Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - lavt privatforbrug - spillegevinster - forlængelse af ligningsfrist - forventningsprincippet

Skattemyndighederne havde forhøjet appellantens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da myndighederne ikke fandt det godtgjort, at appellanten havde modtaget gevinster ved spil på Oddset. Ansættelsen var foretaget efter udløbet af fristen i skattestyrelsesloven § 34. Landsretten tiltrådte, at der i appellantens anmodning om et møde, som først kunne komme i stand efter fristens udløb pga. appellantens advokats forhold, implicit lå en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen. Landsretten tiltrådte, at der påhvilede appellanten en skærpet bevisbyrde for, at gevinsterne tilkom ham, og at han havde et nettooverskud ved spil. Dette havde appellanten ikke godtgjort. Appellanten havde heller ikke ved alene at henvise til oplysningerne i R-75 om bankindeståender godtgjort, at grundlaget for skatteforvaltningens beregning var forkert. Landsretten tiltrådte endvidere, at appellanten ikke havde haft en retsbeskyttet forventning. Byrettens dom, hvor Skatteministeriet var frifundet, stadfæstedes derfor.

Parter

A
(advokat Martin Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Heidi Bøgelund Hansen, prøve)

Afsagt af landsdommerne

Gitte Rubæk Pedersen, M. Lerche og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.)

Byrettens dom af 9. juni 2009 (BS 3-148/2007) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellantens personlige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 125.000 kr. For landsretten har appellanten nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af advokat Klaus Henriques' kalender for perioden 23. juni til 4. august 2004 fremgår, at advokaten havde ferie fra den 4. juli til og med den 18. juli 2004. I perioden før og efter ferien var der stort set berammet møder hver dag, herunder en 3 dages domsforhandling over dagene 20-22. juli 2004. På flere dage var der plads i kalenderen til yderligere møder.

Ved brev af 30. juni 2004 til advokat Klaus Henriques bekræftede Skatteforvaltningen, at der var aftalt møde den 3. august 2004. I brevet blev det ikke nævnt, at ansættelsesfristen derved blev udsat.

Skatteforvaltningen udarbejdede i forbindelse med afgørelsen om skatteansættelse for 2000 en beregning over As privatforbrug. Af beregningen fremgår blandt andet, at As primo formue udgjorde 338.565 kr., samt at ultimo formuen udgjorde 596.175 kr.

Af årsregnskabet 2000 for H1 v/A fremgår, at det samlede bankindestående i Danske Bank udgjorde 119.508,23 kr. Det samlede ultimo bankindestående var i R 75 opgørelsen for 2000 opgjort til 68.125 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og advokat Klaus Henriques. Der er endvidere afgivet forklaring af KT.

A har supplerende forklaret blandt andet, at efter at have fremvist den store gevinst på 214.200 kr. til sin familie og foræret sine fem søskende hver 1.000 kr., blev resten af gevinsten lagt i faderens bankboks.

Alle fem bankkonti nævnt i årsregnskabet for 2000 under aktiver tilhører ham. Han har en privat bankkonto og fire konti, der vedrører kiosken. Billånet på 114.000 kr. kunne have været indfriet, men han overvejede ikke at bruge præmieindtægterne hertil.

Han arbejder hver dag i kiosken og har en arbejdsuge på cirka 75 timer. I januar 1999 kom hans kone til Danmark, og de blev forældre i slutningen af 1999. Hans kone og barnet var for det meste hos hans forældre, da hun ikke kendte andre i Danmark. Når han hentede sin kone og barnet om aftenen, blev de ofte og spiste hos forældrene. De bruger næsten ingen penge på tøj og fornøjelser.

Han er aldrig blevet spurgt, om han accepterede at udsætte ansættelsesfristen til efter den 1. august 2004. Det blev heller ikke drøftet med hans advokat.

Advokat Klaus Henriques har supplerende forklaret blandt andet, at han ved brev af 23. juni 2004 foreslog mødet hos skatteforvaltningen, da han troede, at det ville være tilstrækkeligt til at ændre skatteforvaltningens opfattelse af sagen, såfremt de fik forelagt de oprindelige præmiekvitteringer.

Det er hans sekretær, der har ført mødet ind i kalenderen. Det kan han se på håndskriften. De havde en fast aftale som, at den, der aftalte et møde, førte det ind i kalenderen. Det må derfor være hans sekretær, der har aftalt mødet. Af hans kalender for perioden 19. juli til 2. august 2004 kan han se, at der i perioden havde været flere muligheder for at deltage i et møde med skatteforvaltningen.

Han overvejede ikke, at mødet blev lagt på et tidspunkt, der lå efter udløb af ansættelsesfristen. Det blev heller ikke nævnt fra skatteforvaltningens side. Han var alene fokuseret på de materielle spørgsmål, herunder at få dokumenteret, at A havde fået udbetalt præmiepengene.

Han læste afgørelsen fra Skatteankenævnet, men hæftede sig ikke ved, at det af afgørelsen fremgår, at skatteforvaltningen har overholdt de frister, der er anført i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Han bestrider ikke, at ansættelsesfristen blev nævnt på mødet med Skatteankenævnet.

Han har været i advokatbranchen siden 1978. Han har 4-5 skattesager årligt. Han har dog alene haft ganske få retssager om skatteret gennem årene. Af samme grund sendte han sagen til R1 Advokatfirma for at få deres stillingtagen til sagen, inden han udarbejdede stævning. Først da blev han opmærksom på ansættelsesfristen.

Præmiekvitteringerne blev afleveret til skatteforvaltningen samtidig med indlevering af materiale vedrørende indkomståret 2000. Kvitteringerne blev afleveret i kopi, og A beholdt de originale bilag.

KT har forklaret blandt andet, at hun efter 27 års ansættelse i skatteforvaltningen gik på pension i 2007. Under sin ansættelse arbejdede hun med ligning og revision af selvstændigt erhvervsdrivende. Hun var sagsbehandler på sagen vedrørende As skatteansættelse for 2000. Årsagen til sagsbehandlingstiden var, at hun afventede Landsskatterettens afgørelse vedrørende As skatteansættelse for 1999. Agterskrivelsen blev afsendt umiddelbart efter, at afgørelsen forelå.

Hun kontaktede advokat Klaus Henriques på baggrund af hans anmodning om et møde. Om mødetidspunktet blev aftalt med advokaten eller hans sekretær, kan hun ikke huske. Mødet kunne først berammes til den 3. august 2004 på grund af advokatens sommerferie og andre møder. Det var ikke på grund af hendes forhold, at mødet først blev lagt den 3. august 2004, da hun altid selv holdt sommerferie i september måned. Ansættelsesfristen blev ikke drøftet telefonisk, da A efter hendes vurdering havde ret til udsættelse. Hun tog for givet, at en advokat, der arbejdede med skatteret, var bekendt med ansættelsesfristen. På mødet drøftede de heller ikke ansættelsesfristen. Det var hendes opfattelse, at advokat Klaus Henriques lagde vægt på, at han under et møde kunne få lejlighed til at redegøre for sagen. Hun overvejede derfor ikke at foretage partshøring telefonisk. Skatteforvaltningen skulle ikke foretage yderligere undersøgelser i tidsrummet fra udsendelse af agterskrivelse til den endelige afgørelse.

Procedure

Parterne har for landsretten gjort de samme anbringender gældende som for byretten.

A har for landsretten præciserende gjort gældende, at mødet med skatteforvaltningen kunne være afholdt inden udløbet af ansættelsesfristen, hvis det alene havde beroet på hans egne og hans advokats forhold.

Til støtte for den for landsretten nedlagte påstand om hjemvisning, har A gjort gældende, at skatteforvaltningens beregning af privatforbruget bygger på et forkert grundlag, herunder blandt andet en for høj ultimo formue for 2000. Oplysningerne i R 75 burde være anvendt. Såfremt landsretten måtte finde, at der er grundlag for at nedsætte den foretagne forhøjelse af As indkomst, skal sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling, medmindre landsretten finder at kunne gøre dette umiddelbart.

Heroverfor har Skatteministeriet gjort gældende, at opgørelsen af As formue ultimo 2000 i privatforbrugsberegningen bygger på de oplysninger, A selv har givet skattemyndighederne, herunder hans egne oplysninger om indestående i banker. At disse afviger fra R-75's oplysninger, udgør ikke i sig selv dokumentation for en fejl i privatforbrugsopgørelsen. A skal dokumentere, at de oplysninger om bankindeståender, han selv har givet i sit regnskab, er fejlbehæftede, hvilket han ikke har dokumenteret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Mødet i skatteforvaltningen kom i stand efter anmodning fra advokat Klaus Henriques, og efter de foreliggende oplysninger og den afgivne forklaring fra KT finder landsretten, at det må lægges til grund, at det var efter anmodning fra advokat Klaus Henriques' kontor og under hensyntagen til advokat Klaus Henriques forhold, at mødetidspunktet blev aftalt til den 3. august 2004. Landsretten tiltræder herefter, at der i anmodningen om mødets afholdelse på det pågældende tidspunkt og aftalen herom implicit har været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, der blev imødekommet af hensyn til As muligheder for at varetage sine interesser. Skatteansættelsen blev foretaget den 9. august 2004 og landsretten finder, at skatteforvaltningen ikke i kraft af den nævnte regel i § 34, stk. 1, var afskåret herfra.

As forhold ændrede sig i årene 1999-2000, idet hans kone kom til Danmark i januar 1999. De flyttede i september 1999 ind i en ejerlejlighed, og de fik senere på året et barn.

Landsretten tiltræder, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at gevinsterne på henholdsvis 214.200 kr. og 93.918 kr. tilkom ham, og at han havde et nettooverskud på oddset spil. Efter bevisførelsen og henset til, at en handlemåde som forklaret af A vedrørende de 214.200 kr. må anses for usædvanlig, finder landsretten, at A ikke har godtgjort, at gevinsten på 214.200 kr. endeligt tilfaldt ham. Landsretten tiltræder af de grunde, byretten har anført, at A heller ikke har godtgjort, at gevinsterne på i alt 93.918 kr. tilkom ham, eller at han havde et nettooverskud fra de oddsetspil, han spillede.

Opgørelsen af As formue ultimo 2000 i skatteforvaltningens beregning af privatforbruget er baseret på oplysningerne i det af A udarbejdede årsregnskab. I denne situation finder landsretten, at A ikke alene ved at henvise til oplysningerne i R 75 har godtgjort, at grundlaget for skatteforvaltningens beregning har været forkert.

Herefter, og af de grunde byretten har anført om retsbeskyttet forventning, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssigt fastsatte forhøjelse af As skattepligtige indkomst i 2000. Skatteministeriets påstand tages derfor til følge.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 25.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a og skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.