Dokumentets metadata

Retssag - civilproces - nyt anbringende

I en retssag havde Skatteministeriet under retssagen i svarskriftet gjort et anbringende gældende om, at kommanditselskabet ikke i indkomståret 1999 havde indgået endelig og bindende aftale om køb af en ejendom, og at den omstridte kaution allerede derfor ikke var endelig og bindende og ikke kunne indgå på fradragskontoen.Skatteyderen protesterede mod det nye anbringende. Som begrundelse herfor henviste han til, at anbringendet ikke havde været prøvet ved den myndighed, der rejste sagen eller ved de to efterfølgende klageinstanser.Landsretten bemærkede, at Skatteministeriets anbringende om, at ejendommen ikke blev erhvervet i indkomståret 1999, var fremsat under sagens forberedelse og tiltrådte, at der ikke var hjemmel til at afskære Skatteministeriet fra at fremsætte anbringendet.

Parter

A

mod

Skatteministeriet.

Under denne sag, der er anlagt den 17. marts 2006, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte,

Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As' personlige indkomst i indkomståret 1999 skal nedsættes med 101.487 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

I Landsskatterettens kendelse er det i indledningen anført:

"Sagen vedrører spørgsmålet om, hvornår en selvskyldnerkaution påtaget i forbindelse med investering i et kommanditselskab skal anses for endeligt at påhvile klageren og medtages ved opgørelsen af fradragskontoen".

Anbringender

Skatteministeriet har i svarskriftet som et anbringende anført, at kommanditselskabet ikke i indkomståret 1999 havde indgået endelig og bindende aftale om køb af ejendommen, og den forudsatte kaution er allerede derfor heller ikke endelig og bindende og kan ikke indgå på fradragskontoen.

A har protesteret mod anbringendet.

A har anført, at Skatteministeriets nye anbringende om manglende retserhvervelse i indkomståret 1999 ikke har været prøvet ved den myndighed, som har rejst sagen eller de to efterfølgende klageinstanser, hvorfor landsretten ikke har noget faktisk eller retligt grundlag at bearbejde disse synspunkter ud fra. Der er tale om et skærpende anbringende, idet et synspunkt om, at der ikke er nogen ejendomsret til den pågældende ejendom bevirker, at fradragskontoen helt elimineres og beskatningen skærpes.

Skatteministeriet har anført, at det er korrekt, at hverken de stedlige skattemyndigheder eller Landsskatteretten har begrundet sit resultat med, at der ikke i indkomståret 1999 blev indgået en endelig og bindende aftale om køb af ejendommen, og at synspunktet ikke i øvrigt har været behandlet ved de administrative myndigheder. Der er ikke i skatteforvaltningslovens § 48 - eller andre bestemmelser - noget, der afskærer Skatteministeriet fra at påberåbe nye anbringender, der ikke har været behandlet under den administrative klagebehandling. Anbringendet er ikke skærpende, og der er blot tale om et yderligere anbringende til støtte for frifindelsespåstanden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skatteministeriets anbringende om, at ejendommen ikke blev erhvervet i indkomståret 1999, er fremsat under sagens forberedelse, og landsretten tiltræder, at der ikke er hjemmel til at afskære skatteministeriet fra at fremsætte anbringendet.

Thi bestemmes

As' protest mod Skatteministeriets anbringende tages ikke til følge.

Der fastsættes frist for sagsøgeren til den 5. februar 2007 og for sagsøgte til den 26. februar 2007 til at indlevere afsluttende processkrifter, hvorefter forberedelsen vil blive afsluttet.