Dokumentets metadata

Dokumentets dato:16-06-2003
Offentliggjort:13-10-2003
SKM-nr:SKM2003.434.LSR
Journalnr.:LSR 2-6-1664-0123
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Kendelse


Momsafgiftsgrundlag - møbelforretning - brugte møbler

Værdi af brugte møbler indgik ikke i betaling for nye møbler og skulle derfor ikke påvirke momsgrundlaget.


Der klages over, at værdien af brugte møbler modtaget i forbindelse med Danbo Møbler A/S’s (selskabet) salg af nye møbler skal medregnes til afgiftsgrundlaget for de nye møbler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer told- og skatteregionens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet driver møbelforretning med salg af nye møbler. Endvidere sælger selskabet fra andre lokaler brugte møbler. Omsætningen af brugte møbler udgør 1-2 % af selskabets årlige omsætning.

I forbindelse med salg af nye møbler, har selskabet i visse tilfælde modtaget kundens brugte møbler. Selskabet har hentet disse hos kunden i forbindelse med leveringen af de nye. Der er ikke foretaget anden betaling end kundens betaling for de modtagne nye møbler. Det fremgår ikke af selskabets fakturaer, at der er modtaget brugte møbler.

Selskabets repræsentanter har oplyst, at man ikke besigtiger de brugte møbler, før de afhentes i forbindelse med leveringen af de ny møbler.

Selskabets avance ved salg af nye møbler er af regionen opgjort til ca. 32 %.

Selskabets svarer ved salg af brugte møbler moms af det fulde vederlag. Selskabets omsætning af brugte møbler i perioden fra 1. maj 1996 til 30. april 2001 udgjorde i alt 1.022.582 kr. før tillæg af moms.

Regionens afgørelse

Selskabets afgiftstilsvar er forhøjet med 127.822 kr. for perioden fra 1. maj 1996 til 30. april 2001.

Regionen har anset de modtagne brugte møbler som taget i bytte for de nye møbler, således at værdien af de brugte møbler er modregnet i de nyes pris. Dermed er afgiftsgrundlaget for de nye møbler angivet for lavt. Regionen har anført, at det må have formodningen imod sig, at de i byttetagne brugte møbler ikke repræsenterer en værdi, der således uretmæssigt har formindsket det grundlag, hvoraf der er svaret moms ved salg af nye møbler.

Regionen har som følge heraf forøget selskabets afgiftsgrundlag for perioden med en skønsmæssig fastsat værdi af de brugte møbler. Værdien er opgjort som 50 % af selskabets omsætning af brugte møbler. Regionen har i den forbindelse skønsmæssigt antaget, at selskabet ved salget af brugte møbler har haft en avance på ca. 50 %. Der er herved henset til, at selskabets avance på nye møbler er 32 %.

Af det fremkomne afgiftsgrundlag har regionen beregnet 25 % moms.

I regionens bemærkninger til Landsskatteretten er det anført, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation omkring selskabets erhvervelse af brugte møbler, hvor disse er indgået i en handel ved salg af nye møbler. Der er på de udstedte fakturaer hverken en specifikation heraf eller dokumentation for, at disse er erhvervet til 0 kr. Selskabet har således tilrettelagt regnskabet på en sådan måde, at der ikke forefindes revisionsspor omkring erhvervelsen af brugte møbler. Det ville være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt regionen af mangel på objektive forhold skulle være afskåret fra at forfølge en sag af nærværende karakter.

Der er tale om en møbelforretning, som har udskilt salg af brugte møbler i en særskilt afdeling. Dette indikerer, at der generelt er tale om kvalitetsmæssig bedre brugte møbler, hvor kunden næppe har accepteret, at der ikke sker værdiansættelse.

Regionens skøn er baseret på bruttoavancen ved salg af nye møbler på 32 %. Bruttoavancen ved salg af brugte møbler er skønnet væsentlig højere, hvilket er i selskabets favør.

Klagerens påstand og argumenter

Der er principalt fremsat påstand om, at selskabets afgiftstilsvar ikke skal forhøjes. Subsidiært er der fremsat påstand om, at afgiftstilsvaret skal opgøres til et andet beløb.

Ifølge selskabets repræsentant yder selskabet uden at forlange vederlag herfor en service med afhentning af kundens gamle møbler i forbindelse med køb af nye møbler. Der er ikke tale om en byttehandel, hvor værdien af kundens brugte møbler modtages som hel eller delvis betaling for leveringen af nye møbler. Der er heller ikke tale om, at selskabet køber brugte møbler af kunderne.

Det forhold, at der eventuelt er givet nedslag i prisen på nye møbler, er alene udtryk for en normal handelssituation, idet der gives tilsvarende nedslag i priserne på nye møbler til kunder, hvorfra der ikke afhentes brugte møbler.

Det er almindelig kendt i møbelbranchen, at det oftere er lettere at sælge nyt, hvis virksomheden samtidig tilbyder at medtage kundens brugte møbler ved leveringen af nye.

De brugte møbler repræsenterer ofte en meget ringe eller ingen værdi, så selskabet betaler for, at disse bortskaffes som storskrald. En anden meget stor del af de brugte møbler bortgives til f.eks. velgørende formål.

I Danmark findes adskillige virksomheder/brancher, f.eks. forhandlere af hårde hvidevarer, som erhverver omsætningsvarer uden vederlag, som efterfølgende kan videresælges. Dette er problemfrit, når det blot påses, at der betales moms af det fulde vederlag ved salget. Det ligger i sagens natur, at selskabet ville have gjort brug af de lempeligere brugtmomsregler, såfremt der havde været tale om, at de brugte møbler indgik som en del af en handel og dermed repræsenterede en værdi, der blev modregnet i afgiftsgrundlaget for nye møbler.

Til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at regionen ikke har drøftet skønnet med selskabet eller redegjort for hvilke betragtninger, der konkret ligger til grund for det udøvede skøn.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momslovens § 28, stk. 1, nr. 2, har følgende ordlyd:

"For varer og ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden betaling end penge (byttehandel), er afgiftsgrundlaget virksomhedens almindelige pris ved levering af den pågældende vare eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris, er afgiftsgrundlaget en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved leveringen af varer og ydelser af den pågældende art. (…)”

Retten finder det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at selskabet har modtaget brugte møbler som hel eller delvis betaling for leveringen af nye møbler. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke udover det forhold, at selskabet har kunne sælge en del af møblerne, foreligger oplysninger, der støtter, at selskabet giver et nedslag i prisen på nye møbler, når kundens brugte møbler afhentes ved leveringen. Derudover er der henset til, at selskabet efter det oplyste ikke beser kundernes brugte møbler før aftale om køb af nye møbler indgås, hvilket også taler for, at der som af selskabet anført er tale om en service, der ikke influerer på selskabets prisfastsættelse på nye møbler.

Der gives herefter selskabets medhold i den principale påstand.