Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - skattemæssigt underskud

Skatteministeriet havde ikke godtgjort, at et selskab ikke var rette modtager af indkomst fra aktivitet, der var overflyttet fra interesseforbundet selskab.H1 Danmark ApS var indirekte ejet af bl.a. nogle familiemedlemmer, herunder A. Det blev besluttet med virkning fra 1. april 1999 at flytte H1s annonceringsvirksomhed til Reklamebureau H3 ApS, som A var eneejer af, og som havde et skattemæssigt underskud. Herefter oppebar H3 indtægterne - formidlingsprovision fra annonceringsvirksomheden. Skattemyndighederne anså imidlertid H1 som rette indkomstmodtager af formidlingsprovisionen og forhøjede derfor selskabets skattepligtige indkomst.Også for Højesteret var hovedspørgsmålet, om H1 var rette indkomstmodtager af formidlingsprovisionen i skatteåret 1999. Skatteministeriet mente, at beskatningen skulle ske hos H1, og anførte navnlig, at der forelå en vilkårlig indkomstoverførsel mellem interesseforbundne parter, og at overførslen var uden reel forretningsmæssig begrundelse. Hensigten var alene at opnå en skattemæssig fordel ved udnyttelse af et underskud i reklamebureauet.Højesteret frifandt H1, idet Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at H3 ikke var rette indkomstmodtager. Højesteret udtalte bl.a., at selv om flytningen af annonceringsvirksomheden ikke var underbygget af skriftlige aftaler, var det godtgjort, at både den indkomstskabende aktivitet og indkomsten med virkning fra den 1. april 1999 var blevet flyttet fra H1 til H3. Højesteret lagde til grund, at de involverede selskaber var interesseforbundne parter, og at flytningen af annonceringsvirksomheden til dels var begrundet i forretningsmæssige overvejelser bl.a. for at sikre den fortsatte mulighed for at oppebære formidlingsprovision. Uanset at parterne var interesseforbundne, kunne det forhold, at flytningen måtte antages tillige at være begrundet i et ønske om at udnytte det skattemæssige underskud i H3, jf. ligningslovens § 15, ikke føre til, at flytningen ikke tillagdes skattemæssig virkning.Landsretten var kommet til et andet resultat.

Parter

H1 Danmark ApS
(advokat Niels Holger Printz)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Jon Stokholm og Michael Rekling

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 13. afdeling den 8. november 2006.

Påstande

Appellanten, H1 Danmark ApS, har gentaget sin påstand og har nedlagt en subsidiær påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 185.312,33 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse og har under ankesagens forberedelse nedlagt en subsidiær påstand om, at H1 Danmark ApS skal anerkende, at sagen hjemvises til opgørelse af goodwillværdien ved salg af medievirksomheden pr. 1. juli 1999, og betale den skat, værdien af den overdragne aktivitet udløser.

H1 Danmark ApS har påstået frifindelse for Skatteministeriets subsidiære påstand.

Højesteret har ikke tilladt Skatteministeriet under hovedforhandlingen at ændre sin subsidiære påstand.

Anbringender

H1 Danmark har til støtte for sin subsidiære påstand anført, at såfremt annoncebureauvirksomheden må anses for et overdrageligt formuegode, skal beskatningen af overskud ved denne virksomhed i hvert fald fra og med 1. juli 1999 ske hos Reklamebureau H3 ApS, idet H1 Danmark med virkning fra dette tidspunkt ved en aftale af 22. juni 1999 havde overdraget sin resterende virksomhed bestående af udlejningsformidling af en portefølje af sommerhuse til H2 Feriehusudlejning A/S, således at samtlige H1 Danmarks aktiviteter herefter var afhændet og ophørt. Beløbet i den subsidiære påstand fremkommer ved, at H1 Danmark anses for skattepligtig af overskud ved annoncebureauvirksomheden i perioden 1. april til 1. juli 1999.

H1 Danmark har til støtte for sin påstand om frifindelse for Skatteministeriets subsidiære påstand anført, at skattemyndighederne ikke nu kan foretage fornyet skatteansættelse af goodwill for indkomståret 1999, idet adgangen hertil er forældet såvel efter skatteforvaltningslovens § 26 som efter § 1, nr. 4, i forældelsesloven af 1908.

Skatteministeriet har til støtte for sin subsidiære påstand bl.a. anført, at såfremt aftalen af 22. juni 1999 tillige omfatter en overdragelse af medievirksomheden - eller der i øvrigt er sket en overdragelse af en virksomhed, som skattemyndighederne skal respektere i relation til beskatningen af aktivitetens løbende afkast - skal skattemyndighederne beregne goodwill af værdien af den overdragne aktivitet, således at H1 Danmark skal betale den skat, der hviler herpå.

Skatteministeriets subsidiære påstand er en direkte følge af, at H1 Danmarks subsidiære påstand vil indebære en ændring i grundlaget for den hidtidige behandling af selskabets skatteansættelse for 1999. Skatteministeriets subsidiære påstand kan derfor tages under påkendelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.

Supplerende sagsfremstilling

Ved en aftale af 22. juni 1999 har H1 Danmark og H2 Feriehusudlejning A/S indgået aftale om overdragelse af alle H1 Danmarks virksomhed tilhørende aktiver og aktiviteter med virkning fra den 1. juli 1999. Købesummen var aftalt til 590.000 kr.

Forklaringer

Statsautoriseret revisor ND har forklaret, at man i 1999 i HH koncernen traf beslutning om, at H1 Danmark ikke længere skulle varetage medievirksomhed, men at dette skulle lægges uden for koncernen. Han deltog hvert år i arbejdet med udarbejdelse af årsberetningerne ved gennemgang og tilretning. Når revisorerne i årsberetningerne for 1998/99 og 1999/00 bemærkede, at det var besluttet, "at selskabet i 1999-2000 har afhændet virksomheden med formidling af feriehuse og er stoppet med medievirksomheden", mente de, at medieaktiviteten skulle ud af den juridiske enhed, det vil sige HH koncernen. Baggrunden var, at man ville samle feriehusaktiviteten under et, hvor aktiviteten før havde været delt ud på 3 selskaber. Man ønskede i koncernen at samle og styrke feriehusaktiviteten med henblik på forhandling med mulige samarbejdspartnere. Løsningen blev, at man lagde medievirksomheden uden for koncernen til reklamebureauet H3 ApS.

Højesterets begrundelse og resultat

Selv om flytningen af annonceringsvirksomheden ikke er underbygget af skriftlige aftaler, finder Højesteret det efter de afgivne forklaringer og de fremlagte regnskaber godtgjort, at både den indkomstskabende aktivitet og indkomsten i form af formidlingsprovision med virkning fra den 1. april 1999 blev flyttet fra H1 Danmark ApS til Reklamebureau H3 ApS.

Efter det om ejerforholdene oplyste lægges det til grund, at H1 Danmark ApS, Reisebüro G2 GmbH, H2 Feriehusudlejning A/S og Reklamebureau H3 ApS var interesseforbundne parter. Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at flytningen af annonceringsvirksomheden fra H1 Danmark til Reklamebureau H3 til dels var begrundet i forretningsmæssige overvejelser bl.a. for at sikre den fortsatte mulighed for at oppebære formidlingsprovision fra de tyske leverandører af annonceplads. Uanset at parterne var interesseforbundne, kan det forhold, at flytningen må antages tillige at være begrundet i et ønske om at udnytte det skattemæssige underskud i Reklamebureau H3 jf. ligningslovens § 15, ikke føre til, at flytningen ikke tillægges skattemæssig virkning.

På denne baggrund finder Højesteret, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at Reklamebureau H3 ikke var rette indkomstmodtager for formidlingsprovisionen i det pågældende indkomstår. Højesteret tager derfor H1 Danmarks principale påstand til følge.

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til Skatteministeriets subsidiære påstand.

Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgift for landsret og Højesteret med 70.000 kr. og af retsafgift for landsret og Højesteret med 4.790 kr., i alt 74.790 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Danmark ApS' skattepligtige indkomst for indkomståret 1. april 1999 til 31. marts 2000 nedsættes med 211.973 kr.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 74.790 kr. til H1 Danmark ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.