Dokumentets metadata

Dokumentets dato:11-05-2006
Offentliggjort:27-06-2006
SKM-nr:SKM2006.428.ØLR
Journalnr.:8. afdeling, B-282-05
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Underkendelse - erhvervsmæssig virksomhed

Skatteyderen åbnede den 1. juli 2001 en marskandiserbutik sammen med en kompagnon. Butikken blev drevet sideløbende med skatteyderens lønmodtagerjob. Virksomheden havde i indkomståret 2001 en omsætning på kr. 10.893,- og et underskud på kr. 40.176,-. For perioden fra 1. januar - 30. juni 2002, hvor butikken lukkede, opnåede virksomheden en omsætning på kr. 16.887,- og et underskud på kr. 20.363,-.Landsretten fandt under henvisning til omsætningen, at butikken var af så underordnet omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet og dermed ikke kunne anses for erhvervsmæssig drevet. Allerede med henvisning hertil blev Skatteministeriet frifundet. Det forhold, at skatteyderen og hans kompagnon efter to måneders drift blev ramt af sygdom kunne ikke føre til et andet resultat, ligesom det ikke er en forudsætning for at kunne underkende virksomhedens erhvervsmæssige karakter, at der er gået en vis periode.


Parter

A
(advokat Jørgen Georg Carl Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli v/advokat Hanne Weirup Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

Sanne Kolmos, Steen Mejer Hansen og Karen Hald (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 25. januar 2005, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige personlige indkomst i indkomståret 2001 nedsættes med 20.088 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Den 28. oktober 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag forunderskud ved forretningsdrift på 20.088 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren opstartede pr. 1. juli 2001 en virksomhed ved navn "H1" sammen med B. Virksomheden blev drevet sideløbende med klagerens lønmodtagerjob.

I virksomheden "H1" blev der solgt antikviteter fra lejede lokaler, beliggende .... Klageren havde forinden opstarten istandsat lokalerne med maling samt etablering af gitter og skilt. Forretningens åbningstider var mandag-fredag kl. 15-18 og lørdag kl. 9-14.30, og af og til også søndage.

Medejeren, B, har siden 1984 drevet selvstændig virksomhed med antikviteter, "G1", og har samtidig været rekvisitør i ....

Virksomheden havde i indkomståret 2001 en omsætning på 10.893 kr. og et underskud på 40.176 kr.

For perioden fra 1. januar - 30. juni 2002 opnåede virksomheden en omsætning på 16.887 kr. inkl. moms. Virksomheden gav for 1. halvår af 2002 også underskud.

Klageren blev syg kort tid efter virksomhedens opstart og kunne ikke opretholde sit lønmodtagerjob. Klageren kunne heller ikke arbejde i virksomheden. Virksomhedens lejede lokaler blev derfor opsagt pr. 30. juni 2002, og virksomheden blev lukket pr. samme dato.

Skatteankenævnets afgørelse

Ankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud ved forretningsdrift på 20.088 kr., svarende til 50% af 40.176 kr.

Ankenævnet har ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at bevisbyrden for, at virksomheden i skattemæssig henseende var en igangværende og indtægtsgivende virksomhed, der blev drevet med økonomisk vinding for øje, ikke er løftet. Underskuddet kan derfor ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De afholdte udgifter har efter ankenævnets opfattelse endvidere ikke en så driftsmæssig relation til den løbende indtjening, at udgifterne kan anses for fradragsberettigede som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 a, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten godkender fradrag for underskud på 20.088 kr.

Virksomheden blev startet den 1. juli 2001 med det formål at drive erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden lejede et forretningslokale, hvorfra virksomheden blev drevet.

Virksomheden kom aldrig rigtig i gang, da klageren blev syg. Han fik umiddelbart efter opstarten af virksomheden indopereret en ny hofte. Efterfølgende fik han den 10. oktober 2001 indopereret en ny venstre ankel. Resultatet af operationen var ikke som forventet, og klageren måtte derfor reopereres flere gange. Disse operationer blev foretaget den 24. Januar 2002, den 5. maj 2002 og den 29. juli 2002 og den 10. august 2002. Herefter måtte klageren - som følge af overbelastning af den højre ankel - igennem endnu en operation, hvor den højre ankel blev udskiftet. Operationen blev foretaget den 23. januar 2003.

Som følge heraf var klageren ikke i stand til at passe forretningen. Uheldigvis fik klagerens kompagnon næsten samtidig konstateret Parkinson. Der var derfor ingen af dem, der var i stand til at passe forretningen. De forsøgte at holde forretningen åben ved hjælp af kompagnonens ægtefælle og søster, men på grund af disse personers manglende branchekendskab lykkedes det ikke. Dette førte til, at forretningen lukkede den 30. juni 2002.

Klageren har gennem hele virksomhedens levetid haft lønindkomst fra sin arbejdsgiver, men blev pensioneret den 1. oktober 2002 som følge af sygdom.

Som følge af klagerens og medejerens sygdomme blev virksomhedens omsætning og resultat påvirket, og det forventede salg kunne derfor ikke opnås.

Forvaltningens afgørelse er i strid med gældende praksis, hvorefter det er normalt, at man indrømmer en noget længere frist for at opnå overskud i en selvstændig virksomhed end tilfældet er i denne sag.

Klageren og medejeren havde den fornødne baggrund for at kunne drive virksomheden, og da klageren og medejeren ikke havde andet formål end erhvervsmæssig drift, bør underskuddet godkendes. Underskuddet er underkendt efter blot et halvt års drift, hvilket ikke er acceptabelt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan der foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personskattelovens § 3, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Klagerens virksomhed har i indkomstårene 2001 og 2002 ikke haft den fornødne intensitet til, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der lægges herved vægt på, at virksomhedens omsætning har været meget beskeden. Der er ikke fremlagt budgetter for virksomhedens drift, hvoraf forventningerne til indtægter og udgifter ville kunne fremgå, og på det foreliggende grundlag er det derfor ikke sandsynliggjort, at driften af virksomheden er tilrettelagt med udsigt til, at der kunne opnås en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital. Virksomheden kan derfor ikke anses for erhvervsmæssig.

Da klagerens virksomhed ikke har været erhvervsmæssig, kan underskuddet i virksomheden ikke fratrækkes i klagerens øvrige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Der er under sagen endeligt enighed om at lægge til grund, at virksomhedens omsætning i indkomståret 2002 udgjorde 16.887 kr., og at underskuddet udgjorde 20.363 kr.

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren.

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han gennem årene har haft jobs inden for forskellige brancher, og i 1970'erne var han i fire år selvstændig inden for hvidevarebranchen. Senest arbejdede han i 17 år som alt-mulig-mand i ..., indtil han pr. 1. oktober 2002 blev førtidspensionist.

B, som han har kendt siden 1986, drev tidligere forretningen G1 i ..., der som udgangspunkt havde åbent fra kl. 15 til kl. 18. Når B ikke kunne åbne forretningen på grund af sit arbejde, hjalp han tit B og lukkede op. Ind imellem kørte de på loppetorv for at købe varer ind billigt i håbet om at kunne sælge dem dyrt. Han "faldt" da for branchen og kunne lide at handle. B måtte lukke butikken på grund af manglende kunder.

I ... skulle de ved indflytningen kun betale depositum. De havde ikke udfærdiget budgetter forinden. Indskuddene blev foretaget ved varekøb. Når han fik fri kl. 15, tog han hen og åbnede forretningen. Når der ikke var kunder, gik han og reparerede småting. Det var ham, der tog initiativ til at føre kolonnebogen, og han førte bogen omhyggeligt. Hvad huslejen angår er kolonnebogen og ikke reg.rev. DJs angivelse korrekt. De havde regelmæssigt åbent de første 2 måneder. De var der begge stort set hver dag fra kl. 15 til kl. 18, dog var B undertiden ude at rejse med ..., hvor han arbejdede fuldtids. Fra september 2001 begyndte både han og B at blive sløje, og fra da af var det mere uregelmæssigt med åbningstiden. I 1. halvår af 2002 kom han ikke rigtig i forretningen, og B var der heller ikke ret meget. De skulle betale husleje hver måned, og deres depositum blev forbrugt til leje i opsigelsesperioden. I starten delte de udgifter og indtægter lige. Da de fandt ud af, at de skulle lukke, delte de efter, hvem der havde købt tingene. B havde købt flest ting. Sagsøgeren drev ikke butikken for at trække penge ud af virksomheden - der var ingen penge at trække ud.

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 20. marts 2006, der har følgende ordlyd:

"...

..."

Sagsøgte har tilsvarende i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 17. marts 2006, der har følgende ordlyd:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren med rette er blevet nægtet fradrag for underskud ved butiksdriften i indkomståret 2001, idet der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Betingelserne for fradrag for underskud er derfor ikke opfyldt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det gøres for det første gældende, at den pågældende butik har været af så underordnet omfang, at der allerede af den grund ikke kan være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Virksomhedens økonomiske og driftsmæssige intensitet har simpelthen været for ringe.

Ved bedømmelsen af spørgsmålet om intensitetskriteriet spiller det ingen rolle, at uforudsete og upåregnelige omstændigheder har haft betydning for den beskedne intensitet. Kriteriet er objektivt, jf. UfR 1996, s. 229 H.

Sagsøgerens teori om, at underkendelse af virksomhedens erhvervsmæssige karakter forudsætter, at der er gået en vis periode, er ikke korrekt. Det fremgår eksempelvis også af UfR 1996, s. 229 H.

Allerede på grundlag af ovennævnte gøres det gældende, at sagsøgte skal frifindes.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke før åbningen af butikken, som er uden sammenhæng med hans hovederhverv, udarbejdede budgetter for virksomhedens drift, og at det ikke er sandsynliggjort, at driften af virksomheden var tilrettelagt med udsigt til, at der kunne opnås en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Virksomheden har på intet tidspunkt været rentabel, og der har ej heller foreligget et forsvarligt grundlag for en antagelse om, at rentabel drift skulle være mulig.

Også på denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgte skal frifindes.

Det bemærkes, at sagsøgeren har ikke opfyldt min opfordring 1 og forklaret, hvorfor det i regnskabet ... oplyste beløb vedrørende huslejeudgifter ikke stemmer med de anførte huslejebetalinger i kassekladden

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Virksomhedens omsætning udgjorde i perioden 1. juli - 31. december 2001 10.893 kr. og i perioden 1. januar - 30. juni 2002 16.887 kr. Retten finder med henvisning hertil, at butikken var af så underordnet omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet og dermed ikke kan anses som erhvervsmæssigt drevet. Betingelserne for fradrag for underskud er derfor ikke opfyldt i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det forhold, at sagsøgeren og dennes kompagnon efter 2 måneders drift blev ramt af sygdom, kan ikke føre til andet resultat, ligesom det ikke er en forudsætning for at kunne underkende virksomhedens erhvervsmæssige karakter, at der er gået en vis periode.

Allerede med henvisning hertil frifindes sagsøgte.

Efter sagens resultat skal sagsøgeren betale et passende beløb til dækning af sagsøgtes omkostninger til advokat, fotokopiering m.v. Dette beløb fastsættes til 9.500 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, 9.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.