Dokumentets metadata

Ejerlejlighed beboet af fraflyttet ægtefælle anset for have tjent til bolig for klageren

En ejerlejlighed, der i en periode var beboet af klagerens fraseparerede ægtefælle, ansås for at have tjent som bolig for klagerens husstand og kunne derfor sælges skattefrit.

Klagen skyldes, at klagerens ejerlejlighed ikke er anset for at have tjent til bolig for klageren eller klagerens husstand. Avancen ved salg af ejendommen er herefter ikke anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Klageren skyldes desuden, at klageren er beskattet af objektiv udlejningsværdi for ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har anset avance ved salg af ejendommen B 21, 4. tv i X med 160.000 kr. for skattepligtig.

Landsskatteretten anses avancen for skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Skatteankenævnet har beskattet klageren af objektiv udlejningsværdi med 13.070 kr.

Landsskatteretten nedsætter beskatningen til 0 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har erhvervet ejendommen B 21, 4. tv. i X med overtagelsesdato den 1. februar 1997. Købsprisen har udgjort 350.000 kr. Ejendommen er en ejerlejlighed med et areal på 48 m². Ejendommen har været udlejet fra overtagelsen og frem til 1. august 1998, hvor klagerens tidligere ægtefælle flyttede ind i ejendommen. Klagerens ægtefælle er fraflyttet lejligheden den 1. august 2000 og lejligheden sælges pr. 15. august 2000. Salgsprisen har udgjort 564.833 kr.

Klageren er ophørt med sambeskatning med den tidligere ægtefælle pr. 1. januar 1999, på grund af faktisk adskillelse. Klageren og hans ægtefælles er blevet skilt ved dom af den 27. juni 2000, i henhold til ægteskabslovens § 32, idet parterne ikke har levet sammen de forudgående to år på grund af uoverensstemmelser.

Skatteankenævnets afgørelse

Ejendomsavance

Skatteankenævnet har anset avance ved salg af ejendommen B 21, 4. tv. i X for skattepligtig. Ejendommen er ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, idet den ikke har tjent til bolig for klageren, men derimod klagerens ikke samlevende ægtefælle og ikke hjemmeboende søn.

Der foreligger ikke en bodeling mellem klageren og dennes ægtefælle, hvorfor klageren, som tinglyst ejer, er anset for at have adkomst til ejendommen. Klageren og hans ægtefælle har levet adskilt og er ikke anset for at have fælles husstand i skattemæssig henseende fra og med indkomståret 1999. Klagerens ægtefælle er således ikke anset for at være omfattet af klagerens husstand i den periode, hun har beboet lejligheden.

Der er ikke fremlagt en ejendomsavanceopgørelse eller dokumentation for den faktiske fortjeneste. Ankenævnet har derfor opgjort avancen skønsmæssig til 160.000 kr. ud fra de ejendomsoplysninger, der fremgår af ToldSkat elektroniske ejendomsvurdering og salgsdata (SVUR).

Der er desuden henvist til afgørelserne TfS2002.619VLD (SKM2002.344.VLR ), TfS2002.5LSR (SKM2001.584.LSR ) og LSRM1977.141.

Objektiv udlejningsværdi

Skatteankenævnet har beskattet klageren af objektiv udlejningsværdi med 13.070 kr.

Når klagerens tidligere og ikke sambeskattede ægtefælle får stillet klagerens lejlighed til rådighed er klageren skattepligtig af den objektive udlejningsværdi, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Det er lagt til grund, at klagerens tidligere ægtefælle har afholdt driftsudgifterne på ejendommen herunder også renter.

Den objektive udlejningsværdi er fastsat til 500 kr. pr. m² årligt, baseret på gennemsnitshuslejepriser for lejligheder i kvarteret. Ved skønnet er der taget højde for at lejligheden er på 48 m² og klagerens tidligere ægtefælle er fraflyttet adressen pr. 1. august 2000.

Klagerens påstand og argumenter

Ejendomsavance

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen godkendes som selvangivet, således at avance ved salg af ejendommen B 21, 4. tv. i X anses for skattefri.

Husstandsbegrebet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er ikke nærmere defineret i lovgivningen og bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at opstille et krav om, at ægtefæller skal være samboende. Tværtimod giver bestemmelsens formulering "... har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand..." kun mening, hvis husstanden også omfatter personer, der ikke er samboende.

Det er ubestridt, at klagerens ægtefælle har beboet den pågældende ejendom i klagerens ejertid. Da ægteskabet mellem klageren og hans ægtefælle bestod frem til skilsmissen i juni 2000 indgik de i samme husstand ind til dette tidspunkt.

Ejendommen B 21, 4. tv. i X har derfor tjent til bolig for ejerens husstand, og en avance ved salg af ejendommen er således skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Objektiv udlejningsværdi

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af objektiv lejeværdi med 13.070 kr.

Da klageren og hans tidligere ægtefælle indgik i samme husstand giver det ikke mening at beskatte klageren af objektiv lejeværdi, da dette er en del af den gensidige forsørgelsespligt, jf. retsvirkningslovens § 6, jf. § 2.

SKSTs indstilling

SKAT har indstillet, at ejendomsavancen godkendes som skattefri jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og at klageren ikke skal beskattes af objektiv udlejningsværdi ved ægtefællens anvendelse af hans lejlighed forud for skilsmissen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ejendomsavance

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

I perioden fra 1. august 1998 hvor ægtefællerne fysisk faktisk har ophævet samlivet og frem til 1. januar 1999, hvor de i skattemæssig henseende har ophævet samlivet, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4, anses de for at indgå i samme husstand rent skattemæssigt. Da klagerens tidligere hustru har beboet lejligheden i denne periode anses lejligheden for at have tjent til bolig for klagerens husstand og således omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Avancen ved salg af ejendommen B 21, 4. tv. i X er således skattefri.

Objektiv udlejningsværdi

Såfremt ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af denne til en slægtning eller en anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en lavere husleje end det lejedes værdi, beskattes ejeren af differencen op til udlejningsværdien, idet denne difference er en ikke fradragsberettiget gaveydelse til lejeren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 2. punktum. Ved skønnet af den objektive lejeværdi tages der udgangspunkt i den leje, der lovligt kan opkræves efter lejelovgivningens regler.

I henhold til retsvirkningslovens § 6, jf. § 2, har ægtefællerne også efter samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse gensidig forsørgelsespligt overfor hinanden. Denne forsørgelsespligt vedvarer frem til separation eller skilsmisse.

En fordeling af boligudgifterne, ved at klageren overlader benyttelsen af sin lejlighed til ægtefællen, må frem til skilsmissetidspunktet anses for omfattet af denne forsørgelsespligt og er således ikke skattepligtig.

Klageren skal herefter ikke beskattes af objektiv udlejningsværdi ved ægtefællens anvendelse af hans lejlighed forud for skilsmissen.