Dokumentets metadata

Skattefrie forsikringsydelser - ulykkesforsikring - tab af arbejdsevne - overgangsbestemmelser - nytegning

Sagsøgeren havde i 1983 tegnet en forsikring mod tab af arbejdsevne. Sagen vedrørte, hvorvidt udbetalinger fra denne forsikring i indkomståret 1997 skulle beskattes.Sagsøgeren gjorde principalt gældende, at forsikringsydelserne var blevet udbetalt som en sumudbetaling, og at de skattemæssigt skulle behandles som en ménerstatning. Landsretten afviste dette.Subsidiært gjorde sagsøgeren gældende, at pensionsbeskatningslovens § 53 A, som indført ved lov nr. 429 af 26. juni 1998, skulle finde anvendelse. Sagsøgeren gjorde således i henhold til den nævnte lovs § 6, stk. 3 (ikrafttrædelsesbestemmelsen) gældende, at der efter den 18. februar 1992 var sket sådanne ændringer i forsikringsaftalen på grund af ekstraordinære præmieforhøjelser, ændring af forsikringsvilkårene samt overdragelse af forsikringen i 1995 til et andet forsikringsselskab og deraf følgende skifte i bonusgrundlaget, at forsikringsaftalen måtte anses for nytegnet.Landsretten afviste, at overdragelsen af forsikringen og ændringen af bonusgrundlaget medførte, at der forelå en ny aftale. Derimod fandt landsretten, at de øvrige ændringer udgjorde en sådan skærpelse, at fortsættelse af forsikringen måtte sidestilles med en nytegning. Sagsøgeren skulle dermed ikke beskattes af de udbetalte forsikringsydelser, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Parter

A
(personlig)

mod

Skatteministeriet
(ka. v/advokat Steffen Sværke v/adv.fm. Charlotte Jakobsen)

Afsagt af landsdommerne

Kallehauge, Taber Rasmussen og Lone Bach Nielsen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 21. december 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 146.352 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Denne sag vedrører spørgsmålet om den årlige ydelse i indkomståret 1997 på 146.352 kr., som sagsøger oppebar fra Danica Forsikring i henhold til en forsikring tegnet i 1983 i Baltica Forsikring, Skadeforsikringsaktieselskab, for tab af arbejdsevne, er indkomstskattepligtig.

Sagens omstændigheder

Den 27. september 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende en af sagsøgeren indbragt klage:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Sagen har været forhandlet med klageren på Landsskatterettens kontor.

Det fremgår af sagen, at klageren med virkning fra den 25.marts 1983 hos skadesforsikringsselskabet Baltica tegnede en personforsikring omfattende dækning ved indtrædelse af følgende forsikringsbegivenheder:

• Tab af arbejdsevne - årlig udbetaling 100.000 kr.
• Dækning ved invaliditet som følge af ulykke - sumudbetaling 100.000 kr.
• Tanddækning
• Dækning ved dødsfald - sumudbetaling 100.000 kr.

De enkelte dele af forsikringen fremgik af policen med angivelse af de for hver forsikringsdel gældende vilkår, idet præmien herfor tillige var specificeret hver for sig.

Af forsikringsbetingelserne fremgik, at forsikringen for så vidt angår tab af arbejdsevne udbetaltes, hvis forsikrede mistede evnen til at tjene penge ved egen arbejdsindsats.

Hvis arbejdsevnen nedsattes til 1/3 eller mindre af den fulde arbejdsevne udbetaltes hele forsikringsydelsen. Såfremt arbejdsevnen nedsattes til mellem 1/2 eller 1/3, skulle udbetales halvdelen af forsikringsydelsen. Udbetalingen var aftalt at skulle ske månedligt fra det i policen anførte tidspunkt, under forudsætning af at arbejdsevnen nedsattes uafbrudt i det nævnte antal måneder til 1/3 eller mindre, respektive 1/2 og 1/3.

Dækningsophør for så vidt angik de nævnte årlige ydelser aftaltes at indtræde ved klagerens fyldte 67. år, og ville under alle omstændigheder ophøre i tilfælde af klagerens død.

I oktober 1984 blev klageren udsat for et drabsforsøg med alvorlig fysik og psykisk skade til følge. Invaliditetsgraden blev i lægeerklæring af 11. juni 1985 ansat til 100%.

Da personskaderne efter drabsforsøget var dokumenteret i juni 1985 påbegyndte forsikringsselskabet erstatningsudbetalinger i henhold til policen.

I en periode fra efteråret 1986 til december 1988 var forsikringsselskabet af den opfattelse, at klageren havde genvundet sin erhvervsevne og stoppede derfor udbetalingerne.

I december 1988 blev klagerens erhvervsevnetab mere synliggjort ved, at klageren gik konkurs, og Danica (Baltica) indvilgede i foråret 1989 i at genoptage betaling af erstatning for tab af erhvervsevne.

Klageren er på grundlag af de oplysninger, forsikringsselskabet har indberettet til skattemyndighederne, blevet beskattet af udbetalingerne for tab af erhvervsevne.

I november 1994 fremsendtes et brev fra Danica til klageren vedrørende præmieforhøjelse og ændring af forsikringsbetingelserne for så vidt angik klagerens personforsikring.

Af brevet fremgår forskellige ændringer omfattende både bestående og nytegnede forsikringsordninger. Endvidere fremgår af brevet følgende:

"Vedlagte tillæg til forsikringsbetingelserne gælder fra første gang, De i 1995 skulle have betalt præmie, såfremt De ikke var fritaget for præmiebetaling, det vil sige den 25.03.1995. (...)

Ændringen af forsikringsbetingelserne får ingen betydning for igangværende udbetalinger."

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede afgørelse anset udbetalingerne fra den omhandlede forsikring for skattepligtig indkomst i medfør af pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3.

Skattemyndighederne har bl.a. henvist til, at klageren modtager løbende udbetalinger fra Danica for tab af erhvervsevne i henhold til den forsikring, der blev tegnet i 1983. I policen ses ikke nævnt under hvilken beskatningsform forsikringen udbetales, men ifølge pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3, medregnes løbende udbetalinger fra en syge- og ulykkesforsikring ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 3. september 1992, refereret i TfS 1992.465. Skattemyndighederne har endvidere anført, at det vil være i direkte modstrid med pensionsbeskatningslovens § 50 sammenholdt med § 53 A, stk. 2 og 3, at anse forsikringsudbetalingerne for skattefrie.

...

Klageren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne, således at udbetalingerne fra Danica anses for skattefrie.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at udbetalinger fra ulykkesforsikringen - i fald disse ikke i overensstemmelse med klagerens principale påstand måtte blive anset for skattefrie - da er undtaget for beskatning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4 og 5 som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 5.

Til støtte for den principale påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at erstatningen ikke erstatter noget løntab, men må anses for en ménerstatning.

Det er pointeret, at der konkret er tale om tab af arbejdsevne forårsaget ved en forbrydelse omfattet af straffeloven, hvorimod der ikke er tale om tab af erhvervsevne. Der skal således principielt løbende af forsikringsselskabet foretages en vurdering af klagerens arbejdsevne, idet der af praktiske grunde foretages en periodisering af ydelserne. Imidlertid må dette forhold ikke forveksles med udbetaling af løbende ydelser, hvilket der ikke er tale om i dette tilfælde.

Samtidig er oplyst, at de ratevise erstatningsudbetalinger fastsættes af forsikringsselskabet for den periode, hvor selskabet ikke anser klageren for at være i besiddelse af nogen erhvervsevne. Således har Danica ifølge klagerens oplysninger fastsat perioden fra 1995 indtil den 1. december 1999, hvorefter spørgsmålet skulle tages op igen.

Klageren har endvidere anført, at der er tale om en privat tegnet ren ulykkesforsikring i et skadesforsikringsselskab uden opsparings- eller tilbagekøbsret. Erstatningsbeløbene har ikke til formål at erstatte lønindkomst, men er en kompensation for mistet arbejdsevne som følge af invaliditet. Erstatning for tab af indkomstkilde beskattes ikke, jf. statsskattelovens § 4, litra e.

...

Klageren har yderligere henvist til Højesterets dom af 9. juni 1997, som er anført at statuere, at udbetalinger fra lignende private erstatninger ikke skal modregnes i erstatninger for tab af erhvervsevne, men skal fratrækkes i godtgørelse for mén.

Desuden har klageren anført, at en forsikringsaftale med et skadesforsikringsselskab - modsat aftaler med livsforsikringer og pensionskasser - er et-årige, og accept sker i praksis ved betaling af præmien.

Havde Danica udbetalt erstatning for tab af arbejdsevne fra ulykkestidspunktet og f.eks. 24 måneder frem, hvor selskabet i første omgang anerkendte, at klageren ingen arbejdsevne havde, som en samlet sum, var der ingen tvivl om, at beløbet var undtaget fra beskatning.

Den måde forsikringsselskabet vælger at opfylde sin forpligtelse på, er anført ikke at burde komme forsikringstager til skade.

Der er fremlagt lov om ændring af forskellige skattelove (Lov nr. 569 af 24. juni 1992), Begæring om personforsikring i forsikringsselskabet Baltica af 25. marts 1983 samt Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til lov. nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler.

Til støtte for den subsidiære påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at det følger af lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 53 A, stk. 1, nr. 5, jf. § 53 A, stk. 4 og 5, at reglerne gælder for forsikringer oprettet eller erhvervet efter 18. februar 1992, og at man kan vælge at lade ordningen gælde fra og med januar 1995.

Danicas brev til klageren i november 1994 indeholder ifølge klageren en ændring af forsikringsbetingelserne, som udgør en nytegning af forsikringsordningen, således at de nævnte ændrede regler gælder for klagerens forsikring.

Klageren har henvist til ligningsvejledningen pkt. A.C.2.3.1.

Landsskatteretten skal udtale

Det følger af pensionsbeskatningslovens dagældende § 53 A, stk. 3, at livsforsikringer der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, behandles efter lovens dagældende § 50, såfremt dette aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

Endvidere følger af pensionsbeskatningslovens dagældende § 50, stk. 3, at løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Under hensyn til det om klagerens forsikringsordning oplyste, herunder at der må anses at foreligge en livsbetinget løbende udbetaling, findes forsikringsudbetalingerne omfattet af pensionsbeskatningslovens dagældende § 50, stk. 3, jf. § 50, stk. 1, nr. 2, jf. § 53 A, stk. 3. Herved bemærkes, at klagerens forsikring ikke er omfattet af lovens kap. 1, idet ordningen ikke er oprettet i et livsforsikringsselskab men i et skadesforsikringsselskab. Endvidere bemærkes, at dækningsophør var aftalt at indtræde ved klagerens fyldte 67. år, og at forsikringens udbetaling overvejende må anses for betinget af et risikoelement.

Retten finder i øvrigt ikke, at klagerens forsikring, der er oprettet den 25. marts 1983, er omfattet af pensionsbeskatningslovens nugældende § 53 A, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen indførtes ved § 1, nr. 5, i lov nr. 429 af 26. juni 1998, og har, jf. lovens § 6, stk. 3, 1. pkt., virkning for forsikringsordninger oprettet den 18. februar 1992 eller senere. Henset til at det fremgår af brev fra Danica til klageren af november 1994, at ændringen af forsikringsbetingelserne ingen betydning får for igangværende udbetalinger, finder retten endvidere ikke, at denne ændring af forsikringsvilkårene medfører, at forsikringen kan anses for nytegnet, og på dette grundlag anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, som indført ved den nævnte ændringslovs § 6, stk. 3. Det findes således ikke at kunne lægges til grund, at der er sket ændringer i vilkårene for den omhandlede forsikring vedrørende tab af arbejdsevne.

Herefter, og da endvidere intet andet af det under sagen fremkomne findes at kunne føre til andet resultat, vil den påklagede afgørelse være at stadfæste.

Herefter bestemmes

Supplerende sagsfremstilling

Sagsøgeren tegnede i marts 1983, ved begæring af 14. marts accepteret den 28. marts, en personforsikring i AssuranceCompagniet Baltica Aktieselskab (herefter Baltica). I henhold til forsikringsbegæringen dækkes tab af arbejdsevne med en årlig udbetaling på kr. 100.000, invaliditet med en sumudbetaling på kr. 1.000.000 og dødsfald med en sumudbetaling på kr. 100.000. Forsikringen blev tegnet som en heltidsulykkesforsikring med dækningsophør ved 67 år. Den årlige præmie udgjorde på tegningstidspunktet 968,40 kr. Af forsikringsbegæringen fremgår, at sagsøgeren i feltet vedrørende regulering af præmien har valgt, at præmien pristalsreguleres.

I øvrigt fremgår følgende af de for policen gældende almindelige forsikringsbetingelser fra oktober 1982:

"Dækning, når det gælder tab af arbejdsevne/voksne

BALTICA-SKADE

Almindelige regler

"Forsikringen giver ret til udbetaling, hvis forsikrede mister evnen til at tjene penge ved egen arbejdsindsats.

Tab af arbejdsevne foreligger, når forsikrede ikke længere er i stand til at tjene - bedømt under hensyn til forsikredes nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed - hvad der i samme egn er almindeligt for fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder.

...

Udbetalingen sker månedligt fra det tidspunkt, der er anført i policen under forudsætning af, at arbejdsevnen har været nedsat uafbrudt i det nævnte antal måneder til 1/3 eller mindre, respektive til mellem 1/2 og 1/3.

Udbetalingen fortsætter, så længe arbejdsevnen er nedsat til 1/3 eller mindre, respektive til mellem 1/2 og 1/3, dog længst indtil forsikringens ophør.

...

Genvindes arbejdsevnen i en sådan grad, at forudsætningen for udbetalingen ikke længere er til stede, ophører udbetalingen. Baltica kan til enhver tid kræve dokumentation for, at forsikrede opfylder betingelserne for at få forsikringsydelsen udbetalt.

...

6. Præmiens betaling m.m.

...

Genvindes arbejdsevnen i en sådan grad, at betingelserne for præmiefritagelse ikke længere er til stede, skal der igen betales fuld præmie.

...

7. Regler for regulering af præmie og forsikringsydelse

Medmindre andet er aftalt, reguleres præmie og/eller forsikringsydelse hvert år på grundlag af Danmarks Statistiks reguleringspristal. Reguleringen sker på grundlag af forholdet mellem de to foregående års juli-pristal.

Regulering sker på præmiens første forfaldsdag i året efter en af følgende metoder:

...

8.Tarifændring for dækninger tegnet i BALTICA-SKADE.

Hvis Baltica ændrer tarifpræmier eller forsikringsbetingelser, sker der tilsvarende ændring af præmie og forsikringsbetingelser for denne forsikring.

...

Forsikringstageren har ret til at opsige forsikringen, hvis han ikke ønsker at acceptere en forhøjelse af præmien eller en skærpelse af betingelserne. Opsigelsen kan ske inden 14 dage efter, at Baltica har givet besked om ændringen. Forsikringen ophører herefter fra det tidspunkt, ændringen skulle være trådt i kraft.

...

14. Bonus

...

Dækninger ved tab af arbejdsevne, tegnet i BALTICA-SKADE, har ret til bonus efter dette selskabs bonusregulativ.

..."

Af forsikringsoversigt fra Baltica fra december 1984 fremgår blandt andet, at den årlige udbetaling ved tab af arbejdsevnen udgør 106.695 kr. Endvidere fremgår:

"...

REGULERING AF ÅRLIGE UDBETALINGER

Årlige udbetalinger reguleres hvert år med pensionsbonus.

..."

Ved brev af 17. december 1986 meddelte Baltica bl.a. følgende til sagsøgeren:

"...

Ifølge oplysningerne om Deres erhvervsindtægt fremgår det, at De er i stand til ved personligt arbejde at erhverve en normal årsindtægt, jf. lov om socialpension § 15, stk. 1 og stk. 2.

I henhold til forsikringsbetingelserne side 5, anses De ikke for at opfylde betingelserne for udbetaling af erstatning for tab af arbejdsevne samt fritagelse for præmiebetaling.

Præmiebetalingen må derfor genoptages pr. 25.8.86.

...

Såfremt De på et senere tidspunkt får tilkendt mellemste førtidspension, bedes De rette henvendelse til os igen.

Vi betragter herefter sagen som afsluttet.

..."

I foråret 1989 genoptog Baltica betalingerne til sagsøgeren. Forsikringsbeløbet blev udbetalt månedsvis efter fradrag af A-skat.

I november 1994 varslede Baltica i særskilt brev til sagsøgeren følgende ændringer i de for sagsøgerens forsikring gældende betingelser:

"Præmieforhøjelse og ændring af forsikringsbetingelserne.

Personforsikring, forsikringsnr. ......

Deres personforsikring indgår i en gruppe af forsikringer, hvor vi på grund af stadig stigende skadeudgifter bliver nødt til at forhøje præmien.

Desuden ændrer vi forsikringsbetingelser for både nytegnede og bestående forsikringer. Denne ændring kommer også til at gælde for Deres forsikring.

Ændringen omfatter følgende punkter:

Dækning ved fast ophold i udlandet.

...

Stop af regulering med max.ydelse.

Der indføres en bestemmelse i forsikringsbetingelserne, hvorefter reguleringen af forsikringssummer, der alene giver dækning ved ulykkestilfælde, ophører, når forsikringssummen er 5.000.000 kr.

Varsel ved præmieforhøjelse.

Der indføres en bestemmelse i forsikringsbetingelserne for dækninger tegnet i Danica-Personforsikring, hvorefter selskabets ændringer af tarifpræmie eller forsikringsbetingelser vil træde i kraft pr. næste forfaldsdag, medmindre senere tidspunkt meddeles af selskabet.

Opsigelsesadgang.

Der indføres en generel opsigelsesadgang for dækninger tegnet i Danica-Personforsikring, hvorefter forsikringen af selskabet kan opsiges med en måneds skriftlig varsel til præmiens næste forfaldsdag.

Vedlagte tillæg til forsikringsbetingelserne gælder fra første gang, De i 1995 skulle have betalt præmie, såfremt De ikke var fritaget for præmiebetaling, det vil sige den 25.03.1995. Tillægget bør opbevares sammen med Deres forsikringspapirer.

Ændringen af forsikringsbetingelserne får ingen betydning for igangværende udbetalinger."

Den 31. maj 1995 overdrog Baltica en del af sin forsikringsbestand, herunder sagsøgers forsikring, til Danica Forsikring, Skadeforsikringsaktieselskab under stiftelse (herefter Danica), hvilken overdragelse blev tilladt af Finanstilsynet den 20. september 1995.

Ved brev af 20. februar 1997 til sagsøgeren meddelte Danica følgende:

"Præmieforhøjelse

Personforsikring, forsikringsnr. .....

Deres personforsikring indgår i en gruppe af forsikringer, hvor Danica gennem de seneste år har haft forsikringsudgifter, der overstiger indtægterne. Vi er derfor nødt til at forhøje præmien for Deres forsikring. Forhøjelsen omfatter følgende dækninger:

- Dækning ved invaliditet som følge af ulykkestilfælde

- Dækning ved tandskader som følge af ulykkestilfælde

Da De for tiden er fritaget for præmiebetaling, finder præmieforhøjelsen dog først sted fra første gang, De igen betaler præmie. Til den tid beder vi Dem meddele os Deres aktuelle erhverv, så forsikringen bliver placeret i den rigtige præmiegruppe.

..."

Ved brev af 21. januar 2000 meddelte Danica sagsøgeren, at Danica Forsikring, Skadeforsikringsaktieselskab i forbindelse med, at selskabet var blevet overtaget af Topdanmark Forsikring A/S, havde ansøgt Finanstilsynet om tilladelse til at overdrage en del af selskabets forsikringsbestand til det nystiftede selskab i Danica koncernen, Danica Forsikring Skadeforsikringsaktieselskab af 1999. Endvidere fremgår det:

" ... Overdragelsen skal ske med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2000 og omfatter følgende forsikringsdækninger:

Danica Forsikring, Skadeforsikringsaktieselskab:

Enhver forsikringsforpligtelse vedrørende "Dækning ved tab af arbejdsevne" ... "

Kammeradvokaten har ved brev af 30. maj 2002 anmodet Danica om at oplyse følgende:

"I forbindelse med en retssag, hvor jeg repræsenterer Skatteministeriet, er parterne blevet enige om - om muligt - at indhente yderligere oplysninger fra Danica.

Parterne ønsker oplyst, om de præmieforhøjelser, som Danica varslede henholdsvis november 1994 og 20. februar 1997 (jf. de vedlagte skrivelser benævnt bilag C og 11) må betegnes som ordinære præmieforhøjelser, som er sket i henhold til bestemmelsen om pristalsregulering i de almindelige forsikringsbetingelser side 18, punkt 7 (jf. vedlagte bilag benævnt B), eller om der er tale om ekstraordinære præmieforhøjelser, som ikke er omfattet af den netop nævnte bestemmelse om pristalsregulering. Danicas svar ønskes så vidt muligt begrundet."

Hertil svarede Danica ved brev af 7. juni 2002 til Kammeradvokaten:

"Deres brev af 30. maj 2002 J.nr. 71-2345 CHA

Til Deres spørgsmål i ovennævnte brev kan jeg meddele Dem, at de af Danica Pension varslede præmieforhøjelser af henholdsvis november 1994 og 20. februar 1997 er ekstraordinære forhøjelser i henhold til betingelserne punkt 8 på side 18.

Der er således ikke tale om ordinære reguleringer efter punkt 7, men om ændringer i måden at beregne præmie på (tarifændring), og derfor er der foretaget særskilt orientering til forsikringstagerne om dette.

..."

Forklaring

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at udbetalingerne fra forsikringsselskabet nu er forlænget til 2017 på betingelse af, at han ikke genvinder arbejdsevnen. Han blev i 1989 tilkendt højeste invalidepension. Han har hele tiden været af den opfattelse, at det var forkert, at der blev trukket A-skat af udbetalingerne.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand principalt anført, at dette specielle skadesforsikringsprodukt, der blev udbudt af Baltica Skade i en begrænset periode i midten af firserne, havde til formål at yde kompensation, hvis forsikrede pådrog sig sådanne fysiske og psykiske mén, at han mistede evnen til at arbejde. Forsikringen har således ikke til formål at yde erstatning for evt. tabt eller mistet lønindkomst. Forsikringsselskabet skal ved hver udbetaling påse, at betingelserne for udbetaling er til stede og opfyldt. I praksis og i dette tilfælde har forsikringsselskabet indtil 1999 valgt at fastsætte udbetalingerne for en periode af 2 år ad gangen, hvor periodens udbetaling sker i månedlige rater.

Derfor gøres det videre gældende, at udbetalingen er en méngodtgørelse, der ikke er omfattet af statsskattelovens indkomstbegreb, at udbetalingen fra et skadeforsikringsselskab skal behandles som det udbetalingen har til hensigt at erstatte - dvs. det mén som blev følgen af ulykken - og at sumudbetalinger er fritaget for beskatning, også når forsikringsselskabet vælger at fordele den beregnede sumudbetaling over et antal månedlige rater, samt at hverken pensionsbeskatningsloven eller statsskatteloven finder anvendelse i denne sag.

Subsidiært gøres det gældende, at der efter 18. februar 1992 og frem til og med udgangen af 1997 er sket sådanne ændringer i forsikringsaftalen vedrørende præmieregulering og forsikringsbetingelser i øvrigt samt ændring af grundlaget for bonusudbetaling, at forsikringen i henhold til principperne i aftalelovens § 6 skal betegnes som nytegnet i henhold til lov nr. 429 af 26. juni 1998 § 6, stk. 3, og dermed er udbetalingerne skattefri jf. Ligningsvejledningen 1999 A.C. 2.3.1.

Slutteligt har sagsøgeren gjort gældende, at der skal være symmetri i beskatningen, således at der ikke kan ske beskatning, når der ikke er fradragsret for præmien.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at den fra Danica i 1997 udbetalte forsikringsydelse på 146.352 kr. vedrørende tab af arbejdsevne er skattepligtig indkomst.

Forsikring vedrørende tab af arbejdsevne er ikke omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, jf. § 2 modsætningsvis, men derimod af afsnit II, jf. § 50. Det følger herefter af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 4. jf. stk. 1, nr. 1 (livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1), subsidiært stk. 1, nr. 7 (syge- og ulykkeforsikring, der ejes af den forsikrede), jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, at udbetalingerne fra forsikringsselskabet er skattepligtig indkomst.

I relation til den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, stk. 4, er der kun uenighed om, hvorvidt forsikringen udbetales løbende. Da udbetalinger sker månedligt, er dette løbende.

Det bestrides således, at pensionsbeskatningsloven ikke skulle finde anvendelse. Ligeledes bestrides det, at udbetalingerne skal behandles som mén-godtgørelse i skattemæssig henseende.

Det bestrides, at ændringerne i pensionsbeskatningsloven herunder af § 53 A - som blev gennemført ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 om ændring af pensionsbeskatningsloven mv. har betydning for sagsøgerens skattemæssige stilling i indkomståret 1997. Det følger således af § 6, stk. 3, i ændringsloven, at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 53 A kun omfatter forsikringer, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere.

Af ligningsvejledningen A.C.2.3.1, 1999, fremgår, at anvendelse af aftalelovens regler ved fortolkning af § 6, stk. 3, i ændringsloven indebærer, at ændringer efter den 18. februar 1992 af en eksisterende forsikringsaftale, fører til, at der foreligger en nyoprettet forsikring, der omfattes af reglerne i § 53 A. De ændringer, der er relevante, er imidlertid kun dem, der, såfremt de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Deraf følger, at visse ændringer kan foretages i forsikringsaftalerne, uden at de pågældende forsikringer derved må betragtes som nye forsikringer.

Det gøres gældende, at de ændringer, som skete henholdsvis ved Danicas skrivelse i november 1994 og Danicas skrivelse af 20. februar 1997, ikke har været af en sådan karakter, at de medførte, at aftalen mellem Danica og sagsøger skal anses for nytegnet. Ingen af de af Danica i henholdsvis skrivelsen af november 1994 og skrivelsen af 20. februar 1997 varslede præmieændringer havde nogen betydning for sagsøgeren, idet sagsøgeren var fritaget for præmiebetaling. Hertil kommer, at forhøjelse af præmierne var aftalt på forhånd, jf. de almindelige forsikringsbetingelser punkt 7.

Det gøres gældende, at de af sagsøgeren beskrevne overdragelser mellem forsikringsselskaberne heller ikke medfører, at der kan anses at foreligge en ny forsikringsaftale tegnet eller oprettet den 18. februar 1992 eller senere. I denne forbindelse henvises til TfS 1994.138 samt den dagældende lov om forsikringsvirksomhed § 159, stk. 3

Vedrørende symmetri i beskatningen har sagsøgte gjort gældende, at der ikke gælder et krav om, at en dansk forsikringsordning skal beskattes symmetrisk.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den forsikring, som sagsøgeren tegnede for tab af arbejdsevne, er i følge begæringen en ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. Denne forsikring giver sagsøgeren ret til udbetaling, hvis forsikrede ved en ulykke mister evnen til at tjene penge ved egen arbejdsindsats. Ifølge policevilkårene sker udbetaling af forsikringsydelserne løbende og således ikke ved sumudbetaling. Der kan derfor ikke gives sagsøgeren medhold i, at ydelserne allerede er fritaget for beskatning efter de regler, der gælder for sumudbetaling af ménerstatning.

Der er mellem parterne enighed om, at hjemlen for en eventuel indkomstbeskatning skal findes i afsnit II i pensionsbeskatningsloven. Sagsøgte har gjort gældende, at udbetalingen i 1997 er indkomstskattepligtig efter § 50, stk. 4., jf. stk. 1, nr. 1 (livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1), subsidiært efter stk. 1, nr. 7 (syge- og ulykkeforsikring, der ejes af den forsikrede) i den dagældende pensionsbeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. Sagsøgeren har heroverfor gjort gældende, at forsikringen efter 18. februar 1992 er ændret, således at udbetalingen omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53A som affattet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998. Af § 53A, stk. 5, fremgår, at udbetalinger fra de i stk. 1 nævnte pensionsordninger og forsikringer, herunder livsforsikringer og syge-og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 3, har den nyaffattede § 53A virkning fra og med den 2. juni 1998 for forsikringer og pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, dog således at forsikringstagere og pensionsopsparere, der bliver omfattet af §53A, kan vælge at anvende bestemmelsen allerede fra og med 1. januar 1995.

Der er enighed om, at den hidtidige bestemmelse i § 50, stk. 4, i øvrigt er opretholdt med virkning for allerede etablerede ordninger.

Sagsøgers forsikring blev tegnet i 1983 og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af den nye § 53A. Parterne er dog enige om, at de nye regler også finder anvendelse på sagsøgers forsikringsydelse for 1997, hvis der fra den 18. februar 1992 og indtil udgangen af indkomståret 1997 er sket sådanne ændringer af forsikringens vilkår, at ændringen må sidestilles med nytegning.

Landsretten lægger herved til grund, at Danica i november 1994 og februar 1997 forhøjede præmien for sagsøgerens forsikring, og at disse præmieforhøjelser i overensstemmelse med oplysningerne fra Danica Pension ikke var udslag af en pristalsregulering, men må anses som ekstraordinære i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 8.

Endvidere lægges det til grund, at forsikringsbetingelserne i november 1994 blev ændret blandt andet således, at forsikringen ikke uden særlig aftale med forsikringsselskabet dækker ved ophold i mere end 12 måneder uden for dækningsområdet, at regulering af forsikringssummen ophører, når denne er på 5 mio. kr. eller derover, og at forsikringsselskabet kan opsige forsikringen med en måneds varsel.

Endelig lægger landsretten til grund, at sagsøgerens forsikring i 1995 blev overdraget fra Baltica til Danica som led i overdragelse af en større forsikringsbestand med mulig ændring af sagsøgerens bonusgrundlag til følge.

Landsretten lægger imidlertid for så vidt angår denne ændring vægt på, at overdragelsen efter de dagældende regler skulle godkendes af Finanstilsynet efter forudgående høring af hver enkelt forsikringstager, samt at overdragelsen ikke af forsikringstageren kunne påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen, jf. § 159, stk. 3 i den dagældende lov om forsikringsvirksomhed.

Således som sagen er oplyst, kan landsretten hverken udelukke eller fastslå, at overdragelsen fra Baltica til Danica har haft negativ betydning for bonusreguleringen af sagsøgerens forsikringsydelser. Sagsøgeren har herefter ikke godtgjort, at overdragelsen i 1995 af forsikringen til Danica medførte sådanne ændringer, at den må sidestilles med en nytegning af forsikringen.

Efter en samlet bedømmelse af de øvrige ændringer, herunder navnlig de ekstraordinære præmieforhøjelser i 1994 og 1997 og indførelsen af en opsigelsesadgang for forsikringsselskabet, finder landsretten derimod, at forsikringsvilkårene herved undergik en sådan skærpelse, at sagsøgerens beslutning om at fortsætte forsikringen på de nu ændrede vilkår må sidestilles med en nytegning med den virkning, at de forsikringsydelser, han modtog i indkomståret 1997, ikke er indkomstskattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 5, jf. stk. 1. Herefter, og da det ikke kan udelukkes, at der vil kunne opstå en situation, hvor disse ændringer i policevilkårene, uanset præmiefritagelsen, vil kunne få reel betydning for sagsøgeren, tages dennes påstand til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at sagsøgte betaler sagsomkostninger til sagsøgeren med 3.500 kr. til dækning af retsafgift og berammelsesafgift (2040 kr.) og til dækning af skønsmæssige udgifter til transport, fotokopier m.v.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 for A nedsættes med 146.352 kr.

Sagsøgte betaler inden 14 dage fra dato sagsomkostninger til sagsøgeren med 3.500 kr.