D.A.1.3 Momssystemet - generelt

Dette afsnit handler om, hvordan merværdiafgiften fungerer i store træk, herunder beskriver de væsentligste hensyn bag valget af merværdiafgift som forbrugsbeskatningsprincip.

Afsnittet indeholder:

Merværdiafgiftsprincippet

Merværdiafgiftssystemet medfører, at der ved ethvert salg af varer og ydelser skal betales merværdiafgift (moms) af salgsprisen, men at virksomheden kan trække den moms fra, som den har betalt ved produktionen af varen, dvs. råvarer og produktionsomkostninger.

Virksomheden skal altså kun betale moms af den værditilvækst, der sker i virksomheden.

EU-domstolen har i sin domspraksis slået fast, hvad der er momsens væsentligste kendetegn, se f.eks. dommen i sag C-475/03, Banca popolare. De væsentligste kendetegn for merværdiafgiften kan opsummeres som følgende:

Eksempel:

Pris u/moms

Købsmoms

Salgsmoms

Momstilsvar

Råvareproducent

Indkøb

0

0

Salg

80

20

20

Færdigvareproducent

Indkøb

80

20

Salg

200

50

30

Grossist

Indkøb

200

50

Salg

240

60

10

Detailhandler

Indkøb

240

60

Salg

320

80

20

Samlet momsbeløb

80

Momsens neutralitet

En af de ting, man fra lovgivers side lagde vægt på ved overvejelserne om indførelse af momssystemet, var neutralitet. Dvs. at momsen ikke på nogen måde må påvirke erhvervets og forbrugerens dispositioner.

Erhvervsstrukturen

For at kunne sige at en afgift er neutral over for erhvervsstrukturen, skal afgiftssystemet være indrettet sådan, at

Køber må med andre ord ikke med fordel kunne placere sine indkøb hos en bestemt leverandør, og systemet må ikke hindre rationaliseringer i erhvervslivet.

Udenrigshandel

For så vidt angår import medfører kravet om neutralitet, at afgiften på en importeret vare skal svare fuldstændig til afgiften på en indenlandsk produceret vare, der sælges til samme pris, som man skal betale for importvaren.

For eksporten betyder kravet om neutralitet, at eksportvarer skal være fuldstændig fri for afgiftsbelastning. For at de danske eksportvirksomheder skal kunne konkurrere på lige fod med virksomhederne i det land, der eksporteres til, er det vigtigt, at deres produkter ikke er pålagt nogen form for direkte eller indirekte afgiftsbelastning.

Forbrugsvalg

I relation til forbrugsvalget vil neutralitet sige, at afgiften ikke må indebære nogen tendens til at vælge visse varer eller ydelser frem for andre. Derfor er så mange varer og ydelser som muligt omfattet af afgiftspligten.

Sådan som momsen er gennemført i Danmark, kan man konstatere, at den ikke i sig selv har utilsigtede bivirkninger hverken på erhvervsstrukturen eller forbrugsvalget.

Momsen opfylder derfor i højere grad end nogen anden afgift de betingelser, der stilles for at kunne kalde afgiften neutral.

Endelig betyder den omstændighed, at langt de fleste erhvervsvirksomheder er omfattet af registreringspligten, at virksomhederne i det store og hele er stillet ens både arbejds- og likviditetsmæssigt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-475/03, Banca popolareEn afgift med IRAP's kendetegn adskiller sig fra moms på en sådan måde, at den ikke kan kvalificeres som en afgift, der har karakter af omsætningsafgift i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 33, stk. 1.