Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-10-2009
Offentliggjort:20-01-2010
SKM-nr:SKM2010.42.BR
Journalnr.:BS 1-2147/2007
Referencer.:Kursgevinstloven
Dokumenttype:Dom


Gevinst - frigørelse af lån - non-recourse vilkår

Sagen vedrørte dels spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i henhold til kursgevinstlovens § 6, jf. § 26, stk. 4, opnåede en skattepligtig gevinst på gæld ydet på non-recourse vilkår, dels om frigørelsen for gælden alternativt kunne anses som en skattefri gældseftergivelse i medfør af kursgevinstlovens § 24.Sagsøgeren havde optaget et lån på 4 mio. kr. hos långiver, og af det samtidig med lånet udstedte gældsbrev fremgik bl.a., at sagsøgeren til sikkerhed havde håndpantsat de aktier, som delvis var erhvervet for de lånte midler, at sagsøgeren ikke hæftede personligt for lånets tilbagebetaling, idet alene aktierne skulle tjene til sikkerhed for lånet, og at der ikke skulle betales ordinære ydelser på lånet, men at lånet skulle forrentes og afdrages, i det omfang de pantsatte aktier blev solgt, eller der skete indfrielse af aktierne eller ved udbetaling af udbytte på aktierne. Aktierne blev efterfølgende overdraget til tredjemand mod betaling af kr. 1,00.Retten fandt, at lånedispositionen havde haft et egentligt forretningsmæssigt indhold, og at sagsøgeren ved låneaftalen påtog sig en reel gæld. Den omstændighed, at lånet var ydet på non-recourse vilkår, kunne ikke ændre herpå. Retten fandt videre, at sagsøgeren i medfør af kursgevinstlovens § 26, stk. 4, havde opnået en gevinst på gæld på 4 mio. kr. ved indfrielsen af lånet, og at denne gevinst var skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6. Retten lagde herved til grund, at gælden blev stiftet til kurs 100, og at sagsøgeren blev frigjort for betalingsforpligtelsen ved indfrielsen til kr. 1,00. Endelig fandt retten, at der ikke forelå gældseftergivelse efter kursgevinstloven § 24.Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Parter

H1 Holding ApS c/o A
(Advokat Hanne Magnussen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommerne

Niels Østergaard, Torben Hvid og Morten Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under sagen er der tvist om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Holding ApS, ved indfrielse af et lån ydet på non-recourse vilkår d.v.s. uden personlig hæftelse, har opnået gevinst på gæld, og i givet fald om gevinsten er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6, jf. § 26, stk. 4, eller er udtryk for en gældseftergivelse, der er skattefri efter kursgevinstlovens § 24.

H1 Holding ApS's påstand er, at selskabets skattepligtige indkomst i indkomståret 1999 nedsættes med 4 millioner kr.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Ved Landsskatterettens kendelse af 3. oktober 2007 stadfæstede Landsskatteretten den kommunale myndigheds afgørelse, hvorved H1 Holding ApS er anset for at have modtaget en skattepligtig gældseftergivelse.

H1 Holding ApS H1 Holding A/S er stiftet i 1989 og eneste aktionær er A. Selskabets formål er finansiel virksomhed, herunder finansiel rådgivning og besiddelse af aktier og anparter i selskaber med tilsvarende formål samt hermed beslægtet virksomhed. Selskabet har regnskabsår fra 1. maj til 30. april, og indkomståret 1999 vedrører regnskabsåret 1998/99.

Den 18. marts 1996 blev H1 Holding ApSs direktør og eneaktionær A ansat i selskabet G1 A/S som direktør. Dette selskab forestod fra januar 1995 udvikling af salg af medicinske instrumenter, herunder særligt udstyr til påvisning af sygdommen Osteoporose (knogleskørhed).

G1 A/S var i 1995/96 ejet af G2 Consulting A/S, men i marts 1996 blev 80% af aktierne solgt til et hollandsk selskab H2 Company BV for et beløb svarende til kr. 400 mill. H2 Company BV var stiftet af en britisk kapitalfond (F1 & Co) og i forbindelse med selskabets køb af G1 A/S og As ansættelse som direktør investerede dels sælger G2 Consulting A/S og dels H1 Holding ApS i selskabet.

H1 Holding ApS investerede et beløb svarende til kr. 5.869.200 i selskabet H2 Company BV. Af dette beløb blev kr. 4.000.000 udlånt af G2 Consulting A/S på de vilkår, der fremgår af gældsbrev af 18. april 1996, og hvoraf skal fremhæves:

"...

2. Til sikkerhed for betalingen af lånet håndpantsætter H1 sine aktier i H2 Company BV ...

3. Stemmeretten til aktierne forbliver hos H1.

5. Når de nævnte aktier er udstedt, skal aktierne af H2 udleveres direkte til G2C som panthaver.

6. Lånet forrentes med 10 % p.a.

Der betales ikke ordinære ydelser på lånet, men lånet forrentes og afdrages i det omfang, de pantsatte aktier sælges, eller der sker indfrielse af aktierne eller ved udbetaling af udbytte på aktierne.

7. I følgende tilfælde forfalder lånebeløbet til fuld indfrielse

A. Såfremt H1's bo tages under konkursbehandling...

B. Såfremt A ophører med at være administrerende direktør i G1 A/S.

C. Såfremt anparterne i H1, der ejes af A, skifter ejer.

8. H1 hæfter ikke personligt for lånets tilbagebetaling, idet alene aktierne tjener til sikkerhed for lånet

..."

De af H1 Holding ApS erhvervede aktier i H2 Company BV blev ved aftale af 30. juni 1997 ombyttet med aktier i H2 Luxembourg S.A. Selskabet G1 A/S havde store underskud og blev i efteråret 1998 solgt for et beløb, svarende til kr. 50 mio., og ved aftale af 1. februar 1999 blev H1 Holding ApSs aktier i H2 Luxembourg S.A. solgt for kr. 1.

G2 Consulting A/S fratrak i indkomståret 1999 såvel kr. 4.000.000 som tab på udlån som kr. 846.027 som tab på renter.

Det kan lægges til grund, at formålet med transaktionen var at yde en slags incitamentsbonus: G2 Consulting A/S ønskede, at A efter salget af G1 A/S skulle fortsætte som direktør i dette selskab og udvikle det. Hvis dette formål blev realiseret, ville han opnå en fordel derved, at værdien af aktierne på de 5,8 mill. kr., der ejedes af hans selskab H1 Holding ApS, ville forøges. Hvis formålet ikke blev realiseret, ville selskabets tab være begrænset, da lånet på de 4 mill. kr. alene havde sikkerhed i aktierne.

Landsskatterettens kendelse af 3. oktober 2007 indeholder følgende begrundelse

Gevinst på gæld er skattepligtig for selskaber iht. kursgevinstlovens § 6, dog med undtagelse efter § 8 om gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber og efter § 24 om akkordgevinst mv. Hvis der er skattefrihed af akkordgevinsten efter § 24 er der underskudsbegrænsning iht. ligningslovens § 15, stk. 2 og 3.

Det bemærkes, at selskabet har lånt beløbet på 4 mio. kr. på særlige vilkår til køb af aktier, og at selskabet som følge af disse særlige vilkår frigøres for gælden - uden at der er betalt hverken renter eller afdrag - ved at aktierne sælges for 1 kr.

Forholdet kan ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 24 om gældseftergivelse ved "frivillig akkord", idet "frivillig akkord" er en aftale om, at debitors gæld eftergives helt eller delvist. Selskabet har ikke fået eftergivet gælden, men er derimod i overensstemmelse med de særlige lånevilkår frigjort for gælden ved salg af aktierne.

Iht. kursgevinstlovens § 26, stk. 4 opgøres gevinst på gæld som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Selskabet har lånt 4 mio. kr. til køb af aktier, og gælden er derfor stiftet til kurs 100, medens værdien ved frigørelsen er 0. Selskabet har således fået en kursgevinst på 4 mio. kr. ved frigørelsen for gælden. Kursgevinsten er skattepligtig iht. kursgevinstlovens § 6.

Kursgevinsten realiseres i indkomståret 1999, idet det er i dette indkomstår G2 Consulting A/S anser udlånet til selskabet for tabt. Endvidere er det i indkomståret 1999, at de pantsatte aktier overdrages til 1 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

..."

Parternes synspunkter

Parternes anbringendes er i de respektive påstandsdokumenter gengivet således

Sagsøger, H1 Holding ApS

Det gøres gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af en kursgevinst på kr. 4 mio. ved bortfald af en tilbagebetalingsforpligtelse, idet

2.1 der - hverken ved påtagelsen af gælden eller ved frigørelsen herfor - forelå en gæld.

2.1.1 Den gæld, som sagsøger påtog sig ved underskrivelse af gældsbrev af 18. april 1996 var ikke udtryk for en reel retlig forpligtelse til at betale et beløb. Sagsøger hæftede ikke personligt for gælden, og kreditor kunne kun søge sig fyldestgjort i de aktier, der lå til sikkerhed for gælden.

2.1.2 Forpligtelsen til at tilbagebetale gælden var knyttet til uvisse fremtidige betingelser. Gælden skulle ifølge gældsbrevets indhold kun forrentes og afdrages i det omfang de pantsatte aktier sælges eller ved udbetaling af udbytte. Tilbagebetalingsforpligtelsen var således knyttet til betingelser, som var fremtidige og uvisse, og som debitor ikke havde indflydelse på. Låneaftalen var således suspensivt betinget og der for ikke i skatteretlig henseende gældende, før betingelsen var opfyldt.

2.2 gældsforholdet kun i sin form var et gældsforhold.

2.2.1 Realiteten var, at kreditor var sælger af den virksomhed, som blev købt af den virksomhed, hvori aktierne blev tegnet af debitor, der således (for en dels vedkommende) indirekte var køber. Betaling af købesummen var således betinget af virksomhedens indtjeningsevne, og da virksomheden viste sig ikke at have den forudsatte indtjeningsevne, blev den resterende købesum ikke betalt. Dette er helt analogt med situationer, hvor en købesum for en virksomhed ikke betales fuldt ud ved købet, men for en dels vedkommende er betinget af visse fremtidige resultater.

2.2.2 Gældsforholdet var udtryk for en konstruktion af hybrid karakter, hvor tilbagebetalingsforpligtelsen var afhængig af overskud/afkast af den virksomhed, der var stillet som sikkerhed. Der var således ikke på noget tidspunkt en bestående tilbagebetalingspligt, hvilket indebærer, at gældsbrevet falder uden for det skatteretlige gældsbegreb, jf. det under 2.1.2 anførte.

2.3 gælden havde ingen værdi, hverken ved stiftelsen af gældsforholdet den 18. april 1996, eller ved bortfaldet heraf.

2.3.1 Tilbagebetalingsforpligtelsen var - jf. 2.1.2 og 2.2.2 - fra stiftelsen af gældsforholdet afhængig af udviklingen selskabet. Dersom værdien af selskabet ikke blev større, var der ingen tilbagebetalingspligt, og gælden havde således ingen værdi for kreditor, ligesom den ikke var en byrde for debitor.

2.4 frigørelsen fra gælden - dersom en sådan antages at foreligge er en gældseftergivelse, der i medfør af kursgevinstloven § 24 ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

2.4.1 Gældens bortfald hviler på en - ikke samtidigt med gældens bortfald - indgået aftale. Aftalen blev indgået i forbindelse med gældens stiftelse og er en aftale mellem debitor og kreditor.

2.4.2 Aftalen er en samlet ordning, idet gælden omfatter mere end 50% af det sagsøgende selskabs kreditorer.

2.4.3 Det ikke er en betingelse for anvendelse af kursgevinstlovens § 24, at debitor er insolvent.

2.5 det faktum, at kreditor - (rigtigt eller forkert) - får anerkendt fradrag for et tab, ikke er ensbetydende med, at debitor har opnået en gevinst.

Sagsøgte, Skatteministeriet

Det gøres overordnet gældende, at H1 Holding ApS i 1999 har opnået en skattepligtig gevinst på kr. 4 mio,- på gælden til G2 Consulting A/S, jf. kursgevinstlovens § 6.

Det følger af kursgevinstlovens § 6, at gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ligeledes følger det af ordlyden i kursgevinstlovens § 26, stk. 4, at den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen

Det ligger fast, at H1 Holding ApS ved låneaftalens indgåelse påtog sig en gæld på kr. 4 mio. Værdien af aktierne svarede til lånet. Den omstændighed, at hæftelsen var begrænset, idet H1 Holding kun hæftede for gælden med visse af sine aktiver (de håndpantsatte aktier) ændre ikke på, at gældsforholdet indebar en reel retlig forpligtelse for H1 Holding ApS som debitor.

Det ligger ligeledes fast, at H1 Holding ApS blev frigjort for gælden den 1. februar 1999, i forbindelse med, at aktierne blev overdraget til kr. 1,00,-.

Det følger herefter direkte af ordlyden i kursgevinstlovens § 26, stk. 4, at H1 Holding ApS har haft en gevinst på gælden, som er skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 6, og at gevinsten skal opgøres som forskellen mellem lånets værdi på optagelsestidspunktet kr. 4. mio. og på frigørelsestidspunktet kr. 1,00.

Det bestrides, at tilbagebetalingspligten er knyttet til uvisse fremtidige betingelser og dermed var suspensivt betinget. Tilbagebetalingspligten er i overensstemmelse med lånevilkårene i alle tilfælde indtrådt ved aktiesalget i 1999.

Det bestrides endvidere, at selve gældsforholdet i sin helhed skulle være suspensivt betinget, allerede af den grund, at lånet de facto er ydet og udbetalt i 1996, hvorfor gældsforpligtelsen, herunder tilbagebetalingsforpligtelsen, notorisk er påtaget allerede på det tidspunkt. Dette gælder, uanset at størrelsen af tilbagebetalingen var knyttet sammen med udviklingen i værdien af de pantsatte aktier.

Endelig gøres det gældende, at forholdet ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 24 om gældseftergivelse ved frivillig akkord, idet en anvendelse af denne bestemmelse kræver en aftale om, at gælden eftergives helt eller delvist. I denne sag har H1 Holding ApS utvivlsomt ikke fået eftergivet gælden ved en sådan aftale, men er derimod blevet frigjort for gælden i overensstemmelse med de særlige lånevilkår i gældsbrevet ved salget af aktierne til kr. 1,00.

Betingelserne for skattefritagelse for kursgevinster i henhold til kursgevinstlovens § 24 er derfor ikke til stede.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren lånte 4.000.000 kr. af G2 Consulting A/S til køb af aktier i H2 Company BV. Aktierne blev stillet til sikkerhed for lånet. Sagsøgeren bevarede den til de pantsatte aktier hørende stemmeret. Gælden forfaldt til betaling blandt andet, hvis A fratrådte som direktør i H2 Company BV. Da andet ikke fremgår af gældsbrevet, var sagsøgeren ikke afskåret fra at kunne indfri gælden og derved opnå den fulde rådighed over aktierne. På denne baggrund har dispositionen haft et egentligt forretningsmæssigt indhold og låneaftalen er udtryk for, at sagsøgeren påtog sig en reel gæld. Den omstændighed at sagsøgeren alene hæftede med aktierne ændrer ikke herved.

Gælden blev stiftet til kurs 100, og kursen ved indfrielsen var 0, idet aktierne blev solgt for 1 kr. Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, har sagsøgeren derved haft en gevinst på 4.000.000 kr.

G2 Consulting A/S kunne efter låneaftalen ikke kræve betaling ud over aktiernes værdi. Ved indfrielsen, der er sket i overensstemmelse med lånevilkårene, har G2 Consulting A/S således ikke eftergivet gæld, som selskabet efter parternes aftale kunne have krævet betalt. Under disse omstændigheder foreligger der ikke gældseftergivelse, der er omfattet af kursgevinstlovens § 24.

Retten finder derfor, at H1 Holding ApS har haft en gevinst på 4.000.000 kr., der er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6.

H1 Holding ApS har tabt sagen og skal derfor ersatte de omkostninger, som sagen har påført Skatteministeriet. Der er ikke oplyst andre omkostninger, end udgiften til advokat. Denne udgift fastsættes til 70.000 k.r. Der er herved taget hensyn til, at Kammeradvokaten har afholdt udgifter til materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, H1 Consulting ApS, nedlagte påstand.

Sagsøger, H1 Holding ApS, skal betale 70.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage.