Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-03-2007
Offentliggjort:10-04-2007
SKM-nr:SKM2007.248.HR
Journalnr.:16/2006
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Skattestyrelsesloven
Dokumenttype:Dom


Skattemæssig omgørelse

En musikprofessor drev ved siden af sit ansættelsesforhold på musikkonservatoriet og som næstformand for en bestyrelse en komponist- og forfattervirksomhed i selskabsform. Af konsolideringsgrunde valgte han ikke at modtage nogen løn fra selskabet. Udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse efter reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse blev som følge heraf skattepligtige. Der anmodedes derfor om tilladelse til omgørelse af beslutningen om lønafkald, således at der i stedet blev udbetalt en årlig løn på 12.000,- kr.Højesteret afslog omgørelse.Højesteret tiltrådte, at musikprofessoren ikke opfyldte betingelserne for at få skattemæssig omgørelse med henvisning til, at beslutningen om ikke at få løn i sig selv var usædvanlig og måtte anses for i overvejende grad at være båret af hensynet til at udskyde skat af indtægten, hvorfor Højesteret tiltrådte, at betingelsen i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt.Landsretten havde også fundet, at dispositionen ikke havde været lagt klart frem for myndighederne, men Højesteret tog ikke stilling til, om denne betingelse var opfyldt eller ej.


Parter

A og H1 ApS
(advokat Søren Halling-Overgaard for begge)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af dommerne

Peter Blok, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Lene Pagter Kristensen og Jon Stokholm

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 14. afdeling den 21. november 2005.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanterne, A og H1 ApS, har gentaget deres påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Det er efter skattestyrelseslovens § 37C, stk. 1, nr. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1), en betingelse for at få tilladelse til at omgøre aftalen, hvorefter A ikke skulle have løn for det arbejde, som han udførte for selskabet, at aftalen "ikke i overvejende grad" har været "båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter". Ifølge forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 4567, følger det heraf, at omgørelse er begrænset til "dispositioner, der primært er båret af andre hensyn end skattebesparende eller skatteudskydende", og at omgørelse således normalt vil være udelukket ved "overdragelse af aktiver til en åbenbar over- eller underkurs mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab".

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at betingelsen i § 37C, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

Allerede af denne grund stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A og H1 ApS in solidum betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.