Dokumentets metadata

Maskeret udlodning

Sagsøgeren overdrog i december 1999 en ejendom til et selskab, hvori han var eneanpartshaver for kr. 1,7 mio. Umiddelbart herefter afholdt selskabet kr. 3,5 mio. til forbedring og vedligeholdelse af ejendommen. Sagsøgeren tilbagekøbte ejendommen i december 2000 for kr. 3 mio. svarende til handelsværdien. Landsretten tiltrådte, at differencen mellem købesummen (kr. 3 mio.) og selskabets kostpris for erhvervelsen og forbedringen af ejendommen (kr. 5,2 mio.) skulle anses som maskeret udlodning til sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 a.

Parter

Boet efter A v/ BA
(advokat Karin Larsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Lyngesen og Helle Hjelm Poulsen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt forskellen mellem kostprisen og købesummen for en ejendom, som A tilbagekøbte fra et selskab, hvori han var hovedanpartshaver, må anses for maskeret udlodning, som skal beskattes efter ligningslovens § 16 A.

Påstande

Under sagen, der er anlagt den 11. august 2004, har sagsøgeren, boet efter A v/BA, over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgerens aktieindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 2.200.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 19. maj 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at værdi af ejendom ved hovedanpartshavers tilbagekøb efter selskabs afholdelse af udgifter er ansat til selskabets kostpris.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Skatteforvaltningen har forhøjet overdragelsessum ved hovedanpartshavers køb af ejendom fra selskab med 2.200.000 kr. Beløbet er anset for maskeret udlodning.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagen er behandlet af Landsskatteretten i henhold til skattestyrelseslovens § 21, stk. 5.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS.

Ved skøde af 20. december 1999 overdrog klageren ejendommen ..., som han beboede og havde ejet siden 1970'erne til H1 ApS. Overdragelsessummen udgjorde 1.700.000 kr., svarende til handelsværdien.

Umiddelbart efter H1 A/S' erhvervelse af ejendommen afholdt selskabet udgifter til forbedring og vedligeholdelse af ejendommen med ca. 3.500.000 kr.

Den 24. oktober 2000 har ToldSkat besigtiget ejendommen, hvorved handelsværdien af ejendommen blev fastsat til 2.400.000 kr. Den 15. november 2000 har Told- og Skattestyrelsens ejendomsbeskatningskontor besigtiget ejendommen, hvorved handelsværdien af ejendommen blev fastsat til 3.000.000 kr.

I december 2000 har klageren tilbagekøbt ejendommen fra H1 ApS. Overdragelsessummen udgjorde 3.000.000 kr. Overdragelsessummen blev fastsat i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens vurdering af ejendommens handelsværdi af 30. november 2000.

Klageren har haft ejendommen til rådighed i selskabets ejerperiode.

Den 20. september 2001 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende H1 A/S:

"Ovennævnte selskab har påklaget den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked af 11. december 2000 til Landsskatteretten.

Af den bindende forhåndsbesked fremgår det bl.a.:

"...

Spørgsmål

Kan ejendommen ... overdrages fra H1 ApS til hovedaktionæren, A, for 2.350.000 kr. uden skattemæssige konsekvenser for A?

Svar

Nej.

...

Ligningsrådet kan tilslutte sig det af styrelsen anførte, og udtaler på denne baggrund, at forespørger kun undgår skattemæssige konsekvenser ved en overdragelsessum svarende til selskabets kostpris på kr. 5.200.000.

En overdragelse til handelsværdien på kr. 3.000.000 vil således medføre en beskatning af hovedaktionæren af maskeret udlodning på kr. 2.200.000 kr.".

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant, der endvidere har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Ejendommen omfatter et grundareal på 743 kvm med et i 1970 opført parcelhus med et bebygget areal på ca. 160 kvm og et kælderareal på 85 kvm. På ejendommen er der endvidere opført en garage på 20 kvm.

Det fremgår af sagen, at ejendommen pr. 20. december 1999 blev overdraget fra A til H1 ApS. Overdragelsessummen blev fastsat til 1.700.000 kr. på baggrund af en vurdering fra en statsautoriseret ejendomsmægler. Efter overdragelsen afholdte H1 ApS udgifter til forbedring og vedligeholdelse for ca. 3.500.000 kr. I forbindelse med ombygningen af ejendommen boede A og dennes ægtefælle ikke i ejendommen.

Det fremgår endvidere af sagen, at A i slutningen af december 2000 har tilbagekøbt ejendommen for 3.000.000 kr. med skatteforbehold.

For H1 ApS har Deloitte & Touche klaget over Ligningsrådets bindende forhåndsbesked med påstand om, at Ligningsrådets afgørelse ændres, således at ejendommen uden skattemæssige konsekvenser for A kan overdrages for 3.000.000 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende

"Baggrunden for hovedaktionærens salg af ejendommen til H1 ApS i 1999 var, at ejendommen vederlagsfrit skulle stilles til rådighed for hovedaktionæren, direktør A. Som følge af de nye regler for beskatning af fri bolig købte A ejendommen tilbage i december 2000 for 3.000.000 kr.

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000 var 1.650.000 kr.

Told- og Skattestyrelsens ejendomsbeskatningskontor har vurderet handelsværdien til 3.000.000 kr. Der er i denne vurdering taget hensyn til villaens høje standard og materialevalg, men også til beliggenheden i et almindeligt parcelhuskvarter.

Argumentation

Ved fastsættelse af overdragelsesværdien er udgangspunktet ligningslovens § 2. Denne bestemmelse fastslår, at armslængde-princippet skal iagttages. Det betyder, at overdragelsen skal ske til handelsværdien. Bestemmelsen tager således ikke hensyn til den tidligere praksis om en subjektiv værdifastsættelse af overdragelsesværdien, som fastslået af Ligningsrådet. Den subjektive værdiansættelse består i, at Ligningsrådet ikke mener, at ejendommen kan overdrages til handelsværdien, men skal overdrages til kostprisen.

Den vejledende anvisning i TSS-cirkulære 2000-5 fastsætter ej heller overdragelsesprisen til kostprisen i den situation, hvor der er foretaget forbedringer siden sidste ejendomsvurdering på trods for, at det positivt er nævnt, at ejendomsværdien ikke kan anvendes. Var det hensigten, at selskabets kostpris skulle anvendes som en overdragelsespris, ville cirkulæret have afspejlet dette.

Vi mener derfor, at overdragelsesprisen ved overdragelse af ejendommen fra selskabet til hovedaktionæren som udgangspunkt skal fastsættes til handelsværdien, jf. ligningslovens § 2. Den tidligere praksis, hvor myndighederne havde mulighed for at korrigere den aftalte pris, hvis dette ikke svarede til virksomhedens kostpris, er der ikke hjemmel til hverken efter LL § 2 eller statsskattelovens almindelige principper i §§ 4-6. Dette understøttes også af, at der i TSS-cirkulære 2000-5 intet er nævnt om, at denne praksis opretholdes, hvis ejendomsvurderingen ikke afspejler handelsværdien. Overdragelsen mellem selskaber og hovedaktionærer er vel en af de væsentligste forhold, cirkulæret skal regulere.

Told- og Skattestyrelsen har i indstillingen til Ligningsrådet begrundet opretholdelse af tidligere praksis med, at den foreliggende situation skal sammenholdes med de tilfælde, hvor hovedaktionæren selv ejer ejendommen. Vi mener ikke, at der i skatteretten er belæg for sådan en sammenligning.

Herudover lægger Told- og Skattestyrelsen vægt på, at ejendommen kun var erhvervet for at blive stillet til rådighed for hovedaktionæren og den korte ejerperiode. Det skal her nævnes, at den eneste grund til, at ejendommen bliver tilbagesolgt er, at selskabet ikke længere skal stille bolig til rådighed for hovedaktionæren. Tilbageoverdragelsen er således ikke begrundet i As forhold (interesser).

Told- og Skattestyrelsen har vurderet handelsværdien til 3.000.000 kr. Det er derfor vor opfattelse, at ejendommen uden skattemæssige konsekvenser for A kan overdrages til 3.000.000 kr., jf. LL § 2.

Vi anmoder derfor Landsskatteretten om at ændre Ligningsrådets afgørelse."

Landskatteretten skal udtale

Efter de foreliggende oplysninger, hvor hovedaktionæren tidligere har ejet den omhandlede ejendom og efterfølgende solgt denne til hovedaktionærens selskab, for efter ca. 1 år at tilbageerhverve ejendommen efter, at selskabet har bekostet en ombygning/renovering af ejendommen til ca. 3.500.000 kr., finder Landsskatteretten ikke, at hovedaktionæren i december 2000 kan erhverve ejendommen til en pris på 3.000.000 kr. uden skattemæssige konsekvenser. Landsskatteretten er hermed enig med Ligningsrådet i, at ejendommen i december 2000 ikke kan overdrages til hovedaktionæren til en pris under kostprisen på 5.200.000 kr. uden skattemæssige konsekvenser. Differencen mellem handelsværdien på 3.000.000 kr. og kostprisen på 5.200.000 kr. må anses for maskeret udlodning, jf. Ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten har ved afgørelsen i lighed med tidligere sager henset til den relativ korte periode mellem ombygningen/renoveringen og salget af ejendommen til hovedaktionæren. Retten bemærker i den anledning, at Ligningslovens § 2 samt TSS-cirkulære 2000-5 ikke findes at have ændret denne tidligere praksis.

Den af Ligningsrådets angivne bindende forhåndsbesked vil derfor være at stadfæste.

..."

Skatteforvaltningens afgørelse

Overdragelsessummen er ansat til 5.200.000 kr. Differencen på 2.200.000 kr. er anset for udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A.

Klageren har tidligere ejet den omhandlede ejendom og solgt denne til selskabet. Han har ca. 1 år senere tilbageerhvervet ejendommen, efter at selskabet har bekostet en ombygning/renovering af ejendommen til 3.500.000 kr.

Klageren kan ikke i december 2000 erhverve ejendommen til en pris på 3.000.000 kr. uden skattemæssige konsekvenser. Der er henset til den relativ korte periode mellem ombygningen/renoveringen og salget af ejendommen til hovedaktionæren. Ligningslovens § 2 samt TSS-cirkulære 2000-5 har ikke ændret tidligere praksis.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den af parterne aftalte overdragelsessum på 3.000.000 kr. godkendes, således at klagerens aktieindkomst nedsættes med 2.200.000 kr.

Overdragelsen af ejendommen fra H1 A/S til klageren skal ske på almindelige handelsmæssige vilkår for omsætningen af fast ejendom. Dette princip, hvorefter handel mellem interesseforbundne parter alene kan anerkendes på vilkår, som svarer til almindelige handelsmæssige vilkår for omsætning af det pågældende formueaktiv, fremgår direkte af ligningslovens § 2, som blev indført ved lov nr. 432 af 26. juni 1998. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 1997/98, tillæg A, spalte 2454 samt TSS-cirkulære 2000-5 af 15. marts 2000 om værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter.

Den vejledende anvisning anfører i overensstemmelse med ligningslovens § 2, at overdragelsesprisen skal svare til, hvad der kunne være opnået, såfremt transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Med andre ord skal overdragelsesprisen svare til handelsværdien.

Ved vurderingen af, om en overdragelse er sket på armslængde vilkår, vil den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses som udtryk for ejendommens handelsværdi. Ejendomsvurderingen kan imidlertid ikke anvendes, såfremt ejendomsvurderingen ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse. Som eksempel på, at ejendomsvurderingen ikke afspejler ejendommens værdi, er der i vejledningen nævnt tilfælde, hvor der siden ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af ejendommen, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi.

Ved fastsættelsen af overdragelsesprisen i dette tilfælde er der taget højde for de på ejendommen foretagne moderniseringer, idet ejendommen ikke er blevet overdraget til den offentlige ejendomsvurdering, som pr. 1. januar 2000 var fastsat til 1.650.000 kr., men derimod til handelsværdien, som af Told- og Skattestyrelsen er blevet fastsat til 3.000.000 kr.

Da der således er blevet handlet på almindelige markedsmæssige vilkår mellem H1 ApS og klageren, er der ikke grundlag for statuering af maskeret udbytte i henhold til ligningslovens §16 A. Der henvises til ligningsvejledningen 2002 afsnit S.F.2.3. og S.F.2.3.2.

Af ligningslovens § 2, TSS-cirkulære 2000-5 og ligningsvejledningen 2002 fremgår det ganske klart, at der ved overdragelse af fast ejendom mellem en hovedaktionær og det af ham beherskede selskab skal anvendes en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt. Ejendommen skal således overdrages til en pris, der svarer til handelsværdien på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Der er ikke grundlag for at fastsætte overdragelsesprisen til 5.200.000 kr., svarende til selskabets kostpris, idet der ikke er hjemmel hertil.

Overdragelsesprisen skal således fastsættes til handelsværdien. Både ToldSkat samt Told- og Skattestyrelsens ejendomsbeskatningskontor har besigtiget ejendommen med henblik på fastsættelse af handelsværdien.

Der er således indhentet to uafhængige vurderinger, der fastslår, at ejendommens handelsværdi er henholdsvis 2.400.000 kr. og 3.000.000 kr. Klageren har valgt at lægge den højeste af disse to vurderinger til grund ved overdragelsen af ejendommen fra selskabet til klageren. Der er således ikke grundlag for en antagelse om, at den selvangivne værdi af ejendommen er fastsat for lavt.

Skatteforvaltningen har ikke bestridt, at handelsværdien af ejendommen kan fastsættes til 3.000.000 kr.

Skatteforvaltningen har henvist til tidligere praksis. Imidlertid er der ikke efter indførelsen af ligningslovens § 2 hjemmel til at opretholde den tidligere administrative praksis, hvorefter myndighederne havde mulighed for at korrigere den aftalte pris, såfremt denne ikke svarede til virksomhedens kostpris. Efter indførelsen af handelsprisen som værdiansættelsesprincip ved handel mellem interesseforbundne parter er der ikke længere grundlag for at opretholde den nævnte praksis. Dette medfører, at eksempelvis Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 10. maj 1994 og Landsskatterettens kendelse af 14. maj 1996, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1994.478 og 1996.512, ikke kan finde anvendelse i nærværende sag, idet de to afgørelser vedrører retsstillingen før indførelsen af ligningslovens § 2.

For så vidt angår den tidligere praksis på området, jf. eksempelvis Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996.473 LSR og 1996.512 LSR, gøres det gældende, at der med indførelsen af ligningslovens § 2 i 1998 er gjort endeligt op med denne praksis. På tidspunktet for indførelsen af den nye bestemmelse i ligningslovens § 2 var man således fuld ud bekendt med denne praksis, hvorefter hovedaktionæren ikke kunne købe den pågældende ejendom til en almindelig markedspris, såfremt selskabet havde afholdt ekstraordinært store udgifter på at indrette selskabets faste ejendom efter hovedaktionærens særlige individuelle ønsker. På trods af, at man var fuldt ud bekendt med denne praksis, forholdt man sig ikke hertil i forbindelse med indførelsen af den nye bestemmelse, hvilket må tages til indtægt for, at man dermed har gjort op med den gamle praksis.

Til støtte for, at den tidligere administrative praksis ikke er videreført efter indførelsen af ligningslovens § 2, henvises endvidere til TSS-cirkulære 2000-5, som netop fastslår, at handelsværdien skal anvendes ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter. Cirkulæret nævner således intetsteds noget om, at overdragelsesprisen skal fastsættes til kostprisen i de tilfælde, hvor der er foretaget forbedringer siden sidste ejendomsvurdering på trods af, at det positivt er nævnt, at ejendomsværdien ikke kan anvendes. Såfremt det havde været hensigten, at selskabets kostpris skulle anvendes som overdragelsespris i tilfælde, hvor der er foretaget forbedringer siden sidste ejendomsvurdering, ville cirkulæret have afspejlet dette.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren har tilbagekøbt ejendommen fra H1 ApS ca. et år efter, at han solgte ejendommen til selskabet. I selskabets ejerperiode har selskabet afholdt udgifter til ombygning og renovering af ejendommen med ca. 3.500.000 kr.

Under disse omstændigheder skal overdragelsessummen ansættes til selskabets kostpris. Der henvises til den relativ korte periode mellem ombygning og renovering af ejendommen og klagerens erhvervelse af ejendommen. Ligningslovens § 2 samt TSS-cirkulære 2000-5 anses ikke at have ændret tidligere praksis.

Idet selskabets kostpris udgør 5.200.000 kr., stadfæstes skatteankenævnets afgørelse."

Det er ubestridt under sagen, at købesummen på 3.000.000 kr. er udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Lovregler m.v.

Ved lov nr. 432 af 26. juni 1998 om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven blev ligningslovens § 2, stk. 1, affattet således:

"...

§ 2. Skattepligtige, der

1)kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller
2)kontrollerer juridiske personer eller
3)er koncernforbundet med en juridisk person eller
4)har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5)er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter."

I bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 2 hedder det blandt andet (Folketingstidende 1997-98, 2. samling tillæg A, sp. 2454 ff.):

"Formålet med lovforslaget er at få lovfæstet, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængde princippet)...

Af de almindelige skatteretlige principper - indeholdt i statsskattelovens §§ 4-6 - følger, at ethvert skattesubjekt kun skal beskattes af sine egne indtægter, men skal beskattes af alle sine skattepligtige indtægter. Af disse principper er hidtil blevet udledt, at såfremt der foretages transaktioner mellem to interesseforbundne skattesubjekter, der ikke er sket på armslængde vilkår, vil der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst være mulighed for at skattemyndighederne kan korrigere denne, således at indkomsten kommer til at svare til, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket på armslængde vilkår ...

... Den 11. februar 1998 afsagde Højesteret imidlertid en dom i en sag vedrørende rentekorrektion, der stiller spørgsmålstegn ved selve adgangen til at foretage rentekorrektion (HD af 11. februar 1998, gengivet i TfS 1998, 199) ...

Efter Højesterets dom er der behov for en lovfæstelse af det almindeligt anerkendte princip om anvendelse af armslængde vilkår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for transaktioner mellem interesseforbundne parter ...

Som tidligere nævnt er det tvivlsomt, hvilken rækkevidde Højesterets dom har for korrektioner af priser og vilkår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for transaktioner mellem interesseforbundne parter. Lovforslaget vil imidlertid - ved at lovfæste armslængde princippet - fjerne denne usikkerhed med hensyn til skattemyndighedernes adgang til at foretage korrektioner af priser og vilkår ved transaktioner mellem interesseforbundne parter. Lovforslaget sikrer således materielle regler svarende til dem, der var forudsat ved Folketingets vedtagelse af L 84 (lov nr. 131 af 25. februar 1998)."

Parternes anbringender

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke foreligger maskeret udbytte, idet overdragelsen af ejendommen fra H1 ApS til A er sket på almindelige handelsmæssige vilkår for omsætning af fast ejendom. Ejendommen er således overdraget til handelsværdien i overensstemmelse med ligningslovens § 2. Efter denne bestemmelse kan transaktioner mellem interesseforbundne parter alene anerkendes, såfremt der anvendes priser og vilkår, der svarer til, hvad der ville være anvendt, såfremt transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ligningslovens § 2 opererer med handelsprisen som værdiansættelsesprincip ved handel mellem interesseforbundne parter og har dermed tilsidesat den tidligere administrative praksis, hvorefter myndighederne i sådanne situationer havde mulighed for at korrigere den aftalte pris, såfremt denne ikke svarede til selskabets kostpris.

Når skattemyndighederne i sagen har fastsat overdragelsessummen til kostprisen, er det udtryk for en indskrænkende fortolkning af ligningslovens § 2, hvilken der ikke efter forarbejderne er belæg for. Formålet med bestemmelsen er ifølge bemærkningerne at få lovfæstet armslængde princippet, og lovgiver har dermed klart slået fast, at interesseforbundne parter skal anvende tredjepartspriser og dermed handelsværdien.

At netop handelsværdien skal anvendes som overdragelsespris, fremgår ligeledes af TSS-cirkulære 2000-5 af 15. marts 2000 om værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter. I cirkulæret anføres i overensstemmelse med ligningslovens § 2, at overdragelsesprisen skal svare til, hvad der kunne være opnået, såfremt transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

A har således handlet i overensstemmelse med ligningslovens § 2 og de i cirkulæret angivne retningslinier ved at anvende handelsværdien som værdiansættelsesprincip ved overdragelsen af ejendommen fra H1 ApS til ham personligt.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at overdragelsessummen under de foreliggende omstændigheder, hvor A tilbagekøbte ejendommen ca. 1 år efter salget til det af ham kontrollerede selskab, H1 ApS, der i ejerperioden afholdt udgifter til ombygning m.v. på 3.500.000 kr., skal ansættes til selskabets kostpris på 5.200.000 kr., og at differencen mellem den aftalte salgspris og kostprisen på 2.200.000 kr. er en skattepligtig udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A.

Differencen er udtryk for det beløb, som A via sin dominerende indflydelse som hovedanpartshaver har foranlediget, at H1 ApS har afholdt til varetagelse af hans særlige personlige interesser. Varetagelsen af As interesse har påført H1 ApS omkostninger, der ikke har givet sig udslag i et formuegode med en omsætningsværdi, der modsvarer de afholdte omkostninger. Disse omkostninger er alene afholdt på grund af As dominerende indflydelse i selskabet og ville aldrig være afholdt til forbedring af ejendommen, hvis den skulle sælges eller udlejes til en tredjepart. Den økonomiske fordel, som A under disse omstændigheder har opnået på anpartsselskabets bekostning, skal beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Det er i overensstemmelse med praksis, når skattemyndighederne har korrigeret overdragelsessummen til selskabets kostpris. Hvis en hovedaktionærs specielle, særlige interesser har påført selskabet omkostninger, der ikke har givet sig udslag i et formuegode med en omsætningsværdi, som modsvarer omkostningerne, vil der - når der også henses til det korte interval mellem selskabets udgiftsafholdelse og skatteyderens ønske om at købe ejendommen - efter praksis foreligge maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A. Indførelsen af ligningslovens § 2, der alene er en lovfæstelse af armslængde princippet foranlediget af den usikkerhed, som Højesterets dom i sagen vedrørende rentekorrektion gav anledning til, og det anførte i TSS-cirkulære 2000-5 af 15. marts 2000 om værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter har ikke ændret denne praksis, der i øvrigt er gengivet i den seneste udgave af ligningsvejledningen under punktet om specielle ejendomme.

Landsrettens begrundelse og resultat

A solgte i december 1999 ejendommen ..., til H1 ApS, hvori han var hovedanpartshaver, for 1.700.000 kr. Herefter afholdt H1 ApS udgifter på 3.500.000 kr. til forbedring og vedligeholdelse af ejendommen, der efterfølgende i december 2000 blev tilbagekøbt af A for 3.000.000 kr. svarende til handelsværdien. H1 ApS' afholdelse af ombygningsudgifter indebar dermed ikke en tilsvarende forøgelse af værdien af ejendommen, som både før og efter overdragelsen til selskabet tjente som bolig for A.

A opnåede således i kraft af sin bestemmende indflydelse i H1 ApS en økonomisk fordel ved transaktionen på 2.200.000 kr., svarende til forskellen mellem købesummen og selskabets kostpris.

Det tiltrædes herefter, at beløbet på 2.200.000 kr. er anset for en skattepligtig udlodning fra H1 ApS til A, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsretten finder ikke, at det af sagsøgeren anførte vedrørende indførelsen og indholdet af ligningslovens § 2 under de foreliggende omstændigheder kan føre til andet resultat.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Ved afgørelsen om sagsomkostninger har landsretten lagt vægt på sagens karakter og omfang. Det tilkendte omkostningsbeløb dækker udgiften til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, boet efter A v/BA, skal inden 14 dage fra dato betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.