Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - rådighed over to ejendomme - arv

Sagsøgeren havde på et tidspunkt, hvor han i forvejen ejede og boede på en anden ejendom (ejendom 1), fået udlagt en ejendom (ejendom 2) ved arveudlæg. Sagsøgeren og hans ægtefælle flyttede deres folkeregisteradresser i en ca. 6-måneders periode, hvorefter sagsøgeren flyttede til en ny ejendom (ejendom 3), som var erhvervet efter sagsøgeren havde meldt folkeregisteradresse til den arveudlagte ejendom (ejendom 2). Sagsøgeren havde imidlertid ikke opgivet sin hidtidige bolig (ejendom 1), som sagsøgeren sammen med ægtefællen havde beboet en lang årrække, og denne bolig blev således først sat til salg, efter sagsøgeren havde købt og overtaget ejendom 3. Retten fandt ikke, at oplysningerne om forbrug af el og vand på den arveudlagte ejendom samt ændring af folkeregisteradresse og postadresse over for oplysningerne om, at sagsøgeren havde rådighed over den oprindelige ejendom i hele perioden inden overtagelsen af ejendom 3 kunne dokumentere, at sagsøgeren og hans ægtefælles ophold på den arveudlagte ejendom havde karakter af reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold.

Parter

A
(Advokat Nicolai Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Ekstrand

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens afståelse af ejendommen beliggende ...2, udløser beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, eller om afståelsen er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 (den såkaldte parcelhusregel).

Den beløbsmæssige opgørelse af avancen på 1.180.835 kr. er ikke bestridt.

De nærmere omstændigheder er følgende:

Sagsøger har drevet virksomheden H1 siden 1987 - først fra sin hjemmeadresse på ...1, hvor virksomheden blev drevet fra kælderen. Der er tale om en teknologibaseret forskningsvirksomhed, der anvender mange ressourcer på udvikling. Virksomheden blev i 1991 flyttet til ...12, mens sagsøger beholdt selve udviklings- og forskningsfaciliteter i kælderen på ...1.

Ved arveudlæg i april 2003 fik sagsøgeren udlagt ...2 og en beboelsesudlejningsejendom som arv efter sin morbror, BA. Den 1. oktober 2003 ændrede sagsøgeren og dennes ægtefælle deres folkeregisteradresse fra ...1, hvor de havde haft deres adresse siden 22. januar 1979, til ...2 (bilag A). Den 12. januar 2004 underskrev sagsøgeren en købsaftale vedrørende køb af ejendommen beliggende ...4 (med overtagelse 1. april 2004) (bilag 15). Den 5. april 2004 indgik sagsøgeren en formidlingsaftale med Home vedrørende salg af ...1 ( bilag 5 ), og den 17. maj 2004 solgte sagsøgeren ejendommen beliggende ...1, med overtagelsesdag den 1. november 2004 (bilag 6), og endelig ændrede sagsøgeren og dennes ægtefælle den 31. maj 2004 deres folkeregisteradresse fra ...2 til ...4 (bilag A).

Den 13. april 2007 traf SKAT en afgørelse vedrørende sagsøger for indkomståret 2004, hvorefter sagsøgers skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen ...2, blev opgjort til 1.180.835 kr.

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 12. juni 2008 skattecentrets afgørelse.

Den 13. august 2008 anlagde sagsøger denne sag.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers kapitalindkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 1.180.835 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøger samt af vidnet MO.

Landsskatterettens kendelse af 12. juni 2008 er sålydende:

"...

Klagen vedrører spørgsmål om skattefrihed efter parcelhusreglen ved afståelse af enfamilieshus.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2004

Kapitalindkomst

SKAT har opgjort klagerens skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen ...2 til 1.180.835 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant på Landsskatterettens kontor.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede ejendommen ...1 den 1. september 1978. Ejendommen består af et fritliggende enfamilieshuspå 161 m2, med eget køkken og bad. Klageren indgik den 5. april 2004 formidlingsaftale med ejendomsmægler om salg af ejendommen, og solgte ejendommen den 17. maj 2004, til overtagelse den 1. november 2004.

Inden afståelsen forestod klageren istandsættelse af ejendommen, hvilket blandt andet omfattede generel vedligeholdelse af ejendommen, samt renovering af kælderen.

Klageren erhvervede den 1. april 2003 ejendommen ...2 ved arveudlæg for en samlet pris på 2.422.500 kr. Ejendommen består af et fritliggende enfamilieshus på 168 m2, med eget køkken og bad. Klageren indgik den 5. maj 2004 formidlingsaftale med ejendomsmægler om salg af ejendommen og solgte ejendommen den 13. maj 2004, med overtagelse den 1. juni 2004 for en samlet pris på 3.850 kr. [3.850.000 kr.red.SKAT]

Det er oplyst, at klageren istandsatte ejendommen både før og efter indflytningen. Istandsættelsen omfattede bl.a. reparation af tag, nye tagrender, nye badeværelser, m. v.

Klageren erhvervede ejendommen ...3 den 8 marts 2004, med overtagelse den 1. april 2004.

Ifølge folkeregisteret, har klageren og hans ægtefælle været tilmeldt på adressen ...1 i perioden fra den 22. januar 1979 til den 1. oktober 2003, på adressen ...2, i perioden fra den 1. oktober 2003 til den 31. maj 2004, samt været tilmeldt adressen ...3 fra den 31. maj 2004.

Det fremgår af forbrugsoplysninger fra ejendommene, at der på ejendommen ...1 var et elforbrug på 6.747 kWh i perioden fra den 29. september 2002 til den 17. september 2003. I perioden fra den 17. september 2003 til den 27. september 2004 var der et forbrug på 6.552 kWh. På ejendommen har der ligeledes fra august 2002 til august 2003 været et vandforbrug på 185 kubikmeter, samt et forbrug 115 kubikmeter fra november 2003 til august 2004.

På ejendommen ...2, var der et elforbrug på 3.229 kWh i perioden fra den 18. december 2002 til den 19. december 2003 og et forbrug på 1.592 kWh i perioden fra den 19. december 2003 til den 27. maj 2004. På ejendommen har der ligeledes fra august 2002 til august 2003 været et vandforbrug på 43 kubikmeter og fra december 2003 til august 2004 et forbrug på 75 kubikmeter.

Klageren har fremlagt oversigtsark over forbruget på de forskellige ejendomme fordelt på måneder.

Det fremgår af sagen, at klageren, der er uddannet automekaniker, drev selvstændig erhvervsvirksomhed fra ejendommen ...1. Der var tale om udviklingsprojekter m.v. i ejendommens kælder. Virksomheden blev opstartet i 1987. Virksomheden blev herudover drevet fra eksterne lokaler og beskæftigede adskillige medarbejdere.

Klageren har fremlagt brev fra sin advokat, hvoraf det bl.a. fremgår:

"...

Samtidig vil jeg nu drage omsorg for, at de to ejendomme i henholdsvis ...2 og ...9 bliver udlagt til A, idet jeg bemærker, at han og hans kone overvejer selv at flytte til ...2.

..."

Der er endvidere fremlagt bødeforlæg af 2l. januar 2004 fra Politimesteren i ...5, hvoraf det fremgår, at klageren den 11. december 2003 befandt sig på ...6.

Endelig har klageren fremlagt bilag for udgifter til forbedringsarbejder på ejendommen ...2.

Skattecentrets afgørelse

Skatteforvaltningen har anset klageren for skattepligtig af fortjenesten ved afståelsen af ejendommen ...2. Avancen er opgjort til 1.180.835 kr.

Skatteforvaltningen finder ikke, at ejendommen ...2 har tjent som bolig for klageren eller dennes husstand i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Der er lagt vægt på, at forbruget af el og vand er stort set uforandret i klagerens tidligere bopæl på ...1, hvorfor det må antages at klageren og ægtefællen er blevet boende i ejendommen på ...1. Elforbruget på ...2 har udgjort ca. 318 kWh om måneden efter klagerens tilmelding. Sammenholdt med forbruget på ...1 på ca. 540 kWh om måneden, er det ikke sandsynliggjort, at klageren har beboet ejendommen, idet der samtidig henses til, at ejendommen er blevet istandsat i perioden.

Klageren har haft mulighed for at flytte direkte fra ...1 til ...3, idet ...1 er afstået med overtagelse den 1. november 2004, mens ...3 er erhvervet med overtagelse den 1. april 2004.

Der er ikke dokumenteret flytning af indbo, ligesom skatteforvaltningen ikke har tillagt det betydning, at klageren har modtaget regninger på adressen, samt at der er betalt indboforsikring.

Avanceopgørelse:

Kontantomregnet afståelsessum:	3.850.000 kr.
Salgsomkostninger (skøn):	100.000 kr.
Afståelsessum (netto):	3.750.000 kr.
Anskaffelsessum ved arveudlægning:	2.422.500 kr.
EBL § 5 tillæg:	10.000 kr.
Vedligeholdelse og forbedringsudgifter:
2003:	77.874 kr.
2004:	58.791 kr.
Anskaffelsessum beregnet:	2.569.165 kr.
Skattepligtig fortjeneste:	1.180.835 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens afståelse af ejendommen ...2 er omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at klageren og hans ægtefælle reelt har beboet ejendommen i ejertiden.

Klageren havde en særlig tilknytning til ...2, idet han selv havde opholdt sig på ejendommen som barn og ønskede derfor at bosætte sig på ejendommen.

Klagerens omfattende renovering af ejendommen ...2, dokumenterer klagerens hensigt om, at anvende ejendommen som varig bopæl Der henvises endvidere til brev af 28. marts 2003 fra advokat vedrørende arveudlæg af ejendommen, hvoraf det fremgår, at klageren havde til hensigt at anvende ejendommen som bopæl. Der var endvidere tale om, at klagerens stedfar havde en tinglyst forkøbsret til ejendommen, som blev aflyst i forbindelse med klagerens overtagelse af ejendommen.

Årsagen til det høje forbrug på ...1, var at klageren videreførte sin erhvervsvirksomhed på adressen. Både kælder og garage på ejendommen har været opvarmede, ligesom der bl.a. har kørt servere i døgndrift. Klageren har haft 2 medarbejdere i virksomheden til at arbejde på adressen efter klageren flyttede familiens personlige effekter fra ejendommen. Tilbage var alene et spisebord m. v. til brug for medarbejderne.

Det bemærkes i øvrigt, at klageren ikke havde travlt med at få ejendommen solgt, idet de to naboejendomme havde været til salg i en længere periode, hvorefter klageren ikke regnede med. at kunne afstå ejendommen inden for en kortere periode. Det var derfor også ganske uventet, at afståelsen faktisk skete allerede 17 dage efter indgåelse af formidlingsaftalen.

Klageren fandt i januar 2004 en ejendom på ...3 i avisen, der vakte hans interesse. Ejendommen var beliggende på et særligt sted ved ...7, hvor der kun sjældent var ejendomme udbudt til salg, ligesom ejendommen var et dødsbo og derfor overkommelig rent prismæssigt. Derfor besluttede klageren sig til at erhverve ejendommen. Overtagelsen skete pr. 1. april 2004, hvorefter klageren på tidspunktet for indflytningen på ...3 havde beboet ...2 i 6 måneder og 11 måneder efter, at klageren havde tilkendegivet, at ville tage permanent bopæl på ...2

Klageren fik adresseret alt sin post til ...2 efter indflytningen. Klageren fik den 21. januar 2004 klokken 08.37 en bøde for at køre for stærkt ud for adressen ...6. Denne adresse er beliggende i kort afstand fra ...2. Bødeforlægget dokumenterer således, at klageren har haft faktisk bopæl på ejendommen.

Det fremgår endvidere af brev fra klagerens advokat, der bistod klageren ved erhvervelsen af ...3, at advokaten var bekendt med at klageren beboede ...2. Advokaten troede imidlertid, at klageren var flyttet til ...3 efter erhvervelsen af denne ejendom, hvorfor brevet til klageren blev stilet til denne adresse. Klageren boede imidlertid stadig på ...2 den 24. maj 2004, hvorfor advokatfirmaet genfremsendte brevet til ...2.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at klageren kan fradrage udgifter til forbedring og vedligeholdelse for ejendommen for i alt 144.610 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1. Fortjenesten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Skatteyderen har som ejer bevisbyrden for, at ejendommen har tjent som bolig i en del af dennes ejertid.

Det beror herefter på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Tre retsmedlemmer herunder retsformanden skal udtale

Det anses ikke for godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen ...2 har tjent som bolig for klageren eller hans husstand i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Der er særligt lagt vægt på, at klageren kun har været tilmeldt folkeregisteret på adressen ...2 i perioden fra den 1. oktober 2003 til den 31. maj 2004 og dermed i en kortere periode. Klageren har afstået ejendommen på ...1 den 17. maj 2004 med overtagelse den 1. november 2004. Klageren har således haft ejendommen på ...1 til rådighed i hele den periode klageren ejede ...2.

Der er endvidere lagt vægt på, at klageren først indgik formidlingsaftale vedrørende ejendommen ...1 den 5. april 2004, ca. 1 år efter, at klageren havde erhvervet ...2. Klageren kan derfor, trods brevet fra klagerens advokat af 27. marts 2003, ikke anses for at have haft til hensigt at tage varigt og permanent ophold i ejendommen. Klageren har ligeledes ikke dokumenteret en flytning af indbo m.v. fra ejendommen i ...1 til ejendommen i ...2.

Opholdet i ejendommen ...2 har derfor ikke været af permanent karakter, men kan alene karakteriseres som et midlertidigt ophold. Ejendommen kan derfor ikke anses for at tjent som bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der henvises til Højesterets dom af 24. januar 2007, offentliggjort i SKM2007.74.HR .

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens 5, at der gives fradrag for udgifter til vedligeholdelse og forbedring på ejendommen afholdt i ejertiden.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at fradraget gives for beløb over 10.000 kr., pr. ejerår.

Idet det fremgår af den fremlagte dokumentation, at udgifterne henhører med 87.874 kr. i alt for 2003 og med 68.791 kr. i alt for 2004, stemmer tre medlemmer for at stadfæste skatteforvaltningens afgørelse.

Et retsmedlem skal udtale

Udfra de foreliggende oplysninger findes det tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen ...2 har tjent til bolig for klageren i hans ejertid. Der er særlig lagt vægt på, at de omfattende istandsættelsesarbejder på ejendommen tilsiger klagerens beboelseshensigt, ligesom forbruget på ejendommen sandsynliggør, at ejendommen har været beboet. Herefter stemmer dette retsmedlem for at give klageren medhold.

Der afsiges kendelse i henhold til flertallet.

Udgifter til sagkyndig bistand

Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse.

Der er ikke givet medhold i det påklagede forhold.

..."

Forklaringer

Sagsøger har bl.a. forklaret, at han er uddannet som elektronikmekaniker i Søværnet. Sagsøger blev færdig med uddannelsen i 1979. Samme år blev han gift med CA. De flyttede ind på ...1 ligeledes i 1997. De er stadig gift og har sammen to voksne børn, der er gift og flyttet hjemmefra.

Sagsøger havde først arbejde som servicetekniker i 2 -3 år. Derefter fandt han ud af, at han ville noget mere. Sagsøger fik et salgsjob inden for elektronikbranchen, og arbejdede i samme firma indtil 1987. Sagsøger blev selvstændig den 1. august 1987. Hans beskæftigede sig med elektronik agenturprodukter og udviklede endvidere egne produkter inden for elektronik, som han solgte. Han forsker inden for måling af kalorieforbrug og forbedring af energiprocesser på fabrikker. Sagsøgers virksomhed startede i hans kælder på ...1, men senere flyttede selve virksomheden til ...12, mens forskerdelen forblev på ...1. MO har været ansat i virksomheden i 2 omgange, 1. gang sidst i 80-erne og 2. gang startede ansættelsen for 10-11 år siden. MO er stadig ansat i virksomheden, der i dag er omdannet til et aktieselskab.

Sagsøger har fremstillet et blandingsanlæg, som kan genbruge energien. Opfindelsen skulle finpudses, og det skete ved hjælp af i alt 4 store tønder i kælderen. Der var i alt 4 tønder i kælderen, idet den ene tønde var i reserve. Der var 250 liter vand i to af beholderne. Vandet i den ene beholder blev varmet op og blev meget varmt. Derefter blev det blandet med 250 liter koldt vand. Vandet fra de to beholdere blev blandet sammen i den 3. tønde (beholder) til sagsøger havde nået de måleresultater, han søgte. Såfremt sagsøger ikke havde nået et resultat, før end 3. tønde var fuld, brugte han en 4. tønde som processen fortsatte med.

På ...1 havde de som forklaret tønder med vand i kælderen. De har ikke haft separat måler på vandet til kælderen. De varmer den ene tønde med 250 liter vand op flere gange om dagen. De smider vandet ud, når det er brugt til forsøg og starter forfra. Sagsøger havde således et meget stort vand- og el- forbrug. Sagsøger har ingen måling på, hvad han har forbrugt på kælder-aktiviteterne. Hans forbrug af el og vand er gået på samme måler som hans øvrige private forbrug.

Forsøg med vand bliver lavet hver dag. Blandingsprocessen skifter alt efter det varme vands opvarmning. Tankene 3 x 500 liter vand blev hældt ud hver dag. Det gjaldt hverdage. I weekenden blev der ikke skiftet vand, men el var tilsluttet.

Sagsøger har selv stillet forsøget op og har stået for opbygningen, men han havde medarbejdere til at lave statistik over resultaterne. Han sælger det software, der skal til, for at systemet kan fungere. Følerne, pumper og lignende er det, han sælger. Hemmeligheden er den computer, han har udviklet.

Sagsøgers systemer er meget PC baseret. Sagsøger bygger f.eks. industri-PCer for G1. Sagsøger har altid stået for udviklingen af sine systemer.

Der er 17 personer ansat i sagsøgers aktieselskab, sagsøger inkl., og selskabet omsætter for 45 mio. på årsbasis. Sagsøger er eneejer. Virksomheden er flyttet til ...8.

Sagsøger ville gerne bo i huset på ...2, fordi hans morbrødre, der var tvillinger, havde boet der, og fordi han ofte havde besøgt morbrødrene. Sagsøgers egen fader døde, da sagsøger var 3 år gammel og onklerne havde været som fædre for sagsøger. Den grund, huset på ...2 er beliggende på, havde morbrødrene købt af sagsøgers stedfader. Sagsøger er af den grund kommet meget i ...2 som barn og har leget på stedet. Derfor var sagsøger knyttet til stedet.

Sagsøger havde et tæt forhold til onklerne, der aldrig havde været gift og altid havde boet sammen. Sagsøger var enearving i boet efter sagsøgers onkel BA og arvede det hele. Han fik udlagt to lejligheder i ...13, som var udlejet, samt et sommerhus i ...9 og ...2. Såfremt det havde været sagsøgers hensigt at sælge ...2, ville han ikke have fået ...2 udlagt på de vilkår, det skete. Sagsøgers stedfader havde forkøbsret til huset. Stedfaderen havde altid ønsket at flytte til ...2, men sagde efter sagsøgers morbroders død, at det var ok, at sagsøger flyttede derop. Han gav således afkald på forkøbsretten. Sagsøgers moder er nu død, og sagsøgers stedfader er flyttet til et andet hus i ...14.

Sagsøger var meget glad for at flytte til ...2. Han havde båd i ...10 havn. Da sagsøgers hustru godt ville flytte til ...2, og da huset på ...1 var blevet for stort, fordi begge døtre var flyttet hjemmefra. (den ene boede midlertidig hjemme, da han besluttede sig for at flytte, men det var ikke meningen, at det skulle være permanent), flyttede sagsøger og hans hustru til ...2. Den 1. april 2003 fik han arveudlagt huset på ...2. Han flyttede op til ...2 pr. 1. oktober 2003. Inden de flyttede ind, fik sagsøger renoveret taget, skorstenen, sternerne, gavlene, og fik nye tagrender, carport og sagsøger malede hele huset indvendigt og afsleb gulvene. I løbet af oktober 2003 satte sagsøger selv fliser op i de to badeværelser, som stod færdige i løbet af oktober eller november måned. Før de flyttede ind, havde sagsøger selv revet begge badeværelser ned, men de fagfolk, som skulle hjælpe sagsøger med badeværelserne, blev ikke færdige inden den 1. oktober. Sagsøger og hans hustru flyttede successiv ind i løbet af oktober. Efter den første måned begyndte de at bruge badeværelserne på ...2. De sov og badede på ...1 i oktober måned. Først i slutningen af november var badeværelserne færdige og kunne tages i brug. De nærmede sig vintersæsonen. Derfor bestilte han nye vinduer. Sagsøger skiftede selv vinduerne ud. Han kunne skifte ca. 1 om dagen/weekenden. Fra november 2003 var sagsøger på arbejde på ...1, men fra det tidspunkt boede sagsøger og hans hustru ikke på ...1.

I juleferien gik han i gang med køkkenet og rev det meste af rummet ned. Det skete fra ca. den 23. december 2003 til nytår 2004. Sagsøger bestilte nyt køkken i januar 2004 og satte det op i februar 2004. Sagsøger havde til at begynde med troet, at de nåede at blive færdige pr. 1. oktober 2003. De var uden et køkken et par måneder, men stillede et komfur og bord på gulvet. Det var en proces at indrette et køkken. De kunne godt lave mad i køkkenet, selv om det var i indretningsprocessen.

Selv om han var faldet for ...3, blev han nød til at renovere køkkenet på ...2, da han havde revet det gamle ned.

Sagsøger har boet i ...1 i 23-24 år. Han har løbende set på huse med en beliggenhed ved søen, og sagsøger og hans hustru havde talt om, at de gerne ville bo i et hus ned til søen. Sagsøger har oplyst, at han tror, at det var i 2000, at han kørte rundt i kvarteret for at finde et egnet hus. Lige efter nytår 2004 var der et åbenthus-arrangement på ...3. Han kørte ned og så på huset, der havde en fantastisk udsigt. Det gik meget hurtigt med at købe ...3. Sagsøger havde det ikke så godt med ...2, da han havde lagt mange kræfter i renoveringen.

...2 blev sat til salg i starten af maj 2004 ved en formidlingsaftale. Det blev solgt den 13. maj 2004 med overtagelse den 1. juni 2004 til nogle vildtfremmede mennesker.

Formidlingsaftalen om ...1 blev indgået i starten af april 2004. Ejendommen var fyldt med alt muligt. Han gjorde ikke noget ved huset på ...1, da han var i gang med at renovere ...2. Hertil kom, at han havde en masse gående i kælderen på ...1. Sagsøger satte MO til at færdiggøre projekterne, der stod i kælderen. Projekterne fortsatte over vinteren. Derefter startede han med at gøre ...1 salgsklar og at renovere ...1.

Sagsøger havde selv udgravet kælderen på ...1 og havde ikke tænkt på, at kælder skulle godkendes. Projekterne var færdige i slutningen af maj. Køberne forlangte udsættelse med overtagelsesdatoen, indtil alt var godkendt. Sagsøger havde ikke regnet med, at ejendommen ville blive solgt så hurtigt.

Sagsøger har en stor transporter i firmaet, som han altid har brugt, når han flyttede for familien. ...1 var totalt tømt for indbo i begyndelsen af november 2003. Det eneste, der stod, var et bord i køkkenet og et bord i et møderum i kælderen. Der var ikke andet.

MO har som vidne bl.a. forklaret, at han er uddannet som elektronikmekaniker i flyvevåbnet. Vidnet havde 5 års tjeneste i ...11. Siden har han arbejdet som elektronikmekaniker. I dag er han mere administrativ end udvikler.

Vidnet har ad to gange været ansat i virksomheden H1. Vidnet arbejdede for virksomheden i første omgang i firserne i et års tid og i anden omgang startede hans ansættelse for ca. 11 år siden. Vidnet arbejder fortsat for H1.

I første ansættelsesperiode arbejdede vidnet i kælderen på ...1. I den anden ansættelsesperiode lå udviklingsafdelingen fortsat på ...1, da den ikke var blevet flyttet med til ...4. På ...1 var der testopstillinger, som skulle holdes hemmelige. Den anden del af virksomheden drejede sig mest om agentursalg. I forbindelse med afslutningen af arbejdet på ...1, fik vidnet at vide, at projekterne i kælderen skulle afsluttes og flyttes fra ejendommen. Der gik nok 1/2 års tid fra vidnet fik denne melding i efteråret 2003 til hen over foråret 2004, hvor vidnets arbejde i kælderen på ...1 blev forøget. Han gik fra at være på ...1 højst en gang om ugen til at være der hele ugen. Der var flere forskellige projekter i gang på samme tid. Det, der fyldte mest, var tønder med vand. Vandet blev varmet op og pumpet rundt. Efter at de havde brugt vandet, blev de nød til at hælde det ud. De skulle gerne have 3 - 4 målinger pr. dag. Derfor var de nød til at smide det brugte vand ud. Som følge heraf brugte de både meget vand og meget strøm.

De ville gerne ind i pc-branchen. Pc-erne skulle være i lukkede kabinetter og vidnet og sagsøger eksperimenterede med at få varmen til at forsvinde. Vidnet har ikke kunnet huske, hvad de andre projekter gik ud på. De 4 tønder fyldte ganske godt, hertil kom måleudstyr på et par vogne.

Man er altid bange for, at nogen vil stjæle ideerne. Så flyttede de til ...4, og de fik nogle hemmelige lokaler, og det samme er sket, efter at de er flyttet til ...8.

Vidnet har været oppe i huset på ...1 i 1989, hvor han sad i køkkenet.

Vidnet var der til en julefrokost. Vidnet har ikke været oppe i huset på ...1 i januar 2004 eller på et senere tidspunkt De ansatte, der arbejdede i kælderen, havde egen indgang og eget spisested i kælderen. Vidnet har ikke hjulpet sagsøger i forbindelse med flytningen.

De ting, de udviklede dengang i 2003-2004, bruger de den dag i dag. Både til de kunder, der oprindeligt havde bestilt produktet, og til andre kunder.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 25. august 2010 gjort gældende

"...

at	sagsøger har beboet ejendommen ...2, og at salget af denne ejendom således er omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og dermed skattefritaget.
at	sagsøger har allerede i foråret 2003 haft til hensigt at flytte ind på ...2 på permanent basis. Således kan sagsøgers hensigt om permanent beboelse konstateres derved, at sagsøger først skulle have aflyst 3. mands forkøbsret til huset, førend han kunne erhverve dette.
at	huset blev arveudlagt til sagsøger til den mindst mulige værdi svarende til 15% under den senest offentliggjorte ejendomsvurdering.
	Såfremt sagsøger ikke havde til hensigt at bebo huset på ...2 - men derimod at sælge huset skattepligtigt - ville det have været mere hensigtsmæssigt at lade huset arveudlægge til en så høj værdi som muligt, så den skattepligtige avance blev mindre.
at	det i denne konkrete sag ikke kan tillægges vægt, at sagsøger formelt set har haft rådighed over ...1, idet denne ejendom var tømt for indbo. Ejendommen blev således alene beholdt som følge af, at der var placeret en teknologitung forskningsvirksomhed i kælderen, som ikke blot kunne flyttes.
at	forbrug af vand og el på ...2 har været sædvanligt set i forhold til DONG's standardtal for lignende beboelse.
	Således fremgår det vedrørende vandforbruget af bilag 18, at det normale gennemsnitlige forbrug pr. person udgør 46 m3 om året. Dette svarer for 2 personer til 92 m3 om året eller 72 m3 for to personer i 9 måneder.
	Dette er i overensstemmelse med det forbrug, der faktisk har været på ...2 (75 m3), og som fremgår af sagsøgtes bilag D.
	Det er således objektivt dokumenteret, at vandforbrug har været ganske sædvanligt og i overensstemmelse med DONG's standardtal.
	**********
	Vedrørende elforbrug har dette også været sædvanligt. Det bemærkes, at der er forbrugt 3226 KWh el. Dette svarer til et forbrug på 318 KWh pr. måned.
	Ifølge DONG's opgørelse - bilag 17 - er et gennemsnitligt forbrug på 3.752 KWh eller 312 pr. måned. Det kan således også objektivt konstateres, at elforbruget på ...2 i beboelsesperioden har været sædvanligt og i overensstemmelse med DONG's standardtal.
	Det bemærkes at sagsøgers forbrug af el på ...1 og ...2 kan ikke sammenlignes, idet man ikke kan sammenligne elforbrug på en ejendom, hvor der forbruges store mængder el 24 timer i døgnet til forskningsbaserede forsøg med forbruget af el i en almindelig parcelhusvilla, hvor der alene bor 2 personer.
	Derimod må der lægges vægt på, om sagsøgers forbrug "stemmer overens" med de tal, som DONG's statistikker viser. Sagsøgers forbrug af både vand og el er i overensstemmelse hermed.
at	sagsøger har haft til hensigt at bebo ...2 permanent. Således flyttede sagsøger ind på ...2 den 1. oktober 2003. Ejendommen på ...3 blev først sat til salg den 4. januar 2004. Eksistensen af ejendommen på ...3 - og sagsøgers videre tilflytning af denne ejendom - er således ikke relevant for bedømmelsen af, hvorvidt sagsøger opfylder kriterierne i EBL § 8 til skattefri afståelse af ...2.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 27. august 2010 anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelsen for anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ved afståelsen af ejendommen, beliggende ...2, i 2004.

Det følger af retspraksis, at det er en betingelse for anvendelse af denne skattefritagelsesbestemmelse, at ejendommen reelt har tjent til bolig for skatteyderen, jf. bl.a. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR .

Bevisbyrden for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, påhviler sagsøgeren, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at ejendommen, beliggende ...2, har tjent til bolig for sagsøgeren i den periode, hvor sagsøgeren har haft folkeregisteradresse på ejendommen.

Til støtte for, at bevisbyrden ikke er opfyldt, henvises navnlig til følgende:

I hele den periode, hvor sagsøgeren havde folkeregisteradresse på ...2, havde han fortsat sin bolig siden 1978 på ...1 til rådighed.

Sagsøgeren satte således først ...1 til salg, et år efter sagsøgeren havde fået ...2 udlagt ved arveudlæg, og først efter at sagsøgeren havde købt en ny bolig, beliggende ...3. Formidlingsaftale blev indgået den 5. april 2004 (bilag 5), og dermed efter at sagsøgeren den 12. januar 2004 havde underskrevet købsaftalen på ...3 (bilag 15). Hertil kommer, at sagsøgeren havde haft mulighed for at flytte direkte fra ...1 til ...3, idet ...1 blev solgt med overtagelsesdag den 1. november 2004, mens ...3 blev købt med overtagelsesdag den 1. april 2004.

Opgørelserne over forbruget af vand og el var endvidere stort set uforandret på sagsøgerens tidligere oplyste folkeregisteradresse, ...1, i den periode, sagsøgeren hævder at have haft bopæl på ...2, hvilket indikerer, at sagsøgeren og dennes ægtefælle aldrig er fraflyttet denne bopæl og opgivet rådigheden. Det er i den forbindelse udokumenteret, at det uændrede forbrug alene kan tilskrives en udokumenteret erhvervsmæssig drift fra ejendommen. Den manglende opgivelse af rådigheden over ejendommen bestyrkes også af, at sagsøgeren i købsaftalen af 17. maj 2004 selv har angivet ...1 som sin adresse (bilag 6, side 1).

Det gøres gældende, at når sagsøgeren har haft en anden bolig til rådighed gennem hele den periode, hvor han gør gældende at have beboet den afståede ejendom, skal der foreligge et sikkert bevis for, at sagsøgeren reelt har opgivet denne anden bolig med henblik på permanent bopæl på den nu afståede ejendom. Sagsøgeren har ikke fremlagt det fornødne sikre bevis.

De fremlagte oversigter over forbrug og udførte arbejder på ejendommen ...2 indikerer, at sagsøgeren (og hans ægtefælle) har opholdt sig på ejendommen. Oversigterne over forbrug af el, vand og fjernvarme dokumenterer imidlertid ikke en reel beboelse af ejendommen.

Af forbrugsoversigterne fremgår, at elforbruget på ejendommen ...2 udgjorde 3.229 kWh i perioden fra den 18. december 2002 til den 19. december 2003, og i perioden fra den 19. december 2003 til 27. maj 2004 1.592 kWh (bilag B). Vandforbruget udgjorde i perioden fra august 2002 til august 2003 43 m3, i perioden fra august 2003 til den 3. december 2003, 4 m3, og i perioden fra den 3. december 2003 til august 2004 75 m3 (bilag D).

For så vidt angår elforbruget for perioden 18. december 2002 til 19. december 2003, er der i det væsentligste tale om, at forbrugsperioden ligger forud for sagsøgerens adresseskift til ejendommen, hvorfor forbruget nødvendigvis også vedrører arbejderne forbundet med renoveringsarbejdet på ejendommen. Den efterfølgende periodeangivelse (bilag B) vedrører perioden fra den 19. december 2003 til den 27. maj 2004. Bortset fra at der i sig selv er tale om et usædvanligt lavt forbrug, må forbruget også her kunne henføres til renoveringsarbejder på ejendommen. Sagsøgeren har således ikke med oversigten dokumenteret forbruget i den periode, hvor han havde adresse på ejendommen og gør gældende at have beboet ejendommen.

Vedrørende vandforbruget på ejendomme gør de samme forhold som for elforbruget sig gældende. For perioden august 2003 til 3. december 2003 er der således alene anvendt 4 m3, og også her kan en stor del af forbrugsperioden henføres til perioden forud for adresseændringen. Hertil kommer, at forbruget i denne periode må anses for usædvanligt lavt.

Opgørelsen for den efterfølgende periode, fra den 3. december 2003 til august 2004, omfatter en længere periode efter sagsøgerens adresseflytning fra ejendommen og dokumenterer således ikke forbruget i den periode, hvor sagsøgeren havde adresse på ejendommen og gør gældende at have beboet ejendommen.

Det lave forbrug under sagsøgerens hævdede ophold på adressen og den manglende sammenhæng mellem opgørelses- og hævdede beboelsesperiode taler således imod en reel beboelse af ejendommen. Forbruget har således også været væsentligt lavere end det forbrug, sagsøgeren tidligere har haft på ...1, og det er i den forbindelse udokumenteret, at dette forhold skulle kunne henføres til en erhvervsmæssig drift fra ejendommen. Sagsøgerens opgørelse af "normal forbrug" på ejendommen kan endvidere ikke sammenholdes med det faktiske forbrug på ejendommen, idet sagsøgeren, trods opfordringer herom, ikke har fremlagt forbrugsoplysninger, som konkret vedrører den hævdede beboelsesperiode.

De fremlagte forbrugsoversigter, der både viser et usædvanligt forbrug og endvidere dækker over store perioder, hvor sagsøgeren ikke har haft adresse på ejendommen, og som endelig omfatter perioder, hvor forbruget kan henføres til renoveringsarbejder, dokumenterer således ikke, at sagsøgeren og dennes ægtefælle beboede ejendommen i perioden oktober/maj 2003/2004, snarere tværtimod.

Mod den reelle beboelse taler også, at sagsøgeren allerede i januar 2004 - og dermed før renoveringsarbejdet på ...2 var tilendebragt - erhvervede en ny bolig, beliggende ...3, og at sagsøgeren indledte salgsbestræbelser, umiddelbart efter at ...3 formentlig var istandsat.

Såfremt det lægges til grund, at sagsøgeren har haft ophold i ejendommen, gøres det gældende, at dette i sig selv ikke er nok til at opfylde kravet om, at huset skal have tjent til bolig for sagsøgeren. Sagsøgeren skal godtgøre, at opholdet har karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold, og at han reelt har opgivet ...1 som bolig - også på sigt, jf. SKM2006.16.ØLR , SKM2006.380.ØLR og SKM2007.74.HR . Sagsøgeren skal herunder godtgøre, at et eventuelt ophold ikke alene har karakter af et midlertidigt ophold, jf. eksempelvis SKM2010.485.BR og SKM2009.762.ØLR . Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Det gøres herunder gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde, henset til sagsøgeren under hele forløbet havde rådighed over ejendommen ...1,

at	sagsøgeren ikke har dokumenteret at have flyttet bohave fra ...1 til ...2 eller på anden måde dokumenteret, at han (og hans ægtefælle) havde deres daglige gang på ejendommen,
at	...2 ikke blev erhvervet ved "frivilligt" køb, men derimod ved et arveudlæg, at sagsøgeren selv har angivet ...1 som sin adresse i salgsaftalen (bilag 6),
at	der alene er betalt abonnementsafgift, og dermed ikke opkaldsafgift, på det oprettede telefonnummer (bilag 9),
at	licensaftalen først blev flyttet fra ...1 til ...2, 14 dage inden sagsøgeren skulle overtage huset på ...3 og ca. 5 måneder efter adresseflytningen til ...2, og ikke mindst,
at	sagsøgeren erhvervede ejendommen på ...3 få måneder efter at have flyttet folkeregisteradresse til ...2, og kort tid herefter indledte salgsbestræbelser.

Sammenfattende har sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det må lægges til grund,

Det lægges videre til grund, at det fremgår af forbrugsoplysninger fra ejendommene, at der på ejendommen ...1 var et elforbrug på 6.747 kWh i perioden fra den 29. september 2002 til den 17. september 2003. I perioden fra den 17. september 2003 til den 27. september 2004 var der et forbrug på 6.552 kWh. På ejendommen har der ligeledes fra august 2002 til august 2003 været et vandforbrug på 185 kubikmeter, samt et forbrug 115 kubikmeter fra november 2003 til august 2004.

På ejendommen ...2, var der et elforbrug på 3.229 kWh i perioden fra den 18. december 2002 til den 19. december 2003 og et forbrug på 1.592 kWh i perioden fra den 19. december 2003 til den 27. maj 2004. På ejendommen har der ligeledes fra august 2002 til august 2003 været et vandforbrug på 43 kubikmeter og fra december 2003 til august 2004 et forbrug på 75 kubikmeter.

Oplysningerne om forbrug af el og vand på ejendommene ...2 og ...1 samt ændringerne af folkeregisteradresse og postadresse findes ikke over for oplysningerne om, at sagsøger havde rådighed over ejendommen på ...1 med den oprindelige bolig i hele perioden inden overtagelsen af ejendommen på ...3 at dokumentere, at sagsøgers og hans hustrus ophold på ...2 har haft karakter af en reel permanent beboelse og ikke blot et midlertidigt ophold.

Som følge af det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Inden 14 dage skal sagsøger i sagsomkostninger til sagsøgte betale 75.000 kr., der udgør godtgørelse af sagsøgtes udgift til advokatbistand og materiale samling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage fra dato skal sagsøger A betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte Skatteministeriet.