Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-09-2002
Offentliggjort:11-10-2002
SKM-nr:SKM2002.512.LSR
Journalnr.:2-6-1635-0020
Referencer.:Emballageafgiftsloven
Dokumenttype:Kendelse


Emballageafgift - plastposer til affald - snørelukning

En affaldspose med en snørelukkeordning kunne ikke anses emballageafgiftspligtig.


Klagen skyldes, at told- og skatteregionen med virkning fra den 1. juli 2002 har anset nogle af virksomheden fremstillede poser – af mærket … Affaldsposer – for afgiftspligtige i medfør af emballageafgiftslovens § 2a.

Sagens oplysninger:

Den klagende virksomhed har gennem en årrække solgt skraldeposer af mærket …. Affaldsposer. Affaldsposen måler 45 x 48 cm og har et rumindhold på mere end 5 l. Posen er foroven forsynet med to plastsnore, der er svejset til bagstykket i posen. De to snore er samlet med et brudstykke/sammenlukning, der stort set ingen bæreevne har (en brudstyrke på max. 1 kg.). Posen er brugsmodelregistreret. Over for Landsskatteretten er fremlagt kopi af tegninger til brug for brugsmodellen samt et eksemplar af den pågældende pose. Virksomheden har oplyst, at posen blev forsynet med et brudstykke/sammensvejsning af snørelukningen for nemheds skyld, idet brudstykket bevirker, at snøren holdes sammen mens posen lukkes.

En tidligere af virksomheden solgt affaldspose – af formatet 37 x 50 cm med et rumindhold på 15 l og forsynet med en 2 cm bred plastsnøre – blev af Told- og Skattestyrelsen ved afgørelse af 15. april 1996 anset for afgiftspligtig i medfør af dagældende emballageafgiftslov.

Dette afstedkom, at virksomheden ændrede posens størrelse og koncept således, at plastsnøren (med sidetræk) blev forsynet med en perforering/et brudstykke. Den 3. oktober 1996 meddelte told- og skatteregionen, at denne pose ikke var omfattet af afgiftspligten, idet posen ikke var egnet som bærepose, da hanken var perforeret.

I sommeren 2001 meddelte Told- og Skattestyrelsen regionen, at de omhandlede poser med brudstykke var omfattet af afgiftspligten i emballageafgiftsloven. Der blev herved henvist til Momsnævnets afgørelse refereret i TfS 1994.714, hvorved en affaldspose på 54 x 64 cm med snoretræk blev anset for afgiftspligtig. Endvidere er en konkurrent til den klagende virksomhed med virkning fra 1. januar 2002 blevet pålagt afgiftspligt for en tilsvarende pose.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse med virkning fra 1. juli 2002 pålagt virksomheden afgiftspligt i henhold til emballageafgiftslovens § 2 a af den i sagen omhandlede pose, idet denne er anset for egnet til bærepose, jf. TfS 1994.714. Det er således regionens opfattelse, at det forhold at snørelukket er forsynet med et brudstykke, ikke fritager posen fra afgiftspligten.

Virksomheden har efterfølgende påbegyndt produktion af en ny pose, der - bortset fra at snøren ikke er sammensvejset – er identisk med den i nærværende sag omhandlede. Told- og skatteregionen har ved afgørelse af 1. august 2002 anset denne pose for afgiftspligtig. Denne sag er tillige indbragt for Landsskatteretten.

Klagerens advokats påstand:

Den i sagen omhandlede pose ikke er omfattet af afgiftspligt i medfør af emballageafgiftslovens § 2 a.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at lukkeanordningen i pågældende pose ikke kan sidestilles med en hank eller lignende, jf. emballageafgiftslovens § 2 a hvorefter ”Der svares tillige afgift af poser fremstillet af papir eller plast mv. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l.”. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at formålet er at afgiftsbelægge de poser, der med rimelighed kan erstattes med stofposer, bærenet eller lignende, hvorfor affaldsposer som udgangspunkt ikke er omfattet af indgrebet. Når hankebegrebet anvendes for affaldsposer, er der således ikke noget belæg for en udvidende fortolkning – tværtimod. Samtidig fremhæves, at loven ikke tillægger lukkeanordninger nogen afgiftsmæssig virkning.

Det er videre anført, at der i afgørelsen TfS 1994.714 netop var tale om en ubrudt snor, som man kan bære affaldsposen i på samme måde, som man kan med en såkaldt ”mulepose”, der har indlagt en snor, som man kan trække i og derved sammensnøre muleposen, der så kan bæres i den strop, der herved fremkommer. Denne lukkeanordning er således egnet til at bære den pågældende pose i, altså en bærekonstruktion. Virksomhedens første pose havde netop en sådan bærekonstuktion. Lukkeanordningen i den senere - og af denne sag omhandlede - pose kan imidlertid ikke anvendes til at bære posen i, hvorfor den ikke er omfattet af § 2 a i emballageafgiftsloven. Det er endvidere fremhævet, at told- og skatteregionen ved den i 1996 trufne afgørelse om manglede emballageafgiftspligt var bekendt med den af Momsnævnet trufne afgørelse.

På side 7 i den af Told- og Skattestyrelsen udgivne vejledning om afgift af bæreposer og emballager fremgår, at afgiften omfatter poser med hank eller lignende, f.eks. stropper, og på side 43 kan man se afbilledet, hvad der er ment med en hank. Det er kendetegnende, at disse medier netop er egnet til at bære ved hjælp af. Rent sprogligt kan en hank betegnes som et aflangt håndtag, der er sat fast på noget i hver ende. Illustrationen i vejledningen er i overensstemmelse hermed. I lovens ordvalg ”med videre” kan der derfor højst ligge andre medier, der i sig selv er egnet til at bære i. Altså netop en strop, således som momsnævnsafgørelsen omtaler, og således som Told- og Skattestyrelsens vejledning omtaler. Den foreliggende snørelukkeordning er ikke en strop, da sammensvejsningen er af en sådan styrke, at der ikke kan bæres noget heri. Den svarer reelt til to snore, der er fastsvejset i posen, som man kan binde sammen og derved lukke. Der skal derfor foretages en yderst aktiv handling for at få de to snore til at udgøre et medie, posen kan bære i, nemlig en sammenbinding af snorene på en sådan måde, at de er egnet til at bære posen i. En aktiv handling med snoretrækket, som ikke er tilsigtet med snoretrækkets konstruktion. Afslutningsvis er det fremhævet, at man jo også med en almindelig affaldspose kan skabe et bæremedie, f.eks. ved at binde enderne sammen. Ingen vil vist anse, at denne mulighed udgør en hank.

En lukkeanordning, som anvendt i omhandlede pose, er ikke en bærekonstruktion og kan på ingen vis sprogligt sidestilles med ordvalget ”hank med videre”. Der er på ingen måde støtte i forarbejderne til at foretage en udvidende formålsfortolkning af dette hankebegreb, hvorfor posen ikke er omfattet af afgiftspligten.

Landsskatteretten skal udtale:

I henhold til emballageafgiftslovens § 2 a skal der svares afgift af poser fremstillet af papir eller plast mv. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 l.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 488 af 30. juni 1993. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 299) fremgår, at lovforslaget er et led i miljøindsatsen. Derudover fremgår følgende:

”Lovforslaget tager sigte på at afgiftspålægge de typer poser, der med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende.

For at afgrænse afgiftspligtige poser i forhold til f.eks. de traditionelle affaldsposer, fryseposer og de brune papirsposer foreslås det kun at afgiftsbelægge poser med hank (eller forberedt til hank) eller lignende.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes et mindstemål, således at små poser, der mere kan betragtes som emballage, ikke afgiftspålægges.

En pose, der opfylder disse kriterier er også afgiftspligtig, selv om den bruges som en almindelig emballage, pose og lign., f.eks. til frugt eller grønt hos detailhandleren. Derimod vil poser, der indeholder f.eks. mel, sukker, hunde- og kattemad, toiletpapir og køkkenruller, og som normalt er lukkede, ikke være omfattet af afgiftspligten, selv om de er forsynet med hank.”

Af Told- og Skattestyrelsens vejledning om afgift af bæreposer og emballager, E.29.98, side 7, fremgår følgende:

”Afgiften omfatter poser af papir eller plast mv. med hank e.l., f.eks. stropper, når posen

(…)

Der er ikke afgift på følgende poser

Det kan efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at den i sagen omhandlede pose er forsynet med en snørelukning, der består af to plastsnore, der er svejset til bagstykket i posen og samlet med et brudstykke/sammensvejsning med ringe bæreevne.

Retten finder, at det videre kan lægges til grund, at denne snørelukning hovedsageligt har til formål at fungere som lukning af posen. Det forhold, at snørelukningen tillige – eventuelt efter en sammenbinding – kan anvendes til at bære posen i, kan efter rettens opfattelse ikke medføre, at den i sagen omhandlede pose kan antages at få en funktion, således at den med rimelighed kan erstattes af stofposer mv. Henset til ordlyden af emballageafgiftslovens § 2 a samt forarbejderne hertil, finder Landsskatteretten, at den af virksomheden fremstillede pose ikke kan anses for omfattet af afgiftspligten. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.