Dokumentets metadata

Afståelse af fast ejendom - anskaffelsessum - dokumentation - bevisbyrde - opbevaringspligt regnskabsmateriale

Sagsøgeren ønskede anskaffelsessummen for to ejendomme opgjort til et højere beløb, end SKAT havde anerkendt. Som dokumentation herfor henviste sagsøgeren til selskabets reviderede årsrapport, og anførte, at denne måtte anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation i skattemæssig henseende. Sagsøgeren pegede i den forbindelse bl.a. på, at den 5-årige opbevaringspligt for det underliggende regnskabsmateriale var udløbet på tidspunktet, hvor selskabet overfor skattemyndighederne skulle dokumentere anskaffelsessummerne, og at dette måtte medføre, at bevisbyrden for anskaffelsessummernes størrelse vendte, således at bevisbyrden påhvilede skattemyndighederne.Retten fandt ikke, at opbevaringsreglen i bogføringsloven havde relevans for fordelingen af bevisbyrde, og da det påberåbte materiale, herunder regnskabet, efter rettens opfattelse ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation, blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

H1 Ejendomme ApS
(Advokat Jan Schneider)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Emil Andresen)

Afsagt af byretsdommer

Christian Richter

Sagens baggrund

Denne sag, der er anlagt den 11. juli 2008, drejer sig om opgørelse af to anskaffelsessummer for ejendommene ...1, og ...2, herunder hvorvidt sagsøgeren har været berettiget til yderligere fradrag (forhøjelse af anskaffelsessummen) på henholdsvis kr. 42.425 og kr. 39.003, således at anskaffelsessummen for ejendommen på ...1, kan opgøres til kr. 2.187.899 i stedet for kr. 2.145.474, og at anskaffelsessummen for ...2, kan opgøres til kr. 1.070.506 i stedet for kr. 1.031,503 i indkomståret 2009.

Det er herunder omtvistet, om § 10 i bogføringsloven - som hævdet af sagsøgeren - medfører, at der ikke efter forløbet af 5 år fra anskaffelsestidspunktet for ejendommene består nogen forpligtelse for skatteyderen til at bevare relevant bilagsmateriale - særligt af en sådan art, at det dokumenterer afholdelse af udgifter, der kan tillægges anskaffelsessummerne som fradragsberettigede.

Det fremgår af sagens oplysninger, at sagsøger driver erhvervsvirksomhed med udlejning og salg af ejendomme og derfor ubestridt skal beskattes af avance ved salg.

Sagsøger selvangav for de to ejendomme anskaffelsessummer på henholdsvis kr. 2.187.899 (...1) og kr. 1.070.506 (...2) for indkomståret 2002/2003.

Ved skrivelse af den 21. september 2005 udbad kommunen sig bilagsmateriale for indkomstårene 2003 og 2004 (regnskabsbilag, kontospecifikationer, kontoudtog, handelsdokumenter).

Da materialet ikke blev indsendt ændredes skatteansættelserne for anskaffelsessummerne til henholdsvis kr. 370.384 (...1) og kr. 1.000.000 (...2). For anskaffelsessummen for ...1, blev der lagt særlig vægt på, at ejendommen var købt for kr. 370.384,- og at der ikke under denne sag var fremlagt dokumentation for ombygningsudgifter. Det blev endvidere tillagt betydning, at det under en tidligere sag vedrørende selskabets ønske om at medregne ombygningsudgifter til afskrivningsberettigede installationer i samme ejendom (Landsskatterettens kendelse af den 18. november 2004) heller ikke var muligt at få specifikation vedrørende de påberåbte udgifter.

Efter at sagsøger havde påklaget agterskrivelen af den 18. december 2005 foreslog SKAT at de respektive ejendommes anskaffelsessummer forhøjedes til henholdsvis kr. 1.804.192 (...1) og kr. 1.031.503 (...2). Man fandt fortsat ikke fuld dokumentation for afholdte udgifter (retsafgifter, som var afholdt i 1998, ejendommen anskaffet i 1999, et kontoudtog og en checkkopi udgjorde ingen dokumentation for nogen forpligtelse eller afholdt udgift, idet erhvervsmæssig tilknytning ikke fremgik).

Den 28. september 2006 klagede sagsøger over SKATs afgørelser og den 6. november 2006 ændrede SKAT ansættelserne.

Anskaffelsessummen for ...1, blev således forhøjet til kr. 7.145.474, [2.145.474 kr.red.SKAT] idet SKAT anerkendte fradrag for et yderligere beløb på kr. 341.182, svarende til momsen på dokumenterede ombygningsudgifter. I forhold til den selvangivne anskaffelsessum på kr. 2.187.899 medførte denne ændring, at differencen til den af myndighederne anerkendte anskaffelsessum herefter alene udgjorde kr. 42.425.

Ved samme afgørelse blev anskaffelsessummen for ejendommen på ...2 i det hele fastholdt og forblev derfor kr. 1.031.503. I forhold til den selvangivne anskaffelsessum svarede dette til en difference på kr. 39.003.

Sagsøgeren påklagede disse ændringer til Landsskatteretten, som i sin afgørelse af 15. april 2008 anførte, at udgifter i forbindelse med opgørelsen af avancen skulle opgøres efter statsskattelovens § 6, og at der heri ligger et krav om, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Sagsøgeren kunne ubestridt ikke dokumentere afholdelsen af de resterende udgifter, der ønskedes fradraget, hvorfor fradrag allerede af denne grund ikke kunne godkendes.

Parternes påstande

Sagsøgerens påstand

Principalt

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at anskaffelsessummen for ejendommen ...1, skal ansættes til kr. 2.187.899.

Der nedlægges endvidere påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at anskaffelsessummen for ejendommen ...2, skal ansættes til kr. 1.070.506.

Subsidiært

Hjemvisning.

Sagsøgtes påstand

Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af A.

Forklaringer

Som vidne har A forklaret, at han har været registreret revisor siden 1988 og har udført revisionsarbejde for sagsøgeren i perioden fra den 5. maj 1990 til han udtrådte den 28. november 1997. Baggrunden herfor var, at hans ægtefælle, B, indtrådte som direktør i det holdingselskab, som ejer sagsøger - efter et tidligere uheldigt direktørskifte.

Vidnet har således ikke foretaget revision af regnskabet efter 1997 eller befattet sig i øvrigt med selskaberne - bortset fra via sin ægtefælle.

Regnskaberne har ikke givet vidnet anledning til bemærkninger.

Vidnet erindrer en del korrespondance og drøftelser med skattemyndighederne i anledning af anskaffelsessummerne for de to ejendomme vedrørende regnskabsårene 2002/2003. Der krævedes dokumentation for de enkelte poster - bilag for bilag, hvilket voldte problemer. Den ene ejendom skulle sælges, hvilket imidlertid viste sig at være forgæves og skattemyndighederne afslog fradrag af mæglersalær. Idag er det svært for vidnet at huske, hvilke beløb eller dokumentation af de enkelte poster, der indgik i sagsøgers krav om forhøjelser af anskaffelsessummerne for de to ejendomme med henholdsvis kr. 42.425 og kr. 39.003.

Vidnet kan heller ikke sige, om de ikke anerkendte udgifter vedrørte perioden efter 1997, men i så fald kun med en meget lille del. I øvrigt gjorde skattemyndighederne det ikke klart, hvad man egentlig ønskede af dokumentation eller fandt påkrævet.

Kravet om opbevaring af regnskabsmateriale i op til 5 år fremgår af bogholderiloven. Efter dette tidspunkt vil materialet ikke længere have nogen værdi og vil trygt kunne destrueres. Der må her, vedrørende fast ejendom som eneste aktiv, gåes ud fra, at der er sket gennemrevision ligesom opbevaring af bilag i årevis vil være forbundet med store arkiveringsmæssige problemer.

Da der er tale om udelukkende faste ejendomme og værditilvækst i form af ombygningsarbejder, vil regnskabsresultatet efter hans opfattelse være 95-100% retvisende.

Vidnet husker, at der også i 2004 var et krav fra skattemyndighederne om yderligere dokumentation for godkendelse af fradragsret for ombygningsudgifter. Han husker, at man af praktiske grunde ikke fortog sig yderligere, idet ejendommen skulle sælges.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige henholdt sig til deres anbringender i påstandsdokumenterne, der er sålydende:

Sagsøgerens anbringender

Sagsøgtes anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at være berettiget til yderligere forhøjelser af anskaffelsessummerne for hverken ejendommen ...1, eller ejendommen ...2.

Sagsøgeren har i processkrift af 28. juli 2009 anført følgende supplerende sagsfremstilling/anbringender:

Der foreligger fra G1 GmbH af den 11. marts 2003 et overslag på arbejder vedrørende ...2. Arbejderne vedrører vedligeholdelse af lejlighed 1, 2, 3 og 4 samt vedligeholdelse af ejendommen generelt. Den samlede pris beløber sig til i alt kr. 187.136.

Der er ved Landsskatterettens kendelse af den 15. april 2008 kun godkendt fradrag for ombygningsudgifterne på kr. 140.000 vedrørende ...2, idet Landsskatteretten ikke fandt, at klageren fuldt ud havde dokumenteret afholdelsen af udgifterne til vedligeholdelsen.

Selskabet H1 Ejendomme ApS har den 2. oktober 2003 afgivet en transporterklæring på i alt kr. 187.136 til G1 GmbH, som sikkerhed for de afholdte ombygningsudgifter. Denne erklæring vedlægges dette processkrift som bilag 3.

Den 18. december 2003 fremsendte G1 GmbH en faktura lydende på 18.817,20 Euro svarende til et beløb i danske kroner på kr. 140.000, jfr. bilag 4. Med overførselsdato den 29. december 2003 overfører H1 Ejendomme ApS kr. 140.000 kr. som betaling på faktura vedrørende ...2, jfr. bilag 5.

Det er på baggrund af den fremsendte faktura på kr. 140.000 samt betaling af fakturaen, at Landsskatteretten godkendte fradrag for kr. 140.000.

G1 GmbH har i skrivelse af den 24. juli 2009 bekræftet, at de udførte arbejder på ...2, samt at de modtog betaling på kr. 187.136, jfr. bilag 6.

Der er således grundlag for at godkende fradrag for udgifterne til ombygning af ...2, for yderligere kr. 47.136. Anskaffelsessummen på ejendommen ...2, skal således ansættes i overensstemmelse med det selvangivne beløb på kr. 1.070.506.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument om dette bilagsmateriale anført følgende

Forskellen mellem de af sagsøgeren bogførte og selvangivne anskaffelsessummer og de anskaffelsessummer, der blev anerkendt af skattemyndighederne og stadfæstet af Landsskatteretten, udgør:

Det gøres gældende, at sagsøgeren hverken har dokumenteret at have haft udgifter af denne størrelsesorden, eller at de har været fradragsberettigede som tillæg til anskaffelsessummerne.

Bevisbyrden påhviler - i overensstemmelse med hvad der gælder generelt for skattemæssige fradrag - sagsøgeren, jfr. SKM2004.162.HR , og specifikt for avanceopgørelse, for eksempel SKM2009.124.HR . Det forhold, at der ikke længere måtte være opbevaringspligt for bilag vedrørende ejendommen ændrer ikke ved dette.

Bevisbyrden kan i henhold til praksis løftes ved, at skatteyderen fremlægger troværdige fakturaer, jfr. for eksempel SKM2005.173.ØLR . De bogførte anskaffelsessummer kan derimod ikke anses for dokumenteret ved fremlæggelsen af sagsøgerens regnskab for indkomståret 2003, jfr. SKM2004.119.ØLR , hvor et revideret årsregnskab ikke blev anset for tilstrækkeligt til at afløfte den pågældende skatteyders bevisbyrde for afholdte driftsudgifter.

I den forbindelse bemærkes det, at sagsøgeren ej heller ved den tidligere sag for Landsskatteretten (Landsskatterettens kendelse af den 18. november 2004), der blandt andet vedrørte afskrivninger på særlige installationer på de samme ejendomme, som nærværende sag omhandler, var i stand til at fremlægge dokumentation for ejendommenes købspris og forbedringsudgifter.

Sagen vedrørte indkomståret 1999 og gav således sagsøgeren anledning til at fremkomme med dokumentation for anskaffelsessummerne på et tidspunkt, hvor sagsøgeren fortsat var underlagt en opbevaringspligt. Det skete ikke.

Sagsøgeren har ikke konkretiseret hvilke udgifter, der skal tillægges anskaffelsessummen for ejendommen ...1, udover den af Landsskatteretten accepterede anskaffelsessum.

Specifikt vedrørende anskaffelsessummen for ejendommen ...2, gøres det gældende, at de (af sagsøgte) bilag ikke udgør dokumentation for, at sagsøgeren har afholdt udgifter på henholdsvis kr. 15.000 og kr. 6.325, samt at disse er fradragsberettigede.

I relation til bilaget en kontoudskrift, bemærkes særligt, at de beløb, som sagsøgeren herved ønskede fradrag for, alle er afholdt i oktober 1998 og dermed før ejendommen anskaffelse den 20. marts 1998, jfr. bilag D, side 1.

De af sagsøgeren ved processkrift af den 28. juli 2009 fremlagte bilag vedrører ombygningsudgifter, der efter sagsøgerens opfattelse beløb sig til kr. 187.136. Skattemyndighederne indrømmede alene fradrag for kr. 140.000, hvilket Landsskatteretten stadfæstede i kendelsen af den 15. april 2008, jfr. bilag 1, side 2, nederst.

Der er imidlertid tale om udgifter, der - også i Landsskatterettens kendelse vedrører indkomståret 2004, og udgifter, som sagsøgeren ikke tidligere har anført skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum. Derimod har spørgsmålet af såvel sagsøgeren som skattemyndighederne i overensstemmelse med de pågældende udgifters karakter af vedligeholdelsesudgifter, der ikke er relateret til hverken ejendommens erhvervelse eller afhændelse, været behandlet som et spørgsmål om fradragsret for driftsomkostninger i indkomståret 2004.

Hvorfor spørgsmålet om fradragsret for ombygningsudgifter i indkomståret 2004 nu bringes op i relation til opgørelsen af ejendommens anskaffelsessum i indkomståret 2003, ved sagsøgte ikke. Sagsøgeren har således ikke tidligere - hverken i sin selvangivelse eller i forbindelse med skattesagen anset ombygningsudgifterne for udgifter, der skal fradrages gennem tillæg til anskaffelsessummen.

Det bestrides under alle omstændigheder, at bilagene rummer dokumentation for afholdelse af udgifter, der kan tillægges anskaffelsessummen for ...2, og det gøres gældende, at en skriftlig erklæring - der i øvrigt er ganske uspecificeret - ikke er tilstrækkelig til at afløfte det i retspraksis fastsatte dokumentationskrav.

Sagsøgeren har fremhævet, at det efter vidnet As forklaring er bestyrket, at opbevaring af bilag i mere end 5 år ikke er almindeligt og dertil højst upraktisk. Det er nærliggende at anvende bogholderilovens regelsæt, der er en lex specialis. Herefter bør sagsøgers bevisbyrde anses for løftet ved det foreliggende reviderede årsregnskab, som efter vidnets udsagn er et retvisende billede af forholdene. Det vil ofte være tilfældet, at der efter nogle års forløb ikke vil kunne føres andet bevis for udgifter. Det må tillige noteres, at den beløbsmæssige uenighed efterhånden er beskeden - efter at skattemyndighederne i tidens løb har "rykket sig" i sagsøgers retning. Med hensyn til 2004-sagen må det efter vidnets udsagn lægges til grund, at yderligere tiltag savnede mening, fordi der under alle omstændigheder ville ske genbeskatning af afskrivning på installationerne.

Sagsøgte har fremhævet, at det påhviler sagsøger at godtgøre, at der er grundlag for at forhøje anskaffelsessummerne. Beviset er ikke ført. De omhandlede bilag er ikke tilstrækkelig dokumentation for troværdige fakturaer eller faktiske pligtmæssige betalinger. Revisors vidneforklaring i dag bærer præg af det lange hengåede tidsrum, ligesom han fra 1997 til 2003 ikke reviderede for sagsøger af habilitetsgrunde. Vidnets udsagn har derfor ringe bevisvægt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Bevisbyrden for afholdelse af forbedringsudgifter og berettigelsen til fradrag påhviler skatteyderen. I den forbindelse findes 5-års opbevaringsreglen i bogføringsloven uden relevans for bedømmelsen.

Det i sagen påberåbte bilagsmateriale og den omstændighed, at der foreligger regnskabsmæssig revision, som er erklæret retvisende, findes ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at sagsøgeren er berettiget til forhøjelser af de angivne anskaffelsessummer for ejendommene.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostninger fastsættes således, at kr. 17.500 udgør advokatsalær incl. moms, og kr. 650 incl. moms udfærdigelse af materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes overfor den af sagsøgeren, H1 Ejendomme ApS, i denne sag nedlagte påstand.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 Ejendomme ApS, kr. 18.150 i sagsomkostninger til sagsøgte.