Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - aktieavancer - skattepligtigt tilskud - dobbeltbeskatning

Sagen drejede sig om, hvorvidt aktieavancer og udbytter for indkomstårene 2000 og 2001 skulle beskattes hos det sagsøgende selskab eller dets hovedanpartshaver.I sidstnævnte fald skulle der tillige tages stilling til, om et beløb svarende til avancerne og udbytterne, der var indtægtsført af selskabet, skulle betragtes som skattepligtige tilskud fra hovedanpartshaveren.Uanset hovedanpartshaverens fuldmagt til at købe og sælge aktier i eget navn, men for selskabets regning, hovedanpartshaverens forklaring om det formålstjenlige herved og det oplyste om handlernes registrering i hovedanpartshaverens og selskabets bogholderier og på deres indbyrdes mellemregning fandt landsretten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet havde erhvervet de omhandlede aktieposter.Landsretten lagde navnlig vægt på, at købene, som skete i hovedanpartshaverens navn, var finansieret ved dennes kredit i BG Bank, og at aktierne blev lagt i depot som navnenoterede i hovedanpartshaverens navn, hvor de forblev, indtil de blev solgt og avancen godskrevet hovedanpartshaverens konto i banken.Herefter måtte hovedanpartshaveren og ikke selskabet anses for rette indkomstmodtager.Landsretten fandt endvidere, at avancerne, som selskabet havde indtægtsført, måtte anses for skattepligtige tilskud, som skulle beskattes efter selskabsskattelovens § 8. Selskabets synspunkt om, at dette ville medføre en uhjemlet dobbeltbeskatning, kunne ikke føre til et andet resultat. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet

Parter

H1 ApS
(advokat Uffe Baller)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Würtzen og Anne Segato (kst.)

Denne sag, som er anlagt den 20. oktober 2005, drejer sig om, hvorvidt aktieavancer og udbytter for indkomstårene 2000 og 2001 skal beskattes hos sagsøgeren, H1 ApS, eller hos selskabets direktør og hovedanpartshaver, A. I sidstnævnte fald er der tillige spørgsmål om, hvorvidt et beløb svarende til avancerne og udbytterne for de pågældende indkomstår, som er indtægtsført af H1 ApS, skal betragtes som skattepligtige tilskud fra A til H1 ApS.

Påstande

H1 ApS har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at aktieavance og udbytte med 2.822.486 kr. for indkomståret 2000 anses for oppebåret af H1 ApS, og at der ikke anses at være ydet et skattepligtigt tilskud fra A til H1 ApS på 3.586.268 kr.

H1 ApS har desuden påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at aktieavance og udbytte med 1.854.051 kr. for indkomståret 2001 anses for oppebåret af H1 ApS, og at der ikke anses at være ydet et skattepligtigt tilskud fra A til H1 ApS på 1.090.269 kr.

Skatteministeriet har i det hele påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 22. juli 2005 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at selskabet ikke er anset skattepligtig af aktieavance og udbytte, der i stedet er anset for at være et skattepligtigt tilskud fra hovedanpartshaveren.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Skattepligtig indkomst

Regionen har nedsat ansættelsen vedrørende aktieavance og udbytte med 2.822.486 kr. og beskattet selskabet af tilskud modtaget fra hovedanpartshaveren, 3.586.268 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede ansættelse.

Indkomståret 2000 [2001]

Skattepligtig indkomst

Regionen har nedsat ansættelsen vedrørende aktieavance og udbytte med 1.854.051 kr. og beskattet selskabet af tilskud modtaget fra hovedanpartshaveren, 1.090.269 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede ansættelse.

...

Sagens oplysninger

Selskabets hovedaktiviteter er at drive virksomhed med jord-, svine- og kvægbrug.

Selskabet har bagud forskudt regnskabsperiode, og indkomståret 2000 vedrører således perioden fra 1. juli 1999 til 30. juni 2000, mens indkomståret 2001 vedrører perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2001.

Selskabets anpartskapital på 200.000 kr. var i perioden fra 1. juli 1999 til 30. september 2001 ejet af A (herefter benævnt hovedanpartshaveren) med 180.000 B-anparter og B med 10.000 A-anparter og 10.000 B-anparter.

Til de af hovedanpartshaveren ejede anparter er knyttet 180 stemmer, mens der til de af B ejede anparter er knyttet 210 stemmer. B havde imidlertid håndpantsat anparterne til hovedanpartshaveren i henhold til håndpantsætningserklæring underskrevet 14. december 1998, hvorefter hovedanpartshaveren har rådet over alle stemmeretterne i selskabet. Håndpantsætningen af anparterne skete til sikkerhed for Bs lån af 85.000 kr. af hovedanpartshaveren. Dette lån blev anvendt til at finansiere Bs køb af anparterne.

B har indtil 30. juni 2000 været ansat som driftsleder i selskabet.

Selskabet har i indkomståret 2000 skattemæssigt indtægtsført en realiseret fortjeneste ved salg af aktier på 2.462.486 kr. Herudover er der regnskabsmæssigt indtægtsført en urealiseret fortjeneste ved salg af aktier på 763.782 kr. Endvidere har selskabet regnskabs- og skattemæssigt indtægtsført aktieudbytte med 360.000 kr.

De selvangivne indkomster i form af aktieavancer og udbytte vedrører DK G1 Holding aktier, der er handlet i hovedanpartshaverens navn.

I indkomståret 2001 har selskabet tilsvarende indtægtsført en realiseret fortjeneste ved salg af aktier på 1.421.228 kr. Heri indgår den urealiserede fortjeneste for indkomståret 2000 på 763.782 kr. Den selvangivne fortjeneste er fremkommet ved handel med følgende aktier:

"...

Tab på G2 DK B aktier	-167.675 kr.
Tab på G3 aktier	-254.208 kr.
Gevinst på DK G1 Holding aktier	1.819.675 kr.
Fortjeneste på G4 aktier	23.436 kr.
	1.421.228 kr.

..."

Aktiehandlerne vedrørende G2 DK B aktier, G3 og G4 er foretaget i selskabets navn. Af den opgjorte fortjeneste vedrørende DK G1 Holding er fratrukket et tab på 34.000 + kurtage 376 kr., der vedrører aktiehandler i selskabets navn. Fortjenesten vedrørende DK G1 Holding aktier handlet i hovedanpartshaverens navn udgør således 1.854.051 kr.

De selvangivne skattepligtige indtægter har ikke udløst skat til betaling i selskabet, idet selskabet anvender fremførselsberettigede underskud fra indkomstårene 1996, 1997 og 1999.

Af selskabets årsberetning for 2000 fremgår det: "at der i indkomståret er indtægtsført fortjeneste ved aktiehandel og modtaget udbytte for aktier. Handlerne er foregået i hovedaktionær As navn, hvilket er godkendt af H1 ApS's ledelse". Af revisionspåtegningen for indkomståret 2000 fremgår det, at revisor har bedt om dokumentation for videresalg af aktier fra hovedanpartshaveren vedrørende de aktieavancer og udbytter, som selskabet har indtægtsført.

Beslutningen om at handle med aktier blev truffet på et bestyrelsesmøde i selskabet den 30. september [november] 1999, af referatet fremgår bl.a.:

"Underskuddet drøftedes og hvorledes dette kunne minimeres og egenkapitalen reetableres udover indskud fra hovedanpartshavere, som omtalt i årsberetningen.

A anbefalede bl.a. efter råd fra banken, at investere i aktier i forventning om et stigende marked. A anbefalede, at han i givet fald forestod dette på selskabets vegne, da han både selv, og på vegne af et andet selskab vil påbegynde sådanne transaktioner.

Bestyrelsen bemyndigede herefter A til at foretage køb og salg af aktier i eget navn men for selskabets regning, d.v.s. at gevinst og eventuelle tab tilfalder selskabet.

A vil løbende orientere bestyrelsen om udviklingen i disse transaktioner,

Ovenstående er tiltrådt af advokat C".

Selskabet er i slutningen af indkomståret 2001 overgået til i eget navn at handle aktier over internettet gennem selskabet E-trade.

Alle handler i indkomståret 2000 og størstedelen af handlerne i indkomståret 2001 med DK G1 Holding aktier er foretaget i hovedanpartshaverens navn. Endvidere er alle udbetalinger/indbetalinger vedrørende disse handler gennem BG Bank hævet/indsat på en personlig bankkonto i hovedanpartshaverens navn. Aktierne lægges i depot som navnenoteret i hovedanpartshaverens navn.

Regionens afgørelse

Selskabets ansættelse er for indkomståret 2000 nedsat med 2.822.486 kr. og forhøjet med 3.586.268 kr. For indkomståret 2001 er ansættelsen nedsat med 1.854.051 og forhøjet med 1.090.269 kr.

Indtægtsført aktieavance og udbytte er ikke anset for at være skattepligtig for selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 og selskabsskattelovens §13, stk. 3. Aktieavance og udbytte er anset for at være et skattepligtigt tilskud fra hovedanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Der er herved bl.a. henset til, at det fremgår af den indsendte dokumentation, at aktierne er købt og betalt af hovedanpartshaveren. Der er ikke modtaget dokumentation for, at aktierne er videreoverdraget til selskabet. Selskabet ses ikke at have påtaget sig nogen risiko i forbindelse med aktiehandlerne. Der er alene sket en intern bogføring på mellemregningen af de foretagne aktiehandler. Der kan ikke lægges afgørende vægt på bestyrelsens beslutning af 30. november 1999, idet der er tale om en generel beslutning og bestyrelsen ses ikke efterfølgende at have fået underretning om de konkrete handler. Ved at placere de skattepligtige fortjenester og udbytte i selskabet har hovedanpartshaveren opnået at få anvendt fremførselsberettigede underskud i selskabet fra tidligere indkomstår. Der er endvidere henset til, at aktierne har været lagt depot som navnenoteret i hovedanpartshaverens navn i BG-bank. Da de regnskabsmæssige fortjenester vedrørende aktiehandlerne i indkomstårene 2000 og 2001 samt udbytte modtaget i 2000 er bogført på mellemregningen mellem selskabet og hovedanpartshaveren anses disse for at være skattepligtige tilskud fra hovedanpartshaveren til selskabet. Der henvises til TfS 1998,791.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om godkendelse af det selvangivne, således at indkomst i form af aktieavance og udbytte med 2.822.486 kr. for indkomståret 2000 og med 1.854.051 kr. for indkomståret 2001 anses for oppebåret i selskabet, og at der således ikke skal anses at være ydet et skattepligtigt tilskud til selskabet fra hovedanpartshaveren.

Til støtte herfor er bl.a. anført, at det er korrekt, at de pågældende værdipapirer er handlet i hovedanpartshaverens navn, men at det i hvert enkelt tilfælde er sket for selskabets regning i henhold til generalfuldmagt vedtaget på bestyrelsesmøde den 30. november 1999 i selskabet. Det er ganske normal praksis, at en person eller et selskab, der formidler salg af børsnoterede værdipapirer, optræder i eget navn, men handler på kundens regning. Når der er tale om en mere omfattende handel som her, er det ganske enkelt en nødvendighed. Repræsentanten kan som ekstern bestyrelsesformand i selskabet bekræfte, at det forholder sig som anført. Regionens bemærkninger om ekstern bestyrelsesformand er uforståelige.

Det forhold at hovedanpartshaveren har mulighed for at sammensætte bestyrelsen er ikke ensbetydende med, at den valgte og dermed siddende bestyrelse handler kritikløst efter hovedaktionærens instrukser, således som regionen antyder. Fuldmagten som givet på bestyrelsesmødet den 13. november 1999 kan ikke anfægtes og må lægges til grund i sagen.

Hovedanpartshaveren har haft fuldmagt til at købe og sælge G1-aktier for selskabet inden for den låneramme, han har fået bevilget af BG Bank hertil, og den formelle berigtigelse i selskabets regi er sket så snart fondsafregningen modtages fra banken, på hvilket tidspunkt selskabet således materielt er ejer af aktierne.

Der henvises i denne forbindelse til notat fra møde den 11. maj 2004, hvor hovedanpartshaveren har redegjort for, hvorledes han foretager dispositioner på vegne af de selskaber, hovedanpartshaveren er medejer af, og hvorledes værdipapirhandler på selskabernes vegne gennemføres.

Det er misvisende, når regionen betegner det som en generel beslutning, hvoraf det ikke fremgår, hvilke aktier indenfor hvilke beløbsgrænser, der kan "handles". Meningen med en fuldmagt som den omhandlende er netop, at der ikke skal være begrænsninger, fordi fuldmægtige skal kunne handle frit, når lejligheden byder sig. Det ligger udenfor bestyrelsens virkeområde at skulle have underretning om de konkrete handler. Det er ligeledes urigtigt, at selskabet ikke har haft nogen risiko i forbindelse med handlerne. Risikoen ligger i, at selskabet har bemyndiget hovedanpartshaveren til at indgå handlerne for selskabets regning. Bekræftelsen på handlerne er sket ved bogføringen på mellemregningen, således som det også er angivet af regionen. Med denne bogføring er selskabet materielt blevet ejer af aktierne. Salgene af aktierne på fondsbørsen blev tilsvarende foretaget i hovedanpartshaverens navn, efter at han umiddelbart forud først havde købt aktierne af selskabet. Aktierne er derfor i det interne mellemværende mellem hovedanpartshaveren og selskabet registreret som ejet af selskabet, hvorfor avancen vedrørende disse aktier må vedrøre selskabet.

De omhandlede indkomster stammer fra dispositioner, der beror på et klart aftalegrundlag mellem parterne, hvorfor dette obligationsretlige grundlag for indkomstfordelingen også skal følges i skattemæssig henseende. Der henvises til bl.a. TfS 1997.862 LSR og SKM2003.482.HR . Der er ikke grundlag for at tilsidesætte dette aftalegrundlag i den foreliggende sag, idet der ikke har været mulighed for efterfølgende i det skjulte at korrigere de foretagne dispositioner, såfremt dette senere måtte vise sig hensigtsmæssigt, selskabet har haft den fulde risiko for kursudviklingen på G1-aktierne, der er ikke tale om aftalevilkår, der afviger fra markedets, det er almindeligt at handle via mellemhandlere, og det kan ikke være rimeligt, at selskabet skal "tvinges" til at handle med en ekstern dealer, og derved påføres meromkostninger, alene for at undgå en skattesag.

Endvidere bestrides det, at der er hjemmel til at beskatte selskabet af de omhandlede indkomster på et andet grundlag ved at betegne indkomsten som et skattepligtigt tilskud, hvilket begrundes med, at der herved sker beskatning i strid med aftalen og dens hensigter, at hvis selskabet uanset beslutningerne herom i bestyrelsen ikke kan anses for rette ejer af aktierne, så skal selskabet følgelig heller ikke betale for aktierne, ligesom selskabet følgelig heller ikke kan anses for at have solgt aktier, som det ikke har ejet, og at der samtidig vil være tale om en uhjemlet dobbeltbeskatning, da hovedanpartshaveren beskattes af det samme beløb som aktieavance og udbytte.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke selskabet.

Selskabet kan på det foreliggende grundlag ikke anses for rette indkomstmodtager af de omhandlede beløb. Der er herved henset til, at handlerne er foretaget i hovedanpartshaverens navn, at handlerne er foretaget over en konto i hovedanpartshaverens navn, at de omhandlede aktier ved erhvervelsen ifølge notaerne vedrørende handlerne er lagt i depot som navnenoteret i hovedanpartshaverens navn, og at avancerne ved afståelserne de omhandlede aktier er indsat på en konto i hovedanpartshaverens navn. Selskabet kan på denne baggrund ikke anses at have erhvervet de omhandlede aktier, og handlerne kan ikke anses for foretaget for selskabets regning, hvorfor hovedanpartshaveren må anses for rette indkomstmodtager for de omhandlede aktieavancer og udbytter.

Retten kan herefter tiltræde, at selskabets indkomst er nedsat med 2.822.486 kr. for indkomståret 2000 og med 1.854.051 kr. for indkomståret 2001, idet de omhandlede avancer og udbytter anses for optjent af hovedanpartshaveren personligt.

På grundlag af de fremlagte regnskaber m.v. lægger retten ved afgørelsen til grund, at de omhandlede beløb de facto er indbetalt til selskabet uden nogen modydelse, hvorfor beløbene skal medregnes som skattepligtigt tilskud ved opgørelsen af selskabets indkomst for de omhandlede indkomstår.

Det skattepligtige tilskud ansættes herefter for indkomståret 2000 til 3.586.268 kr. og for indkomståret 2001 til 1.090.269 kr.

Den påklagede ansættelse stadfæstes herefter.

..."

Af revisionspåtegningen til årsregnskabet for 1998/1999 for H1 ApS fremgår bl.a. følgende

"I foregående års beretning er oplyst, at hovedanpartshaver A i medfør af Anpartsselskabslovens § 52 snarest vil indskyde fornøden kapital til at genoprette selskabets anpartskapital. Dette er ikke sket."

Det fremgår af årsberetningen i samme årsregnskab, at A snarest vil indskyde den fornødne kapital til at genoprette selskabets anpartskapital. Af årsregnskabet fremgår yderligere, at selskabets resultat efter skat for regnskabsåret 1997/1998 var på -1.629.074 kr. og for regnskabsåret 1998/1999 på -3.121.587 kr. Af opgørelsen over materielle anlægsaktiver fremgår, at selskabets ejendom (jord og beboelse, medhjælperbolig og driftsbygninger) var bogført til en samlet værdi på 15.060.130 kr. pr. 1 juli 1998 og til 16.851.530 kr. pr. 30. juni 1999. Værdien af de samlede omsætningsaktiver var pr. 1. juli 1998 på 5.911.096 kr. og pr. 30. juni 1999 på 5.468.786 kr. Selskabets egenkapital var pr. 1. juli 1998 på -1.374.148 kr. og pr. 30. juni 1999 på -4.495.735 kr. Selskabets kassekredit udviste pr. 30. juni 1999 -8.271.679 kr., og den samlede kortfristede gæld pr. samme dato var på 14.926.232 kr. De tilsvarende to poster pr. 1. juli 1998 var på henholdsvis -5.165.710 kr. og 9.987.301 kr. Endelig fremgår det, at selskabets skattemæssige underskud til fremførsel fra regnskabsårene 1995/1996, 1996/1997 og 1998/1999 var på henholdsvis 703.955 kr., 1.307.567 kr. og 2.613.788 kr.

Selskabets årsregnskab for regnskabsåret 1999/2000 blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. november 2000. Revisionspåtegningen indeholdende bl.a. forbeholdet vedrørende manglende dokumentation for videresalg af aktier fra A vedrørende de af selskabet indtægtsførte aktieavancer og udbytter er dateret 20. december 2000. Af regnskabet fremgår bl.a., at resultatet før skat var på 3.765.557 kr. Værdien af selskabets ejendom var nu bogført til i alt 27.446.160 kr., og selskabets finansaktiver bestod af en beholdning af G1 B aktier til en værdi af 5.133.680 kr. og et tilgodehavende hos H2, det vil sige A, på 294.513 kr. Af afsnittet "Egenkapital" med tilhørende noter fremgår, at.der pr. 30. juni 2000 var foretaget en opskrivningshenlæggelse på 10,85 mio. kr. fordelt med 8 mio. kr. på jord og 2,85 mio. kr. på beboelse. Egenkapitalen pr. 30. juni 2000 var på 8.914.844 kr.

Af revisionspåtegningen til selskabets årsregnskab for 2000/2001 fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Af regnskabet fremgår, at selskabets resultat både før og efter skat var på 1.890.299 kr. Ejendommens værdi blev bogført til 27.074.395 kr. Selskabets tilgodehavender blev værdiansat til 3.926.596 kr., fordelt med 198.144 kr. hos H2, altså A, og det resterende beløb hos H3 ApS. Værdipapirbeholdningen var ansat til 1.507.343 kr. Egenkapitalen var pr. 30. juni 2001 på 11.005.143 kr.

Under sagen er fremlagt notaer for 74 transaktioner vedrørende køb og salg af 14.000 DK G1 Holding aktier i perioden 3. januar 2000 til den 6. marts 2001. Der er mellem parterne enighed om, at samtlige køb henholdsvis salg er gennemført på samme måde. Af en købsnota af 14. september 2000 fra BG Bank fremgår bl.a., at den er stilet til A og vedrører køb af 500 stk. DK G1 Holding aktier. Det er anført, at købesummen hæves på en konto tilhørende A, og at papirerne indlægges i et depot som navnenoteret. Der er enighed om, at depotet er registreret i As navn. På notaen er med håndskrift påført ordet "H1" samt tallene "135" og "2100 97". Af en salgsnota af 15. september 2000 fra BG Bank til A fremgår bl.a., at den vedrører salg af 500 stk. DK G1 Holding aktier, og at provenuet fra salget indsættes på As konto. Der er henvist til As depot. På notaen er med håndskrift påført ordet "H1" og tallet "136", ligesom As navn og adresse i brevhovedet er streget over.

Der er enighed mellem parterne om, at aktierne forblev i depotet, fra de blev købt, til de blev solgt, og at der ikke i forbindelse med As køb og salg af aktierne er overført beløb mellem ham og H1 ApS. Beløb svarende til købe- og salgssummerne fremgår derimod af interne posterings- og afstemningslister for henholdsvis H1 ApS og H2 (A), ligesom det fremgår, at beløbene er posteret løbende. Såvel H1 ApS' konto nummer 2100 97 som mellemregningskonto nummer 2191 05 for As og H1 ApS' indbyrdes mellemværender vedrører alene DK G1 Holding aktier. Af posteringslister for blandt andet disse to konti fremgår det, at saldoen fra H2s (As) mellemregningskonto med H1 ApS er overført til den samlede driftskonto, hvorefter saldoen herfra er overført til selskabets årsregnskab for det pågældende år.

Forklaringer

A har forklaret, at han er landmand og blandt andet driver gården H2. Herudover driver han landbrug i selskabsform, dels for at opnå stordriftsfordele og dels for at kunne erhverve flere landbrug. Han driver landbrug gennem selskaberne H1 ApS, H4 ApS og H3 ApS. NF er ansat hos ham som bogholder i en fuldtidsstilling. Han har selv handlet med værdipapirer for egen regning gennem 40 år. Hans og selskabernes faste bankforbindelse er F1-Bank. Banken betragter hans og selskabernes økonomiske forhold under et med en samlet kreditramme, og beløbene fordeles herefter ud på hans og de forskellige selskabers konti. NF sørger for, at beløbene posteres på de forskellige enheders mellemregningskonti. At virksomhederne i vidt omfang økonomisk drives samlet giver sig udslag på flere måder. For eksempel har han fået lov at søge og få udbetalt hektarstøtte samlet, hvorefter NF sørger for at fordele de respektive beløb til de forskellige driftsenheder. Ligeledes har Skat accepteret, at løn og kildeskat afregnes samlet, selv om det er de enkelte selskaber m.v., der er arbejdsgivere. Han foretager desuden mange indkøb samlet, f.eks. af foder, og han kan på denne måde købe rationelt ind. Han bruger BG Bank i forbindelse med aktiehandler. Han samarbejder med 2 dealere, som han har gode erfaringer med. I 1999 så markedet ud til at ville gå op, og han lånte derfor et beløb, som skulle anvendes til investering i aktier. Det var hans ide at søge at reetablere egenkapitalen i H1 ApS ved handel med aktier, men banken havde også anbefalet ham at handle med aktier. Beslutningen blev truffet, fordi det økonomisk ikke gik så godt med griseproduktionen. Erfaringen viser, at de typisk kan tjene på aktier i de år, hvor det går dårligt med griseproduktionen. De aktier, som H1 ApS selv har købt via E-Trade, er af E-Trade lagt i et andet depot end de DK G1 Holding aktier, som han købte for selskabet. Han husker ikke præcis, hvornår selskaberne begyndte at handle aktier via E-Trade. Hvert selskab havde sin egen "adgang" til at handle der. De handler, som H1 ApS gennemførte via E-Trade, vedrørte aktier i meget små portioner i modsætning til hans køb og salg af DK G1 Holding aktier gennem BG Bank. Sidstnævnte skete for lånte midler og vedrørte aktier i større antal. Han handlede kun DK G1 Holding aktier for H1 ApS. Han handlede også med aktier for H3 ApS, men her var der tale om nogle andre aktier. Metoden ved handel med aktier for de to selskaber var helt den samme. H3 ApS' regnskaber er blevet gennemgået af skattemyndighederne, men der har ikke været bemærkninger til regnskaberne derfra. Han handlede desuden med andre aktier for egen regning og har i den omhandlede periode personligt tjent ca. 6 mio. kr. herpå, som han har selvangivet og er blevet beskattet af. Han købte H1 i begyndelsen af 1990'erne for 18 mio. kr. Han er for nylig blevet budt 70 mio. kr. for ejendommen. Ejendommens bogførte værdi er ikke udtryk for handelsværdien. H1 ApS har ikke haft økonomiske problemer. På et tidspunkt blev det klart for ham, at ejendommene var bogført til en alt for lav værdi, og de blev derfor opskrevet til en højere værdi. Han har ikke haft likviditetsproblemer, blandt andet fordi banken ser på det samlede engagement. Han har i øvrigt over for banken kautioneret for alle selskaberne og hæfter således også personligt for deres kassekredit. I forbindelse med aktiehandlerne var det hans hensigt løbende at orientere bestyrelsen, og dette har han også gjort. Bestyrelsen består og bestod også dengang af familiemedlemmer og advokat C. Familiemedlemmerne har han kunnet orientere løbende, og advokat C er orienteret mundtligt i forbindelse med møder og via telefonen. NF er bekendt med retningslinierne for, hvordan han skal postere køb og salg af aktier på de relevante mellemregningskonti. Hvis man vil have de gode tip fra dealerne, er det nødvendigt, at man kan træffe hurtige beslutninger, og at alt foregår simpelt, således at dealeren ikke skal håndtere flere forskellige depoter. Foregår det ikke på denne måde, ringer dealeren til andre og mere beslutningsdygtige kunder først. Han har desuden opnået en besparelse på kurtage ved, at alle handler er foregået gennem ham, idet han kun har betalt en tredjedel af den sædvanlige kurtage. Der foreligger ikke andet skriftligt mellem ham og bestyrelsen vedrørende aktiehandlerne end fuldmagten. Han har aldrig selv været i tvivl om, for hvis regning han har handlet, når han har købt eller solgt aktier. Så snart NF modtager købs- og salgsnotaerne fra banken, påfører han disse et bilags- og et kontonummer og posterer dem på de relevante mellemregningskonti. Det kan ikke lade sig gøre på et senere tidspunkt at beslutte, at avancer eller tab skal bogføres hos ham personlig eller hos et andet selskab, fordi der i så fald ville mangle - henholdsvis være for mange - bilag i de enkelte juridiske enheders regnskaber. Han har ikke hæftet sig ved revisors påtegninger på årsregnskaberne for 1998/1999 og for 1999/2000. Han forstår ikke revisors påtegning vedrørende dokumentation i årsregnskabet for 1999/2000, og han husker heller ikke, at revisor skulle have anmodet om en sådan dokumentation. Han kan ikke huske, om han havde penge til gode hos H1 ApS forud for år 2000.

NF har forklaret, at han har været ansat som bogholder hos A siden 1993 og udfører sit arbejde fra gården H2. Indtil 1993 var han gennem 30 år ansat i korn- og foderstofbranchen, senest som forretningsfører. Arbejdet hos A er fuldtids. A og selskaberne har tilsammen en årsomsætning på ca. 30 mio. kr. Ud over gården H2, som A ejer personligt, er A medejer af selskaberne H1 ApS, H4 ApS og H3 ApS. I banken har virksomhederne en samlet kreditramme, og de kan selv flytte rundt på beløbene mellem dem. Han bogfører de enkelte posteringer på driftsenhedernes mellemregningskonti. Hektarstøtte modtages som et samlet beløb, og han fordeler dette forholdsmæssigt mellem H2 og selskaberne. Skat har tilladt, at alle lønudbetalinger sker fra et sted, hvorefter han trækker de relevante lønudgifter fra de øvrige enheders konti. A har handlet med værdipapirer i al den tid, vidnet har kendt ham. Både H3 ApS og H1 ApS har i et vist omfang handlet med værdipapirer gennem E-Trade. H3 ApS har ligesom H1 ApS købt og solgt aktier for egen regning i As navn. For H3 ApS' vedkommende har dette ikke givet anledning til diskussion med Skat, som har accepteret fremgangsmåden. Inden A begyndte at handle med værdipapirer på vegne af selskaberne, var der truffet en klar beslutning om, at alle køb og salg af DK G1 Holding aktier skete på vegne af H1 ApS, mens køb og salg af alle aktier i F-1 Bank, G5 og G3 skete på vegne af H3 ApS. Denne fordeling var dels begrundet med, at mellemregningerne så blev lettere at håndtere, og dels med, at det var deres opfattelse, at DK G1 Holding aktierne var et "guldæg", hvoraf de forventede et stort afkast. Han mener ikke, at driften af H1 ApS gik dårligere end de øvrige landbrug. H1 ApS var en meget større produktionsenhed end H3 ApS. Hans posteringer på mellemregningskonti i forbindelse med aktiehandel foregår på den måde, at han 1-2 dage efter en handel modtager en nota fra BG Bank. Når der er tale om handel med DK G1 Holding aktier, skriver han med det samme "H1" med håndskrift på notaen, påfører notaen et bilagsnummer - fra nr. 1 og fortløbende - samt som oftest også den enkelte enheds kontonummer. Herefter sætter han de enkelte bilag i de korrekte mapper i bogholderiet. Det er ham, der for eksempel har skrevet "H1" og bilagsnumre med håndskrift på flere af de fremlagte notaer. Han bogfører altid beløbene samme dag, som han modtager notaen. Kontoen med nummeret 2100 97 er den konto, som H1 ApS' aktier har i bogholderiet. Bilagene vedrørende køb og salg sidder både i H2s og i H1 ApS' mapper. Man kan på ekstraktens sider 156 og 157 se et eksempel på køb og salg af 500 DK G1 Holding aktier. Disse handler er både posteret på konto 2100 97 og på H2s mellemregningskonto. Hvis A ville forsøge at flytte en fortjeneste over til en anden driftsenhed, ville de komme til at mangle et bilagsnummer i bogholderiet for den ene enhed, mens der ville være et bilag for meget i bogholderiet for den anden enhed. Han sender desuden hvert halve år alle oplysninger på en diskette til revisor hos landboforeningen, som så udskriver posteringslisterne. Revisoren går posteringslisterne igennem stikprøvevis, og det er hans opfattelse, at stikprøvekontrollen er meget omfattende. Det kan således reelt ikke lade sig gøre at overføre en eventuel avance eller et eventuelt tab på aktiehandlerne til en anden enhed ved regnskabsårets slutning. Selv om han løbende bogfører alle handler på mellemregningskonti, opgøres det samlede resultat af mellemregningerne først ved regnskabsårets slutning. Denne fremgangsmåde anvendes også på andre områder. For eksempel fordeler han udgiften til indkøb af foder på de enkelte ejendomme, når han får fakturaerne, men det endelige resultat gøres først op ved slutningen af regnskabsåret. Forud for revisorens forbehold i regnskabet for 1999/2000 havde han sagt til revisor, at han syntes, at det var overflødigt, at revisor ville se alle bilagene, men han sendte kopi af alle købs- og salgsnotaer til revisor på dennes forlangende, han husker ikke hvornår. Han har set fuldmagten fra selskabets bestyrelse til A, men han ved ikke, om revisor har set fuldmagten. Han mener, at revisionspåtegningen først er blevet påført regnskabet efter generalforsamlingen. Det er flere gange sket, at de selv efterfølgende har måttet rekvirere revisionsprotokollerne. Han husker ikke at have set revisors forbehold i regnskabet forud for denne sag. Der er to forskellige mellemregningskonti mellem H1 ApS og H2, en vedrørende aktier og en vedrørende løbende køb og salg i relation til landbruget. ved de løbende køb og salg, der vedrører landbrugsdriften, er det sædvanligt, at de udarbejder fakturaer, men dette gør de ikke ved køb og salg af aktierne, da de i bogholderiet har notaerne fra BG Bank. Grunden til, at værdien af bygningerne i årsregnskabet for 1999/2000 blev opskrevet, var dels, at underskuddet skulle dækkes, og dels, at bygningerne reelt var meget mere værd end de bogførte beløb. Han mener, at ejendommen er ca. 85 mio. kr. værd. H1 ApS har aldrig haft likviditetsproblemer. Han husker ikke, om A havde penge til gode hos H1 ApS forud for årsregnskabet 1999/2000, eller om det forholdt sig omvendt. Han vil dog tro, at det var A, der skyldte H1 ApS penge.

MS har forklaret, at han er tilknyttet landboforeningen i .... Han er uddannet agronom og er tillige registreret revisor. Han har praktiseret som revisor i 35 år og har haft med As regnskaber at gøre i ca. 30 år. Han er revisor både for A personlig og for hans selskaber. Han er bekendt med, at A har foretaget aktiehandler både for H1 ApS og for H3 ApS. Handlerne er foregået på samme måde for begge selskaber. H3 ApS' regnskaber har ikke været mødt med indsigelser fra skattemyndighederne. I årsregnskabet for 1998/1999 var H1 ApS' egenkapital negativ. De havde først talt om at tilføre selskabet yderligere kapital. Dette var dog ikke nødvendigt, idet de konstaterede, at ejendommen var bogført til en væsentlig lavere værdi end den reelle. Han var ikke i tvivl om, at ejendommen var væsentlig mere værd end den bogførte værdi, som var anskaffelsesværdien. Selskabets kortfristede gæld var ret høj i det pågældende regnskabsår, men han mener, at dette skyldtes omfattende investeringer på ejendommen. I pengeinstituttet var der givet en samlet kreditramme for alle driftsenheder tilsammen. Han har indsat forbeholdet vedrørende aktieavancer og udbytter i årsregnskabet for 1999/2000, fordi han kunne se, at handlerne ifølge notaerne var sket i As navn. Han syntes ud fra et forsigtighedsprincip, at der skulle gøres opmærksom på dette, for eksempel af hensyn til pengeinstituttet. Han modtager hvert halve år en diskette fra NF, hvorfra han udskriver posteringslisterne, og han har kunnet konstatere, at posteringerne vedrørende aktiehandlerne er i orden. Køb og salg af aktier er blevet bogført løbende, men avancen har først kunnet beregnes ved årets udgang. Dette er helt sædvanligt. Posteringslisterne bliver desuden sendt til banken hvert kvartal. Selv om han havde set notaerne vedrørende aktiehandlerne, syntes han, at han manglede en egentlig dokumentation for overdragelsen af aktierne, for eksempel registrering i Værdipapircentralen eller overførsel af aktierne til et depot i selskabets navn. Den måde, hvorpå køb og salg skete, gav efter hans mening anledning til usikkerhed. Havde aktierne i banken været registreret til et særskilt depotnummer, havde han nok ikke tænkt over det. Han har set fuldmagten fra selskabets bestyrelse til A. Han tror ikke, at han først har skrevet sin revisionspåtegning på regnskabet fra 1999/2000 efter generalforsamlingen. Han har derimod nok først fået sat dato på i forbindelse med indsendelsen af regnskabet den 20. december 2000. I selskabet syntes de nok, at han var for forsigtig i relation til forbeholdet. Grunden til, at han ikke tog et tilsvarende forbehold i årsregnskabet for 2000/2001, var, at der i årsregnskabet for 1999/2000 var tale om en væsentlig ændring i form af en ny aktivitet. Året efter skønnede han, at han nu havde gjort opmærksom på problemstillingen og ikke behøvede at gøre dette på ny. Desuden var beløbet ikke så stort det følgende år. Det er hans opfattelse, at NF fungerer fuldt tilfredsstillende som bogholder. Hvis han i forbindelse med sit arbejde mangler et bilag, gør han NF opmærksom herpå og modtager herefter bilaget. Det er sket enkelte gange.

Procedure

H1 ApS har gjort gældende, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at det er rette indkomstmodtager af avancerne og udbytterne fra aktierne i DK G1 Holding, som det har indtægtsført i indkomstårene 2000 og 2001.

Der foreligger et klart aftalegrundlag mellem selskabets bestyrelse og A, ifølge hvilket A var bemyndiget til at købe og sælge DK G1 Holding aktier for selskabets regning og risiko. Hovedreglen er, at skatteretten følger civilretten, således at aftalte overdragelser anerkendes skatteretligt, medmindre en indgået aftale om overdragelse ikke kan betragtes som reel eller forretningsmæssigt sagligt begrundet. At der foreligger et interessefællesskab mellem aftaleparterne er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at tilsidesætte parternes dispositioner. Selskabets udnyttelse af fremførselsberettigede underskud er legal skattetænkning og kan ikke i sig selv begrunde en tilsidesættelse af parternes aftale. Det fremgår af de afgivne forklaringer vedrørende ejendommens reelle handelsværdi, at selskabets økonomi - i modsætning til det indtryk, som man kunne få fra årsregnskaberne - ikke var presset forud for aktiehandlerne, og heller ikke dette kan derfor tale for, at aftalen tilsidesættes.

Der er ved handlen med aktierne forholdt på samme måde over for omverdenen, som man har gjort på andre områder, for eksempel ved ansøgning om og udbetaling af hektarstøtte, ved afregning af kildeskat i forbindelse med lønudbetalinger m.v. Aftalen om As køb og salg af aktier for selskabets regning og risiko havde en specifik, forretningsmæssig begrundelse, og aftalevilkårene afveg ikke fra markedets.

Den meddelte fuldmagt fra bestyrelsen må lægges til grund, og beslutningen om investeringerne i aktier blev truffet, inden A begyndte at handle med de pågældende aktier. Selskabet påtog sig derfor fra starten en risiko.

Bestyrelsens fuldmagt skal sammenholdes med, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at det forud for handlernes begyndelse blev vedtaget, at A for selskabet - og kun for selskabet - skulle handle med DK G1 Holding aktier, hvorimod A for H3 ApS og for sig selv handlede med andre aktier. Da H1 ApS var den største produktionsenhed, var det logisk at lægge handlen med den aktie, man havde de største forventninger til, her.

Det må desuden lægges til grund som ubestridt, at alle handler er bogført i selskabets og As bogholderier få dage efter de respektive handler, og at de i den forbindelse blev påført fortløbende bilagsnumre, ligesom købe- og salgssummerne blev posteret på mellemregningskonti. At der ikke ved hver handel fysisk skete betaling eller blev udstedt fakturaer, er ikke usædvanligt, dels i betragtning af parternes løbende mellemværende, dels fordi der allerede forelå banknotaer, som blev anvendt som bilag. ved den løbende bogføring og anvendelse af fortløbende bilagsnumre, samt ved henholdsvis kvartalsvis og halvårligt at udsende disketter med de aktuelle posteringslister til henholdsvis bank og revisor har selskabet afskåret sig fra muligheden for vilkårlig spekulation ved regnskabsårets afslutning. Bogholderiets oplysninger er tilgængelige for skattemyndighederne ved disses kontrol af oplysningerne i årsregnskaberne.

Handel med værdipapirer via en mellemmand er helt sædvanligt, og det fremgår af As forklaring, hvorfor det var hensigtsmæssigt og fordelagtigt, at handlerne blev foretaget samlet af ham og på en enkel og praktisk gennemførlig måde.

H1 ApS har subsidiært gjort gældende, at der foreligger en uhjemlet dobbeltbeskatning, såfremt det accepteres, at både selskabet og A beskattes af reelt det samme beløb henholdsvis som aktieavance eller udbytte og som tilskud.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er H1 ApS, der har bevisbyrden for, at selskabet er rette indkomstmodtager. Bevisbyrden, der er skærpet på grund af det interessefællesskab, som bestod mellem selskabet og A som hovedanpartshaver, er ikke løftet.

Selskabets økonomi var ifølge regnskaberne, som selskabets bestyrelse har tiltrådt, dårlig. Selskabets egenkapital var således ved udgangen af indkomståret 1999 negativ med 4,5 mio. kr., og anpartskapitalen skulle derfor reetableres for at undgå opløsning i medfør af anpartsselskabsloven. Selskabet havde samtidig store, fremførselsberettigede underskud, der kunne neutralisere beskatningen af avancerne og udbytterne, og retten til underskudsfremførsel var på daværende tidspunkt tidsbegrænset til 5 år. A og selskabet havde derfor en fælles interesse i, at avancer og udbytter blev beskattet i selskabet.

Alle dokumenterbare kendsgerninger viser entydigt, at A ejede DK G1 Holding aktierne. Aktierne blev købt i As navn og for hans midler. Handlerne blev finansieret af As kredit, ikke selskabets. Aktierne blev lagt i depot noteret i As navn og forblev deponeret, indtil de blev solgt i As navn, hvorefter de derved indvundne beløb blev indsat på As konto. A ejede således aktierne, fra han købte dem, og til de igen blev solgt. Videresalg til selskabet og tilbagekøb af aktierne fra dette er ikke dokumenteret. De hævdede overdragelser blev for eksempel ikke registreret i Værdipapircentralen, og selskabet var således ikke beskyttet mod As godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer.

Det er uden betydning, at der forelå en generel bemyndigelse fra H1 ApS' bestyrelse til A til at købe og sælge aktier, idet det ikke er dokumenteret, at A udnyttede denne bemyndigelse. Hertil kommer, at vilkårene for den påberåbte aftale langtfra var sædvanlige, idet, A i så fald - trods selskabets dårlige økonomi - reelt skulle lægge penge ud for selskabet uden sikkerhedsstillelse.

Forud for selskabets indtægtsførelse af avancerne og udbytterne i årsregnskaberne gav de hævdede overdragelser mellem A og selskabet sig ikke udslag i dokumenterbare dispositioner. De hævdede overdragelser fremgår alene af interne posteringer i selskabets og As bogholderier. Disse posteringer blev ført på særskilte mellemregningskonti, hvilket er påfaldende henset til den øvrige, livlige samhandel mellem A og selskabet. Fremgangsmåden muliggjorde, at det - hvis investeringerne resulterede i tab - både kunne hævdes og dokumenteres, at A var ejer af aktierne. Interesseforbundne parter kan ikke blot vilkårligt flytte en indtægt, alt efter hvad der skattemæssigt er mest gunstigt for dem.

A er således rette indkomstmodtager af aktieavancerne og udbytterne, og disse skal derfor beskattes hos ham i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens regler. As avancer og udbytter fra investeringerne i DK G1 Holding aktier tilgik imidlertid H1 ApS, der indtægtsførte disse. De tilskud, som selskabet derved fik fra A, er skattepligtige. Der foreligger derfor heller ikke ved den af myndighederne foretagne beskatning nogen uhjemlet dobbeltbeskatning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Uanset den foreliggende fuldmagt for hovedanpartshaveren A til at købe og sælge aktier i eget navn, men for anpartsselskabets regning, As forklaring om det formålstjenlige herved og det oplyste om handlernes registrering i As og anpartsselskabets bogholderi og på deres indbyrdes mellemregning er det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at anpartsselskabet har erhvervet de omhandlede aktieposter. Der er herved navnlig lagt vægt på, at købene, som skete i As navn, var finansieret ved dennes kredit i BG-Bank, at aktierne blev lagt i depot som navnenoteret i As navn, hvor de forblev, indtil de blev solgt og avancen godskrevet As konto i banken. Herefter må A og ikke anpartsselskabet anses for rette indkomstmodtager. Den af H1 ApS indtægtsførte avance må anses for et skattepligtigt tilskud, som skal beskattes efter selskabsskattelovens § 8, og det af anpartsselskabet anførte om, at dette vil føre til uhjemlet dobbeltbeskatning, kan ikke føre til et andet resultat. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

H1 ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 98.000 kr., hvoraf 7.975 kr. vedrører en ekstrakt og en materialesamling, og det resterende beløb udgør et passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand. Beløbene er inklusive moms. Landsretten har lagt vægt på sagens karakter og udfald samt på størrelsen af de involverede værdier.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 98.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.