Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-03-2011
Offentliggjort:28-03-2011
SKM-nr:SKM2011.217.SKAT
Journalnr.:2010-251-0395
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Styresignal


Fjernsalg af varer fra andre EU-lande - styresignal

Skatteministeriet giver sin opfattelse af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande, og som bliver transporteret til kunder i Danmark, skal anses for/ ikke anses for fjernsalg.Oplistning af en eller flere fragtmænd på den udenlandske hjemmeside, hvorfra man sælger varer til danske kunder, vil isoleret set ikke betyde, at sælgeren kan anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten med den konksekvens, at leverancen bliver anset for et fjernsalg, som skal faktureres med dansk moms.Må sælgeren imidlertid efter en konkret helhedsbedømmelse anses for - i samarbejde med den eller de udvalgte transportører - at være med til at organisere transporten af varerne til de danske kunder, så vil der være tale om et fjernsalg i momsmæssig henseende med den konksekvens, at leverancen skal faktureres med dansk moms.


Sammenfatning

Skatteministeriet giver sin opfattelse af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande, og som bliver transporteret til kunder i Danmark, skal anses for/ ikke anses for fjernsalg.

Oplistning af en eller flere fragtmænd på den udenlandske hjemmeside, hvorfra man sælger varer til danske kunder, vil isoleret set ikke betyde, at sælgeren kan anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten med den konksekvens, at leverancen bliver anset for et fjernsalg, som skal faktureres med dansk moms.

Må sælgeren imidlertid efter en konkret helhedsbedømmelse anses for - i samarbejde med den eller de udvalgte transportører - at være med til at organisere transporten af varerne til de danske kunder, så vil der være tale om et fjernsalg i momsmæssig henseende med den konksekvens, at leverancen skal faktureres med dansk moms.

Dette er en skærpelse i forhold den praksis, som hidtil er kommet til udtryk i Skatterådets afgørelser på området.

Baggrund og problemstilling

Skatterådet godkendte i SKM2006.534.SR , at når en sælger oplister en række transportører på sin hjemmeside, så vil dette ikke medføre, at salget af varerne falder ind under begrebet "fjernsalg", som nævnt i momslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Efterfølgende er Skatterådet blevet forelagt en række supplerende spørgsmål i relation til, hvilken form for indflydelse sælgeren må have på transporten af varerne uden, at salget herved kan anses for et fjernsalg.

Samlet set har svarene på spørgsmålene til Skatterådet i praksis fået den utilsigtede konsekvens, at flere virksomheder i dag reelt organiserer transporten af varerne sammen med én eller flere bestemte transportører, hvorved reglen i momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, reelt er blevet udvandet.

Reglen har til formål at sikre, at fjernsælgere ikke etablerer sig i lande med lav momssats og derfra sælger til private personer i lande med høj momssats.

Skatterådet har ved afgørelserne SKM2011.206.SR og SKM2011.207.SR ændret den hidtidige praksis. Skatteministeriet finder i forlængelse heraf anledning til at redegøre nærmere for, hvorledes Skatteministeriet fortolker reglen i momslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Det retlige grundlag

Når en vare forsendes eller transporteres af en leverandør, en kunde eller af tredjemand, så vil leveringsstedet i momsmæssig henseende være det sted, hvor varen befinder sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes, jf. momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1.

Som undtagelse til denne hovedregel gælder reglen om fjernsalg, hvor leveringsstedet er det sted, hvor varen befinder sig, når forsendelsen eller transporten afsluttes. Reglen fremgår af momssystemdirektivets artikel 33, stk. 1, og den er implementeret i Danmark i momslovens § 14, stk. 1, nr. 3. Af bestemmelsen fremgår følgende:

"§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

..............

3) Når varen forsendes eller transporteres her til landet, og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning, eller varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3."

Fjernsalg defineres nærmere i momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., hvoraf følgende fremgår:

"Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret."

Ved fjernsalg er leveringsstedet er altså der, hvor varerne befinder sig ved transportens afslutning, når sælgeren af varerne er direkte eller indirekte involveret i transporten.

Reglerne er nærmere omtalt i Momsvejledningen 2011-1, afsnit E.2.2.2 .

Skatteministeriets opfattelse

Ikke fjernsalg

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om fjernsalg, når sælgeren af varerne foretager en oplistning af mulige transportører på sin hjemmeside eller lignende i forbindelse med salget, såfremt denne oversigt blot er udtryk for, at sælgeren selv har undersøgt, hvilke transportører der kan tænkes at ville forestå transporten og derefter ønsker at informere sine kunder herom som en service. I disse situationer skal den solgte vare ikke belægges med dansk moms.

Fjernsalg

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om fjernsalg, når sælgeren som led i en helhedsløsning eksempelvis på sin hjemmeside oplister navnene på en eller flere fragtmænd, og det på baggrund af en konkret helhedsbedømmelse kan konstateres, at sælgeren reelt organiserer transporten i samarbejde med transportøren.

Når der skal foretages en samlet helhedsbedømmelse af hvem der er involveret i transportopgaven vil følgende forhold tale for, at der er tale om fjernsalg:

For så vidt angår fastlæggelsen af de nærmere vilkår, vil det kunne tillægges afgørende vægt, hvis sælgeren på sine kunders vegne sikrer, at transporten gennemføres på særligt gunstige vilkår i kraft af, at sælgeren har udvirket, at transportøren samler transportopgaverne for sælgerens kunder og transporterer varerne samlet til sælgerens forskellige kunder i Danmark.

De praktiske konsekvenser

Hvis f.eks. en tysk virksomhed sælger varer til danske kunder via virksomhedens tyske hjemmeside, og sælgeren på hjemmesiden oplister én bestemt fragtmand, og sælgeren er koncernforbundet med fragtmanden, og sælgeren samler transporten af alle sine ordrer fra danske kunder hos fragtmanden, vil der være tale om et fjernsalg omfattet af momslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Leveringsstedet for varerne vil i denne situation i momsmæssig henseende være i Danmark, og varerne skal derfor faktureres med dansk moms.

Skatterådets hidtidige praksis

Skatterådet har i en række sager svaret, at der ikke var tale om fjernsalg med den konsekvens, at de konkrete virksomheder ikke skulle fakturere deres leverancer med dansk moms.

Dette drejer sig om de offentliggjorte sager SKM2006.534.SR , SKM2008.457.SR , SKM2010.55.SR , SKM2010.216.SR , SKM2010.366.SR , SKM2010.646.SR , SKM2010.666.SR og

SKM2010.690.SR .

For de virksomheder, der har modtaget et bindende svar fra Skatterådet eller SKAT om, at der ikke er tale om fjernsalg, er svaret bindende efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 25, og i overensstemmelse med den bindingsperiode, der er anført i svaret, uanset salget efter en konkret helhedsbedømmelse i lyset af retningslinjerne i nærværende styresignal ikke vil opfylde betingelserne for at kunne ske med udenlandsk moms.

Virksomheder, der har indrettet sig i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar, og som efter disse retningslinjer har opfyldt betingelserne for at kunne sælge deres varer med udenlandsk moms, skal vurdere, om betingelserne herfor fortsat er opfyldt, jf. retningslinjerne i nærværende styresignal.

Er betingelserne for at sælge med udenlandsk moms ikke længere opfyldt, skal virksomheden fakturere med dansk moms.

Gyldighed

Dette styresignal har virkning fra offentliggørelsen af Skatterådets afgørelser SKM2011.206.SR og SKM2011.207.SR