Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse - ejerperiode - tilbageflytning til tidligere adresse

Skatteyderen havde erhvervet en ejendom fra moderen i 1995. Moderen blev herefter boende i ejendommen, og den blev efter hendes fraflytning udlejet. Skatteyderen havde fra den 1. august 1997 til den 15. januar 1998 været tilmeldt folkeregisteret på adressen. Ejendommen blev solgt den 1. september 1999. Skatteyderens ægtefælle blev i hele perioden på skatteyderens oprindelige bopæl, hvortil skatteyderen flyttede tilbage efter den 15. januar 1998.Landsretten lagde til grund, at skatteyderen i et vist omfang havde opholdt sig på ejendommen i perioden frem til den 15. januar 1998, men at det på baggrund af oplysningerne om bopælsforholdene for sagsøgerens hustru, udlejnings- og salgsbestræbelserne på ejendommen og den fornyede tilmelding på den oprindelige adresse, ikke kunne anses for godtgjort, at opholdet havde haft en karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold. Avancen ved salget af ejendommen var herefter skattepligtig.

Parter

A
(advokat Hanne Østergaard)

mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Hanne Weirup Sørensen)

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Merete Engholm (kst.) og Malene Eigtved (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 25. april 2005, har sagsøgeren, A, efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at den opgjorte fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 nedsættes til 0 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet opgørelse hos SKAT.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren har beboet ejendommen ...1 i en del af sin ejerperiode, således at han er omfattet af § 8, stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Landsskatteretten afsagde den 20. marts 2003 følgende kendelse:

"...

Indkomståret 1999
Personlig indkomst
Fortjeneste ved salget af ejendommen ...1, anset for omfattet af klagerens næringsvirksomhed jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, litra a,	1.335.092 kr.

Sagen har telefonisk været forhandlet med klagerens advokat.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren købte ejendommen ...1, med overtagelse den 1. september 1995 af sin mor. Klageren har fra den 1. august 1997 til den 15. januar 1998 været tilmeldt folkeregistret på adressen. Ejendommen blev afstået med overtagelse den 1. september 1999. Forinden klageren ændrede adresse til ...1, havde klageren været registreret på adressen ...2, hvortil han flyttede sin adresse tilbage efter istandsættelse af ejendommen ...1.

Klageren havde forinden købet af ...1, købt ...3 i indkomståret 1992, samt ...2 og ...4 i indkomståret 1993. Både ejendommene ...3 og ...4 var udlejet fra købstidspunktet og indtil afståelsen pr. 1. maj 1999.

...

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejendommen ...1, har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Retten har henset til, at klageren ikke har fremlagt en egentlig dokumentation for, at han har beboet ejendommen udover tilmeldingen til folkeregisteret.

Det bemærkes indledningsvist, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom erhvervet som led i næring, beskattes efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og § 5, litra a.

Ved næring forstås den varige og mere systematiske virksomhed, en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej. Enkeltstående dispositioner selv af betydelig karakter omfattes alene af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, selv om de foretages med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. Vestre Landsrets dom af 17. april 1996, refereret i TfS 1996.421.

..."

Der er under sagen dokumenteret en række bilag, hvoraf fremgår, at sagsøgerens lønsedler, vægtafgift, elregning, olieregning, vandafledningsafgift, udskrifter fra banken m.m. er sendt til adressen ...1.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren samt LM.

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som bryggeriarbejder hos G1. Han fratrådte i 1998. Hans ægtefælle, BA, arbejdede samme sted. Hun gik på efterløn i efteråret 1997. Han begyndte at opkøbe ejendomme i 1980'erne. På det tidspunkt boede han og BA på ...2. De ville hjælpe en kollega, der ikke selv havde mulighed for at købe hus i .... Fra 1996 drev han tillige selvstændig virksomhed, H1 v/A. Den daglige drift blev varetaget af en tømrer. Denne snød ham, og han var nødt til at afvikle virksomheden med store tab. Han anmeldte ikke forholdet til politiet, idet han blev truet. Han kan ikke sige, hvornår han opdagede, at han blev snydt. I efteråret 1997 begyndte problemerne med kreditorerne i H1. Han var nødt til at sælge sine ejendomme for at betale gælden. ...1 købte han i 1995 på opfordring fra hans mors værge. Det var hans barndomshjem bygget af hans morfar i 1920'erne. Det var meningen, at han skulle bo i ejendommen sammen med BA, når den var sat i stand med blandt andet nyt køkken og bad samt nye vinduer. Han renoverede køkken og bad, inden han flyttede ind. Derefter tog han et rum ad gangen. Han regnede med, at han kunne betale for istandsættelsen med provenuet fra salg af ...2. ...2 blev sat til salg flere måneder før den 1. august 1997. Han regnede med, at den ville blive solgt hurtigt. Ejendomsmægleren havde ejendommen til salg i 6 måneder, uden at der skete noget. Da han flyttede til ...1 den 1. august 1997, blev BA boende på ...2. Hele "hjemmet" blev på ...2, dels af hensyn til salgsbestræbelserne, og dels af hensyn til, at der i samme år havde været tyveri og indbrudsforsøg. Der var ingen uoverensstemmelser i ægteskabet, og ægtefællen besøgte ham flere gange. ...1 var fuldt møbleret med hans mors møbler. Såfremt ...2 var blevet solgt som forventet, ville BA være flyttet til ...1. På ejendomsmæglerens forslag solgte han i stedet ...1, da han manglede penge til at betale kredititorerne i H1 og til istandsættelsen af ...1. Moderen flyttede på plejehjem i 1996 eller 1997. Han ventede lidt med at flytte til ...1, fordi han blandt andet skulle have H1 til at fungere. H1 har ikke udført arbejde på ...1.

Hans mor havde lejet en del af 1. salen ud. Der var ikke tale om en lejlighed blot et lille tekøkken, et værelse samt et toilet. Lejeren boede der indtil oktober eller november 1997. Han kan ikke huske, hvor meget lejeren betalte, men det var i hvert fald ikke mere end ca. 1.000,- kr. pr. måned. Han lejede ikke ...1 ud til andre. Han ved ikke, hvorfor der er anført en lejeindtægt i regnskabet for 1999 på 84.000,- kr. Da han flyttede ind medbragte han kun få personlige ting, da hans mors møbler jo stadig var der. Han har aldrig forestillet sig, at han ville blive beskattet ved salg af sit barndomshjem. Derfor har han ikke gemt bilag. Havde han vidst det, havde han handlet anderledes. Da han ikke kunne sælge ...2, lejede han ejendommen ud i en periode. Han købte en byggegrund i ...5 i 1998 og fik opført et hus, som han flyttede ind i sammen med BA i 1999. I 1999 købte han yderligere nogle grunde i ...5.

LM har forklaret blandt andet, at han er direktør i sin egen finansieringsvirksomhed. Tidligere har han lavet hulmurisoleringer. Han foretog isolering af huset på ...1, mens sagsøgerens mor ejede huset og lærte derved sagsøgeren at kende. Han og sagsøgeren udviklede et venskab. De mødtes også med deres familier. Han kan huske, at han har besøgt sagsøgeren på ...1 i perioden 1. august 1997 til 15. januar 1998. Det må være i det tidsrum, at de blandt andet holdt grillfest en sommerweekend. Han kan ikke huske datoen. Han kan huske, at der var nyt køkken og bad. Det lignede ikke en byggeplads. Han har tillige været på ...2. Der var nogle flyttekasser og nogle møbler tilbage i huset. Huset var ikke ligefrem ubeboeligt. Sagsøgeren og BA diskuterede vist, hvilke møbler de skulle bevare. Han er helt sikker på, at BA boede sammen med sagsøgeren på ...1. Sagsøgerne har ikke fortalt ham, hvilke planer han havde med huset ...1. Han ved ikke, hvorfor sagsøgeren solgte huset. Han gætter på, at det var fordi BA ikke ville bo der. Hun ville bo i noget nyt. Han kan ikke huske, hvornår der først blev tale om, at sagsøgeren ville flytte til ...5.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument hvoraf fremgår følgende:

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger ikke er skattepligtig af fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, idet overdragelsen er omfattet af fritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, da ejendommen har tjent til bolig for ejeren i en del af den periode, hvori han har ejet ejendommen. Sagsøgeren erhvervede ejendommen fra sin mor med henblik på selv at bebo denne og boede der rent faktisk i ca. ½ år. Der er intet krav om, at ejeren skal bo i ejendommen i en længere periode. Sagsøgeren måtte fraflytte ejendommen på grund af væsentlige økonomiske problemer, og der var tale om en tvangssalgssituation, der opstod som følge af sagsøgerens økonomiske forhold i 1997/1998.

Sagsøgte har ligeledes i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår følgende:

Sagsøgte har gjort gældende, at ejendommen beliggende ...1 ikke har tjent til bolig for sagsøgeren eller dennes husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor sagsøgerens avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Til støtte herfor kan navnlig henvises til, at sagsøgerens indbo ikke blev medbragt til ejendommen ...1, men forblev i ejendommen ...2. Sagsøgeren havde i perioden uændret rådighed over denne, og flyttede da også efter den 15. januar 1998 sin folkeregisteradresse tilbage hertil, hvor ægtefællen fortsat boede. Sagsøgeren opgav således aldrig bopælen på ...2. Sagsøgeren har endvidere oplyst til kommunen, at denne alene var tilmeldt adressen, da han ville istandsætte ejendommen.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for sagsøgeren. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Såfremt retten måtte finde, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at han har opholdt sig på ejendommen ...1 i en periode frem til 15. januar 1998, gøres det gældende, at den blotte omstændighed, at sagsøgeren har flyttet sin folkeregisteradresse og derefter har opholdt sig på ejendommen i en kort periode, ikke er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet det efter denne bestemmelse må kræves, at opholdet har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke blot rent midlertidigt ophold, f.eks. i forbindelse med renoveringsarbejde.

De fremlagte bilag vedrørende sagsøgerens lønsedler, vandafledningsafgift m.v. dokumenterer ikke, at sagsøgeren reelt har beboet ejendommen i perioden, da adresseringen af disse bilag styres af den aktuelt registerede adresse i CPR-registeret. Adresseringen på bilag vedrørende levering af materialer m.v. til istandsættelse af ejendommen dokumenterer heller ikke, at sagsøgeren reelt har beboet ejendommen.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at ejendommen ...2 ejendom blev sat til salg i den periode, hvor sagsøgeren var tilmeldt folkeregistret på adressen ...1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger til grund, at sagsøgeren i et vist omfang har opholdt sig på ejendommen ...1 i en periode frem til 15. januar 1998, men det kan på baggrund af oplysningerne om bopælsforholdene for sagsøgerens hustru, udlejnings- og salgsbestræbelserne og den fornyede tilmelding til adressen ...2 ikke anses for godtgjort, at opholdet har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold.

Da det således ikke kan antages, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.