Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-05-2007
Offentliggjort:13-06-2007
SKM-nr:SKM2007.377.SR
Journalnr.:07-088134
Referencer.:Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

El-selskab - prisnedslag/rabat

Skatterådet afkræftede, at selskaberne under et andelsselskab inden for energisektoren kunne opnå skattemæssigt fradrag for udbetaling af rabatter til forbrugerne, da Skatterådet betragtede udbetaling af rabatterne for overskudsdeling. Skatterådet afgjorde samtidig, at rabatterne var skattepligtige for forbrugerne. Det var uden betydning, at rabatterne af administrative hensyn blev udbetalt fra andelsselskabet. Derimod anerkendte Skatterådet, at netselskabet skattemæssigt kunne fratrække rabatter til forbrugerne og at rabatterne var skattefrie for private forbrugere.

Spørgsmål

1. Kan A a.m.b.a.'s datterselskaber i skattemæssig henseende fratrække årlig udbetaling til forbrugerne/kunderne i form af prisnedslag, såfremt prisnedslaget er beregnet ud fra faktisk omsætning med den enkelte forbruger/kunde?

2. Vil udbetalingerne som beskrevet under spørgsmål 1 fra A a.m.b.a.'s datterselskaber skattemæssigt være skattefri for den enkelte forbruger/kunde, dog således at kunder, der helt/delvist har fratrukket udgiften ved købet, naturligvis skal indtægtsføre prisnedslaget?

3. Kan A a.m.b.a.'s datterselskaber skattemæssigt fratrække årlig udbetaling til forbrugernes/kundernes prisnedslag til moderselskabet, A a.m.b.a., der i umiddelbar forbindelse hermed distribuerer udbetaling til forbrugerne/kunderne?

4. Vil udbetaling som beskrevet under spørgsmål 3 fra A a.m.b.a. skattemæssigt betragtes som et ikke skattepligtigt prisnedslag for den enkelte forbruger/kunde, dog således at kunder, der helt/delvist har fratrukket udgiften ved købet, naturligvis skal indtægtsføre udbetalingen?

Supplerende spørgsmål vedrører A Net A/S:

5. Kan A Net A/S i skattemæssig henseende fratrække årlig udbetaling af rabatter til forbrugerne, såfremt rabattens størrelse er endeligt fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse?

6. Vil rabatter som beskrevet under spørgsmål 5 fra A Net A/S være skattefri for den enkelte forbruger, dog således at forbrugere, der helt/delvist har fratrukket udgiften ved købet, naturligvis skal indtægtsføre rabatten?

7. Kan A Net A/S skattemæssigt fratrække årlige udbetalinger af rabatter til forbrugerne, såfremt rabatten overføres til moderselskabet, A a.m.b.a., der i umiddelbar forbindelse hermed distribuerer udbetaling til forbrugerne?

8. Vil udbetaling som beskrevet under spørgsmål 7 fra A a.m.b.a. skattemæssigt betragtes som en ikke skattepligtig rabat for den enkelte forbruger, dog således at forbrugere, der helt/delvist har fratrukket udgiften ved købet, naturligvis skal indtægtsføre udbetalingen?

Svar

  1. Nej, se nedenfor
  2. Nej, udbetalinger som beskrevet under spørgsmål 1 fra A a.m.b.a.'s datterselskaber vil ikke være skattefri for den enkelte forbruger/kunde. Se nedenfor
  3. Nej, se nedenfor
  4. Nej, udbetalinger som beskrevet under spørgsmål 3 fra A a.m.b.a. vil blive betragtet som skattepligtige udbetalinger for forbrugerne/kunderne. Se nedenfor
  5. Ja, se nedenfor
  6. Ja, se nedenfor
  7. Ja, se nedenfor.
  8. Ja, se nedenfor.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørgers beskrivelse

Alle 100 % ejede datterselskaber under A a.m.b.a. indgår i ordningen vedrørende prisnedslag. I nærværende anmodning er anvendt udtrykket "forbruger" om de forbrugere i A Net A/S, der i kraft af deres elmålere er forbrugere i netselskabet. Disse forbrugere vil ligeledes kunne opnå prisnedslag på deres øvrige køb hos de øvrige datterselskaber i A-koncernen.

A a.m.b.a. har ikke direkte samhandel med forbrugerne. Samhandlen sker således direkte mellem forbrugerne/kunderne og ovennævnte datterselskaber.

Uddybende beskrivelse af baggrunden for anmodningen:

Før liberaliseringen af energisektoren havde de fleste el-distributionsselskaber ét produkt i form af levering og distribution af elektricitet.

Økonomisk var sektoren reguleret efter det såkaldte "hvile i sig selv" princip, som betød, at overskud ét år skulle tilbageføres til kunderne i efterfølgende år ved nedsættelse af prisen. For et selskab som A a.m.b.a. betød det, at hvis selskabet havde et økonomisk godt år blev dette nyttiggjort overfor andelshaverne ved at reducere prisen i det kommende år.

Efter liberaliseringen af energisektoren i 1999/2000 er rammebetingelserne for sektoren ændret. Reguleringen af distributionsselskaberne er ændret fra "hvile i sig selv" princippet til et system med benchmark - og effektivitetsregulering af netselskaberne. Herudover er der rent lovgivningsmæssigt lagt op til at elselskaberne skal bevæge sig i retning af en mere kommerciel drift med fokus på forretningsudvikling.

I dag er A således en koncern, der udover el-distribution har en række forskellige forretninger og produkter, der relaterer sig til energiområdet. A's forskellige forretningsområder er placeret i en række datterselskaber med reference til moderselskabet.

Med udgangspunkt i de ændrede rammebetingelser i sektoren samt det forhold, at A har bevæget sig fra at levere primært ét produkt til kunderne, til nu at sælge flere forskellige energirelaterede produkter, er det et ønske at kunne udbetale et årligt prisnedslag til den enkelte forbruger, hvilket vil have en væsentlig reklamemæssig værdi for koncernen. Det er således ikke længere tilstrækkeligt dækkende for forbrugernes samhandelsforhold, at koncernen kun giver prisnedslag på elprisen, såfremt der er et overskud af denne del af virksomheden.

Fremadrettet ønskes der givet prisnedslag til forbrugerne ud fra deres samlede køb i koncernen. Prisnedslagene vil i alle situationer blive maksimeret til avancen for det pågældende produkt.

Begrundelsen for årligt at opgøre et samlet prisnedslag og udbetaling til forbrugerne - til forskel fra nedsættelse af priserne generelt - er, at det for det første er nødvendigt, at der i selskabernes budget er indbygget en vis reserve, til brug for konsolidering af selskabets kapital. For det andet handler selskaberne også med kunder, der ikke er forbrugere, hvorfor det er hensigtsmæssigt med ens priser overfor alle kunder. For det tredje kan der, ud fra et rent konkurrenceparameter i forholdet mellem udbydere af produkter relateret til energi, være et incitament i, at gennemføre samlede udbetalinger i form af prisnedslag overfor væsentlige og loyale kunder.

En prisnedslagsmodel skal baseres på den enkelte forbrugers omsætning med koncernens selskaber indenfor en given regnskabsperiode. Det vil sige, at udbetalingen står i forhold til forbrugerens varekøb hos koncernselskaberne. For 2006 forventes udbetalingerne til forbrugerne på denne baggrund at udgøre ca. 150 mio. kr.

Uddybende forklaring til de enkelte spørgsmål:

Ad spørgsmål 1 og 2

Som omtalt ovenfor har en række af selskaberne i A-koncernen omsætning med forbrugerne som følge af forskellige forretninger og produkter, der relaterer sig til energiområdet. Den fortjeneste der opnås på de enkelte produkter, ønskes i et vist omfang udbetalt til forbrugerne i form af prisnedslag. Udbetalingen af sådanne prisnedslag vil blive foretaget med udgangspunkt i den faktiske omsætning med den enkelte forbruger.

Det er hensigten, at forbrugerne i A Net A/S ud over prisnedslaget fra dette selskab, ligeledes skal opnå prisnedslag på deres varekøb hos de øvrige selskaber i A-koncernen. Forbrugerne kan derfor være i den situation, at de vil modtage tilbagebetalinger fra flere selskaber i koncernen.

Prisnedslag vil blive maksimeret til avancerne i det enkelte selskab, opgjort efter følgende modeller:

Netselskabet:

Prisnedslaget skal have sammenhæng med samhandlen. Prisnedslaget kan ikke overstige samhandlen, og den øvre grænse vil blive sat til det beløb, der direkte opkræves af selskabet i form af nettarif og abonnement. Derimod vil andre poster, som principielt opkræves på andres vegne, ikke danne grundlag for prisnedslaget.

Det samlede prisnedslag kan endvidere maksimalt udgøre selskabets samlede fortjeneste (resultat før renter tillagt afskrivninger) ved salg af netydelser til de respektive forbrugere.

Øvrige selskaber:

Prisnedslaget skal have direkte sammenhæng med samhandlen med den enkelte kunde. Det samlede prisnedslag kan maksimalt udgøre selskabets fortjeneste (resultat før renter tillagt afskrivninger) ved salg af selskabets produkter/tjenesteydelser til de respektive kunder.

Ad spørgsmål 3 og 4

Det kan på baggrund af det ovenfor anførte om udbetaling af prisnedslag til samme forbruger fra flere selskaber i A-koncernen være hensigtsmæssigt, at A a.m.b.a. distribuerer disse udbetalinger til forbrugerne ud fra følgende overordnede betragtninger:

  1. A a.m.b.a. vurderes at være det selskab i koncernen, der er bedst gearet til at varetage administrationen af udbetalingerne. Der er således tale om en administrativ forenkling.
  2. Det har en bedre signal- og reklameværdi, at udbetalingerne fra flere selskaber til samme forbruger slås sammen til én udbetaling, idet dette bedre synliggør den samlede udbetalings størrelse.
  3. Den samlede udbetaling giver et bedre incitament for forbrugerne til at købe eksempelvis hvidevarer og lignende energirelaterede varer hos selskaberne i koncernen.

Når størrelsen af prisnedslaget for det enkelte selskab er opgjort, skal datterselskabet betale beløbet til moderselskabet, således at moderselskabet kan forestå endelig udbetaling heraf til forbrugerne.

A a.m.b.a. får således alene en administrativ rolle som distributør af udbetalingerne fra datterselskaberne.

A-koncernen ønsker fremadrettet at foretage årlige prisnedslag på koncernens produkter, hvilket vil resultere i udbetalinger til forbrugerne. For 2006 forventes prisnedslagene at resultere i samlede udbetalinger til forbrugerne i størrelsesordenen 150 mio. kr.

Beslutning om prisnedsættelse træffes umiddelbart efter årsafslutningen, dvs. efter 31. december, men med virkning for det konkrete indkomstår.

Ad spørgsmål 6 og 7

(Supplerende spørgsmål)

Netselskabet påtænker at indføre en rabatordning for alle selskabets forbrugere.

Rabatordningens størrelse vil være endeligt fastsat og forbrugerne bekendt forud for rabatperiodens begyndelse. Rabatten baseres på omsætning med den enkelte forbruger i en fremadrettet periode.

Netselskabets kunder er opdelt i A-, B- og C-kunder. For 2007 er rabatten 75% af nettariffen ekskl. moms og 200 kr. på abonnementet.

Den påtænkte rabatordning skal for 2007 omfatte perioden fra 1. maj 2007 til 30. november 2007. Derefter skal rabatperioden løbe fra 1. december 2007 til 30. november 2008 og så fremdeles.

Rabatten vil blive udbetalt i december måned, første gang i december 2007. Udbetalte rabatter (såvel nettarif som abonnement) tillægges moms.

Rabatten pr. kWh forventes årligt fastsat til 60 - 100% af nettariffen. Rabatten på abonnement forventes årligt fastsat til 0-100%. Den øvre grænse for rabatten bliver derfor det beløb, der direkte opkræves af Netselskabet i form af nettarif og abonnement.

I tilfælde af at forbrugeren flytter i perioden, vil der blive foretaget en opgørelse for perioden frem til fraflytningen. Rabatten udbetales i forbindelse med slutopgørelsen ved fraflytningen.

Tilflytter en forbruger, vil der blive foretaget en opgørelse fra tilflytningstidspunktet og frem til rabatperiodens udløb. Rabatten udbetales i december.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1 og 2 - Udbetaling fra datterselskaberne i form af prisnedslag

Det er spørgers overordnede opfattelse, at udbetalinger til forbrugerne fra datterselskaberne i A-koncernen har karakter af et prisnedslag, idet udbetalingen knytter sig til prisen for den mængde el/de varer/tjenesteydelser, som den respektive forbruger har aftaget/købt i det pågældende år.

Der kan drages en direkte parallel til det tidligere gældende forhold, hvorefter elforbrugerne via et over-/underdækningsprincip, enten fik nedsat elprisen det efterfølgende år, eller modsat fik forhøjet elprisen, hvis det foregående års resultat have være negativt.

Fremadrettet er det alene muligt at anvende et "overdækningsprincip", hvor selskabernes fortjenester udbetales til forbrugerne via et prisnedslagssystem. Faktuelt bør denne model ikke give anledning til en beskatningsmæssig afvigelse i forhold til tidligere for det udbetalende selskab, idet der principielt kunne have været fortsat med tidligere lovgivningsmæssige krav om over-/underdækning.

Koncernselskaberne bør derfor efter spørgers opfattelse kunne fratrække udbetalingen som et prisnedslag på deres respektive netydelser/varer. Spørger vurderer, at udbetalingen i form af prisnedslag har karakter af en almindelig rabat/bonus til selskabernes kunder.

Forbrugerne/kunderne vil efter spørgers opfattelse ikke være skattepligtige af den modtagne tilbagebetaling, idet der er tale om en reduktion af el- og varepriserne, under forudsætning af at prisnedslaget maksimalt udgør et beløb svarende til bruttoavancen for det/de pågældende produkter (den opkrævede nettarif og abonnement i netselskabet). Dog skal de forbrugere/kunder, der helt/delvist har fratrukket udgiften ved købet, naturligvis indtægtsføre prisnedslaget (helt eller delvist).

Set fra forbrugernes side kan reduktionen af el- og varepriserne sammenlignes med tidligere tiders over-/underdækningspolitik, hvor den fremadrettede prisnedsættelse var skattefri for forbrugerne, idet den vedrørte eludgiften.

For netselskabets vedkommende forudsættes det, at værdien af prisnedslaget udbetales til de forbrugere, der er registreret som forbrugere på tidspunktet for repræsentantskabets beslutning.

Tilsvarende gør sig gældende for de forbrugerne, der har købt vare/tjenesteydelser i koncernens øvrige datterselskaber.

Ad spørgsmål 3 og 4 - Udbetaling via A a.m.b.a.

Kompetencen til at træffe beslutning i datterselskaberne om udbetaling til forbrugere/kunder i form af prisnedslag ligger hos det enkelte datterselskabs beslutningsorganer, dvs. generalforsamlingen og bestyrelsen i datterselskabet. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er datterselskabets ledelsesorganer, som har ansvaret for, at dispositioner i datterselskabet er forsvarlige.

Med henblik på at kunne koordinere udbetalingen til forbrugerne i form af prisnedslag, for herigennem bl.a. at kunne undgå at nogle forbrugere modtager enkeltvise tilbagebetalinger fra flere selskaber i koncernen, er det et ønske, at moderselskabet distribuerer udbetalingen af de pågældende prisnedslag. Der vil i denne situation skulle foretages en betaling fra datterselskabet til moderselskabet, således at moderselskabet - på vegne af datterselskaberne - bliver i stand til at foretage udbetalingerne.

Udbetalingen til forbrugerne via moderselskabet har således karakter af en ren administrativ rollefordeling indenfor koncernen, og moderselskabet fungerer i denne henseende alene som distributør af udbetalingerne på vegne af datterselskaberne.

Det er derfor spørgers opfattelse, at disse udbetalinger vil kunne gennemføres via moderselskabet - på vegne af datterselskaberne - uden at dette får utilsigtede skattemæssige konsekvenser for modtagerne (forbrugerne). Ligeledes er det spørgers opfattelse, at datterselskaberne har samme fradragsret for udbetalinger, som hvis de selv havde forestået udbetalingen direkte til forbrugerne, jf. det anførte under spørgsmål 1 og 2.

Ad spørgsmål 6 og 7

(Supplerende spørgsmål)

Ved implementering af en rabatordning som beskrevet, er det spørgers opfattelse, at Netselskabet i skattemæssig henseende kan fratrække rabatten til forbrugerne. Spørger mener endvidere, at rabatten vil være skattefri for den enkelte forbruger, dog således at forbrugere, der helt/delvist har fratrukket udgiften ved købet, skal indtægtsføre den modtagne rabat.

Det ønskes eventuelt, at A a.m.b.a. får til opgave at distribuere rabatudbetalingerne fra Netselskabet, således at A a.m.b.a. påtager sig den administrative rolle på vegne af Netselskabet.

Spørger er af den opfattelse, at Netselskabet også i denne situation skattemæssigt kan fratrække rabatten til forbrugerne, såfremt Netselskabet betaler værdien af rabatten til moderselskabet, idet A a.m.b.a. i umiddelbar forbindelse hermed distribuerer rabatten til forbrugerne. Spørger mener ydermere ikke, at denne form for administrationsaftale vil påvirke skattefriheden for forbrugerne, dog således at forbrugere, der helt/delvist har fratrukket udgiften ved købet, naturligvis skal indtægtsføre den modtagne rabat.

SKATs indstilling og begrundelse

A koncernen er organiseret med A a.m.b.a. som moderselskab og derunder en række datterselskaber. Ifølge SKATs oplysninger er A a.m.b.a. skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Koncernen har kalenderårsregnskab.

Medlemmer i A a.m.b.a. er forbrugere, der har rådighed over en el-installation i selskabets bevillingsområde. Medlemskabet er ikke automatisk. Anvendes der fællesmåling kan alene ejeren af den kollektive installation være andelshaver.

Koncernen sælger foruden elektricitet til forbrugerne mange andre energirelaterede produkter. Disse øvrige produkter forhandles både til forbrugere og andre kunder, som ikke er forbrugere.

Aktiviteterne i koncernen er placeret i datterselskaberne, som - når det drejer sig om koncernens øvrige produkter - er indrettet som butikker. A a.m.b.a. har således ikke direkte samhandel med forbrugerne/kunderne.

Selskabet ønsker, at indføre et prisnedslagssystem, hvorefter forbrugerne kan opnå rabatter/prisnedslag i forhold til deres varekøb. Det samlede prisnedslag kan maximalt udgøre selskabets samlede fortjeneste (resultat før renter tillagt afskrivninger). Det oplyses, at prisnedslaget for 2006 forventes at blive i størrelsesordenen 150 mio. kr.

Udtrykket "forbruger" defineres som kunder, der i kraft af deres elmålere, er forbrugere i netselskabet. Det er meningen, at forbrugerne skal kunne opnå prisnedslag på elektricitet og på køb af koncernens øvrige produkter, hvorimod andre kunder, som handler med koncernen, ikke kan få rabatter på deres varekøb. Det er oplyst, at alle 100 % ejede datterselskaber under A a.m.b.a. indgår i ordningen vedrørende prisnedslag.

Beslutning om prisnedslag/rabat sker efter årsafslutningen, dvs. efter 31. december, men med virkning for det konkrete år.

For netselskabets vedkommende udbetales prisnedslag/rabat til de forbrugere, som er registreret som forbrugere pr. 30/11 i regnskabsåret, ifølge mundtlig oplysning.

Der er således tale om en opdeling af kunderne ved køb af øvrige produkter, hvor kun en bestemt kundegruppe/målgruppe, nemlig forbrugerne i netselskabet kan opnå rabatter.

Efter SEL § 9, stk. 2 kan brugsforeninger fratrække dividende, efterbetaling eller bonus i den skattepligtige indkomst forudsat at dividenden er endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af regnskabsåret. Betingelsen for brugsforeningers skattemæssige fradrag for rabatter er med andre ord, at rabatten er kendt inden regnskabsårets udgang.

Ved forarbejderne til SEL § 9, stk. 2 blev der netop lagt afgørende vægt på det forhold, at rabatten skulle være fastsat af brugsforeningen inden årets udgang og senest 6 måneder efter regnskabsårets begyndelse, for at der kunne opnås skattemæssigt fradrag herfor.

Brugsforeninger og netselskabet i A koncernen kan i et vist omfang sammenlignes, idet der i begge selskaber er forbrugere, som i kraft af medlemskab opnår rabatter.

Det fremgår af bek. nr. 1520 af 23/12 2004 med senere ændringer om indtægtsrammer for netvirksomheder m.m., at Energitilsynet fastsætter reguleringsprisen, som er den gennemsnitlige pris pr. kWh leveret elektricitet til forbrugeren. Det fremgår ligeledes, at Energitilsynet regulerer prisen løbende.

Såfremt netselskabet i A a.m.b.a. ønsker at udbetale prisnedslag/rabat til forbrugerne, er SKAT af den opfattelse, at der ikke er tale om udbetaling af en "overdækning", da elprisen i forvejen løbende justeres af Energitilsynet. SKAT mener derimod, at der er tale om udbetaling af overskud.

SKAT anser den beskrevne "prisnedslagsmodel" i A a.m.b.a. som en overskudsfordeling.

SKAT kan derfor ikke anerkende skattemæssigt fradrag for prisnedslag/rabatter i datterselskaberne som beskrevet i den nævnte prisnedslagsmodel, da der ikke udbetales rabat til alle kunder og da rabatten ikke er kendt/fastsat inden regnskabsårets udgang.

Da der er tale om uddeling af overskud er beløbene skattepligtige hos forbrugerne jf. statsskattelovens § 4, da ingen af forbrugerne er aktionærer i selskaberne, men for størstedelen er medlemmer i A a.m.b.a.

De omhandlede rabatter i A vil efter SKAT´s opfattelse til enhver tid skattemæssigt skulle behandles som overskud, så længe rabatterne er beregnet på basis af de i "anmodning om bindende svar" beskrevne beregningsmodeller, som bygger på overskudsberegninger.

Besvarelsen er den samme uanset om prisnedslagene/rabatterne udbetales fra datterselskaberne eller via A a.m.b.a.

Besvarelse af spørgsmål 1, 2, 3 og 4.

Spørgsmålene besvares afkræftende.

Besvarelse af supplerende spørgsmål

På basis det oplyste om den påtænkte rabatordning i A Net A/S vurderer SKAT, at rabatter til forbrugerne kan fratrækkes skattemæssigt.

SKAT vurderer ligeledes, at rabatterne vil være skattefrie for private forbrugere. Erhvervsmæssige forbrugere vil modsat skulle indtægtsføre de modtagne rabatter.

SKAT lægger i vurderingen navnlig vægt på følgende forhold:

Besvarelsen er den samme, uanset at rabatudbetalingerne af administrative hensyn distribueres fra netselskabet via A a.m.b.a.

Besvarelse af spørgsmål 5, 6, 7 og 8

Spørgsmålene besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte indstillingen.