A.A.6.1.2.4.2 Videregivelse af fortrolige oplysninger til private

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger til private.

Afsnittet indeholder:

Fortolkning af begrebet "uvedkommende" i forhold til private

Begrebet "uvedkommende" fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den, der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen er om, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel.

Undtagelser efter særlig lovhjemmel

Aktindsigt

Særlig lovhjemmel findes i forvaltningslovens regler om aktindsigt for parter. Se FVL Kapitel 4.

Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til en part i en afgørelsessag ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, når videregivelsen er foretaget efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven.

Ægtefæller

Videregivelse af oplysninger til ægtefæller er omfattet af en særlig lovhjemmel i skatteforvaltningsloven. Efter bestemmelsen har ægtefæller og forhenværende ægtefæller ret til ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for indkomstår, hvor de var ægtefæller og samlevende. Se SFL § 18.

Vurderingen af, om de pågældende ægtefæller eller forhenværende ægtefæller kan anses for samlevende i skattemæssig forstand, skal ske efter KSL § 4. Det fremgår af en afgørelse fra Skatteministeriets departement, at KSL § 80, stk. 1 (nu SFL § 18) også omfatter det indkomstår, hvori der er indtruffet samlivsophævelse og/eller skilsmisse/separation. Se TfS 1987, 564 DEP.

Denne særlige adgang for ægtefæller og forhenværende ægtefæller til at få oplyst indholdet af hinandens selvangivelser og ansættelser af indkomst- eller ejendomsværdiskat, åbner ikke mulighed for, at told- og skatteforvaltningen uopfordret og automatisk kan udsende det omfattede materiale for begge ægtefæller i samme kuvert. Udlevering efter bestemmelsen kan kun ske på grundlag af en anmodning. Se TfS 1995, 343 TSS.

Det er i samme afgørelse forudsat, at forskudsopgørelser ikke er omfattet af ægtefællereglen.

Begrundelsespligten

Begrundelsespligten og dens indhold er omfattet af en særlig lovhjemmel i forvaltningsloven. Se FVL § 24.

Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre private end den oplysningerne er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af begrundelsespligten i tilfælde, hvor en skattemyndighed træffer en afgørelse.

Kravet om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, er absolut. Se FVL § 24, stk. 1.

Kravet om, at en begrundelse skal indeholde en kort redegørelse om faktiske omstændigheder, gælder derimod kun, når der er behov for det. Se FVL § 24, stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang begrundelsen skal indeholde oplysninger om faktiske omstændigheder, beror således på en konkret vurdering.

Begrundelsespligten kan med hensyn til oplysninger om faktiske omstændigheder begrænses - eller efter omstændighederne bortfalde - i det omfang partens ret til begrundelse efter en konkret afvejning findes at burde vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, eventuelt hensynet til den pågældende selv. Se FVL § 24, stk. 3.

Når fortrolige oplysninger om tredjemand overvejes anvendt i en begrundelse, skal der derfor for det første foretages en vurdering af, om disse oplysninger er påkrævet ud fra væsentlighedskriteriet i FVL § 24, stk. 2.

Hvis dette er tilfældet, skal der for det andet foretages en konkret afvejning af de modsat rettede hensyn nævnt i FVL § 24, stk. 3, med henblik på, om der skal foretages en begrænsning af begrundelsen for så vidt angår disse oplysninger.

I sager, hvor der er flere parter, skal der ligeledes foretages en vurdering efter FVL § 24, stk. 3, der henviser til FVL §§ 15-15 b, af i hvilket omfang, der ved fremsendelse af afgørelse og sagsfremstilling til den ene part, skal fjernes eller bibeholdes evt. fortrolige oplysninger om den anden part.

Om begrundelse henvises tillige til afsnit A.A.7.4.7.

Partshøringspligten

Partshøringspligten er omfattet af en særlig lovhjemmel i forvaltningsloven. Se FVL § 19.

Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten, til andre private end den oplysningen er om, ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, hvis oplysningerne er omfattet af myndighedernes partshøringspligt.

Pligten til at videregive oplysninger efter FVL § 19, stk. 1 gælder imidlertid ikke, hvis parten efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven ikke har ret til de pågældende oplysninger. Se FVL § 19, stk. 2, nr. 4.

Der skal derfor ved overvejelse af partshøring over oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholder fortrolige oplysninger om tredjemand, foretages en vurdering af om der efter en konkret afvejning af de modsatrettede hensyn, der er nævnt i FVL §§ 15- 15 b, skal foretages en begrænsning af de omfattede oplysninger, eller om høringen helt skal bortfalde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

TfS 1995, 343 TSS

SFL § 18 åbner ikke mulighed for, at told- og skatteforvaltningen uopfordret og automatisk kan udsende materialet i samme kuvert. Udlevering kan kun ske på grundlag af en anmodning.

TfS 1987, 564 DEP

Adgangen til oplysninger for ægtefæller efter SFL § 18 omfatter også det indkomstår, hvor der er indtruffet samlivsophævelse og/eller skilsmisse/separation.