Dokumentets metadata

Skatteansættelse af bo vedr. ejendomsavance

3-månedersfristen i boafgiftslovens § 12, stk. 2, var ikke til hinder for, at skattecentret i henhold til afskrivningslovens § 45, stk. 3, ændrede parternes fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de af en overdragelse omfattede aktiver.

Klagen vedrører spørgsmålet om skattemyndighedernes berettigelse til at ændre boets skatteansættelse vedrørende ejendomsavance samt størrelsen af bofradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Bobeskatningsindkomst

Skattecentret har ansat ejendomsavance til 1.045.722 kr., selvangivet med 345.722 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Skattecentret har givet bofradrag med 32.200 kr.

Landsskatteretten ansætter bofradrag til 55.200 kr.

Sagens oplysninger

BLE (herefter afdøde) døde den 11. juli 2005.

Afdøde ejede ejendommen beliggende Y (herefter ejendommen), hvorfra han drev et landbrug. Ejendommen bestod af et stuehus, driftsbygninger, halmhus samt 26 hektar jord.

Ved ejendomsvurderingen i 2004 blev ejendommen vurderet til 2.300.000 kr., hvoraf jorden udgjorde 590.600 kr. og stuehuset 599.800 kr.

Afdødes arvinger besluttede at sælge ejendommen, og boet udsendte derfor udbudsmateriale til potentielle købere af ejendommen. I dette materiale var der blandt andet et skødeestimat og en tilbudsblanket. I skødeestimatet blev stuehuset sat til 1.800.000 kr.

Boet modtog fire bud på ejendommen. Den højestbydende trak imidlertid sit bud tilbage. Boet forhandlede herefter med kommunen, der havde afgivet det næsthøjeste bud. Dette resulterede i, at kommunen købte ejendommen for 3.800.000 kr.

I skødet blev salgssummen fordelt således:

Boets åbningsstatus blev den 1. februar 2006 fremsendt til skifteretten, der herefter videresendte den til skattecentret, hvor den blev modtaget den 9. februar 2006. I boets åbningsstatus blev handelsværdien af ejendommen pr. dødsdagen ansat til 3.800.000 kr. Stuehuset blev ansat til 1.800.000 kr. og grundværdien til 1.750.000 kr.

Ved brev af 13. februar 2006 meddelte skattecentret, at der ikke kræves afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden.

Den 31. juli 2006 blev den endelige boopgørelse fremsendt til skifteretten, der videresendte den til skattecentret. Skattecentret modtog boopgørelsen den 8. august 2006. Af boopgørelsen fremgår det, at ejendommen blev afhændet til kommunen den 1. december 2005 for 3.800.000 kr. Det fremgår samtidig, at ejendomsavancen er beregnet til 345.722 kr.

Af brev af 25. oktober 2006 fra skattecentret fremgår følgende:

"Vi har den 8. august 2006 modtaget endelig boopgørelse med skæringsdag den 4. juli 2006.

Bobeholdningen er angivet til 3.137.481 kr.

Vi meddeler:

Ejendomsvurderingen besigtigede ejendommen den 16. november 2006. Efterfølgende skrev vurderingsmanden følgende til skattecentret:

"...

Stuehuset er opført i 1937 - vinduerne (plast) er forholdsvis nye - taget, der består af tegl er forholdsvis pænt og vedligeholdt

Iflg. udbudsmaterialet er ejendommen indvendig moderniseret - nyt køkken fra 2001 - nye badeværelser (ej besigtiget).

I sin helhed er stuehuset pænt - men bærer præg af, at det er fra 1937.

Driftsbygningerne er ligeledes fra 1937.

Ved vurderingen har jeg bl.a. draget sammenligninger med andre tilsvarende ejendomme.

Efter besigtigelse af ejendommen - er det min opfattelse - at stuehuset værdi max. kan udgøre kr. 1.200.000 af den samlede handel sum kr. 3.800.000.

Herefter udgør kr. 2.600.000 jordværdien - der svare til en HA pris på kr. 126.000.

Til orientering sælges der landbrugsjord til langt højere priser i området.

..."

Skattecenteret har ansat skattepligtig ejendomsavance til 1.045.722 kr.

Skattecentret har henvist til, at det af afskrivningslovens § 45, stk. 2 fremgår, at der i skødet skal ske en fordeling af salgssummen på de aktiver som er omfattet af overdragelsen, og at det af afskrivningslovens § 45, stk. 3 blandt andet fremgår, at fordelingen af aktiver er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse.

Skattecentret har anført, at det kan forventes, at den skatteansættende myndighed vil lægge parternes fordeling af de overdragne skatterelevante aktiver til grund, hvis køber og sælger har konkret modstående skattemæssige interesser ved fordelingen af købesummen.

Skattecentret har anført, at der i den konkrete sag ikke er modstående interesser mellem dødsboet og kommunen, hvorfor skattecentret har mulighed for at ændre fordelingen af handelssummen.

Skattecentret har henvist til, at handelsprisen for jorden inklusive betalingsrettigheder ved fordelingen er ansat til ca. 92.500 kr. pr. hektar, mens kommunen har oplyst, at man var ved at opkøbe nabojorden til en handelspris på ca. 235.000 kr. pr. hektar.

Skattecentret har fordelt aktiverne således:

Skattecentret har under henvisning til Skatteministeriets "Vejledning i reglerne om dødsbobeskatning" fra august 1989 anført, at der er hjemmel til den foretagne ændring, da skattens størrelse ikke er et værdiansættelsesspørgsmål. Selvom boskatten således er opført med et skønnet beløb i boopgørelsen, kan dette ændres uden hensyn til fristerne for ændringer af værdiansættelsen.

Boets repræsentant har nedlagt påstand om, at ejendomsavancen nedsættes til 345.722 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at skattecentret ikke er berettiget til at ændre den i boopgørelsen foretagne skatteansættelse, idet dette skal ske inden for en frist af tre måneder, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 2. Hvis skattecentret ikke ville have godkendt den foretagne fordeling af købesummen, skulle dette være meddelt skifteretten inden tre måneder efter boopgørelsens modtagelse.

Repræsentanten har desuden anført, at skattecentrets ændring af værdiansættelsen på boligen medfører en ekstra skat på 650.958 kr. Dette vil medføre en nedsættelse i værdiansættelsen, der vil medføre en mindre boafgift, som boet ikke på det foreliggende kan kræve tilbage, idet boet er sluttet samtidigt med, at skattecentret meddeler at værdiansættelserne kan godkendes.

Repræsentanten har henvist til, at skattecentret meddelte Skifteretten, at man tog forbehold overfor værdiansættelsen, og har hertil anført, at et sådant forbehold ikke medfører en ændring af fristen, jf. Landsskatterettens kendelse af 12. juli 2001, gengivet i SKM2001.380.LSR , vedrørende boafgiftslovens § 27 stk. 2, der er identisk med boafgiftslovens § 12.

Under henvisning til, at tre landmænd og kommunen har afgivet bud på ejendommen i henhold til et skødekoncept, hvor stuehusværdien er fastsat til 1.800.000 kr., har repræsentanten gjort gældende, at skattemyndighederne ikke er berettiget til at ændre denne fordeling. Da der er tale om et tilbud om at betale 1.800.000 kr. for stuehuset, som er afgivet af såvel landmænd som kommunen, er det repræsentantens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at ændre værdiansættelsen under disse omstændigheder - i hvert fald kan det ikke være således, at det skal medføre en ændret værdiansættelse, såfremt ejendommen sælges til kommunen frem for andre.

Repræsentanten har dernæst anført, at skattekrav i medfør af dødsboskattelovens § 87, stk. 2 skal fremsættes senest tre måneder efter modtagelsen af en boopgørelse.

Efter dødsboskattelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., behandles dødsboets salg og andre afståelser efter skattelovgivningens almindelige regler.

Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejendom mv. omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter bestemmelsen. Ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., skal den del af en gevinst, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, såfremt denne del af gevinsten ved en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9. I den skattepligtige gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., kan der gives et fradrag efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, hvis der ved en afståelse før dødsfaldet kunne være givet et sådant fradrag. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Dette fremgår af dødsboskattelovens § 27, stk. 2.

Efter boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., ansættes aktiver og passiver i dødsboer i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.

Hvis en værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering og told- og skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien på de i stk. 1 nævnte tidspunkter, kan den ændre værdiansættelsen eller anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre ansættelsen uden sagkyndig vurdering, skal den give boet og skifteretten meddelelse om ændringen inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Ønsker told- og skatteforvaltningen sagkyndig vurdering, skal den inden samme frist rette henvendelse til skifteretten herom. Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer værdiansættelsen uden sagkyndig vurdering, kan boet inden 4 uger efter at have modtaget meddelelse om ændringen anmode skifteretten om at udmelde en eller flere sagkyndige til at foretage en vurdering efter § 93 i lov om skifte af dødsboer. Anmodning om sagkyndig vurdering skal ledsages af en skriftlig begrundelse. Kopi tilsendes boet henholdsvis told- og skatteforvaltningen samtidig med indgivelse af anmodning til skifteretten. Dette fremgår af boafgiftslovens § 12, stk. 2.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at skattens størrelse ikke er et værdiansættelsesspørgsmål, hvorfor der i den foreliggende sag ikke er tale om en ændret værdiansættelse. Skatteforvaltningens adgang til en ændring af boets skatteansættelse følger således de almindelige fristregler i skatteforvaltningsloven.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Den ændrede ansættelse vedrører bobeskatningsindkomsten for perioden 1. januar 2005 - 4. juli 2006, og agterskrivelse blev fremsendt den 23. november 2006. Den ændrede skatteansættelse er således foretaget inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Det bemærkes i øvrigt, at ejendommen er medtaget i boopgørelsen til 3.800.000 kr., og at der ikke er ændret ved denne ansættelse. Skattecentret har alene ændret fordelingen af overdragelsessummen ved beregningen af ejendomsavancen.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens kendelse af 12. juli 2001, gengivet i SKM2001.380.LSR , hvor en kendelse om ændring af værdiansættelsen af en gaveafgiftspligtig gave afsagt mere end tre måneder efter, at gaveanmeldelsen var modtaget, blev anset for ugyldig. Landsskatteretten bemærker hertil, at der i sagen ikke var tvist om, at det drejede sig om en ændret værdiansættelse, hvorfor kendelsen ikke er relevant for nærværende sag.

Efter Landsskatterettens opfattelse har skattecentret været berettiget til at ændre boets skatteansættelse, idet ændringen er foretaget inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, skal anskaffelsessummer og salgssummer for aktiver omfattet af afskrivningsloven omregnes til kontantværdi. Det følger af afskrivningslovens § 45, stk. 2, at parterne skal fordele overdragelsessummen på driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. Endvidere skal fordelingen foretages på grund, bolig, kvote, betalingsrettighed og beholdninger, hvis overdragelsen også omfatter disse aktiver.

Såvel den kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 3.

Hvor sælger og køber har modstående interesser, vil en aftalt fordeling på aktiverne normalt blive lagt til grund. I visse tilfælde har parterne imidlertid ikke modstående interesser, hvorfor der kan være grundlag for en ændret fordeling.

Efter Landsskatterettens opfattelse har boet og kommunen ikke haft modstående skattemæssige interesser, hvorfor der kan være grundlag for at ændre den aftalte fordeling.

Landsskatteretten bemærker, at ejendommen i 2004 blev vurderet til 2.300.000 kr., og at stuehuset i den forbindelse blev ansat til 599.800 kr., svarende til en andel på ca. 26 %. Landsskatteretten bemærker samtidig, at skattecentret ved opgørelsen af boets skattepligtige ejendomsavance har ansat stuehusets handelsværdi til 1.100.000 kr., svarende til en andel på ca. 29 %.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre skattecentrets fordeling af handels summen. Efter Landsskatterettens opfattelse kan de bud på ejendommen, som boets repræsentant har fremlagt kopi af, ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at det højeste bud blev trukket tilbage, mens de to øvrige bud blev afgivet med forbehold.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Ved boets skatteberegning har skattecentret indrømmet bofradrag for syv måneder. Dødsdagen var den 11. juli 2005 og skæringsdagen i boopgørelsen var den 24. juli 2006.

Skattecentret har givet bofradrag for syv måneder á 4.600 kr., dvs. 32.200 kr.

Skattecentret har i sin udtalelse til Landsskatteretten anført, at boet er berettiget til 12 måneders bofradrag.

Boets repræsentant har nedlagt påstand om bofradrag med yderligere 23.000 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at boet er berettiget til 12 måneders bofradrag svarende til 55.200 kr.

Efter dødsboskattelovens § 30, stk. 2, gives der i dødsboskatten et bofradrag med et grundbeløb på 2.800 kr. (1987-niveau) svarende til 4.600 kr. i 2005 pr. påbegyndt måned fra og med måneden efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, og til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen er placeret. Der gives højst bofradrag i 12 måneder.

Dødsdagen var den 11. juli 2005 og skæringsdagen i boopgørelsen var den 24. juli 2006.

Der kan således indrømmes bofradrag for 12 måneder svarende til 55.200 kr., jf. dødsboskattelovens § 30, stk. 2.

Landsskatteretten giver bofradrag med yderligere 23.000 kr.