Dokumentets metadata

Succession - virksomhedsordningen

Ligningsrådet fandt ikke, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelselse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virksomhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL § 15, stk. 1.

I en anmodning om bindende forhåndsbesked blev Ligningsrådet bedt om at besvare følgende spørgsmål:

Kan H ved ændring af skøde, lejeaftale m.v. succedere i M´s virksomhedsordning, dvs. kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, med virkning fra 1. januar 2001, uanset skødedato?

Forespørgeren, M, der anvendte virksomhedsordningen, ønskede at overdrage sin virksomhed til sin ægtefælle, H, der samtidig skulle overtage driften af virksomheden. I denne forbindelse ønskede han oplyst, om den modtagende ægtefælle kunne overtage hele virksomhedsordningen ved succession, dvs. kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning.

M havde indtil begyndelsen af 2001 drevet en erhvervsvirksomhed bestående af et diskotek og en bodega, og han var ligeledes ejer af den ejendom, hvorfra diskoteket og bodegaen blev drevet. Diskoteket og bodegaen blev solgt i begyndelsen af 2001, hvorimod ejendommen stadigvæk blev ejet af M. Virksomheden bestod herefter i erhvervsmæssig udlejning af ejendommen, og aktiviteten i forbindelse med driften bestod i administration, bogføring og håndtering af løbende vedligeholdelse.

Det skattemæssige resultat af virksomheden udgjorde i 1999 ca. 634.000 kr., og der var ultimo 1999 opsparet overskud på ca. 362.000 kr. efter fradrag af betalt virksomhedsskat. Ifølge M´s repræsentant ville der være genvundne afskrivninger og formentlig ejendomsavance på ejendommen, når den engang blev solgt.

M påtænkte at overdrage ejendommen til H, der ligeledes skulle overtage driften af udlejningsvirksomheden. Herefter ville M efter sin repræsentants opfattelse ikke længere have nogen virksomhedsordning, og ejendommen ville tilhøre H's bodel.

Til støtte for et bekræftende svar på det stillede spørgsmål henviste M's repræsentant til bestemmelserne KSL §§ 25 A, stk. 1, og 26 A, stk. 2, samt til følgende formulering i LV 1999, E.G.2.3.3: "Skattedepartementet har i TfS 1989,103 (Skd) afgjort, at i de tilfælde, hvor en ægtefælle overtager hele driften af en virksomhed, som hidtil har været drevet af den anden ægtefælle i virksomhedsordningen, succederer den førstnævnte ægtefælle i ordningen. Dette indebærer, at ægtefællen overtager indskudskonto, mellemregningskonto, konto for opsparet overskud og hensættelser til senere faktisk hævning."

"Det følger af kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, at indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, skal medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Dog skal kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i kildeskattelovens § 24 A. Afgørende efter denne bestemmelse er, hvem af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen, har rådighed over kapitalgodet, eller for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen.

Ovennævnte citerede passus fra LV 1999, E.G.2.3.3, der er gengivet sammesteds i LV 2000, henviser til TfS 1989, 103, hvor Skattedepartementet afgjorde en række uafklarede spørgsmål i relation til virksomhedsskatteloven. Et af disse spørgsmål vedrørte forholdet mellem reglerne i virksomhedsskatteloven og KSL § 25 A. Her fastslog Skattedepartementet, at når en ægtefælle overtager driften af et virksomhed, som den anden ægtefælle tidligere har drevet under virksomhedsordningen, vil ægtefællen, der nu driver virksomheden, ud over indkomst, som nævnt i KSL § 25 A, stk. 1, også være rette skattesubjekt for så vidt angår opsparet overskud under virksomhedsordningen inkl. overskud fra årene før vedkommende overtog driften. Begrundelsen for dette er, at anvendelsen af de generelle bestemmelser i KSL § 25 A, ikke medfører, at man kan anse virksomhedsordningen for ophørt. Virksomhedsordningen kan kun anses for ophørt, hvis den skattepligtige ønsker det, hvis virksomhedens ejerforhold ændres, eller hvis virksomhedsejerens skattepligt til landet ophører, jf. TfS 1989, 103.

Den foreliggende sag adskiller sig på ét punkt i forhold til eksemplet i TfS 1989, 103. Hvor der i eksemplet udelukkende er tale om, at en ægtefælle overtager driften af en virksomhed, der i de foregående år har været drevet af den anden ægtefælle, ønsker forespørgeren, at hans ægtefælle, udover at overtage driften, også skal erhverve selve virksomheden. Da der er tale om en virksomhedsoverdragelse, vil virksomhedsordningen i det foreliggende tilfælde skulle anses for ophørt, jf. VSL § 15, stk. 1.

Idet der hverken i virksomhedsskatteloven eller i Skattedepartementets afgørelse i TfS 1989,103 findes hjemmel til succession i det foreliggende tilfælde, indstiller Told- og Skattestyrelsen til Ligningsrådet, at det stillede spørgsmål besvares benægtende."

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skatttestyrelsens indstilling.