Dokumentets metadata

Straffesag - momssvig - handel med "grå fisk"

T.1, der var daglig leder og eneanpartshaver i et selskab, der drev handel med fisk, var i byretten blevet dømt for med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have overtrådt momslovgivningen ved for perioden 15. juni 1995 - 31. december 1998 at have afgivet urigtige momsangivelser vedrørende selskabet, hvorved statskassen blev unddraget 1.971.781 kr. i moms, idet T.1 havde opkøbt og videresolgt "grå fisk" (fisk fanget uden om fangstkvoterne). T.1 blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2, ved i ovennævnte periode at have undladt at bogføre salgsfakturaer på i alt 7.872.635 kr. og bogføring af et fiktivt bilag på 18.108,75 kr. i forbindelse med aktiviteterne med de "grå fisk". Ved landsrettens behandling af den indankede dom blev T.1 i helt overvejende grad fundet skyldig i samme omfang som i byretten. Retten fandt efter en samlet vurdering, at straffen kunne fastsættes til fængsel i 10 måneder, og at tillægsbøden var passende udmålt. Landsretten ændrede byrettens dom, således at frihedsstraffen på fængsel i 1 år blev ændret til fængsel i 10 måneder og stadfæstede tillægsbøden på 1.900.000 kr.

Vestre Landsrets dom af 6. august 2002, 7. afdeling, S-0407-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T.1
(advokat Lars Henriksen)

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Dorte Jensen og Anni Brix (kst.)

----------

Lemvig Byrets dom af 6. november 2001, S.S. 22/2001

Sagerne er behandlet med domsmænd.

Anklageskrifterne er modtaget henholdsvis den 19. januar 2001 og 15. januar 2001.

T.1 er tiltalt for overtrædelse af

1.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1.

ved i perioden fra den 15. juni 1995 - 31. december 1998 med forsæt til momsunddragelse at have [afgivet.red] urigtige momsangivelser, hvorved statskassen er unddraget et momsbeløb på 2.121.956 kr.,

2.

skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved til brug for skatteansættelse eller skatteberegning for indkomstårene 1996-1998 med forsæt til skatteunddragelse at have afgivet urigtige oplysninger om 1998 med Fjordby Fisk ApS forhold, idet selskabets skattepligtige indtægt er angivet med 461.264 kr. for lidt, hvorved det offentlige er unddraget et skattebeløb på 156.808 kr.,

3.

straffelovens § 302, stk. 1 nr. 2

ved i perioden fra den 15. juni 1995 til den 31. december 1998 i regnskabet for Fjordby Fisk ApS at have undladt at bogføre salgsfakturaer på i alt 7.872.635 kr.,

4.

straffelovens § 302, stk. 1 nr. 2 ved i perioden fra den 15. juni 1995 til den 31. december 1998 i regnskabet for Fjordby Fisk ApS at have bogført 12 fiktive købsfakturaer på i alt 215.187,28 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T.1 idømmes ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på 2.275.000,00 kr.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte tilpligtes at udrede de unddragne moms- og skattebeløb på 2.283.082,00 kr.

T.2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1

ved i perioden fra den 1. januar 1996 til 31. december 1998 med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser, hvorved statskassen er unddraget et momsbeløb på 742.208,00 kr.,

2.

skattelovens § 13, stk. 1

ved til brug for skatteansættelse eller skatteberegning for indkomstårene 1996 -1998 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om firmaet Fjordfisks forhold, idet overskud af virksomhed er angivet med 346.360,00 kr. for lidt, hvorved det offentlige er unddraget et skattebeløb på 191.451,00 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T.2 idømmes en ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på 925.000,00kr.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte tilpligtes at udrede de unddragne moms- og skattebeløb 933.659,00 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden har i sin redegørelse for tiltalen mod T.1 anført, at der hos 5 kunder hos Fjordby Fisk Aps er indsamlet fakturaer for et samlet beløb på 7.113.229,00 ., hvoraf momsen samlet udgør 1.968.160,00 kr. Fakturaerne er udstedt af Fjordby Fisk Aps, men ikke bogført hos selskabet.

I selskabets momsangivelse for januar kvartal 1997 er købsmomsen angivet til 574.753 kr. I selskabets EDB-bogføring er købsmomsen opgjort til 474.753 kr. eller med 100.000 kr. mindre end angivet.

Anklagemyndigheden finder, at selskabet i 13 tilfælde har bogført varekøb, selv om der ikke er fundet dokumentation for købet. Fakturabeløbene er hævet på selskabets konto i N.N.-bank. Der er samtidig indsat tilsvarende beløb på tiltaltes private konto i Unibank.

Momsunddragelsen ved de omhandlede forhold er beregnet således:

Fortjenesten til beskatning ved omsætningen af de fisk, der er omfattet af de ikke bogførte fakturaer, er af anklagemyndigheden opgjort til i alt 351.436 kr. Fortjenesten er beregnet på grundlag af en avance på 5 %.

Endvidere har anklagemyndigheden for regnskabsårene 1996 - 1997 og 1997 - 1998 beregnet tiltaltes provisionsindtægter ved salget af de omhandlede fisk til henholdsvis 56.535 kr. og 66.003 kr., idet der herved er regnet med en provision på 0,50 kr. pr. kg. fisk.

Den unddragne skat er herefter beregnet således:

I sagen mod T.2 har anklagemyndigheden beregnet den momsunddragelse, der er beregnet i anklageskriftets forhold 1, således:

1. Konstateret varekøb af rejer, laks, ål m.v., som ikke er solgt videre i følge regnskabet. Der er herved unddraget et momsbeløb på 86.589 kr.
   
   
2. Fratrukket købsmoms på fiktive fakturaer udstedt af Fjordby Fisk ApS, hvorved der er unddraget et momsbeløb på 655.619 kr.

Den skatteunddragelse, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 2., angår det foran under A påståede videresalg af rejer, laks, ål m.v., som ikke fremgår af regnskabet.

De tiltalte har begge gjort gældende

T.1 har for så vidt angår den momsunddragelse, der er anført under pkt. A, gjort gældende

For så vidt angår det forhold, der er anført under pkt. B, har han gjort gældende

Med hensyn til den momsunddragelse, der er anført under pkt. C, har han gjort gældende

T.2 har om det forhold, der er beskrevet under pkt. A, gjort gældende,

Med hensyn til det forhold, der er beskrevet under pkt. B, har han anført

T.1 og V.1 blev den 12. august 1999 fremstillet i grundlovsforhør, hvorunder de afgav forklaringer. Sigtelserne mod V.1 er efterfølgende frafaldet.

Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og vidneforklaring af V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, fuldmægtig V.6, V.7, revisor V.8, V.9, V.10, revisor V.11, V.12, V.13 og V.14

Forklaringer

T.1 har forklaret, at Fjordby Fisk ApS nu er erklæret konkurs. Han var daglig leder af selskabet og ejer af selskabets anparter. Selskabet beskæftigede sig med køb og salg af fisk både en gros og detail. Han opkøbte fisk på auktion og hos andre leverandører. Meget af fisken blev straks solgt videre. Noget blev forarbejdet og derefter solgt. A-Fisk var en af hans store aftagere. Han solgte også fisk til E-Fisk, D-Fisk, C-Fisk og B-Fisk. Han talte normalt med alle virksomhedens kunder om morgenen inden auktionerne. Han fik herved et grundlag for det daglige opkøb. Virksomheden udstedte fakturaer til kunderne og fik betaling i form af check eller kontooverførsler. Der var op til 6 ansatte i virksomheden. Han passede selv kontoret og havde hjælp efter behov fra et bogføringskontor. Bogføringskontoret førte blandt andet kassekladde og foretog kasseafstemninger. Fakturaerne udstedte han selv. Kopier af fakturaerne blev sat ind i mapper. I forbindelse med halv- og helårsregnskaber blev der udskrevet en posteringsjournal. Han husker ikke, om posteringsjournalerne blev udskrevet af ham eller af ansatte hos bogføringskontoret. Fakturaerne i bilagsmappe 2 vedrører "grå fisk", der er fanget uden om kvoterne. Han har solgt "grå fisk" i det omfang, som det fremgår af de omhandlede fakturaer til A-Fisk, B-Fisk, C-Fisk, D-Fisk og E-Fisk. Disse fisk er ikke bogført. Han formidlede fakturaerne for V.1. Han blev kontaktet første gang af V.1 i 1995 eller 1996. V.1 sagde, at han havde kontakt med en del kuttere, der havde problemer med kvoterne. Endvidere havde han kontakt til en del opkøbere. Han spurgte tiltalte, om han ville være behjælpelig med salget af "grå fisk", hvilket han accepterede. Han fik 50 øre pr. kg fisk. Han har intet kendskab til hvilke fartøjer, der havde fanget fiskene. Det er hans opfattelse, at fiskene blev transporteret direkte fra kutteren til aftageren. Han har i mindre omfang selv opkøbt "grå fisk" fra fartøjer. Den største del af disse fisk blev forarbejdet i virksomheden. V.1 rettede i hvert enkelt tilfælde selv henvendelse til ham, og han fik oplysning om aftager og priser. I de tilfælde, hvor han ikke fik oplyst priser fra V.1, kontaktede han A-Fisk. Til Fjordfisk var der altid opgivet priser. Han udfærdiget derefter fakturaen. T.2 kendte tiltalte kun flygtigt, og det salg, der er sket til ham, er sket gennem V.1. Der var ikke anden forskel på handlen mellem A-Fisk og handlen med Fjordfisk end den der fulgte af, at han ofte selv kontaktede A-Fisk, hvilket ikke var tilfældet med Fjordfisk. Han havde også gemt kopier af de fakturaer, som angik de "grå fisk". Disse fakturakopier var tilstede på hans kontor og må nu befinde sig hos ToldSkat. Han fik betaling for "grå fisk" pr. check eller ved overførelse til hans konto i Unibank. Checkene satte han enten i banken eller de blev hævet. V.1 fik den del af pengene, som han skulle have for fiskene. I samme forbindelse fik han sin provision udbetalt. Hvis tiltalte ikke var tilstede, blev der afregnet til V.1 gennem tiltaltes medarbejdere. V.9, M.1 og V.5 har deltaget i disse afregninger. Alle vidste, at der blev handlet med "grå fisk". De pågældende har blandt andet hentet pengene i banken og har set, at tiltalte har afleveret pengene til V.1. Fakturaerne nr. 4741 og 4742 er eksempler på handler, der er foregået mellem V.1 og tiltalte. Fakturaerne er betalt pr. check eller bankoverførsel. Pengene blev indsat på hans konto i Unibank, han hævede derefter beløbet og betalte V.1 samtidig med at tiltalte beholdt den del, der udgjorde hans provision. V.1 henvendte sig mindst en gang om ugen på virksomheden for at afregne. Der kunne være tale om flere afregninger samtidigt. Det kunne ske, at V.1 kom for at afregne før, tiltalte havde fået pengene fra aftageren. Provisionen er bogført på forskellige måder i virksomhedens regnskab herunder som salg i butikken. Provisionen blev herefter slået ind på kassen eller lagt sammen med kassebeholdningen og sat i banken. Han kan ikke nærmere angive, hvad der var den sædvanlig fremgangsmåde ved bogføring af provisionen. Han kan heller ikke nærmere sætte tal på hvor stor en del af provisionen, der er blevet bogført over butikkens omsætning. En del af provisionen for 1998 er bogført således, at det ser ud som om, beløbet er et mellemværende mellem tiltalte og hans far. V.1 har forestået formidling af langt den største del af de "grå fisk". Han har ikke haft anden samhandel med Fjordfisk end de "grå fisk".

Kasserapporten blev udfærdiget af ham eller af en ansat fra bogføringskontoret. Han vil anslå, at virksomheden havde langt over 1000 posteringer på kasserapporten hvert år. Når bilagene var ført i kasserapporten, blev de indsat i en mappe i nummerorden. Han kan ikke nærmere udtale sig om, hvorfor bilagene 865, 1111, 1153, 9, 15, 94, 109, 109, 192, 257 og 304 ikke findes i bilagsmappen. Afregningerne angår køb af "grå fisk" hovedsageligt hos fiskekuttere og i et enkelt tilfælde hos Havets Samlecentral. Når han har anført fiskekutternes navne og numre betydet det, at han i disse tilfælde har købt af og afregnet til fiskekutterne. Han har også i enkelte andre tilfælde købt hos fiskekuttere, men i så fald er der også bilag på købet. For at sløre forholdet overfor fiskerikontrollen kan bilagene muligvis have været placeret i en mappe for sig selv. De beløb, der er brugt til betaling af fakturaerne er trukket på virksomhedens kassekredit, hvorpå der måtte trækkes indtil 125.000 kr. Banken havde dog accepteret betydelige overtræk. Beløbene blev overført til hans konto i Unibank. Fiskerne ville af hensyn til fiskerikontrollens kontrol helst have betalt fiskene med kontante penge. N.N.-bank ville på grund af overtrækket ikke acceptere kontante hævninger, men nok, at han trak checks på beløbene. Han hævede derefter de kontante beløb til fiskerne på sin konto i Unibank. Han hævede som regel runde beløb. Han husker ikke, hvad bilag 851 angår. V.4 er en fisker fra Søby. Den fisk, som afregning 10272 angår, er fanget udenom kvoten, og fisken er købt af Fjordby Fisk. Han har ofte købt fisk af V.4. Afregningen for fiskene er i disse tilfælde sket på hans kontor. I et enkelt tilfælde er afregningen dog sket til V.4's revisor, ellers fik V.4 pengene kontant.

Momsrapporten udarbejdes i virksomheden hvert kvartal, dette sker pr. automatik over EDB-anlægget. Han vil ikke afvise, at han har rettet i momsangivelsen, dette kan skyldes, at der er sket en manuel efterkontrol, og at der eventuelt har været en ændring i købsmomsen, men han husker ikke de konkrete omstændigheder. Revisoren har ikke noget med den løbende udfærdigelse af momsregnskabet at gøre. I forbindelse med årsopgørelsen foretager revisoren afstemning af moms og afgifter.

T.2 har forklaret, at han er indehaver af Fjordfisk. Virksomheden opkøber og sælger fisk. Opkøbene foregår for det meste på auktion. Han kender T.1, som en han hilser på. Han kender også V.1 til hvis fiskeforretning han ofte har indkøbt fisk. Han har købt de fisk, der er anført i fakturaen i bilagsmappe 2. V.1 rettede henvendelse til ham og spurgte om han ville købe nogle fisk. Han sagde samtidig, at regningen ville blive fremsendt fra Fjordby Fisk. Fakturaerne blev betalt gennem hans revisor. På et tidspunkt sagde V.1, at han ville have betalingen noget hurtigere. Han betalte derefter direkte til V.1 med check. V.1 sagde ikke hvorfra fiskene kom. Han solgte fiskene videre og opnåede herved en fortjeneste. Han ved ikke hvorfor han fik regningen fra Fjordby Fisk. Pris og kvantum blev aftalt med V.1. Fisken var som regel henstillet i auktionshallen.

Det er rigtig, at han har købt de rejer, laks, sild m.v., som er anført på den foreliggende liste. 8-10 fiskere og en hollænder har aftaget disse fisk. Han har som betaling modtaget andre fisk i bytte. Der er ikke i hans regnskab købsbilag for de fisk, som han har byttet sig til hos hollænderen. De fleste af de omhandlede fisk er solgt til hollænderen. For så vidt angår fiskerne er mellemværende udlignet på den måde, at han har meddelt samlecentralen, hvilke tilgodehavende han havde hos de pågældende fiskere. Samlecentralen har derefter sørget for, at der af fiskernes fangst blev sat et passende parti fisk til salg på auktion, og han har fået afregningen for disse fisk. Han har ikke solgt andet fisk på auktion end disse fisk. Han har oplyst til ToldSkat, hvilke fiskekuttere han har byttet med. Fra hollænderen modtog han multe, stenbider og kulso. Også disse fisk har han via samlecentralen solgt på auktion.

V.2 har forklaret, at han er ansat som leder på A-Fisk i Havby. A-Fisk har gennem mange år købt fisk hos Fjordby Fisk. Fisken blev som regel betalt ved bankoverførsler, men der er også sket betaling med checks. Det var sædvanligvis T.1, som virksomheden havde kontakten til. Fisken blev enten leveret med lastbil eller afhentet i auktionshallen i Havby, hvor den var sat til side. Han har ikke kendskab til hvilke kuttere, der har fanget fisken. Virksomheden opkøber mange fisk, også udenom auktionen. A-Fisk i Havby har aldrig handlet med V.1. Han går ud fra, at det var T.1, der havde opkøbt fiskene hos kutterne. Han har ikke mulighed for, at afgøre om fisken kan være købt af V.1.

V.3 har forklaret, at hun var freelance bogfører hos Fjordby Fisk. Hun deltog således i perioden fra 1996 i bogføring af virksomhedens indbetalinger og udbetalinger samt afstemninger af kassekredit og kreditorer. T.1 udskrev selv fakturaer. Fjordby Fisk købte ind på forskellige fiskeauktioner. Der blev også i mindre omfang købt direkte fra fiskefartøjer. Hun har hørt navnet V.1. Hun mener også at have set bilag, der vedrører ham, men husker ikke nærmere herom, og hun kan ikke " sætte ansigt" på V.1. Hun var på kontoret hos Fjordby Fisk ca. 4 timer en dag om ugen. Fjordby Fisk havde N.N.-bank som pengeinstitut. T.1 havde vist nok privatkonto i Unibank. Hun udfyldte momsangivelserne og lagde dem til T.1 til underskrift. Der blev vist nok på et tidspunkt rettet i en af angivelserne. Hun var ikke tilfreds med rettelsen, hvilket hun tilkendegav overfor T.1. Hun husker dog ikke, de nærmere omstændigheder i forbindelse med rettelsen. Momsangivelsen pr. 31. marts 1997 er udfyldt af hende. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt hun har foretaget rettelsen. Sædvanligvis trak hun en balance ud af EDB-systemet. Det kan ikke udelukkes, at der i sidste øjeblik kunne komme et bilag, som kunne medføre en ændring af balancen. Sædvanligvis, blev balancen trukket efter periodens udløb, og ganske kort inden indsendelsesfristen. Revisoren afstemte momsen i forbindelse med årsopgørelsen. Der var et problem med afstemningen af debitor- og kreditorlisten i et af årene, hun husker ikke hvilket.

Forevist momsrapporten for perioden 1. januar 1997 - 31. marts 1997 har hun forklaret, at det efter de foreliggende oplysninger ikke kan være hende, der havde foretaget rettelserne i momsangivelsen, dog er hun usikker på, om hun har set momsrapporten. Hun mener, at hun lavede opgørelsen på grundlag af en balance. Hvis der efter, at hun havde udfyldt angivelsen, havde været ændringer til denne, ville det have fremgået af momsrapporten.

V.5 har forklaret, at hun i perioden fra sommeren 1995 til 1996 var deltidsansat og i et år derefter fuldtidsansat hos Fjordby Fisk. Hun ekspederede de kunder, der kom i butikken, og arbejdede i produktionen. Hun ved, hvem V.1 er. Han kom mindst en gang om ugen og oftest flere gange om ugen i virksomheden. Hun ved ikke, hvad hans ærinder var, men han talte med T.1. Det er hendes opfattelse, at de handlede fisk. Hun har set, at T.1 gav V.1 konvolutter, og hun har også engang imellem selv skullet overdrage en konvolut til V.1. T.1 har på et tidspunkt fortalt hende, at der var penge i konvolutterne. Hun har engang imellem været i banken for T.1. Hun husker dog ikke, i hvilken forbindelse. Hun ved ikke, hvem V.4 eller V.10 er. Det var forskelligt, hvor mange de var om at passe butikken, og det var også forskelligt, hvor mange kunder der var i butikken. Hun har ikke lagt mærke til, om der var flere eller færre kunder i den første del af hendes ansættelsperiode end i den sidste del. T.1 ekspederede også engang imellem. Hun ved ikke, om han har slået noget ind på kassen, der ikke vedrører salg i butikken.

V.6 har forklaret, at hun er fuldmægtig i Unibank. T.1 var kunde i banken. I foråret/sommeren 1999 forestod hun behandlingen af hans arrangement. Hun husker, at der blev trukket nogle checks i den periode. På et tidspunkt, rettede politiet henvendelse, og fik på grundlag af en dommerkendelse udleveret kontoudskrifter. Foreholdt sin forklaring til politirapporten, har hun forklaret, at hun til politiet har forklaret, som det fremgår af rapporten. Forklaringen til rapporten blev afgivet ud fra de kontoudskrifter, hun havde tilstede under afhøringen.

V.7 har forklaret, at han var revisor for S.H's virksomhed, Blanke Hans ApS fra 1989 frem til sommeren 2000, hvor S,H. døde. Der var handel mellem S.H.'s og T.1's selskaber, og der var løbende et mellemværende mellem de 2 virksomheder på op til måske et par hundredetusinde kroner. T.1 var eneste leverandør til S.H.'s virksomhed, der havde en omsætning på 2,5-3 mil. kr. årligt. Den 4. og 7. august 1997 blev der afholdt møder, hvori T.1 og hans revisor, S.H.og afhørte deltog. En overdragelse af S.H.'s virksomhed til T.1 blev drøftet. Flere forskellige modeller blev undersøgt, men overdragelsen blev ikke til noget. Den 22. oktober 1997 trådte S.H.'s virksomhed i solvent likvidation. Han erindrer ikke, at T.1's tilgodehavende hos S.H. over forløbet blev nedskrevet.

V.8 har forklaret at han var revisor for Fjordby Fisk ApS fra selskabet startede i 1995. Fjordby Fisk ApS handlede med S.H.'s virksomhed. S.H. var altid lidt bagefter med betaling, men pengene kom altid. Der var flere møder mellem S.H., T.1 og deres revisorer. På møderne blev en overdragelse af S.H.'s virksomhed til T.1 drøftet. Han erindre ikke, om en nedskrivning af T.1's tilgodehavende har været på tale. Hans opgaver som revisor for Fjordby Fisk ApS bestod hovedsageligt i udarbejdelse af årsregnskaber. Den kontakt han havde med virksomheden, havde han gennem T.1 eller V.3. Han foretog afstemning af momsen i forhold til det samlede momsregnskab. Han kunne her igennem sikre sig, at momsen var beregnet korrekt. I regnskabet 1997/1998 gjorde han en bemærkning om betalingen af moms og A-skat. Han havde ikke tidligere haft anledning til bemærkninger.

V.9 har forklaret, at han indtil februar 1998 var ansat i 1½ år i Fjordby Fisk ApS. Han skar fisk og stod i butikken. Han så V.1 mindst en gang om ugen i virksomheden. Han har ikke direkte set, at V.1 fik penge, men han har set, at der blev overrakt ham konvolutter. Han har også selv givet V.1 konvolutter, som han vidste, hvor var anbragt. Når det var rudekuverter, kunne han se, at der var penge i. Han har fra havnen hørt om "grå fisk" og har sammenkoblet disse med V.1 og konvolutterne. Han kan ikke huske, om han har hentet penge i banken. Han synes, at kunne huske kutternavnet "NEMO-N" nævnt i virksomheden, men han har ikke nærmere kendskab til, om T.1 købte direkte hos kutterne. Han kan huske, en "broget flok" der også kom i virksomheden. De pågældende kom altid af bagvejen og spurgte efter T.1. Navnet V.4 erindrer han svagt, og hvis han så pågældende, ville han sikkert kunne genkende personen. Navnet V.10 siger ham ikke noget.

V.10 har forklaret, at han kender Fjordby Fisk ApS fra havnen. Han fiskede tidligere sammen med V.4, som han havde båd sammen med indtil ca. 1996/1997. Han erindrer ikke, at han sammen med V.4 har været hos Fjordby Fisk ApS og han kan ikke mindes, at de har landet fisk til Fjordby Fisk ApS. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt V.4 har været der. De havde 2 både sammen og var ikke altid samme sted.

V.11 har forklaret, at han indehaver af V.11 Revision. Han har været revisor for Fjordfisk gennem 20 år. Virksomheden har gennem årene haft en rimelig indtjening. Der har jævnligt været likviditetsproblemer, idet T.2's privatforbrug har været for stort til indtjeningen. T.2 har efter husstandens størrelse haft et stort forbrug. N.N.-bank har syntes, at kreditterne på hans arrangement har været for store i forhold til sikkerheden, hvilket der jævnligt har været forhandlinger med banken om. Under hensyn til forbrugets størrelse, er der efter hans opfattelse ikke noget der tyder på "sorte" penge i T.2's indtægt.

V.12 forklaret, at han er filialdirektør i N.N.-banks Havbo afdeling, der er bankforbindelse for Fjordfisk. Banken har løbende fået regnskaber for virksomhedens driftsresultater, som har været nogenlunde fornuftige. Virksomheden har haft svært ved, at holde sig inden for de krediter der var stillet til rådighed. Likviditeten har således været stram. Efter bankens målestok har de private udtræk været store. Han vil betegne forbruget som meget stort. For banken har der ikke været noget, der tyder på "sorte" penge.

V.13 har forklaret, at hun er medindehaver af Fiskernes Samlecentral. Nogle fiskere anmodede samlecentralen om, at afregne en del af fangsten til Fjordfisk. Det blev oplyst, at fiskerne havde købt anden fisk hos Fjordfisk. Samlecentralen fik oplyst, hvilke beløb der var købt for. Samlecentralen udtog herefter en passende portion af fangsten, som blev sat på auktion og afregnet til Fjordfisk. Samlecentralen valgte ikke bestemte arter ud. Hun kan ikke udtale sig om, hvor mange fiskere det drejer sig om, og heller ikke om mængden af fisk, som er afregnet på denne måde. Hun mener ikke, at samlecentralen har indgået tilsvarende ordninger med andre opkøbere end Fjordfisk. Hun opfatter ordningen som en del af den service, virksomheden i det daglige udfører i forbindelse med formidlingen af fisk. Samlecentralen har også sat multe på auktion for fjordfisk. Den fisk samlecentralen modtager bliver altid solgt på auktion. Det sker ikke, at der bliver hensat fisk på samlecentralen, som ikke bliver solgt på auktionen.

V.4 har forklaret, at han kender T.1. Han havde tidligere talt med T.1, men han kan ikke i dag huske om dette var før eller efter, at han blev afhørt af politiet. Han kan ikke huske, at han har været T.1's virksomhed. Han er fisker. Han har ikke solgt fisk direkte til Fjordby Fisk ApS, men virksomheden har muligvis købt hans fangst på auktion. Han har ikke solgt de fisk, der er anført i fakturanr. 214 til Fjordby Fisk ApS. I perioden omkring fakturaens dato mener han at kunne huske, at han havde sin båd på land. Det er også muligt, at båden var rigget om til havtaskefiskeri.

V.1 har forklaret, at han har afgivet forklaring i grundlovsforhøret og flere gange til politiet. Efter den seneste forklaring i politirapporten er han ikke blevet kontaktet af politiet eller anklagemyndigheden. Han driver en engros og detailforretning på Havnen i Fjordby. Han køber fisk op på auktioner. Han har solgt røgvarer med videre til T.1. Varene er leveret til T.1's forretning og betalt med check. Han har kendt T.2 gennem mange år. T.2 opsøgte ham på et tidspunkt og spurgte ham, om han ville være behjælpelig med "noget fisk". T.2 ville gerne have fremskaffet en faktura. Han forestillede sig, at den fisk det drejede sig om, var fanget udenom kvoterne. T.2 bad ham om at kontakte T.1 og få T.1 til at lave faktura. Han fik oplyst en nærmere angivet mængde fisk og prisen på denne. T.2 ville ikke selv kontakte T.1. Han kontaktede T.1, der sendte en faktura til T.2. T.2's revisor sendte en check til Fjordby Fisk. 4 til 5 dage efter blev han ringet op af T.2, der spurgte, om der var penge til ham. Han kontaktede derfor igen T.1 og fik en kuvert med kontante penge udleveret. Han afleverede kuverten til T.2. Denne formidling har han medvirket til over en periode på måske 1½ til 2 år fra 1996 til slutningen af 1998. Han har måske hentet penge hos T.1 60 til 70 gange, men nogle gange har han også været hos T.1 for at oplyse om mængder og priser til fakturaer. Der kunne gå uger imellem, at han var i T.1's virksomhed. Han har ikke haft noget med T.1's øvrige kunder at gøre. For sin ulejlighed har han af T.2 fået ialt ca. 60 til 70.000 kr. Han ved ikke, hvad T.1 har fået for sin medvirken. De penge han blev fundet i besiddelse af ved politiet ransagning, havde han sparet op, og havde ikke noget med formidlingen mellem T.2 og T.1 at gøre. Når han den første dag overfor politiet nægtede sig skyldig, skyldes dette, at han havde lovet T.2 ikke at udtale sig om forholdet, og han forsøgte vel også at dække over sin egen medvirken. Foreholdt sine forklaringer dels i grundlovsforhøret og til politiet, vil han fastholde, at hans fortjeneste ved formidlingen på 60. til 70.000 kr. lyder meget fornuftigt. Det samme gælder antallet af de gange, han har medvirket. Dette slutter han ud fra det antal fakturaer, som han er bekendt med forligger. Han mener, at han har læst om antallet af fakturaer i politirapporten. Han kender ikke størrelsen af T.1's fortjeneste. Han ved heller ikke, hvor mange penge der var i de kuverter, han fik af T.1. Under et møde mellem ToldSkat, politiet, ham selv og hans advokat accepterede han, at hans skattepligtige indkomst blev forhøjet med 50.000 kr. Det blev ikke i den forbindelse nævnt, at han senere måtte forvente at skulle afgive vidneforklaring. Han har ikke fået bøde for sin medvirken.

Rettens bemærkninger

De indsigelser, som de tiltalte har rejst mod anklageskrifternes udformning, har særlig været rettet mod momslovsovertrædelserne.

Der er rejst tiltale mod begge de tiltalte for "med forsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige momsangivelser". Anklageskrifterne indeholder således en tilstrækkelig tydelig angivelse af gerningsindholdet i momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Det er ikke af afgørende betydning i sagen mod T.1 at det ikke i anklageskriftet er anført, at momsunddragelserne angår virksomheden Fjordby Fisk Aps. De tiltaler, der er rejst, opfylder således betingelserne i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 3, jf. § 926. De tiltaltes påstand om frifindelse af denne grund kan derfor ikke tages til følge.

De fakturaer, som anklagemyndigheden påberåber sig angår "grå fisk", hvorved forstås fisk, der er fanget uden om kvoterne. Disse fisk kunne ikke indberettes til fiskerikontrollen og kunne således heller ikke på sædvanlig måde indgå i aftagernes regnskaber. Det må antages, at det primære formål med udstedelse af fakturaerne har været at få disse "grå fisk" med i den almindelige omsætning af fisk. De eventuelle skatte- og momsunddragelser, der er omfattet af tiltalen i denne sag, må antages at være en følge af, at det primære formål er realiseret.

Anklagemyndigheden har erkendt, at efterforskningen til dels er foretaget af ToldSkat. V.1 har været sigtet under sagen, men sigtelserne mod ham er frafaldet, selv om han efter begge de tiltaltes forklaringer kan have medvirket til flere af de forhold, der er rejst tiltale for. Der må under disse omstændigheder stilles særlig strenge krav ved vurderingen af V.1's vidneforklaring.

T.1 har erkendt, at han i virksomheden Fjordby Fisk Aps har solgt "grå fisk" til A-Fisk, B-Fisk, C-Fisk, D-Fisk og E-Fisk for i alt 7.113.229 kr. Hverken køb eller salg er bogført og indgår således ikke i moms- eller skatteregnskabet for Fjordby Fisk Aps.

V.1 har benægtet, at han har deltaget i omsætningen af disse fisk. T.1 har ikke kunnet dokumentere, at den betalling på 50 øre pr. kg fisk som han hævder, at han har modtaget fra V.1, er indgået i virksomhedens omsætning. Hans forklaring om denne betaling må derfor forkastes. Da T.1 endvidere ikke har godtgjort, at momsbeløbene i henhold til de udstedte fakturaer for de "grå fisk" er afregnet til V.1 eller til de fiskefartøjer, der har fanget fiskene, kan det herefter lægges til grund, at momsen i henhold til disse fakturaer er unddraget statskassen. Da fakturaerne er udstedt af Fjordby Fisk Aps og momsen ikke er afregnet, er det således bevist, at T.1 forsætlig har unddraget moms med beløbet 1.968.160 kr. T.1 er derfor for så vidt angår dette beløb skyldig i tiltalen i anklageskriftets forhold 1.

Det fremgår af den momsangivelse som T.1 indgav for perioden 1. januar 1997 til 31. marts 1997 at købsmomsen er angivet med 100.000 kr. mindre end den købsmoms, der fremgår af virksomhedens momsrapport for samme periode. Det fremgår af revisors forklaring, at han ikke har haft anledning til bemærkninger i forbindelse med, at han har afstemt momsen i forhold til det samlede momsregnskab. Det er herefter ikke alene på grundlag af den fremlagte momsrapport bevist, at tiltalte har unddraget moms med 100.000 kr. T.1 frifindes derfor for denne del af tiltalen i anklageskriftets forhold 1.

I perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 1998 mangler der i 12 tilfælde bilag for bogført varekøb. I flere af disse tilfælde er sælgerne anført i virksomhedens kasserapport. Disse sælgere er ikke afhørt i retten. Der er herefter ikke grundlag for at forkaste tiltaltes forklaring om, at disse bogførte varekøb dækker over reelle opkøb af "grå fisk". Tiltalte frifindes derfor for den del af tiltalen i forhold 1, som angår disse varekøb.

I et tilfælde er der udstedt faktura til V.4. V.4 har forklaret, at han ikke har solgt de fisk, der er anført i fakturaen, til Fjordby Fisk Aps. Det er derfor i dette tilfælde bevist, at fakturaen ikke dækker over et reelt køb, og at T.1 er skyldig i forsætlig momsunddragelse af 3.621,75 kr. T.1 er derfor yderligere skyldig i forhold 1 med dette beløb.

Der er under sagen intet oplyst, om hvilken avance Fjordby Fisk Aps havde ved salg af fisk. Det er derfor allerede af den grund ikke bevist, at virksomheden havde en avance på 5% af det foran anførte salg til A-Fisk, B-Fisk, C-Fisk, D-Fisk og E-Fisk. T.1 frifindes derfor for den del af skatteunddragelsen i anklageskriftets forhold 2, der angår den beregnede avance.

T.1's forklaring om en provision på 50 øre pr. kg. fisk er som foran anført forkastet for så vidt angår de fisk, der er solgt til A-Fisk og B-Fisk, C-Fisk, D-Fisk og E-Fisk. Det er heller ikke godtgjort, at T.1 ved salg af fisk til Fjordfisk har haft en provisionsindtægt, som anført af anklagemyndigheden. Tiltalte frifindes derfor i det hele for den tiltale, der er rejst i anklageskriftets forhold 2.

T.1's forsætlige undladelse af at bogføre salgsfakturaer på i alt 7.872.635 kr. kan henføres under straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2. Han er derfor også skyldig i den tiltale, der er rejst i anklageskriftets forhold 3.

Ligeledes kan bogføringen af et fiktivt bilag på 18.108,75 kr. henføres under samme bestemmelse. T.1 er derfor i dette omfang skyldig i tiltalen i anklageskriftets forhold 4.

T.2 har forklaret, at han har byttet rejer, laks, sild m.v. med anden fisk. 8 -10 fiskere og en hollænder har været involveret. Byttehandlerne er sket gennem samlecentralen. Medindehaveren af samlecentralen har bekræftet, at samlecentralen har medvirket ved sådanne byttehandler. Byttefiskene er solgt på auktion, og Fjordfisk har fået afregningen. Efter det, der således er oplyst, er det ikke bevist, at der er unddraget moms eller skat med hensyn til de omhandlede rejer, laks, sild, m.v. T.2 frifindes derfor for momsunddragelse med hensyn til 86.589 kr. i anklageskriftets forhold 1 og for den tiltale, der er rejst i forhold 2.

T.2 har forklaret, at han gennem V.1 har købt de fisk, der er anført i fakturaerne fra Fjordby Fisk ApS. Han har solgt fiskene videre med en fortjeneste. Efter T.1's forklaring, adskiller den anvendte fremgangsmåde ved salget til Fjordfisk sig ikke fra salget til A-Fisk, B-Fisk, C-Fisk, D-Fisk og E-Fisk.

V.1 har forklaret, at han efter T.2's anmodning fremskaffede fakturaer fra Fjordby Fisk ApS til Fjordfisk. Fakturaen blev betalt med check fra V.1. Han hentede derefter en kuvert med kontante penge hos T.1, som han derefter afleverede til T.2.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger må det anses for betænkeligt alene på grundlag af V.1's forklaring at forkaste de tiltaltes samstemmende forklaringer. Det er således ikke bevist, at de fakturaer fra Fjordby Fisk Aps til Fjordfisk ikke dækker over reelle køb af fisk. T.2 frifindes derfor i det hele for tiltalen i anklageskriftets forhold 1.

Straffen for T.1's vedkommende fastsættes under hensyn til momsunddragelsernes omfang og systematiske karakter til fængsel i 1 år, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2.

Tiltalte skal endvidere i medfør af straffelovens § 58, stk. 2, betale en tillægsbøde på 1.900.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal endvidere betale det unddragne momsbeløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T.1 skal straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte T.1 skal endvidere betale en tillægsbøde på 1.900.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T.1 skal betale de sagsomkostninger, der vedrører sagen mod ham.

Tiltalte T.2 frifindes.

Det offentlige skal betale de sagsomkostninger, der vedrører sagen mod tiltalte T.2.

Tiltalte T.1 skal til ToldSkat betale 1.971.781.75 kr.

----------

Vestre Landsrets dom af 6. august 2002, 7. afdeling, S-0407-02

Retten i Lemvig har den 6. november 2001 afsagt dom i 1. instans (S.S. 22/2001) .

Tiltalte, T.1, har påstået afvisning, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at det unddragne momsbeløb på 1.971.781,75 kr. angives at vedrøre en for lavt angivet salgsmoms på 1.968.160 kr. og en for høj angivet købsmoms på 3.621,75 kr.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.4 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. For landsretten er der endvidere afgivet vidneforklaring af V.15, der afgav forklaring som med tiltalt i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ved, hvad de enkelte fiskere har skrevet i fangstjournalerne. Han havde ingen formodning om, hvorvidt de fisk, som han fakturerede, var opgivet til fiskerikontrollen. De firmaer, der skulle modtage fiskene, ville ikke modtage fiskene uden fakturaerne, som han regnede med, at de skulle bruge i deres regnskaber, herunder også momsregnskaber. Han ved ikke eksakt, hvorfor de enkelte fiskere ikke kunne lave fakturaerne, men han formoder, at det er fordi, fiskene er fanget uden for kvoterne. Han fik i alle tilfælde hele fakturabeløbet inklusive moms fra aftagerne og videreafregnede hele beløbet med fradrag af hans provision til V.1, som fik pengene i en kuvert. Han fik ingen dokumentation for betalingen til V.1 Han anså sin rolle som formidler, og ved ikke, om V.1 har afregnet momsløbet. Han ved ikke, om priserne for de pågældende fisk var specielt lave. Han kan kun vurdere prisen på fisk, hvis han ser de pågældende fisk. Han har selv solgt fisk til de samme firmaer. Han har ikke haft kontakt med V.15 i forbindelse med formidlingen. Han har kendt V.4 fra omkring 1990 og har handlet med ham fra omkring midt i 90'erne. Afregningsbilag nummer 10272, dateret 23. november 1998, ekstrakten, side 41, er udtryk for en reel afregning. Når han ser på mængderne, kan han se, at det må være nogle, som V.4 har haft for meget uden om kvoterne. Han har afregnet totalbeløbet, 18.108,75 kr., til V.4 Leverancen blev eksporteret. Fjordby Fisk ApS har haft en eksportvirksomhed og en detail forretning. Eksportvirksomheden var den primære. Begge Fjordby Fisk ApS's virksomheder har været registreret under et momsnummer, og tiltalte har ikke været momsregistreret personligt.

V.1 har supplerende forklaret, at han ikke har solgt fisk til A-Fisk, og han har ikke formidlet kontakt til A-Fisk for tiltalte. Han sælger i sin engrosvirksomhed til danske fiskehandlere. V.15 har været og er stadig hans opkøber på auktionen i Havby. Da han på foranledning af V.15 henvendte sig til tiltalte skete det, fordi V.15 ikke selv ville henvende sig. Tiltalte spurgte om fakturaerne skulle udstedes til vidnet. Vidnet afviste dette, og han sagde, at han kunne skrive Fjordfisk. Det var V.15, der bestemte, hvilke beløb vidnet skulle have for sin ulejlighed. Der var ingen faste kriterier for fastsættelsen af disse beløb. Der var god omsætning i vidnets detailvirksomhed. Afregningen i denne forretning foregik normalt kontant, og de 25.000 kr., som han havde i sin bil, da han blev anholdt i august 1999, hidrørte fra denne omsætning.

V.4 har supplerende forklaret, at han ikke, så vidt han kan huske, har solgt fisk til tiltalte, som det fremgår af afregningsbilag nr. 10272. Han har ikke fået dette afregningsbilag af tiltalte.

V.2 har supplerende forklaret, at han samme med en kollega, der nu er død, forestod opkøb af fisk for A-Fisk i den i tiltalen nævnte periode. Han har i de seneste 10 år overhovedet ikke købt fisk af V.1 i forbindelse med sit arbejde. Han synes ikke, at de fisk, som A-Fisk købte af tiltalte, var specielt billige. De fakturaer, som A-Fisk fik fra tiltalte, indgik i virksomhedens bogholderi.

V.15 har supplerende forklaret, at det godt kan passe, at han har fået fakturaer for fisk, som han købte af V.1, fra tiltalte siden 1996. Han ved ikke hvem, der havde landet de fisk, som han fik leveret. Han overvejede ikke, om fiskene var grå. Det mente han ikke var relevant, når han fik fakturaer. V.1 kontaktede ham telefonisk i forbindelse med hver handel. De afregninger, som han foretog direkte til V.1, skete i V.1's fiskeforretning, der ligger ca. 300 meter fra tiltaltes virksomhed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalen i forhold 1 vedrører Fjordby Fisk ApS. Tiltalte har ikke været momsregistreret personligt, og han har været daglig leder og eneanpartshaver i Fjordby Fisk ApS. Under disse omstændigheder opfylder anklageskriftet betingelserne i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 3, selv om det ikke af anklageskriftet fremgår, at tiltalte i dette forhold er tiltalt som eneanpartshaver og daglig leder af Fjordby Fisk ApS. Herefter, og da der ikke er grundlag for at tage afvisningspåstanden til følge på andet grundlag, tages denne påstand ikke til følge.

Efter tiltaltes forklaring kan det lægges til grund, at tiltalte igennem virksomheden Fjordby Fisk ApS, hvor tiltalte var eneanpartshaver og daglig leder, har udstedt salgsfakturaer vedrørende salg af fisk med en samlet momsangivelse på 1.968.160 kr., samt at disse fakturaer ikke er indgået i virksomhedens regnskaber, herunder momsregnskabet. Det kan endvidere efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at hvis Fjordby Fisk ApS i forbindelse med, at der blev udstedt salgsfakturaer, har betalt beløb til andre, er der ikke udstedt bilag for disse betalinger, ligesom der ikke hos Fjordby Fisk ApS er modtaget bilag, der dokumenterer overdragelsen af fiskene til selskabet. Herved har tiltalte muliggjort, at aftagerne af fiskene kunne foretage fradrag for købsmoms i deres momsregnskaber, uden at dette beløb blev afregnet som salgsmoms.

Ved under disse omstændigheder der at have undladt at medtage salgsfakturaerne i Fjordby Fisk ApS' momsregnskab, har tiltalte afgivet urigtige angivelser af momstilsvaret.

Da Fjordby Fisk ApS ikke i forbindelse med udstedelsen af salgsfakturaerne har modtaget bilag om modtagelsen af fiskene lægges til grund, at tiltalte har været klar over, at der var tale om fisk, der ikke var afgiftsberigtigede forud for, at han udstedte salgsfakturaerne. Det er herefter bevist, at tiltalte i forbindelse med afgivelsen af de urigtige momsangivelser for Fjordby Fisk ApS har haft forsæt til afgiftsunddragelse vedrørende de momsbeløb, der var anført på de ikke bogførte fakturaer, i alt 1.971.781,75 kr. Det tiltrædes, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 i dette omfang.

Således som sagen er forelagt for landsretten, er det ikke alene ved vidnet V.4's forklaring bevist, at fakturaen fra Fjordby Fisk ApS til V.4, der er dateret for mere end 3½ år siden, var fiktiv. Tiltalte frifindes derfor for den del af forhold 1, der vedrører dette bilag, svarende til et momsbeløb på 3.621,75 kr. Tiltalte frifindes endvidere for forhold 4, der vedrører samme faktura.

Efter det der er anført under forhold 1 tiltrædes det, at det kan lægges til grund, at tiltalte ikke har bogført salgsfakturaer på i alt 7.872.635 kr. Herved har han overtrådt bogføringslovgivningen. Det tiltrædes efter omfanget af denne overtrædelse, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3 som sket.

Efter en samlet vurdering fastsættes straffen til fængsel i 10 måneder:

Da tillægsbøden er passende udmålt, stadfæster landsretten byrettens bestemmelse herom.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom ændres, således at frihedsstraffen nedsættes til fængsel i 10 måneder.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.