Dokumentets metadata

Advokatbistand - fradrag for omkostninger i forbindelse med førtidspensionssag ved Det sociale Nævn

Advokatomkostninger i forbindelse med klagesag for Det sociale Nævn med henblik på forhøjelse af førtidspensionen var ikke fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen, da omkostningerne ansås at vedrøre grundlaget for indkomsterhvervelsen.

A’s klage skyldes, at de stedlige skattemyndigheder ikke har godkendt fradrag for advokatomkostninger i forbindelse med en førtidspensionssag ved Det sociale Nævn, hvorved nævnet traf afgørelse om, at klageren tilkendtes højeste førtidspension.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Klageren har selvangivet fradrag med 40.000 kr.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens indkomst med 40.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren blev ved det Det sociale Nævns afgørelse i april 2001 tilkendt højeste førtidspension med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 1998. Afgørelsen begrundedes med, at klagerens erhvervsevne ansås for nedsat til det ubetydelige.

Forud herfor var klageren af tidligere instans tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, hvilken afgørelse således ændredes af Det sociale Nævn.

Klageren afholdt i forbindelse med sagens behandling udgifter til advokatbistand med 50.000 kr. inkl. moms, hvoraf klagerens retshjælpsforsikring dækkede 10.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Det stedlige skatteankenævn har forhøjet klagerens personlige indkomst med 40.000 kr.

Skatteankenævnet har bl.a. henvist til, at advokatomkostningerne er afholdt for at erhverve et fremtidigt indkomstgrundlag, hvorimod der ikke er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt SKDM 1968.75. Der har ikke været nogen løbende indkomsterhvervelse, udgiften kan siges at være afholdt i tilknytning til.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at de omhandlede advokatomkostninger vedrører klagerens erhvervelse af retten til skattepligtig pension, hvorfor der er tale om en udgift, som er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henvist til Højesterets dom af 10. februar 1942 offentliggjort i UfR 1942.335.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

De omhandlede advokatomkostninger er afholdt med henblik på at opnå retten til en forhøjet pensionsindtægt for klageren over en uvis årrække som følge af erhvervsevnenedsættelse til det ubetydelige.

Sådanne omkostninger er indkomstopgørelsen uvedkommende, men vedrører derimod selve grundlaget for indkomsterhvervelsen. Omkostningerne er derfor ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.