Dokumentets metadata

Dokumentets dato:29-11-2001
Offentliggjort:28-01-2002
SKM-nr:SKM2002.44.LSR
Journalnr.:2-5-1913-0051
Referencer.:Kursgevinstloven
Dokumenttype:Kendelse


Fradrag for rentetillæg - maksimalrente - bindende forhåndsbesked

Der kunne ikke foretages en begrænsning i rentefradragsretten for den andel af den samlede rente, der vedrørte en optionspræmie, der gennem kursfastsættelsen var indregnet i kontantrenten.


A bank klager over Ligningsrådets afgørelse af 24. oktober 2000 i henhold til skattestyrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, kap. 2 A, om bindende forhåndsbesked. Ved denne afgørelse er det fastslået, at bankens kunder ikke kan fratrække optionspræmie under henvisning til, at der er tale om et kursfradrag, der indregnes i kontantrenten.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var som følger:

"1.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at kunden opnår fradragsret for optionspræmien i kraft af, at der er tale om et kursfradrag, der indregnes i kontantrenten?

2.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at maksimalrenteaftalen fortsat kan kvalificeres under kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, når kunden afregner skyldig præmie, såfremt maksimalrenteaftalen ophæves fuldstændigt f.eks. i forbindelse med en ekstraordinær indfrielse af rentetilpasningslånet?

3.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at maksimalrenteaftalen fortsat kan kvalificeres under Kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, når der sker regulering af præmien i den situation, hvor kunden ønsker at indbetale ekstraordinært på rentetilpasningslånet?

4.

Kan Ligningsrådet bekræfte, at maksimalrenteaftalen skatteretligt kan kvalificeres som en række optioner, uanset, at disse overfor kunden præsenteres i eet aftaledokument, således at der ikke ved en ophævelse/regulering i aftaleperiodens forløb skal ske efterregulering af tidligere års afregnede præmier?"

Ligningsrådet har besvaret de stillede spørgsmålet således:

"1.

Nej

2.

Ja

3.

Ja

4.

Ja."

Det er alene spørgsmål 1, der er påklaget til Landsskatteretten.

Det fremgår af sagens oplysninger, at banken ønsker at udbyde et nyt produkt - maksimalrenteaftalen - som skal sikre bankens kunder med rentetilpasningslån, således at renterne på denne låntype ikke overstiger en vis grænse ved de årlige refinansieringer. Aftalen skal kunne indgås i forbindelse med et eksisterende rentetilpasningslån og i forbindelse med oprettelsen af et nyt rentetilpasningslån.

Det er hensigten, at kunden - på et hvilket som helst tidspunkt i låneforløbet - køber en pakke af optionskontrakter, der samlet indgås som én aftale med banken som aftalepart. Aftalen består af optionskontrakterne og en afregningsklausul. Antallet af optionskontrakter bestemmes af det antal år, der ønskes rentesikret. Renteaftalen kan aftales til at gælde i op til 10 år, svarende tilrentetilpasninger. Der vil som udgangspunkt kunne indgås aftaler for 3, 5 og 10 år. I renteaftalen henvises der til den aktuelle kuponrente på tidspunktet for aftalens indgåelse (pt. 4%). Ud fra den effektive rente bestemmes en minimumkurs for denne kupon. Lånet forventes afregnet i denne kupon (4%), uanset udvikling i renteniveau og mindsterente. Prisen for renteaftalen beregnes ud fra en almindelig model for optionsprisfastsættelse (Black and Scholes) og betalingen af præmien spredes over den periode, hvor kunden har tegnet renteaftalen. Banken betragter således forløbet, som om de havde givet kunden kredit med betaling af præmien.

Aftalen giver kunden en garanti for en minimumsafregningskurs ved de årlige ordinære afregninger af de 1-årige rentetilpasningsobligationer. Afregningen sker ved, at kunden accepterer et fradrag i afregningskursen, uanset om optionen udnyttes eller ej. Hvis den aktuelle afregningskurs er højere end den aftalte mindstekurs, afregnes lånet til markedskurs minus kursfradrag. Hvis afregningskursen er mindre, afregnes til den aftalte mindstekurs.

Ved afdragunder 10% af lånets oprindelige kontante hovedstol har banken mulighed for at hæve aftalen. Ved afdrag mellem 10% og 50% reguleres præmien, således at kunden afregner det samme beløb som oprindeligt forudsat, men nu med et højere kursfradrag, da den restgæld, der rentetilpasses, er mindre.

En ophævelse af renteaftalen fra bankens side er også forudsat i de situationer, hvor kunden sælger sin bolig eller ejendommen sælges ved tvangsauktion - ligesom dette også vil gælde, hvis kunden indfrier det bagvedliggende lån fuldstændigt.

Der kan foretages ekstraordinære afdrag på det bagvedliggende rentetilpasningslån i hele aftalens gyldighedsperiode. Ved et ekstraordinært afdrag på lånet skal kunden betale den forholdsmæssige præmie i relation til det ekstraordinære afdrag. Præmien tilbagediskonteres og betales kontant.

Der er fremlagt et udkast til standardaftale om "Aftale om maksimalrente". Standardaftalen om rente har følgende ordlyd:

"...

Aftale om rente

Aftale om kurssikring på rentetilpasningslån ved refinansiering

.................

Lånets obligationsrestgæld er pr. 31/12 xxxx på xxxxxxxx kr.

Lånets kontantrestgæld er pr. 1/1 xxxx på xxxxxxxxx kr.

Lånets kuponrente er x.

Aftalens formål

Ved fremtidige refinansieringer af lånet ønsker jeg, at der aftales en minimums afregningskurs på de obligationer, der sælges ved den årlige refinansiering. Med aftalen sikrer jeg, at den effektive rente på obligationerne i aftalens løbetid højst kan fastsættes til xx,xx%.

Minimums kurs

Det aftales, at lånets bagvedliggende obligationer ved den årlige refinansiering i aftalens løbetid efter fradrag af præmie afregnes til mindst kurs xx,xx.

Periode

Aftalen gælder ved rentetilpasningerne fra og med 30/12 xxx0 til og med 30/12 xxx4.

Betaling

For renteaftalen betaler jeg ved hver refinansiering i perioden en præmie, der beregnes som et fradrag på x,xx kurspoint i afregningskursen ved salget af lånets bagved liggende obligationer.

Ophævelse

Aftalen er uopsigetig, men i følgende tilfælde ophæves aftalen af banken:

  1. Ved indfrielse af lånet i sin helhed i perioden.
  2. Ved salg af ejendommen i perioden.
  3. Ved ekstraordinær indbetaling på lånet med et beløb, der er mindre end 10 % af lånets oprindelige kontante hovedstol, eller med et beløb, der sammen med tidligere ekstraordinære indbetalinger udgør mere end 50% af lånets oprindelige kontante hovedstol.
  4. Hvis ejendommen sælges ved tvangsauktion.

Hvis en eller flere af de nævnte situationer opstår, forpligter jeg mig til at meddele det til banken.

Hvis aftalen ophæves i sin helhed, betaler jeg den af banken beregnede tilbagediskonterede værdi af de resterende kursfradrag på ophævelsestidspunktet. De resterende kursfradrag tilbagediskonteres med markedsrenten på ophævelsestidspunktet.

En eventuel gevinst ved ophævelsen af aftalen udbetales ikke, og aftalen vil derfor ikke kunne bruges til at spekulere i renteudviklingen.

Regulering

Ved ekstraordinær indbetaling på lånet med et beløb, der er mindst 10 % og højst 50% af lånets oprindelige hovedstol, reguleres kursfradraget.

Banken beregner et nyt kursfradrag for den resterende aftaleperiode, således at banken holdes skadesløs.

Eksempel:

Oprindelig hovedstol 1.000.000 kr., restgæld 900.000 kr.

Ekstraordinært afdrag 100.000 kr.

Oprindeligt aftalt fradrag i afregningskursen 0,40 kurspoint.

Nyt fradrag i afregningskursen:

900.000

(900.000 - 100.000) x 0,40 kurspoint = 0,45 kurspoint

Jeg forpligter mig til at meddele banken, hvis jeg indbetaler ekstraordinært på lånet.

For bankens beregning af nyt kursfradrag betaler jeg et gebyr på xx kr.

Andre bestemmelser

Aftalen kan ikke overdrages.

I øvrigt gælder bankens almindelige forretningsbestemmelser."

Ligningsrådet har for så vidt angår spørgsmål 1 om fradragsretten for optionspræmien gjort gældende, at kunden ikke opnår fradragsret i kraft af, at der er tale om kursfradrag, der indregnes i kontantrenten. Ligningsrådet har til støtte herfor i det hele henvist til Told- og Skattestyrelsens bemærkninger til sagen.

Told- og Skattestyrelsen har anført, at man betragter renteaftalen som en række optioner, og at præmien for aftalen derfor skal kvalificeres og beskattes som en optionspræmie, uanset at den pga. opkrævningsformen får karakter af en rente for kunden. Det rentetillæg, der skal tillægges den rente, som lånet uden aftalen ville kunne refinansieres til, indgår således ikke i den fradragsberettigede rente. En eventuel fradragsret for optionspræmien må derfor afhænge af de almindelige regler for fradrag for præmie på optioner omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3.

Styrelsen har herefter bemærket, at selskabet har argumenteret for, at kurssikring ved en optionsaftale skattemæssigt må ligestilles med kurssikring via en almindelig terminsforretning. Kurstab ved en sådan forretning vil påvirke kundens rente, som derved opnår fradragsret via det almindelige rentefradrag. Selskabet mener derfor, at man for at opnå ligestilling mellem de forskellige instrumenter bør kunne fradrage en optionspræmie, der via omregning til kurstab medregnes i renten.

Det er styrelsens opfattelse, at de to typer af kontrakter på afgørende punkter adskiller sig fra hinanden og derfor ikke i alle henseender skal ligestilles. Dette gælder ifølge styrelsen, selvom de to typer af kontrakter efter den ny kursgevinstlov begge kan anvendes som kurssikringskontrakter, og selvom begge kontrakter falder ind under undtagelserne fra kursgevinstlovens § 29 om beskatning som selvstændige finansielle instrumenter. Styrelsen har i denne forbindelse bemærket, at ved en terminsforretning kan begge parter have såvel gevinst som tab, at gevinst og tab på kontakten udelukkende afhænger af renteudviklingen, at der ved en optionsforretning betales en præmie, der afspejler, at sælger ikke kan vinde på kontrakten, og at der ved beregning af præmien ved en optionsforretning indgår såvel et element af rente som denne nu er, men også et element af sandsynlighed for det forventede renteniveau - ligesom også forventninger til den fremtidige kursudvikling på det underliggende aktiv spiller ind.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at optionspræmien ikke opfylder kravene til det snævre rentebegreb, der opereres med indenfor skatteretten, og derfor kan tab og gevinst på en terminsforretning umiddelbart ikke indgå i den fradragsberettigede rente. Styrelsen har i forlængelse heraf - ud fra en ligestillingsbetragtning - fundet det naturligt at ligestille alle kurssikringsaftaler, der konstrueres med optioner og hvor der derfor indgår en optionspræmie.

Styrelsen har henvist til forarbejderne til kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, hvor det anføres:

"...Fritagelse for beskatning som finansiel kontrakt betyder, at kurskontrakterne skal behandles efter skattelovgivningensalmindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv. Gevinst og tab på en kurskontrakt vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på det lån, der optages m.v. Lånet anses for optaget m.v. på (& ) udnyttelsestidspunktet (optioner) og den aftalte kontraktpris (ved optioner tillagt/fratrukket en eventuel betalt optionspræmie) anses for værdien ved lånets påtagelse henholdsvis indfrielsessummen..."

Styrelsen har herefter gjort gældende, at personer med rentetilpasningslån i danske kroner som hovedregel ikke har mulighed for fradrag for optionspræmien. Der er henvist til, at personer kun i visse tilfælde skal medregne gevinst og tab på gæld til den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 12.

For så vidt angår juridiske personer samt personer med lån i fremmed valuta skal disse medregne gevinst og tab på gæld til den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens §§ 2, 6 og 16. Optionspræmien indgår i denne forbindelse i gældende anskaffelsessum og indgår derfor i opgørelsen af gevinst eller tab på gælden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Det er herefter styrelsens opfattelse, at juridiske personer og personer med lån i fremmed valuta kan fradrage optionspræmien efterhånden som lånet tilbagebetales, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4, 2. punktum.

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten gennemgået sine synspunkter i overensstemmelse med udtalelsen af 8. oktober 2001. Særligt tre synspunkter blev gennemgået:

Styrelsen har konkluderet, at optionspræmien på renteaftalen skal medregnes i rentetilpasningslånets anskaffelsessum og indgå i opgørelsen af gevinst og tab på lånet, efterhånden som dette afdrages, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4, 2. punkt, uanset om optionerne udnyttes eller løber uudnyttet.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den rente en kunde betaler, når han i forbindelse med sit rentetilpasningslån indgår aftale om en maksimalrente, fuldt ud er fradragsberettiget - således at svaret på spørgsmål 1 ændres til: JA.

Advokaten har gjort gældende, at den oprindelige låneform på boligmarkedet er obligationslån, hvor kunden forrenter det nominelle optagne obligationslån med den for obligationerne gældende rente, der er fradragsberettiget.

På et senere tidspunkt udbød kreditinstitutterne lån som kontantlån. Kunden forrenter og afdrager det udbetalte kontantbeløb, hvilket på grund af afregningskursen for de solgte underliggende obligationer medfører en højere rente end den nominelle rente på de solgte obligationer, idet kurstabet på de solgte obligationer indregnes i rente. Der er ifølge advokaten tale om en ekstra aftale som betales via en højere rente, der er fradragsberettiget.

Advokaten har videre anført, at der ved en hushandel ofte er et behov hos køberen om at kurssikre sit lån, således at køberen får sikkerhed for afregningskursen for obligationerne og dermed sikkerhed for provenuet ved obligationslån, henholdsvis sikkerhed for den fremtidige rente og dermed ydelsen ved kontantlån. Kurssikringen betales i form af et fradrag i afregningsprisen for obligationerne, hvilket for kontantlån medfører en højere rente, der er fradragsberettiget. - Sikring af køberen i form af en kurssikringsaftale er senere blevet udvidet, således at kurssikringsaftalen kan indgås allerede fra købers underskrift på købsaftalen. I denne udvidede kurssikringsaftale er der indlagt en annullationsmulighed i den gamle kendte kurssikringsaftale. Dette medfører oftest et lidt større fradrag i afregningskursen end ved den almindelige kurssikringsaftale, hvilket for kontantlåns vedkommende medfører en højere rente. Det er advokatens opfattelse, at der er tale om en tillægsaftale om en højere rente, der er fradragsberettiget.

Der er herefter redegjort for omstændighederne omkring rentetilpasningslån og advokaten har fremhævet, at kunden i forbindelse med accept af lånetilbuddet kan indgå aftale om allerede på dette tidspunkt af fastlægge renten frem til første refinansiering (fastrenteaftale). En sådan aftale svarer til kurssikring og betaling sker ved fradrag i afregningskursen og giver sig udslag i en højere rente, der er fuldt fradragsberettiget.

Advokaten har gennemgået forholdene omkring renteaftalen og konkluderet, at betaling for renteaftalen ligeledes er aftalt som et tillæg til renten, og at der således ligeledes er aftalt en højere rente, der er fuldt fradragsberettiget. - Der er i denne forbindelse henvist til forarbejderne til kursgevinstloven.

Det fremgår ifølge advokaten af forarbejderne til kursgevinstloven, at der intet usædvanligt er ved, at disse kontrakter knyttet til realkreditlån har indflydelse på kursen og dermed på renten, når der er tale om kontantlån. Det fremgår videre af forarbejderne, at der er fuld fradragsret for hele renteudgiften, idet det anføres: "Hvor gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen vil beskatning ske gennem rentefradraget". - På trods af forarbejdernes klare udtalelse om, at fritagelsen netop udvides til også at omfatte optioner, og ikke kun terminskontrakter, lægger Ligningsrådet afgørende vægt på, at aftalerne kan karakteriseres som optioner i modsætning til terminskontrakter.

Det er herefter konkluderet, at det benægtende svar af spørgsmål 1 ikke er i overensstemmelse med kursgevinstloven og dens forarbejder, der udtrykkeligt fremhæver, at der er fuldt fradrag for renteudgifterne.

Landsskatterettens bemærkninger:

Det omhandlede produkt - Renteaftalen - skal sikre bankens kunder med rentetilpasningslån, således at renten ikke overstiger en vis grænse ved de årlige refinansieringer. Prisen for Renteaftalen beregnes ud fra en almindelig model for optionsfastsættelse (Black and Scholes). Afregningen sker ved at kunden accepterer et fradrag på x,xx kurspoint i afregningskursen ved salget af lånets bagved liggende obligationer.

Der er enighed om, at Renteaftalen kan kvalificeres som en række selvstændige optioner vedrørende de aftalte refinansieringer af det underliggende lån.

Der er endvidere enighed om, at Renteaftalen falder ind under undtagelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3, hvilket betyder, at kontrakten skal beskattes sammen med det underliggende aktiv.

Spørgsmålet er, om der er fradragsret for optionspræmien i og med, at den betales i form af kursfradrag ved den årlige refinansiering af rentetilpasningslånet. Da der er tale om kontantlån, vil den lavere kursafspejle sig i en højere kontantlånsrente og dermed blive fradragsberettiget på samme måde som ved andre typer af kurskontrakter ved realkreditlån.

Uanset at også optioner falder ind under undtagelsen i § 30, stk. 1, nr. 3, og bemærkningerne om kurskontrakter i lovforarbejderne, ses spørgsmålet om fradragsret for optionspræmien, når den via kursfradrag omkvalificeres til rente, ikke omtalt i forbindelse med den nye kursgevinstlov.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, uanset forskellen på optioner og almindelige terminsforretninger, at der konkret med hensyn til Renteaftalen er grundlag for at begrænse fradragsretten for renter, idet optionspræmien ligesom kurssikringen ved de andre nævnte låneformer påvirker afregningskursen på de obligationer, der sælges ved refinansieringen og dermed rentefastsættelsen. Retten har herved henset til, at undtagelserne i kursgevinstlovens § 30 omfatter alle former for kurskontrakter, dvs. også kurskontrakter i form af optioner, i forbindelse med optagelse, refinansiering, rentetilskrivning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, at et kontantlån, der kurssikres, påvirkes direkte gennem rentefastsættelsen, og at Renteaftalen kun omfatter obligationer, der kan henføres til refinansieringslånet.

Landsskatteretten finder herefter, at den rente, kunden betaler, når der i forbindelse med et rentetilpasningslån indgås en Renteaftale, er fuldt ud fradragsberettiget.