E.A.7.5.6.2.3 Lokale boringer/brønde

Dette afsnit handler om, hvornår der skal betales afgift af vand og om kommunens rettigheder.

Afsnittet indeholder:

Hvornår skal der betales afgift?

Ejere af ejendomme, der bliver forsynet fra lokale boringer/brønde, skal betale afgift efter et standardforbrug på 170 m3 om året pr. helårsboligenhed og 70 m3 for andre boliger eller efter et målerregistreret forbrug afhængig af de enkelte kommuners bestemmelser for området. Se VANDAL § 2, stk. 2. Afgiften bliver opkrævet af den kommune, hvor ejendommen er beliggende, eller af det almene forsyningsselskab, som af kommunen er bemyndiget hertil. Se VANDAL § 14, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 530 af 29. maj 2016.x

Der skal dog kun betales afgift, hvis der er tale om ledningsført vand. Er der fx tale om egen boring/brønd, der ligger uden for boligenheden, skal der ikke betales afgift, hvis vandet ikke føres ind i boligenheden via en ledning. Ejendomme, der via vandledning bliver forsynet fra et ikke-alment vandværk, skal betale afgiften uanset tapningsstedets placering på grunden. Se VANDAL § 1

Når en ejendom er forsynet med ledningsført vand, bliver en boligenhed på ejendommen også betragtet som forsynet med ledningsført vand. Dette uanset om vandledningen til ejendommen er ført helt ind i boligenheden/boligenhederne.

Afgiftspligten påhviler ejeren af boligenheden. Det betyder, at ejeren skal betale afgift af vand, der bliver brugt i enhver privat eller erhvervsmæssigt benyttet boligenhed. Se VANDAL § 2, stk. 2.

Boligenheder i tilknytning til momspligtige virksomheder, fx landbrugsvirksomheder, skal afregne afgift til kommunen, xeller til den, der på vegne af kommunen varetager opgaven, af privatforbruget af ledningsført vand fra egen boring/brønd.

Ejendomme, der bliver forsynet med ledningsført vand fra et alment vandværk, skal ikke også betale afgift af et eventuelt forbrug fra en lokal boring/brønd. Dette kan fx være ejendomme, der bliver forsynet med vand fra et vandværk, og som samtidig har etableret en lokal boring til havevanding.

Hvis ejendommen bliver forsynet fra egen boring/brønd, mens der samtidig kan hentes vand fra en vandhane udenfor ejendommen, fx til drikkevand, skal kommunenx eller den som på vegne af kommunen varetager opkrævningenx alligevel opkræve afgift af vandet fra egen boring/brønd.

Ejere af ubenyttede boligenheder, der ved forsegling/plombering godtgør, at boligenheden ikke kan, og ikke uden kommunens, xeller den, der på vegne af kommunen varetager opgaven, tilladelse vil kunne modtage ledningsført vand, er fritaget for at betale vandafgiften. Det samme gælder ejere af uanvendelige brønde, der ved forsegling/plombering godtgør, at der ikke kan modtages ledningsført vand fra boringen.

Bemærk

Virksomheder og institutioner mv., der leverer varer og ydelser omfattet af ML § 13, stk. 1, og som ved deres levering af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene vandforsyningerx, skal registreres efter vandafgiftsloven og betale afgift, hvis det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3 årligt. Registreringspligten er uafhængig af om, der modtages vand fra et alment vandværk. Se VANDAL § 4, stk. 2. Se SKM2014.433.SR. Se E.A.7.5.4.

Opkrævning af afgiftx

Den enkelte kommune kan bestemme, at afgiften ikke skal betales efter standardforbrug, men efter et målerregistreret forbrug. Kommunen xeller den som varetager opkrævningen på vegne af kommunen, kan opkræve et administrationsgebyr. Gebyret må dog ikke overstige omkostningerne ved administration af målerordningen.

Kommunen kan bestemme, at boligenheder med målerudstyr, der ikke længere opfylder kommunens krav, fremover skal afregne efter standardforbrug. Bortfald af muligheden for at bruge måler vil omfatte samtlige boligenheder, der bliver forsynet fra samme anlæg eller boring.

Kommunerne fastsætter selv reglerne for boligenhedernes afregning af vandafgift til kommunen. Se bekendtgørelse nr. 530 af 29. maj 2016. Hvis betaling ikke sker senest på en fastsat dato bestemt af kommunen efter forfaldsdagen, er kommunen eller den, som på vegne af kommunen varetager opgaven,x berettiget til at kræve afgiftsbeløbet forrentet efter reglerne i OPKL § 7.

Inddrivelse af vandafgiften i kommunerne sker efter reglerne i lov nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Hvis kommunens seneste indbetalingsfrist bliver overskredet, kan der opkræves morarenter, og der kan opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser. Se DJV, afsnit A.B.4.6.

Vandafgift med påløbne renter og omkostninger samt gebyrer for administration af målerordninger og for erindringsskrivelser er tillagt udpantningsret.