udført fra landet og afmeldt fra registrering, tages bilen med på virksomhedens månedsangivelse, og godtgørelse bliver udbetalt senest 3 uger efter godkendelse af månedsangivelsen.

Et køretøj kan således først tages med på månedsangivelsen, når virksomheden er i besiddelse af dokumentation for udførslen her fra landet.

Dokumentation for afmeldelse fra registrering og udførsel mv.

Der skal ikke indsendes dokumentation for udførsel, idet den registrerede virksomhed har det fulde ansvar for, at alle formalia er overholdt for de køretøjer, der medtages på månedsangivelsen.

Der vil således ikke ske afstempling af registreringsattesten.

Den omhandlede dokumentation skal opbevares i virksomheden sammen med øvrigt regnskabsmateriale i 5 år.

Ikke-registrerede virksomheder mm.

Hvis en autoforhandler ikke er registreret, eller der er tale om en privatperson, skal afgiften være betalt til SKAT, før køretøjet kan blive indregistreret og forsynet med nummerplader. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres. Se REGAL § 19 om betaling af registreringsafgift før et køretøj kan blive indregistreret.

Hvis et køretøj i strid med lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013 om registrering af køretøjer ikke er registreret og forsynet med danske nummerplader, påhviler afgiften den, der er pligtig til at lade det registrere.

Hæftelse

For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.

For betaling af afgiften hæfter tillige en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sættevogne til motorkøretøjer, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden.

For betaling af afgiften af et importeret køretøj hæfter tillige importøren, hvis denne har bevirket eller medvirket til, at afgiftsgrundlaget er fastsat for lavt. Bestemmelsen er eksempelvis relevant i tilfælde, hvor en importør har oplyst en købspris i udlandet, der ikke svarer til den reelle pris for køretøjet. Bestemmelsen omfatter såvel tilfælde, hvor importøren har handlet på egen hånd, som tilfælde, hvor importøren har bistået en anden med at fejlinformere SKAT.

For betaling af afgiften hæfter tillige en efterfølgende ejer af køretøjet, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter registreringsafgiftsloven. Eksempelvis som følge af, at købsprisen er så lav, at køberen ved eller burde vide, at købsprisen ikke kan dække den fulde registreringsafgift af køretøjet.

For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den fulde afgift af køretøjet.

Se REGAL § 20 om hæftelse.

Regnskabsbestemmelser

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indkøb og salg af køretøjer.

Salgsdokumenter

Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved ethvert salg af køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven. Se REGAL § 21 om krav til kontrakt ved salg af et køretøj.

Hvis der ved kontant salg af et køretøj ikke bliver oprettet skriftlig kontrakt mellem sælger og køber, skal der afgives en skriftlig erklæring om den indgåede aftale mellem parterne i handelsforholdet. Den skriftlige erklæring kan være indarbejdet i salgsfakturaen og skal være underskrevet af køber og sælger.

Kontrakten eller fakturaen skal omhandle køretøjet i den stand, hvori det skal leveres til køberen, og indeholde nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet som fx:

Det skal altså tydeligt fremgå af kontrakten eller fakturaen, hvordan forhandleren har opgjort den afgiftspligtige værdi for køretøjet. Leveret udstyr m.m. skal være specificeret, også selv om noget af det kan holdes uden for afgiftsberegningen.

Der må ikke oprettes andre kontrakter end den nævnte om salg af køretøjerne. Der må heller ikke træffes aftaler om køretøjernes omsætning, som ikke fremgår af denne kontrakt eller af salgsfakturaen.

Kontrakter og salgsfakturaer (erklæringer) eller genparter heraf skal opbevares hos sælgeren i mindst 5 år. Materialet skal stilles til rådighed for kontrollen med, at reglerne for afgiftsberigtigelse bliver overholdt, og at alt afgiftspligtigt udstyr m.m. er medregnet til den afgiftspligtige værdi, hvis SKAT forlanger det.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser samt
evt. tilhørende
SKAT-meddelelse		Afgørelsen i stikordYderligere Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2013.447.HR

Højesteret stadfæstede landsrettens dom om efterbetaling af registreringsafgift af parallelimporterede luksusbiler i medfør af den dagældende registreringsafgiftslov § 19, stk. 2.

Højesteret tiltrådte for det første, at bilens første indregistrerede ejer hæftede for afgiften, uanset at bilen var videresolgt, før SKAT rejste kravet. Højesteret tiltrådte endvidere, at køberen af bilen ikke var i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift, og at han derfor ikke var omfatttet af SKATs praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift hos en godtroende bilkøber.

Bilkøberen havde derudover rejst krav om erstatning, idet han gjorde gældende, at SKATs praksis i forbindelse med afgiftsberigtigelse af parallelimporterede køretøjer var erstatningspådragende. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at SKAT havde handlet ansvarspådragende. Højesteret bemærkede i øvrigt, at bilkøberen ikke havde lidt et erstatningsretligt beskyttet tab ved at blive afkrævet det manglende afgiftsbeløb, som han efter loven hæftede for.

Stadfæstelse af Østre Landsrets dom. Se SKM2012.656.ØLR
Landsretsdomme
SKM2016.24.ØLRx

Der var enighed om, at sagsøgeren som udgangspunkt hæftede for den ikke-betalte registreringsafgift af et parallelimporteret køretøj i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Byretten fandt, at omstændighederne ved den virksomhed, der havde solgt bilen, og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, hvorfor sagsøgeren ikke kunne anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Sagsøgeren var derfor ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

SKM2015.776.ØLR

Sagen er en del af det sagskompleks, der er behandlet af Højesteret i en pilotsag i SKM2013.447.HR, som handler om, hvorvidt købere af parallelimporterede luksusbiler hæfter for betaling af den registreringsafgift, der mangler at blive betalt af bilerne som følge af, at afgiften ved afgiftsberigtigelsen hos SKAT blev fastsat for lavt på grund af svig fra importørens side.

Spørgsmålet i sagen var, om bilkøberen var omfattet af SKATs særlige administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende køber, der har købt et køretøj hos en forhandler.

Køberen, der havde købt et køretøjet af samme sælger som i SKM2013.447.HR, fik modsat i byretten ikke medhold i, at han havde været i god tro om den manglende betaling af afgift, og at han derfor i henhold til SKATs praksis ikke var forpligtet til at efterbetale registreringsafgift af det omhandlede køretøj. Landsretten lagde bl.a. vægt på det for landsretten fremkomne om, at det køretøj, som bilkøberen erhvervede, ikke var det samme køretøj, som det han nogle måneder forud for købet havde fået et pristilbud fra den autoriserede danske forhandler om, men derimod et andet og dyrere køretøj med mere ekstraudstyr. Videre lagde landsretten vægt på en række omstændigheder ved handlen og sælgeren. På denne baggrund fandt landsretten, at køberen ikke havde været i god tro om den manglede betaling af registreringsafgift (ændring af SKM2014.803.BR).

SKM2015.771.ØLR