Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - skatteansættelsen - grov uagtsomhed

Sagsøgeren havde foretaget indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, der blev etableret i oktober 1997 ved ansættelsesforholdets begyndelse. Spørgsmålet var, om sagsøgeren ved også at selvangive fradrag for de pågældende indbetalinger havde handlet groft uagtsomt, således at hans skatteansættelser for indkomstårene 1997 til 2000 samt 2002 kunne genoptages i henhold til skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5.Pensionsselskabet havde fejlagtigt indberettet betalingerne som en privat ordning med deraf følgende fradrag i indkomsten.For så vidt angår perioden 1998 til 2002 fandt retten, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt. Retten lagde vægt på, at de betalinger, sagsøgeren hidtil selv havde foretaget, ophørte i oktober 1997, og at der var tale om betydelige fradrag. Det forhold, at fradraget fra og med år 2000 var påført printselvangivelser kunne ikke føre til et andet resultat.For så vidt angår 1997 fandtes sagsøgeren ikke at have handlet groft uagtsomt. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren blev lønmodtager i oktober dette år, på den beskedne størrelse af det beløb, der skete uberettiget fradrag for, og på, at sagsøgeren for dette år indtil ansættelsen selv foretog indbetaling til pensionsordning med betydelige beløb.

Parter

A
(Advokat Per Bøgh Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommerne

Kirsten Thaarup Nygaard, Ib Jensen og Ole Høyer

Denne sag, der er anlagt den 23. januar 2007, drejer sig om, hvorvidt sagsøgere, A, handlede groft uagtsomt i forbindelse med indgivelsen af sine selvangivelser for indkomstårene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2002, derved at der på sagsøgerens selvangivelser for de pågældende indkomstår skete fradrag for indbetalinger til pensionsordning, uagtet at der på sagsøgerens lønsedler var sket fradrag for disse indbetalinger inden skattetræk

3 dommere har deltaget i afgørelsen af sagen jf. retsplejelovens § 12, stk. 3.

Den 24. oktober 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse om spørgsmålet:

"...

Klagen vedrører, at skattemyndighederne har foretaget ekstraordinær skatteansættelse i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1997

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for indbetaling på kapitalpension. Forhøjelse med 6.375 kr.

Landsskatteretten Stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for indbetaling på kapitalpension. Forhøjelse med 44.325 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for indbetaling på kapitalpension. Forhøjelse med 46.640 kr

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2000

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for indbetaling på kapitalpension. Forhøjelse med 49.173 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2002

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for indbetaling på kapitalpension. Forhøjelse med 55.507 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1. oktober 1997 været ansat i G1. I forbindelse med ansættelsen blev der oprettet en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i F1 Pension, hvorved indbetalingen til pensionsordningen blev fratrukket før skattetræk. Arbejdsgiveren har i alle årene indberettet pensionsordningen korrekt, men F1 Pension har indberettet pensionsindbetalingerne som en privat ordning med deraf følgende fradrag i indkomsten.

Klageren blev af sin bankrådgiver medio oktober 2004 gjort opmærksom på fejlindberetningen, hvorefter han orienterede sin revisor, som den 20. oktober 2004 fik et møde i stand med skatteforvaltningen. På mødet forklarede klageren, at han aldrig havde spekuleret over forholdet, da det hele "kørte" automatisk. Revisoren forklarede, at han aldrig havde set forsikringspolicen eller lønsedler, men alene havde forholdt sig til indberetningerne.

Skatteforvaltningen har genoptaget skatteansættelseme med hjemmel i skattestyrelseslovens § 35, stk 1, nr. 5, idet det er forvaltningens opfattelse, at klageren burde have nærlæst fortrykte selvangivelser og årsopgørelser for indkomstårene, hvorved han ville have kunnet konstatere, at han havde fået fradrag på 25.000 kr. - 49.000 kr. uden at have foretaget indbetalingerne.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anført, at skatteforvaltningen har været berettiget til at foretage ekstraordinære skatteansættelser for indkomstårene 1997, 1998, 1999 og 2000 i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at klageren ikke kan have været i god tro. Klageren har således hvert år modtaget en meddelelse fra F1 Pension om, at han har indbetalt et beløb til en pensionsordning vel vidende, at det var forkert. F1 Pension har samtidig meddelt klageren, at beløbet er indberettet til ToldSkat, hvorefter klageren har påført beløbet for årene 1997, 1998 og 1999 på en udvidet selvangivelse. Fra og med 2000 har beløbet været påført en printselvangivelse, som klageren har underskrevet og indsendt. Klageren må ved indsendelsen af selvangivelsen have vidst, at der blev selvangivet forkert. Der er hvert år påført et befordringsfradrag på selvangivelsen, hvilket viser, at klageren har gennemlæst selvangivelsen, inden den er underskrevet og indsendt. Da klageren således har udfyldt selvangivelsen i de enkelte år, burde han også have slettet fradraget for pensionsindbetalingen, som han vidste ikke var korrekt.

Skatteankenævnet er herefter af den opfattelse, at ansættelsesændringerne er varslet af skatteforvaltningen straks efter, at forvaltningen har fået kendskab hertil. Forvaltningen har derfor overholdt den frist, der gælder efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, på 6 måneder.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skatteansættelsen for indkomstårene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2002.

Vedrørende forhøjelserne for indkomstårene 1997 - 2000 inkl, har repræsentanten gjort gældende, at den påklagede forhøjelse ikke er foretaget indenfor lovgivningens fastsatte ansættelsesfrister. Det skal navnlig fremhæves, at forhøjelserne ikke er omfattet af dagældende regel i skattestyrelseslovens § 35, stk 1, nr. 5, om forsæt eller grov uagtsomhed.

Den udviste uagtsomhed kan højest karakteriseres som udslag af simpel uagtsomhed.

Indledningsvis har repræsentanten præciseret, at uagtsomhedsstandard en i dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk 1, nr. 5, er sammenfaldende med uagtsomhedsstandarden i skattekontrollovens straffebestemmelser.

Det er korrekt, at dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, ikke stiller krav om, at der rent faktisk pålægges strafansvar. Denne tilsyneladende uoverensstemmelse skyldes dog alene, at fastsættelse af den grove uagtsomhed i en skattestraffesag foretages under strafferetsplejens skærpede bevisregler. Ifølge disse bevisregler kommer enhver bevismæssig tvivl den anklagede til gode. En sådan bevisregel findes ikke i skatteprocessen, hvorfor kravet om forsæt eller grov uagtsomhed i dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr, 5, i princippet kan være opfyldt, selv om et strafansvar ikke gøres gældende.

Det må imidlertid haves for øje, at denne forskel alene kommer til udtryk, når der er tvivl om det faktiske grundlag for den senere konstaterede udeholdelse. I denne sag eksisterer ingen tvivl eller usikkerhed om det faktiske grundlag vedrørende de omtvistede fradrag for pensionsindbetalinger. Når skattecentret i sin skrivelse af 24. april 2006 således udtaler, at der ikke kan bevises grov uagtsomhed, må dette forstås således, at der heller ikke i skatteprocessuel henseende kan bevises grov uagtsomhed

Det kan da også konstateres, at samtlige foreliggende omstændigheder i sagen peger i retning af, at der højest foreligger simpel uagtsomhed.

Af betydning er navnlig, at der foreligger enkeltstående misforståelser vedrørende et vanskeligt tilgængeligt område i skattelovgivningen, nemlig pensionsbeskatningslovgivningen.

Af betydning er endvidere, at de foretagne fradrag blot er en videreførelse af de tilsvarende fradrag for pensionsindbetalinger, som klageren foretog forud for indkomståret 1997, da han virkede som selvstændig erhvervsdrivende. Herved havde klageren ingen yderligere anledning til at sætte spørgsmålstegn ved de foretagne fradrag eller i øvrigt betvivle de fejlagtige oplysninger, som han modtog fra forsikringsselskabet.

Af betydning er endvidere, at fradragene er foretaget på grundlag af kontroloplysninger fra F1 Forsikring, som er udfærdiget i medfør af skattekontrollovgivningen til brug for klagerens udfyldelse af sin selvangivelse. Klageren har således blot henholdt sig til de officielle kontroloplysninger. Det bemærkes i så henseende, at praksis i tilfælde, hvor ukorrekt selvangivelse skyldes fejlagtige angivelser i kontroloplysninger m.v. ikke har pålagt strafansvar for urigtig selvangivelse, idet uagtsomheden blot et blevet betragtet som simpel.

Af betydning er endvidere, at klagerens ukorrekte fradrag skyldes en revisorfejl, idet klagerens revisor tilsvarende befandt sig i en misforståelse om fradragenes berettigelse. Også i så henseende har praksis været tilbageholdende med at statuere grov uagtsomhed hos revisorens klient.

Der henvises i det hele til TS-cirkulære 1999-33.

Repræsentanten har anført, at der ikke findes offentliggjorte afgørelser, hvorefter en situation svarende til den foreliggende er bedømt som udslag af grov uagtsomhed. Tværtimod foreligger flere afgørelser som i sammenlignelige sager statuerer simpel uagtsomhed. Der henvises navnlig til afgørelserne TfS 1989, 148 ø, TfS .1989, 616 ø og TfS 1992, 19 ø. Yderligere henvises til uddrag af Jan Pedersen: Skatte- & afgiftsstrafferet, 2. udgave, side 5062.

Vedrørende indkomståret 2002 har repræsentanten gjort gældende, at den skete forhøjelse er foretaget i modstrid med bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 om en kortfrist for kommunernes skatteansættelse af skatteydere med enkle økonomiske forhold § 2, stk. 1.

Det fremgår heraf, at den kommunale skatteforvaltning som udgangspunkt alene kan foretage ændringer i en foretagen ansættelse til og med 1. oktober i det 2. kalenderår efter indkomstårets udløb. Ændringer vedrørende indkomståret 2002 skal således være foretaget senest den 1. oktober 2004, medmindre en af de i bekendtgørelsen nævnte undtagelsessituationer foreligger.

Den påklagede ansættelse er imidlertid foretaget den 21. december 2004.

Det er således gjort gældende, at der ikke foreligger en undtagelse til hovedreglen. Det bemærkes navnlig, at bekendtgørelsens § 4 ikke hjemler den skete forhøjelse, idet denne bestemmelse alene giver adgang til at ændre tidligere afgørelser. Tilsvarende er bemærket, at bekendtgørelsens § 5 heller ikke hjemler den påklagede forhøjelse, idet betingelsen for at foretage en ekstraordinær ansættelse som ovenfor nævnt ikke er opfyldt.

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt, at det ikke kan antages at have været vanskeligt for klageren at vurdere, hvorvidt der er tale om en privattegnet pensionsordning eller en arbejdsgiverordning. Klageren har foretaget fradrag for noget, som han aldrig har betalt. Klageren har i flere år fået udbetalt store beløb som overskydende skat.

SKAT har anført, at der var indledt en ansvarssag mod klageren, der var endt med en henstilling, hvilket er helt sædvanligt ved selvanmeldelse. Der er imidlertid, uanset ansvarssagen, tale om, at klageren har handlet groft uagtsomt, idet klageren ikke på fradragstidspunkterne indbetalte til en privat pensionsordning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk 1, nr. 5), at uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse i det tilfælde, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af § 3, stk 1. i bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 til skattestyrelsesloven, at bekendtgørelsen regulerer den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage eller ændre en skatteansættelse jf. § 2 i skattestyrelsesloven, efter den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 3, stk. 1, i skattestyrelsesloven (ligningsfristen). Bekendtgørelsen vedrører afkortelse af ligningsfristen til 1 år.

l medfør af bekendtgørelsens § 9 er ligningsfristen ikke til hinder for, at der foretages ansættelsesændringer i medfør af skattestyrelseslovens § 35.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt i forbindelse med indlevering af selvangivelser for indkomstårene 1997-2000 inkl. samt indkomståret 2002, idet han vidste eller burde vide, at han ikke var berettiget til at foretage fradrag for indbetaling på en privat pensionsordning, idet den ordning, der var etableret i F1, var en arbejdsgiveradministreret pensionsordning uden fradragsret i den selvangivne indkomst. Det forhold, at F1 har begået en fejl i forbindelse med indberetningen af pensionsordningen, samt at det er klagerens revisor, der har udfyldt selvangivelserne kan ikke føre til et andet resultat. Skatteforvaltningen har således været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelser for de ovennævnte indkomstår, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende sagsøgerens selvangivne indkomster for indkomstårene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2002.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

Sagsøgeren fik ved brev af 17. august 1998 fra F1 tilsendt oversigt over sin pensionsordning vedlagt ny dækningsoversigt med ikrafttrædelse 1. november 1997 som følge af ændringen af hans gage fra samme tidspunkt i forbindelse med jobskifte. Det fremgår bl.a., at hans gage var 293.288 kr., og at den årlige præmie var 15 % heraf eller 44.098,20 kr., der skulle betales månedligt med forfald hver den 1. i måneden.

Af sagsøgerens lønsedler for november og december 1997 fremgår, at der før skat er fratrukket et pensionsbidrag på 474,17 kr. vedrørende perioden 20. oktober- 31. oktober 1997 og et pensionsbidrag på 1.224,95 kr. for hver af månederne november og december 1997.

Det fremgår af udskrift af SKATs R75-oversigter vedrørende årene 1997-1999, at F1 har indberettet til SKAT, at sagsøgeren har betalt bidrag til privattegnede pensionsordninger med.25.500 kr. i 1997, 44.325 kr. i 1998 og 46.639 kr. i 1999. Der er ikke fremlagt R75-oversigter vedrørende indkomstårene 2000 og 2002, men derimod indberetninger fra F1. Af årsindberetningen for 2000 fremgår et beløb på 24.985,75 kr., men det er ubestridt, at dette beløb er fejlagtigt, og at F1 rettelig har indberettet et beløb på 49.173 kr. Af årsindberetningen for 2002 fremgår et beløb på 55.507 kr.

Sagsøgeren har for alle de nævnte indkomstår selvangivet sit bidrag til privattegnede pensionsordninger i overensstemmelse med F1s indberetninger. For indkomstårene. 1997, 1998 og 1999 skete det ved underskrift på selvangivelser, der var udarbejdet af hans revisor, og for indkomstårene 2000 og 2002 skete det ved underskrift på selvangivelsesblanketter, der var fortrykt med de indberetninger, SKAT havde fået fra F1.

Af en oplysningsseddel fra sagsøgerens arbejdsgiver vedrørende sagsøgerens løn for indkomståret 2002 fremgår intet nærmere om, hvilket beløb arbejdsgiveren i løbet af året har indbetalt i pensionsbidrag til sagsøgerens ordning i F1.

Af brev af 24. april 2006 fra SKAT fremgår bl.a., at SKAT ikke har fundet, at der strafferetligt kunne bevises grov uagtsomhed hos sagsøgeren på grund af F1s fejlindberetning, sagsøgerens selvanmeldelse og at sagsøgerens revisor kunne have en del af skylden for fejlen. SKAT henlagde derfor sagen uden indstilling om bøde eller advarsel, men alene med en henstilling om, at sagsøgeren skulle udvise større omhu med afgivelse af oplysninger til selvangivelsen.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han blev færdiguddannet som landinspektør i 1975. Han har arbejdet en del i udlandet. Siden 1977 har han ejet en halvpart af forældrenes gård. Landbrugsdriften ophørte i 1996, og indtil han blev fastansat, havde han en noget usikker økonomi. Det undrede ham derfor ikke, at han fik udbetalt overskydende skat. Han havde en kapitalpension i F1 Pension, som han indbetalte på. Han indbetalte på girokort. Det ophørte, da han den 1. oktober 1997 blev fastansat i G1. Han lejede en lejlighed i ..., og han havde store kørselsfradrag. I forbindelse med ansættelsen i G1 fik han en arbejdsgiverbetalt pensionsordning i F1 Pension. Der blev ikke talt så meget om det, og han studsede ikke over, at han fortsat havde fradrag på sin selvangivelse. Han husker ikke, om han skrev under på noget, da ordningen blev arbejdsgiveradministreret. Hans selvangivelser er udfærdiget af en revisor. Han forsynede revisor med data. Han har ikke talt med revisor om pensionsordningen. Han havde ikke andre pensionsordninger end den i F1 Pension. I 2004 fik han en henvendelse fra sin bankrådgiver om en gennemgang af hans pensionsordninger, og det var rådgiveren, der opdagede, at der var noget galt.

Parternes synspunkter (proceduren)

Sagsøgeren, A, har til støtte for den nedlagte påstand anført

Sagsøgte, Skatteministeriet, har til støtte for sin påstand anført, at sagsøgeren eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt i forbindelse med indgivelse af sine selvangivelser for indkomstårene 1997-2000 og 2002, idet sagsøgeren vidste eller burde vide, at han ikke var berettiget til at foretage fradrag for indbetaling på en privat pensionsordning med F1 Pension.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at ændre sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1997-2000 og 2002 i henhold til dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk, 1, nr. 5.

Det bemærkes, at det følger af § 9 i den bekendtgørelse, nr. 270 af 11. april 2003, der påberåbes af sagsøgeren, at ligningsfristen ikke er til hinder for, at der foretages ansættelsesændringer i medfør af skattestyrelseslovens § 35.

Det påhviler den skattepligtige at sikre, at selvangivelsen indeholder korrekte oplysninger. Skattepligtige, der modtager en selvangivelse med fortrykte oplysninger, er ligeledes forpligtet til at kontrollere oplysningernes rigtighed. At sagsøgeren har handlet groft uagtsomt støttes navnlig på,

Det forhold, at F1 har indberettet beløbene forkert, medfører ikke, at der alene foreligger simpel uagtsomhed, idet det, også når der er tale om fortrykte oplysninger, påhviler den skattepligtige at kontrollere oplysningernes rigtighed.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er tale om en fortrykt, urigtig oplysning, som skattemyndighederne selv burde have opdaget. Det gøres herved gældende, at der ikke er fremkommet oplysninger, der viser, at de selvangivne fradrag på pensionsordningen, som hævdet af sagsøgeren, var større end det maksimum, der var gældende for de omhandlede år bortset fra 1997. Det bestrides i øvrigt, at skattemyndighederne, selv om det måtte lægges til grund, at de selvangivne fradrag oversteg en maksimalt fastsat grænse for fradrag, burde have opdaget dette, endsige opdaget fradragsoverskridelser, der måtte relatere sig til konkrete forhold vedrørende den pågældende forsikringsordning.

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende perioden 1998-2002.

Af sagsøgerens selvangivelser for perioden 1998 til 2002 fremgår, at der er tale om ukomplicerede selvangivelser og at der er betydelige fradrag for indbetalinger til privattegnet pension.

Det er ubestridt, at der i perioden 1998 til 2002 skete fradrag for pensionsindbetalinger på sagsøgerens lønsedler inden skattetræk, og at de skete fradrag på selvangivelserne derfor er uberettigede.

Ifølge sagsøgerens egen forklaring ophørte indbetalinger, han hidtil havde foretaget pr. giro til pensionsordning, i oktober 1997 i forbindelse med hans ansættelse i det daværende G1X.

Under henvisning til det ovenfor anførte burde sagsøgeren have sikret sig, at betalingen af pensionsbidrag i denne periode skete på en sådant måde, at han havde fradrag herfor på sin selvangivelse.

Da sagsøgeren ikke sikrede sig dette, har han handlet groft uagtsomt i forbindelse med indgivelsen af sine selvangivelser for indkomstårene 1998 til 2002, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5. Den omstændighed, at skattemyndighederne har undladt at rejse en straffesag, kan ikke føre til et andet resultat.

Hverken det forhold, at selvangivelserne blev udfyldt af sagsøgerens revisor, eller at selvangivelserne fra år 2000 og frem var påtrykt fradraget, kan føre til noget andet resultat, idet der påhvilede sagsøgeren en selvstændig pligt til at kontrollere, at selvangivelserne var korrekt udfyldt.

Der er ingen oplysninger, der peger på, at skattemyndighederne burde have været opmærksom på fejlen.

Som følge af det ovenfor anførte tager retten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge for så vidt angår indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2002.

Vedrørende 1997.

For så vidt angår indkomståret 1997 finder retten, at sagsøgeren ikke har handlet groft uagtsomt. Retten har lagt vægt på, at sagsøgeren netop i dette år i oktober blev lønmodtager, på den beskedne størrelse af det beløb, der skete uberettiget fradrag for og på at sagsøgeren for dette år selv foretog indbetaling til pensionsordning med et betydeligt beløb. Retten tager derfor sagsøgerens påstand til følge for så vidt angår indkomståret 1997.

Under hensyn til sagens resultat skal sagsøgeren A, betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er fastsat således, at 22.000 kr. dækker sagsøgtes udgift til advokatbistand og indbefatter moms, og 1.918,75 kr. dækker sagsøgtes udgift til materialesamling og indbefatter moms.

Retten har lagt vægt på, at sagsgenstanden andrager 101.510,00 kr. beregnet som den skattemæssige værdi på 50 % af de omtvistede fradrag på 203.020 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende sagsøgeren, As selvangivne indkomst for indkomståret 1997.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 23.918, kr.