Dokumentets metadata

Dokumentets dato:08-03-2010
Offentliggjort:22-06-2010
SKM-nr:SKM2010.379.SKAT
Journalnr.:2010-262-0129
Referencer.:
Dokumenttype:Styresignal


Præcis af hvilke drikkevarer med indhold af frugt, grønsager urter m.v., der er omfattet af pantbekendtgørelsen - styresignal

Dette styresignal er en præcisering hvilke typer af drikkevarer, der omfattes pantbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 5, og hvilke typer, der er undtaget fra pant- og retursystemet.


Pantbekendtgørelsens anvendelsesområde blev i 2008 udvidet med emballager til en række drikkevarer uden kulsyre. Fra 1. december 2008 har "mineralvand, vand, limonade, iste og andre drikkevarer, som er umiddelbart drikkeklare, og som er uden kulsyre" - efter en overgangsperiode - således ikke lovligt kunnet markedsføres i emballager, der ikke er tilmeldt til Dansk Retursystem A/S, eller i engangsemballager uden pantmærkning.

I praksis har det i visse tilfælde vist sig vanskeligt at afgøre hvilke drikkevarer, der er omfattet af formuleringen "mineralvand, vand, limonade, iste og andre drikkevarer, som er umiddelbart drikkeklare, og som er uden kulsyre" i pantbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 5. Vanskelighederne har især drejet sig om drikkevarer med indhold af frugt, grønsager, urter, blomster mv.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende fortolkning af pantbekendtgørelsens § 1, stk. 1 nr. 5. Formålet er at præcisere hvilke drikkevarer med indhold af frugt, grønsager mv. der er omfattet af reglerne, og hvilke der ikke er.

Miljøstyrelsens fortolkning kan sammenfattes som følger:

Produkter bestående af puré el. af blendet, moset eller hakket frugt og/eller grøntsager tilsat vand og evt. indeholdende krydderier, urter, sukker og andre tilsætningsstoffer. Denne produkttype er omfattet af pantbekendtgørelsen.

Smoothies

Produkter bestående af mosede, hakkede, blændede, presset mv. frugt/grøntsager evt. tilsat krydderier, urter, sukker og andre tilsætningsstoffer. Hvis produktet alene består af frugt og/eller grøntsager, er produktet undtaget fra pantbekendtgørelsen.

Saftprodukter (ikke koncentrat) bestående af saft fra frugt/grøntsager, evt. indeholdende krydderier, urter, sukker og andre tilsætningsstoffer, som tilsættes vand er omfattet af pantbekendtgørelsen.

Saftprodukter, som består af saft fra frugt/grøntsager, evt. tilsat krydderier, urter, sukker og andre tilsætningsstoffer, som ikke tilsættes vand (juice) er undtaget fra pantbekendtgørelsen.

Drikkeklar saft som ikke består af frugt og/eller grøntsager (f.eks. saft af hyldeblomst, birketræ, rørsukker, urter, kaffe, te mv.). Denne produkttype er omfattet af pantbekendtgørelsen. Der er tilsat vand.

Produkter bestående af koncentreret saft tilsat vand og evt. indeholdende krydderier, urter, sukker og andre tilsætningsstoffer. Denne type produkter er undtaget fra pantbekendtgørelsen uanset mængden af vand der er tilsat produktet.

For en uddybende beskrivelse af afgrænsningen henvises til Miljøstyrelsens "Vejledende fortolkning af drikkevarer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 i pantbekendtgørelsen" , som kan ses på:

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Affald/Affaldsfraktioner/Emballage/Pantbekendtgoerelsen/

Det bemærkes, at emballager til drikkevarer som f.eks. vand, mineralvand, kildevand og iste ikke er omfattet af denne fortolkning, da der ikke har hersket tvivl om, at disse er omfattet af pantbekendtgørelsens regler.

Implementering:

Implementeringen af fortolkningen af pantbekendtgørelsens som beskrevet ovenfor gennemføres med en overgangsperiode, som følger:

Senest den 15. juni 2010

Senest den 15. juli 2010

Indtil den 15. september 2010

Efter den 15. september 2010