Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-12-2009
Offentliggjort:06-01-2010
SKM-nr:SKM2010.13.SR
Journalnr.:08-152486
Referencer.:Ligningsloven
Arbejdsmarkedsbidragsloven
Personskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Medarbejderaktieordning fransk moderselskab

Skatterådet anser en arbejdsgiverindbetaling til en medarbejderfond for skattepligtig løn for de medarbejdere, der får andele i fonden på grundlag af indbetalingen. Fonden er en fransk FCPE. Skatterådet anser fonden for skattemæssigt transparent, og de medarbejderne skal derfor beskattes af udbytter af fondens aktiebesiddelser og de udbetalinger, de måtte få fra fonden.

Spørgsmål

1. Anser Skatterådet de ansattes køb af andele i Fonden, for en skattepligtig indkomst/fordel i 2008?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende. Anser Skatterådet indkomsten for at være lønindkomst, der skal lægges til grund ved beregning af AM-bidrag?

3. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende. Er det Skatterådets opfattelse, at indkomsten beregnes som forskellen på markedsværdien på en aktie i Selskabet og X Euro (prisen for en andel i Fonden)?

4. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende. Anser Skatterådet det beløb som Spørger indbetaler til Fonden som en skattepligtig indkomst/fordel?

5. Anser Skatterådet det for skattepligtig indkomst/fordel for de ansatte, at fonden modtager udbytte af Selskabs-aktierne?

6. Hvis spørgsmål 5 besvares bekræftende. Anser Skatterådet indkomsten for at være lønindkomst, som skal lægges til grund ved beregning af AM-bidrag?

7. Anser Skatterådet de ansatte for skattepligtige af udbetalinger fra Fonden?

8. Hvis spørgsmål 7 besvares bekræftende. Anser Skatterådet indkomsten for lønindkomst, som skal lægges til grund ved beregning af AM-bidrag?

9. Kan Skatterådet bekræfte, at de ansatte ikke skal beskattes på et andet tidspunkt end de i spørgsmål 1, 5, 7 og 8 anførte?

10. Kan Skatterådet bekræfte, at svarene på spørgsmål 1-11 vil være det samme for et tilsvarende program for 2009?

Svar

1. Ja

2. Ja, se dog sagfremstilling og begrundelse

3. Ja

4. Ja

5. Ja

6. Nej

7. Ja

8. Nej

9. Ja

10. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A og B er ansatte i Spørger. Spørger indgår i den franske koncern Selskabet.

Om aktiespareprogrammet:

Ansatte i Selskabskoncernen er i foråret 2008 blevet tilbudt at være med i en slags aktiespareprogram for ansatte, kaldet program 2008. Tilbudet består i, at ansatte får mulighed for at købe andele (units) i en særskilt for ansatte indrettet fond "Fonden", der er en fransk FCPE.

Det er alene ansatte og pensionerede ansatte i Selskabs-koncernen, der kan deltage i programmet.

Program 2008 omfatter ESOPAD (Employee Share Ovnership Plan with Accumulated Dividends) andele.

Tilbudet om at deltage i program 2008 indebærer en ret for ansatte i Spørger til at købe andele i Fonden. Tilbudet gælder i en afgrænset periode.

Prisen på en andel i Fonden udgør op til x Euro og modsvarer 80 % af middelværdien på en aktie i Selskabet på børsen i Paris beregnet i en på forhånd fastsat periode.

Hvis en ansat vælger at købe andele (units) i Fonden, skal arbejdsgiver (i dette tilfælde Spørger) indbetale et beløb til Fonden. Dette beløb berettiger den ansatte til yderligere andele i Fonden. Arbejdsgiver får ikke nogen ret til andele i Fonden eller på anden måde ret til værdien, som repræsenteres i Fonden. Størrelse af arbejdsgivers indbetaling svarer til det beløb som den ansatte selv har valgt at købe andele i Fonden for, dog maximeret til 575 Euro.

Indbetalinger til Fonden investeres i børsnoterede aktier i Selskabet. En ansats andel i Fonden modsvares af en aktie i Selskabet som ejes af Fonden.

Udbytter fra aktierne tilfalder Fonden og kommer ikke den ansatte til gode. Alle udbytter geninvesteres af Fonden i flere aktier. Sådan geninvestering giver den ansatte yderligere andele i Fonden.

Værdien af en andel vil blive justeret i forhold til begivenheder knyttet til aktierne, således at antallet af andele vil blive ændret. Værdien af en andel vil dagligt blive beregnet i forhold til slutkursen på aktien. Afdelingen skal sikre, at forskellen i værdien mellem en andel i Fonden og en aktie er under 1 %.

Hvis den ansatte ikke ønsker at deltage, undlader han blot at tilmelde sig.

Hvis han deltager, er det selskab han er ansat i forpligtet til at indbetale et tilsvarende beløb, som den ansatte indskyder, dog maksimeret til 575 euro.

Den ansatte kan som udgangspunkt ikke få del i den værdi som andelen repræsentere i en 5-års-periode. Dette indebærer at den ansatte i 5-års-perioden hverken kan sælge, pantsætte eller på anden måde råde over sin andel i Fonden. Andele i Fonden kan således ikke omsættes.

Omsætningsbegrænsningsperioden på 5 år er fastsat i henhold til fransk ret for at tillade en prisreduktion på 20%.

Efter 5-års-perioden står det den ansatte frit for enten at begære hel eller delvis udbetaling af sin andel af Fonden eller at fortsætte med at have andele i fonden.

Udbetaling i utide af en andel i Fonden kan ske i særlige tilfælde, såsom ansættelsesforholdet i Selskabet-koncernen ophører eller hvis den ansatte får ændrede familie- eller privatøkonomisk situation (nærmere specificeret i Vilkårene). Som eksempler kan nævnes giftemål, får barn nr. 3 eller flere, konkurs eller fratræden. Udbetaling i utide forudsætter godkendelse fra arbejdsgiver af, at den ansatte er berettiget til udbetaling i utide i forhold til fransk lovgivning. De i vilkårene nærmere specificerede situationer er summarisk opremsning af betingelserne i fransk lov.

Afregning ved udbetaling sker i forhold til værdien på tidspunktet for anmodningen om udbetaling.

Med anmodningen er sendt dokumentet "The terms and conditions of the 2008 plan" sammen med dokumentet "Questions an answers ESOPAD" (benævnt Vilkårene).

Om Fonden:

Fonden er en fransk FCPE (Fond Commun de Placement d'Entreprise), og hedder "..." ("Fonden").

Fonden erhverver aktier i selskabet som er noteret på den parisiske børs.

Det er oplyst, at en FCPE er sædvanlig anvendt af franske virksomheder til at centralisere og facilitere ansattes aktiebesiddelser.

Fonden er stiftet af Selskab B som er den forvaltningsvirksomhed, der er ansvarlig for opbygning af Fonden i forhold til Selskabet. Formålet med fonden er at give de ansatte mulighed for at deltage i kapitaltilvæksten i Selskabet til en reduceret pris.

Selskab B har ansvaret for den daglige forvaltning af Fonden og er også ansvarlig for Fondens investeringer. Administrationen af aktiverne i Fonden, sker under kontrol af et Supervisory Board. Selskab C er kontofører vedrørende investeringer i Fonden.

The Supervisory Board er en bestyrelse, som vil sikre korrekt administrationen af Fonden. The Supervisory Board består af lige mange medlemmer (10) valgt af andelsejerne og repræsentanter for Selskab B. The Supervisory Board er ansvarlige for stemmerettighederne knytte til aktierne.

Fonden er ifølge fransk lovgivning ikke en juridisk enhed. Selskab B repræsenterer Fonden. Ved likvidation af Fonden kommer udbetaling til at ske til de ansatte deltagere i forhold til deres andel i Fonden.

A og B har valgt at købe andele i Fonden:

A har købt for 1.500 EUR, og arbejdsgiver har derfor indbetalt max. beløbet på 575 EUR.

B har købt for 770 EUR og arbejdsgiver har derfor indbetalt max. beløbet på 575 EUR.

Transaktionerne er gennemført i juni 2008. Spørger har ikke oplyst om skattepligtig fordel for de ansatte for juni måned 2008 om det ansattes deltagelse i Program 2008.

De ansatte er i foråret 2009 blevet tilbudt en tilsvarende ordning for 2009, benævnt Program 2009.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Vedrørende spørgsmål 1:

Det er spørgers opfattelse, at Spørger indbetaling til Fonden er at anse for en skattepligtig indkomst for de ansatte. Spørgsmålet skal derfor besvares med et ja. Se dog spørgsmål 4.

Vedrørende spørgsmål 2:

Det er spørgers opfattelse, at indkomsten skal beskattes som bidragspligtig personlig indkomst. Spørgsmålet skal derfor besvares med et ja.

Vedrørende spørgsmål 3:

Det er Spørgers opfattelse, at den pris den ansatte betaler for en andel i Fonden svarer til markedsværdien. Markedsværdien på en andel i Fonden er ikke det samme som markedsværdien på en Selskabsaktie. En Selskabsaktie er frit omsættelig. En andel i Fonden kan ikke overdrages eller på anden måde omsættes i en femårsperiode, med mindre forudsætningerne for udbetaling i utide foreligger. Det er arbejdsgiveren, der ensidig har ret til at beslutte om betingelserne for ubetaling i utide er opfyldt. Med hensyn til omsætningsbegrænsningerne som andelene i Fonden er omfattet af, er det Spørgers opfattelse, at den pris som de ansatte betaler for en andel i Fonden svarer til markedsværdien af en andel i Fonden.

Den omstændighed at en andel i Fonden svarer til 80 % af kursen for en Selskabsaktie i en vis angiven tidsperiode indebærer ikke, at værdien skal anses for at være beregnet som forskellen mellem aktien på tidspunktet for købet af andelen i Fonden og den pris som de ansatte betaler.

Spørgsmålet skal derfor besvares med et nej.

Vedrørende spørgsmål 4:

Det er spørges opfattelse, at det beløb som Spørger indbetaler til Fonden skal sidestilles med en skattepligtig fordel, som er personlig indkomst for den ansatte. Spørgsmålet skal derfor besvares med et ja.

Vedrørende spørgsmål 5:

Det er spørgers opfattelse, at de ansatte ikke har ret til udbytte af aktierne, idet dette tilfalder Fonden, som anvender udbytte til yderligere investeringer i aktier, som berettiger den ansatte til en modsvarende andel i Fonden. Den ansatte skal i stedet beskatte når han får udbetalinger fra fonden, og dermed får en indkomst, som han kan disponere over. Spørgsmålet skal derfor besvares med et nej.

Vedrørende spørgsmål 6:

Dette spørgsmål bortfalder, når spørgsmål 5 besvares med et nej.

Vedrørende spørgsmål 7:

Det er spørgers opfattelse, at de ansatte skal beskattes af en udbetaling i utide af andelen før udløbet af 5-års perioden og ved ubetaling efter dette tidspunkt.

Spørgsmål 7 skal derfor besvares med et ja.

Vedrørende spørgsmål 8:

Det er spørgers opfattelse, at indkomst på grund af udbetaling fra Fonden enten som udbetaling i utide eller ved en senere udbetaling skal beskattes som kapitalindkomst. Begrundelsen for dette, er at værdistigningen er sket efter købet af andelen i Fonden ikke har sammenhæng med den ansattes arbejdspræstation og derfor ikke kan betragtes om en indkomst ved arbejde. Spørgsmålet skal derfor besvares med et nej.

Vedrørende spørgsmål 9:

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares nej.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. Spørgsmålene 1-4.

Lovgrundlag

Ifølge ligningsloven § 16, stk. 1 medregnes efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Ifølge stk. 3. skal værdien, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til markedsværdien.

Ifølge ligningsloven § 7 A, stk. 1, nr. 1 skal værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Heller ikke værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier skal medregnes, jf. stk. 1, nr. 2.

Ifølge ligningsloven § 7H skal personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, under visse betingelser, ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ligningsloven § 28 fremgår, at for personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås.

Ifølge lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, litra a er lønmodtagere bidragspligtige.

Hvad der indgår i bidragsgrundlaget for lønmodtagere fremgår af § 8.

Stk. 1: For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget

...

b) ... den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4,

...

Af arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, stk. 9 fremgår, at af vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b opgør told- og skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Praksis

Som udgangspunkt skal medarbejdere, som aflønnes med medarbejderaktier eller andre medarbejderordninger medregne værdien til den personlige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Tildeles køberetter eller tegningsretter er beskatningstidspunktet m.v. reguleret i særbestemmelser i ligningslovens §§ 7 H og 28.

Reglerne i ligningsloven § 28 gælder for købe- og tegningsretter, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Om en option kan kvalificeres som en tegningsret eller en køberet afhænger af, hvorledes den ansatte kan kræve optionen opfyldt. Såfremt medarbejderen alene har ret til at erhverve en aktie, mens afgørelsen om, hvorvidt vedkommende bliver fyldestgjort med nytegnede eller allerede eksisterende aktier, alene træffes af selskabet, kan optionen kvalificeres som en køberet. Har medarbejderen derimod krav på at blive fyldestgjort med nytegnede aktier, må optionen kvalificeres som en tegningsret, jf. SKM2001.529.LR .

Fantomaktieordninger (en fantomaktie ikke er et nøje afgrænset juridisk begreb, men kan dække over flere forskellige aktieordninger, og må i hvert enkelt tilfælde vurderes ud fra det faktuelle indhold) er opbygget på samme måde som en almindelig køberet, men med den forskel, at medarbejderen aldrig vil komme til at eje aktien. Det svarer til, at der gives ret til at udnytte køberetten men samtidig pligt til straks at sælge aktierne tilbage til selskabet til markedskurs. Der opnås dermed alene ret til at modtage en kontant værdi svarende til forskellen på favørkursen og aktiens markedskurs på udnyttelsestidspunktet. Det er en betingelse for, at en køberet kan være omfattet af ligningsloven § 28, at køberetten indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Køberetter, der kun kan opfyldes ved differenceafregning, er derfor ikke (længere) omfattet af § 28.

Ifølge ligningsloven § 7 A skal værdien af medarbejderaktier eller -obligationer i henhold til en generel ordning ikke medregnes til den personlige indkomst. Skattefriheden er betinget af, at de objektive krav i ligningsloven § 7 A er opfyldt. Såfremt dette ikke er tilfældet, betragtes ordningen som skattepligtig.

En medarbejderordning efter reglerne i ligningsloven § 7 A kan udformes som et tilbud om at købe eller tegne aktier til favørkurs, som en udlodning af gratisaktier eller en udlodning af obligationer.

Er et tilbud om køb eller tegning af aktier eller udlodning af gratisaktier omfattet af ligningsloven § 7 A, finder § 7 H ikke anvendelse.

Er en købe- eller tegningsret omfattet af ligningsloven § 7 A, kan reglerne i ligningsloven § 28 ikke finde anvendelse.

En medarbejderordning efter § 7 H indebærer, at medarbejderen modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. At der skal være tale om et vederlag vil sige, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet, f.eks. hvis en købe- eller tegningsret kan eller forventes at give mulighed for at erhverve/tegne aktier til favørkurs. Ved udtrykket "aktier" forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. En "køberet" omfatter ikke alene en ret til at købe aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet. Der er også tale om en køberet i det tilfælde, hvor medarbejderen alene har en ret til at modtage aktier, men selskabet kan vælge, om disse aktier skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet, eller nyudstedes ved en kapitalforhøjelse.

Der henvises til Ligningsvejledningen 2009-2 afsnittene A.B.1.10 (§ 7A), A.B.1.12 (§ 7H), A.B.1.15 (§ 28)

Efter ligningsloven § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Ligningsloven § 16 finder anvendelse på økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. Se SKM2008.784.SR , hvor Skatterådet fandt, at medarbejdere skulle beskattes af gevinster i form af kontanter og tingsgaver, som de havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage. Betaler den ansatte den fulde skattemæssige værdi for godet, jf. ligningsloven § 16, stk. 3-6, foreligger der intet vederlag, og der er intet at beskatte. Betaler den ansatte et mindre beløb - eller intet - for godet, beskattes differencen til den skattemæssige værdi som et lønaccessorium. Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

SKM 2009.538SR:

"Skatterådet bekræftede, at en FCPE kan anses for skatteretlig transparent.

Om FCPE'en er oplyst, at det er en kollektiv enhed for investering i medarbejderaktier, som blev etableret i 2007, og enheden er således ikke åben for offentligheden. Enheden giver medarbejdere mulighed for at eje en portefølje af værdipapirer i Moderselskabet i fællesskab. FCPE'en er reserveret for medarbejdere i et af C SA direkte eller indirekte ejet selskab, og har til formål at modtage og investere medarbejdernes investeringsbeløb. Enheden er ledet af et managementselskab, som er godkendt af det franske finanstilsyn.

FCPE'en må således ikke eje aktier i andre selskaber end Moderselskabet, og skal sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til eventuelt at indløse units i FCPE'en. Managementselskabet indgår alle kontrakter og repræsenterer i øvrigt investorerne i alle forhold. Følgende beslutninger skal dog godkendes af et tilsynsråd ("Tilsynsrådet"): ændring af strategi/formål, ændring af Managementselskab, ændring af custodian ("Custodian"), fusion, spaltning, likvidation eller opløsning af FCPE'en eller en af afdelingerne.

Investorerne i FCPE'en afholder ikke generalforsamlinger, hvor sammenslutningens investorer kan træffe fælles ledelsesmæssige beslutninger.

Management Selskabets ledelse af FCPE'en er kontrolleret af et tilsynsråd, som består af 6 repræsentanter for unitholderne (dvs. medarbejderne) og 6 repræsentanter for Moderselskabet. Formålet med Tilsynsrådet, som holder møde mindst en gang om året, er primært:

- at gennemgå ledelsesberetningerne, som udarbejdes af Management Selskabet

- at gennemgå og godkende årsrapporten, som udarbejdes af Management Selskabet

- at gennemgå den finansielle ledelse

- at gennemgå ledelsen af enheden

- at gennemgå regnskabsføringen, som udarbejdes af Managementselskabet

- at udnytte stemmeretten på de aktier som enheden ejer

- at tage stilling til overdragelse af aktier i tilfælde af købstilbud

- at bestemme eventuel fusion, spaltning eller likvidation af FCPE'en

- at give tilladelse til ændringer af reguleringerne for FCPE'en

Tilsynsrådet kan alene træffe gyldige beslutninger, hvis mindst halvdelen af medlemmerne er fremmødt.

Tilsynsrådet kan beslutte at ændre Managementselskabet eller Custodian.

FCPE'en er omfattet af den franske ansættelseslovgivning og finansielle lovgivning, og enheden er godkendt af det franske finanstilsyn den 13. februar 2007, og i henhold til den finansielle lovgivning er hver afdeling alene ansvarlig for aktiver/passiver knyttet til den enkelte afdeling. Hver afdeling afholder således tillige egne omkostninger. Management Selskabet modtager et fee på op til cirka 0,6 procent af hver afdelings aktiver for administrationen.

En unit i FCPE'en vil i værdi i videst muligt omfang svare til værdien af en aktie i Moderselskabet. I det omfang det er nødvendigt, vil units løbende blive tilpasset, således at de svarer til værdien af en aktie i Moderselskabet.

FCPE'en er ikke omfattet af direktiv 85/611/EØR.

Units i FCPE'en vil være båndlagt i fem år (til og med den 1. januar 2014). Indtil da vil units ikke kunne indløses, medmindre der indtræder dødsfald, eller medarbejderen modtager førtidspension. Efter båndlæggelsesperioden kan medarbejderen vælge at beholde sine units i FCPE'en. Alternativt kan han vælge at indløse sine units mod modtagelse af et kontantbeløb eller de underliggende aktier. Units i FCPE'en kan ikke overdrages til tredjemand. Units indløses til bogført værdi, jf. punkt 13 i "Regulations of the Multi-Compartment", som vedlægges som Bilag 1. Units i FCPE'en er ikke børsnoterede, og kan heller ikke børsnoteres, eftersom units i en FCPE ikke betragtes som værdipapirer under fransk lovgivning.

Den lovpligtige revisor vælges for seks år ad gangen af bestyrelsen i Management Selskabet i overensstemmelse med fransk lov.

Som begrundelsen for at anse FCPE'en for transparent, har SKAT anført, at FCPE'en ikke var omfattet af direktiv 85/611/EØR, ikke var åben for offentligheden, at der ikke afholdes generalforsamling i FCPE'en, at managementselskabets ledelse af FCPE'en er kontrolleret af Tilsynsrådet, som består af repræsentanter for unitholderne (dvs. medarbejderne) og moderselskabet. Skatterådet tiltrådte dette.

Skatterådet fastslog også, at hvis units tilbagesælges til FCPE'en mod betaling i penge, skal den udtrædende medarbejder beskattes på samme måde, som hvis medarbejderen havde solgt "sine" aktier i FCPE'en på det tidspunkt, units tilbagesælges til FCPE'en. Hvis medarbejderen i stedet for penge får de underliggende aktier, skal medarbejderen beskattes af den forholdsmæssige del af de aktier, som forbliver i FCPE'en.

SKAT begrundelse var, at hvis units tilbagesælges til FCPE'en mod betaling i penge, må det anses for en hel eller delvis udtræden af FCPE'en, og der skal derfor ske beskatning af den udtrædende medarbejder på samme måde, som hvis medarbejderen havde solgt "sine" aktier i FCPE'en på det tidspunkt, units tilbagesælges til PCPE'en.

Hvis medarbejderen i stedet for penge får de underliggende aktier, skal beskatningen ske efter samme princip som i U 1983.318H. Det vil sige, at når en medarbejder får en aktie udloddet, skal han beskattes af den forholdsmæssige del af de aktier, som forbliver i FCPE'et, da han anses for at have afstået disse, og de øvrige "medlemmer" skal beskattes af en forholdsmæssig del af de aktier, de anses for at have afstået."

U 1983.318H:

"Et interessentskab, som havde drevet forretningsmæssig virksomhed, blev i 1962 opdelt i to interessentskaber, hvoraf det ene I/S I, hvis interessenter var seks søskende, havde til formål at videreføre og videreudvikle den halvpart i det oprindelige interessentskab, som var tilfaldet familien. Kontrakten indeholdt be-stemmelser om fortrinsret og forkøbsret for interessenter, ægtefæller og livsar-vinger. De forretningsmæssige aktiviteter blev successivt etableret i aktiesel-skabsform, navnlig i A/S A. I 1975 udskiltes I/S II, der alene vedrørte admini-strationen af I/S I's aktier i A. Senere besluttedes det at udlodde 100.000 kr. akti-er i A af I/S II's beholdning til hver interessent. Det fandtes uden betydning, at udlodning var sket fra I/S II og ikke fra I/S I. Da hver enkelt interessent ved ud-lodningen var blevet eneejer af og - med de begrænsninger, der fulgte af interes-sentskabskontrakten - havde fået rådighed over de ham udlagte aktier, fandtes udlodningen - uanset at der ikke var sket nogen regnskabsmæssig forskydning mellem interessenterne - at indebære en afståelse af aktierne. Beskatning måtte ske hos de enkelte interessenter, og der fandtes ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige den i fast administrativ praksis benyttede opgørelsesmåde, hvorefter de enkelte interessenter ansås som ejere af en ideel anpart i hvert aktiv og i konse-kvens heraf for at købe og sælge anparter i vedkommende aktiv. (Dissens af to dommere for, at udlodningen ikke havde givet nogen fortjeneste ved afhændelse eller afståelse af aktier)."

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1 og 4.

Der spørgers om de ansatte får en skattepligtig indkomst/fordel ved køb af andele i Fonden (spørgsmål 1) og om det beløb, som arbejdsgiver indbetaler, er en skattepligtig indkomst/fordel (spørgsmål 4)?

De ansatte får ifølge Program 2008 ret til køb af en andel (unit) i Fonden.

Fonden er en fransk FCPE og er efter fransk lov ikke en selvstændig juridisk enhed. Fonden erhverver aktier i Selskabet, og en andel i Fonden svarer til en aktie i Selskabet.

Skatterådet har i bindende svar SKM2009.538SR bekræftet, at en fransk FCPE skattemæssigt anses for transparent.

Det er SKATs vurdering, at den i SKM2009.538SR omhandlede franske FCPE og den i nærværende sag franske FCPE er opbygget på samme måde og med samme formål. Der er således tale om en fond, der udelukkende ejer aktier i moderselskabet, og som kun medarbejdere i koncernen kan få andele (units) i. Andelenes værdi følger moderselskabsaktierne. Fondens aktiver administreres af Selskab B, svarende til managementselskabet, og managementselskabet er under kontrol af et Supervisory Board, tilsynsråd.

Fonden anses derfor at være transparent, jf. SKM2009.538SR.

De ansatte skal derfor skattemæssig betragtes, som om de ejer de aktiver, der danner grundlag for andelene, dvs. aktierne i Selskabet. Som det også fremgår af SKM2009.538SR anses ejerforholdet at vedrøre en ideel/forholdsmæssig andel af Fondens aktier. Dvs. det medarbejderne ejer ikke direkte er aktier men en forholdsmæssig del af samtlige aktier i Fonden.

Ligningsloven § 7 A og § 7 H omhandler beskatningen af ret til køb af aktier, tildelte aktier eller tegningsretter til aktier i koncernen. Ligningsloven § 28 omhandler køberetter og tegningsretter, der ikke er omfattet af ligningsloven § 7 A eller § 7 H.

Da en andel (unit), jf. overfor er en forholdsmæssig andel af aktierne i Fonden, er der derfor ikke tale om aktier, en køberet eller tegningsret til aktier. Der opnås via køb af andele ikke ejendomsret over en aktie, og der er ikke knyttet sædvanlige ejerbeføjelser som stemmeret til aktien. Der er heller ikke tale om en køberet, som er betinget af, at aktien efterfølgende leveres, eller en tegningsret, der giver ret til en nytegnet aktie. Der er tale om, at der sker afregning af andelen i forhold til den underliggende aktie, hvilket kan sidestilles med differenceafregning (fantomaktier). Dette er ikke omfattet ligningsloven § 28.

Bestemmelserne i ligningslovens §§ 7A, 7H og 28 kan derfor ikke finde anvendelse i nærværende sag.

Andelen købes til en på forhånd given pris baseret på en gennemsnitsberegning af kursen på de aktier, som Fonden investerer i. Prisen udgør 80 % af kursværdien af aktien i beregningstidsrummet.

De ansattes køb af en andel i Fonden medfører, at arbejdsgiver også skal indbetale et beløb til Fonden svarende til den ansattes køb, dog maksimalt 575 Euro, der giver den ansatte yderligere andele i fonden i forhold til arbejdsgiverens indbetaling.

Såfremt de ansatte opnår en formuefordel ved køb af andelen i Fonden, fordi den på forhånd fastlagte købspris afviger fra markedsprisen på andelen, vil denne forskel være skattepligtig, jf. ligningsloven § 16.

Da andelen, som efter det oplyste, svarer til værdien af en Selskabsaktie, kan erhverves for 80 % af middelværdien af aktien i beregningstidsrummet er det SKATs opfattelse, at de ansatte opnår en skattepligtig fordel.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Da arbejdsgivers indbetaling er knyttet til ansættelsesforholdet, er det SKATs opfattelse, at det beløb som arbejdsgiver indbetaler, og som giver den ansatte yderligere andele i Fonden er et formuegode modtaget som led i et ansættelsesforhold.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 også besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 2.

Der spørges om den fordel, der opnås, jf. spørgsmål 1, er skattepligtig som bidragspligtig lønindkomst.

Medarbejderne får mulighed for at købe aktier til en reduceret pris, og fordelen heraf er skattepligtig, jf. spørgsmål 1. Da fordelen er skattepligtig efter ligningsloven § 16, er fordelen bidragspligtig, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 8, stk. 1, litra b. Det vil dog være told- og skatteforvaltningen, der opgør og opkræver arbejdsmarkedsbidraget, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, stk. 9.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 3.

Der spørges om fordelen skal opgøres som forskellen mellem markedsværdien på selskabsaktien på x Euro som er prisen for en andel i Fonden, hvis der sker beskatning, jf. spørgsmål 1.

Ifølge ligningslovens § 16 skal værdien af formuegoder fastsættes til markedsværdien. Fordelen opgøres således som forskellen mellem den pris på x Euro som den ansatte køber andelen til og markedsværdien af en Selskabsaktie på købstidspunktet, da en andel i Fonden svarer til værdien af en Selskabsaktie.

Det er SKATs opfattelse, at båndlæggelsen ikke har betydning for værdiansættelsen, da der er flere situationer, hvor andelen kan udbetales til aktuel værdi, bl.a. ved fratræden fra et koncernselskab.

SKAT indstiller derfor at spørgsmål 3 besvares Ja.

Ad. Spørgsmålene 5 - 8.

Lovgrundlag

Ifølge personskatteloven § 4a omfatter aktieindkomst bl.a. udbytter, jf. stk. 1, nr. 1 og fortjeneste og tab ved salg af aktier, jf. stk. 1, nr. 4.

Praksis

Ifølge ligningsloven § 16 A medregnes udbytter af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses.

Se også ligningsvejledningen 2009-2 afsnit S.F.1.

Beskatningen af aktieudbytte sker efter retserhvervelsesprincippet, dvs. at aktionæren skal medtage udbyttet ved indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet.

For personer er den praktiske hovedregel, at udbytte beskattes som aktieindkomst, som afgrænses ved personskatteloven § 4a, stk. 1. Bestemmelsen i personskatteloven § 4a er udtømmende.

Personer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier - såvel børsnoterede som unoterede - ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningsloven § 12. Dette gælder uanset ejertid og uanset aktiebeholdningens størrelse. Gevinsten medregnes til aktieindkomsten, jf. personskatteloven § 4 A, stk. 1, nr. 4.

Se også ligningsvejledningen 2009-2 afsnit S.G.3.

Begrundelse.

Ad. Spørgsmål 5.

Der spørges om det er en skattepligtig indkomst/fordel for den ansatte, at Fonden modtager udbytte af aktierne.

Fonden anses skattemæssigt for transparent, jf. ovenfor under spørgsmål 1. Medarbejderne beskattes derfor, som om de direkte ejer (en andel af) de underliggende aktiver. Medarbejderne skal derfor beskattes af (en andel af) udbyttet af aktierne i Fonden, som om de selv havde modtaget udbyttet af de i Fonden værende aktier. At udbyttet bliver i Fonden og geninvesteres i yderligere aktier ændre ikke dette.

De andele som den ansatte tildeles på baggrund af, at udbyttet investeres i yderligere aktier, der giver den ansatte yderligere andele i Fonden, skal i forhold til anskaffelsestidspunkt og -værdi, anses for anskaffet af medarbejderne på det tidspunkt hvor Fonden køber nye aktier for udbyttet, og til den værdi, som de nye aktier anskaffes til.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 6

Der spørges om, hvis spørgsmål 5 besvares bekræftende, om indkomsten skal betragtes som lønindkomst.

Udbytte fra aktier beskattes som aktieindkomst, jf. personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.

SKAT indstiller derfor at spørgsmålet besvares nej.

Ad. Spørgsmål 7.

Der spørges om de ansatte skal beskattes af udbetalinger fra Fonden.

Efter det oplyste, vil der kun kunne ske udbetaling fra Fonden ved tilbagesalg af andelene til Fonden til enten hel eller delvis udbetaling af den ansattes andel i Fonden. Der kan ske udbetaling dels efter bindingsperioden på 5 år eller i utide ved visser nærmere omstændigheder.

Skatterådet har i SKM 2009.538SR fastslået, at ved tilbagesalg af units til FCPE'et skal den ansattes beskattes på samme måde, som hvis han havde solgt aktier. Det har i denne forbindelse ingen skattemæssig betydning, om tilbagesalget er sket efter bindingsperioden ophør eller i utide, da FCPE'et skattemæssigt anses for transparent.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 8.

Der spørges om indkomsten skal betragtes som lønindkomst.

Fortjeneste og tab ved aktier beskattes som aktieindkomst, jf. personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 4.

SKAT indstiller derfor at spørgsmålet besvares Nej.

Ad. Spørgsmål 9.

Der spørges om de ansatte kun skal beskattes på de i spørgsmål 1, 4, 5 og 7 anførte tidspunkter.

Ved besvarelsen af spørgsmål 1, 4, 5 og 7, er der sket beskatning dels af den "rabat", som aktierne (andelene) er anskaffet med, de yderligere andele som er betalt via indbetaling fra det selskab, som medarbejderne er ansat i, det udbytte, der flyder af dem, og den eventuelle gevinst, der måtte realiseres ved salg (tilbagesalg til Fonden). Der vil herefter ikke ske yderligere beskatning.

SKAT indstiller derfor at spørgsmålet besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 10.

Der spørges om svarene på spørgsmål 1-9 vil være det samme for et tilsvarende program for 2009.

Såfremt vilkårene for køb af andele i 2009 er identiske med de vilkår der er beskrevet vedrørende 2008 vil besvarelsen af spørgsmålene 1-11 være det samme for tilsvarende spørgsmål for 2009.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja.

SKAT skal bemærke, at der fra 2010 sker ændring af aktieavancebeskatningsloven. Det er herefter en betingelse for fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, jf. aktieavancebeskatningsloven § 13 A, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen, jf. aktieavancebeskatningsloven § 14. For aktier, der ikke er i dansk depot, erhvervet før 1. januar 2010 skal oplysningerne være meddelt told- og skatteforvaltningen senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Se nærmere Lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 20 (ikrafttrædelsesbestemmelse).

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.