Dokumentets metadata

Dokumentets dato:16-03-2009
Offentliggjort:16-03-2009
SKM-nr:SKM2009.181.SKAT
Journalnr.:09-028652
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Styresignal


Spørgsmål om en momsregistreret dansk virksomheds fradragsret for betalt, ikke tilbagesøgt moms i andet EU-land - styresignal

SKAT har udtalt, at virksomheder ikke har fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a, for tab, som virksomheden har lidt ved at have undladt at tilbagesøge moms vedrørende erhvervsmæssige varer, som den har købt i et andet EU-land. Det lidte tab findes nemlig ikke at være udslag af almindelig driftsrisiko.


SKAT er blevet spurgt, om momsregistrerede danske virksomheder i deres skattepligtige indkomst kan fradrage udgifter til moms, som en virksomhed har betalt til et andet EU-land, hvor den har købt en vare eller tjenesteydelse mv., der har relation til indkomsterhvervelsen i en situation, hvor virksomheden har afstået fra at bruge sin ret efter 8. momsdirektiv til at tilbagesøge momsen hos myndigheden i det EU-land, hvor varen er købt, fordi det er besværligt og tidskrævende.

Det er SKATs opfattelse, at den momsregistrerede danske virksomhed ikke har fradrag for den i et andet EU-land erlagte moms og har i den forbindelse henset til følgende:

Under henvisning til ovennævnte finder SKAT ikke, at en momsregistreret dansk virksomhed, der vælger at afstå fra at gøre brug af sin tilbagesøgningsret for moms, som den pågældende har erlagt i et andet EU-land, kan fradrage det derved lidte tab i sin danske virksomheds skattepligtige indkomst. Der er tale om et tab, der er lidt som følge af en adfærd, der ikke er udslag af almindelig driftsrisiko, hvorfor tabet ikke anses for en fradragsberettiget udgift efter SL § 6, stk. 1, litra a. Da der ikke i øvrigt ses at være hjemmel til fradrag i en situation som den foreliggende, finder SKAT konkluderende, at der er tale om en udgift (tab), som ikke berettiger til fradrag.