Dokumentets metadata

Fri bil - Skattefri kørselsgodtgørelse - befordringsfradrag - fradrag for børnebidrag

Sagen vedrørte sagsøgerens indkomstopgørelse for så vidt angår beskatning af fri bil, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4, udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9B, befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9C, og fradrag for børnebidrag, jf. ligningslovens § 10.Vedrørende beskatning af fri bil lagde retten på baggrund af sagens konkrete omstændigheder til grund, at sagsøgeren havde anvendt den omhandlede Mercedes i væsentlig større omfang end forklaret, og at en fraskrivelseserklæring derfor ikke kunne tillægges vægt efter sit indhold. Endvidere kunne de fremlagte kørselsoversigter efter deres udformning og de indeholdte oplysninger ikke i sig selv tjene som bevis for, at der udelukkende er foretaget erhvervsmæssig kørsel i bilen. Med henvisning til, at bilen var blevet brugt til sagsøgerens lønmodtager undervisningsjob, lagde retten derudover til grund, at bilen havde været anvendt til privat kørsel.Da sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, påhvilede det ham at godtgøre, at han ikke havde haft rådighed over selskabets Mercedes, og denne bevisbyrde var ikke løftet. Sagsøgeren skulle derfor beskattes af fri bil. Da sagsøgeren havde haft fri bil til rådighed, var han endvidere ikke berettiget til befordringsfradrag.For så vidt angår udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, fandt retten, at hverken den fremlagte oversigt eller de underliggende bilag opfyldt kravene i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Retten udtalte videre, at sagsøgeren som eneanpartshaver og direktør havde en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldte. Denne bevisbyrde havde han heller ikke på anden måde løftet.Endelig, for så vidt angår fradrag for børnebidrag, ønskede sagsøgeren fradrag for betalinger til to døtre, hvoraf den ene havde været tilmeldt hans adresse, men havde gået på en kostskole i Tyskland. Det andet barn var tilmeldt morens adresse. Sagsøgeren påstod, at han havde indgået en aftale med børnenes mor om at betale børnebidrag forud for 5 år. Sagsøgeren henviste herved til en skriftlig aftale - som dog fremgik i to versioner med forskellige årstal. Retten udtalte, at A havde forklaret, at det ikke havde været muligt at fremskaffe dokumentation for overførsel af beløbet, idet transaktionen skete gennem F1-bank, som siden var gået konkurs.På baggrund af den fremlagte aftale samt forklaringerne fra sagsøgeren og datteren om ex-hustruens anvendelse af det overførte beløb, anså retten det for sandsynliggjort, at sagsøgeren i januar 2006 overførte kr. 393.840, til IS, og at beløbet var en forudbetaling af 5 års børnebidrag.Retten fandt imidlertid, at sagsøgeren var afskåret fra at få fradrag for den datter, som havde været tilmeldt hans adresse siden februar 2007. Retten hjemviste derfor sagen til fornyet behandling hos SKAT med henblik på at opgøre størrelsen af det fradrag, som sagsøgeren kunne få for datteren, der var tilmeldt moren i Tyskland samt for den anden datter, inden hun blev tilmeldt sagsøgerens adresse.

Parter

A

(Advokatfuldmægtig, Troels Troldtoft Henriksen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/advokat Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Bente Thanning dommer

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøger, As, indkomstopgørelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 for så vidt angår beskatning af fri bil, udbetaling af kørselsgodtgørelse, befordringsfradrag og fradrag for børnebidrag.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 283.125, indkomståret 2008 nedsættes med kr. 223.805 og indkomståret 2009 nedsættes med kr. 203.472.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagen er anlagt den 18. september 2015.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringerne er gengivet i dommen.

As principale påstand udgøres af følgende beløb:

Landsskatteretten traf den 22. juni 2015 afgørelse i sagen. Landsskatterettens kendelse er ikke gengivet i dommen.

Landsskatteretten har i kendelsen gengivet sagens faktiske oplysninger. Der kan supplerende oplyses følgende:

Fri bil og kørselsgodtgørelse:

A underskrev den 28. december 2004 en erklæring vedrørende personbilen, Mercedes Benz med registreringsnummer Q. Det fremgår blandt andet af erklæringen, at bilen kun skal anvendes til G1 og G2. For G1 er brugerne angivet som IC og NR. Det anføres videre, at bilen ikke må bruges til privat kørsel, og at den ikke bruges af medarbejderne i virksomhederne G3 og G4 og "dermed heller ikke af Adm. Direktør A."

Der er fremlagt kørselsregnskab for kørsel i den omhandlede Mercedes. Der påført dato men ikke årstal på disse regnskaber. Under rubrikken "Navn" er der flere gange anført initialerne "A", nogen gange som "A og NR", "A og IC", og "A mfl.".

Der er i de bilag, som A har angivet vedrører indkomståret 2007, blandt andet påført en kørsel til Y1-by fra den 13 -18. januar med angivelse af formål som "G6" og med initialerne "A". Det fremgår af oversigten over udbetalt kørselsgodtgørelse for 2007, at A modtog kørselsgodtgørelse for en kørsel den 15. januar 2007 fra Y2-by til Y3-by vedrørende kunden "G6 " for 2540 km, og modtog kørselsgodtgørelse for en kørsel den 18. januar 2007 fra Y2-by til Y4-by vedrørende kunden "WS" for 2740 km.

Der er i de bilag, som A har angivet vedrører indkomståret 2008, henholdsvis den 7. og den 16. januar kørt fra "Firma Lager" til "Hudplejeklinikker" med angivelse af 21 km og 138 km til formålet. Det fremgår endvidere, at det angivet med initialerne "A" henholdsvis den 23., 24., 25., 26. og 27 juni er kørt fra "Firma" til "Universitetet-1 T/R"

Der er i de bilag, som A har angivet vedrører indkomståret 2009, kun påført initialerne "A" og "JM". Det er oplyst, at initialerne JM står for IM, i dag JM. Det fremgår endvidere, at der henholdsvis den 19. januar, den 16., 17., og 18. februar, og den 24., 25., og 26. marts er kørt fra "Firma" til "Univesitet-1 T/R". Den 26. marts er der anført i alt 3 kørsler fra firma til Universitet-1.

Det er oplyst, at A har modtaget 62.545 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse fra G1 i indkomståret 2007. Der er i henhold til den fremlagte opgørelse for 2007 udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse med 72.525,50 kr. med en kilometersats mellem 2,89 kr. og 4,06 kr.

Befordringsfradrag

Det er oplyst, at befordringsfradraget for 2007 er beregnet med udgangspunkt fra adressen Y5-adressse, Y6-by. A har ikke nærmere redegjort for hvor mange dage og med hvilken afstand, der er beregnet fradrag for indkomståret 2007.

Det fremgår af R75, at der for 2008 er beregnet befordringsfradrag for kørsel fra Y5-adressse, Y6-by, til Y7-adresse for 158 arbejdsdage og fra Y5-adressse, Y6-by til Y8-adresse i 210 arbejdsdage. Der er således angivet, at der i perioden er kørt privat kørsel fra hjemmet til et af arbejdsstederne og retur i alt 368 gange.

Det fremgår af R75, at der for 2009 er beregnet befordringsfradrag for kørsel fra Y5-adressse, Y6-by, til Y8-adressei 80 arbejdsdage, og fra Y9-adresse, Y2-by, til Y8-adresse i 120 arbejdsdage, til Universitet-1 i 25 arbejdsdage og til Universitet-2 i 20 dage. Der er således angivet, at der i perioden er kørt privat kørsel fra hjemmet til et af arbejdsstederne og retur i alt 255 gange.

Børnebidrag

Det fremgår af "Tillæg til afgørelse om børnebidrag af 1. september 1998" fra Statsamtet, at A med virkning fra den 1. juni 1999 og indtil videre skulle betale børnebidrag med normalbidrag med tillæg af 200 %.

Der er fremlagt aftale indgået mellem IS og A om betaling af 393.810 kr. svarende til børnebidragssatsen for 2006 beregnet for 5 år, 2006 2010. Aftalen er underskrevet i "Nov. 2005". Der er fremlagt to underskrevne eksemplarer, hvor IS har kvitteret for at have modtaget beløbet henholdsvis i januar 2005 og i januar 2006.

Det fremgår af udskrift fra CPR-register, at datteren SG flyttede til Y5-adressse, Y6-by, den 20 februar 2007 og siden har været tilmeldt samme adresse som A.

Det fremgår af As skatteoplysninger for 2007, 2008 og 2009, at han har modtaget børnetilskud og børnefamilieydelse

Ejendomme

Det er oplyst, at A ejer følgende ejendomme:

Y10-adresse, Y11-by, købt med handelsdato den 15. august 1998

Y9-adresse, Y2-by, købt med handelsdato den 1. februar 1999

Y5-adressse, Y6-by, købt med handelsdato den 15. august 1996.

Køretøjer

Det er oplyst, at A har ejet/ejer følgende køretøjer:

• Ford Mustang, tilgang den 6. februar 2009
  
  
• Jeep M 38, tilgang den 5. marts 2009, afgang den 5. maj 2010
  
  
• Jeep CJ 7, tilgang den 29. juli 2004, afgang den 10. juni 2008 Yamaha YZF, tilgang den 24. november 2011.

Folkeregisteradresser

A har siden 1996 været tilmeldt følgende adresser:

• Y5-adressse, Y6-by, indflytningsdato 25. august 1996
  
  
• Y10-adresse, Y11-by, indflytningsdato 1. september 1996
  
  
• Y5-adressse, Y6-by, indflytningsdato 9. september 1999
  
  
• Y10-adresse 3, Y11-by, indflytningsdato 12. december 1999
  
  
• Y9-adresse, Y2-by, indflytningsdato 12. juli 2000
  
  
• Y5-adressse, Y6-by, indflytningsdato 12. november 2000
  
  
• Y10-adresse, Y11-by, indflytningsdato 9. juli 2001
  
  
• Y12-adresse, Y13-by, indflytningsdato 1. februar 2002
  
  
• Y10-adresse, Y11-by, indflytningsdato 22. marts 2002
  
  
• Y14-adresse, Y13-by, indflytningsdato 5. december 2003
  
  
• Y5-adressse, Y6-by, indflytningsdato 5. januar 2004
  
  
• Y9-adresse, Y2-by, indflytningsdato 1. maj 2009.

Forklaringer

A har forklaret, at han blev uddannet som ingeniør i Tyskland i 1989. Han flyttede til Danmark i 1997 eller 1998. Han arbejdede da hos G5, hvor han blev global leder vedrørende e-business og internethandel, og senere udnævnt som vicepræsident.

Hos G5 udviklede han koncepter for store virksomheder og han mente, at han kunne udvikle dette i sin egen virksomhed. Han købte derfor et skuffeselskab, og selskabet beskæftigede sig med udvikling af nye forretningsmodeller. Selskabet havde adresse på Y10-adresse, hvor han også selv boede.

Virksomhederne efterspurgte altid noget, som de kunne læse om metoden eller koncepterne. Det var nødvendigt at beskrive disse koncepter teoretisk, hvilket de akademiske miljøer er gode til. Det var derfor en strategisk satsning at skabe kontakt til Universitet-1 i 2004. Han fik først afslag på sin henvendelse, men en professor indledte et samarbejde med ham. Han var ulønnet gæsteunderviser i 3 år, hvorefter han blev fastansat på Universitet-1. I løbet af de første 3 år prøvede han at beskrive metoderne og koncepterne, og disse beskrivelser blev udleveret til selskabets kunder. I løbet af disse år blev metoderne og koncepterne dokumenteret akademisk og afprøvet ved undervisningen på Universitet-1. Koncepterne blev derved testet og efterfølgende justeret.

Han fik også mange nye kontakter, fordi han underviste på fx MBA-uddannelsen og såkaldte nathold, hvor der var studerende, som allerede var beslutningstagere i virksomheder.

Hans forfatterskab baserer sig på det akademiske arbejde, som blev udviklet under ansættelsen på Universitet-1. Det drejer sig blandt andet om "Lærebog", en akademisk bog som bruges af mere end 400 universiteter i dag. Der er derfor stor efterspørgsel på hans ydelser, og indtægterne fra hans bøger går ind i selskabet.

Hans årsopgørelse viser også en stigende omsætning i indtægterne fra UNIVERSITET-1 i den omhandlende periode. Indtægten på 11.567 kr. i 2008 var den første løn fra Universitetet-1. Universitet-1 kunne kun udbetale lønnen personligt til ham, og ikke til selskabet.

Han fik idéen til Universitet-3 i 2009 eller 2010, fordi han ville bruge konceptet globalt, og fordi flere universiteter udrullede den. Det var G6, som begyndte med at udrulle hans koncept på alle deres universiteter, i alt 900 universiteter. Da han opdagede, at 900 universiteter var interesserede i hans finanskoncept, fik han idéen til at danne et netværk mellem universitetets professorer, som indtil da havde arbejdet særskilt. Det var først på dette tidspunkt, at han fik kontakt til den globale universitetsverden.

Selskabet har i dag mange kunder rundt om i verden, også den tyske, danske og canadiske stat.

Han er i dag eneste ansatte i selskabet. Han stiftede selskabet alene i 2003, og kort efter blev IC ansat. IC var global ansvarlig hos G5, og IC blev partner med en aftale om, at han skulle have udbetalt en andel af omsætningen. Der skete endvidere ansættelse af ST og NR, som også kom fra G5. I 2007 - 2009 var der 2023 mand ansat i rådgivningsvirksomheder. De lavede kurser overalt i verden.

Han fik idéen til hudplejebehandling, da han fik et gavekort på behandling i 2004. Han syntes konceptet var dårligt, og derfor tog han noget at sit overskud og startede virksomheder med hudpleje. Revisoren oprettede virksomheden med et binavn.

Omsætningen var meget høj. Til sidst var der 3 klinikker. De ansatte i klinikkerne var ikke vidende om det forretningsmæssige, så han fik ansat en ansvarlig for hudplejevirksomheden fra 2007. Han havde kendt IM, nu JM, i mange år, og JM skulle lave en forretning ud af at strukturere og samle ordrebestillingerne.

Både rådgivnings- og hudplejedelen steg i vækst i 2007, og samtidig investerede han i ejendomme og tegnede konceptbyggeri. Han har siden lukket virksomheden med tegning af konceptbyggeri, men han ejer stadig ejendommene.

Den omhandlede Mercedes personbil blev anskaffet brugt for 560.000 kr. Hudpleje var en luksusbranche, og derfor skulle der en vis type bil til. Det var den mindste type Mercedes på markedet. Hudplejepigerne havde ofte ikke egen bil eller kørekort, da mange var under 18 år. Han skulle derfor fragte varer og ansatte, hvis der fx var for mange bookinger i en af klinikkerne.

Han talte med revisoren om bilen i slutningen af december 2007, og revisoren anbefalede ham at lave en fraskrivelseserklæring. Revisoren sagde, at SKAT ville beskatte ham, hvis han ikke lavede erklæringen. Det var ikke idéen, at han skulle køre i bilen, da han havde sin egen bil. NR brugte nogle gange bilen til kundemøder i rådgivningsvirksomheden, og af og til tog han IC med. Mercedesen var en lav personbil, og den var udstyret med sportssæder, så IC, der dengang var 65 år, kunne ikke sidde godt i bilen.

Det var hensigten at bilen skulle have en signalværdi, både over for kunder i hudplejeklinikken og i rådgivningsvirksomheden, og derfor skulle bilen stå udenfor klinikken og signalere eksklusivitet. Bilen blev parkeret på Y14-adresse, som var lige rundt om hjørnet til Y15-adresse. De hentede bilen i Y14-adresse, hvis den skulle bruges i rådgivningsdelen.

Han har aldrig kørt i Mercedesen privat, da revisoren sagde, at så ville han blive beskattet af det hele. Alle ansatte skulle udfylde kørselsbilag for kørsel i Mercedesen, og bilagene skulle godkendes.

Han hentede af og til IC i bilen, hvilket medførte et højere kilometerantal i forhold til start -og slutdestination.

Han har aldrig overnattet i Y7-adresse eller i klinikken i Y14-adresse. Han havde selv adresse i samme huskompleks i Y14-adresse, og klinikken var desuden uegnet til overnatning, da den kun bestod af 2 små rum.

Selskabet med rådgivningsdelen lejede sig ind hos en udlejer, blandt andet fordi bogholderdamen skulle have et sted at sidde. Det lejede var ét stort møderum uden private boligfaciliteter. Han lavede lejeaftalen, men han boede ikke på denne erhvervsadresse. Det var selskabet, og ikke rådgivningsvirksomheden, der lejede lokalet.

Da lokalerne i Y7-adresse blev for små, købte han en stor båd, en tom pram, i Y16-by, Tyskland. Prammen blev købt i 2007 og ombygget, og helt fra starten var det hensigten at bruge den til selskabets domicil.

Selskabet flyttede ind på prammen i sensommeren 2008. Prammen blev registreret som husbåd, da det er den eneste måde at registrere en båd på. Y8-adresse var postadressen, og båden lå på Y8-adresse. Han bad revisoren sende regnskab med videre til prammen. Han har aldrig boet på prammen.

Han brugte Mercedesen erhvervsmæssigt, blandt andet til kørsel til Universitet-1. Der var som ofte 2 timers undervisning midt på en arbejdsdag. Parkeringslicens blev betalt af virksomheden, fordi det var strategisk satsning, at han underviste på Universitet-1. I 2007 fik han kun løn for 1 måned fra Universitet-1.

NR og ST anvendte også bilen i deres arbejde for virksomheden G3. Når de anvendte bilen, godkendte han kørslen. Når han anvendte bilen, skulle ST eller IC godkende kørslen ved at sætte deres initialer på bilaget.

Hudplejevirksomheden havde lager i Y2-by. Det er en branche, hvor der kun er lidt avance på salg af produkterne. Der var så lidt plads i klinikkerne, at pigerne bestilte produkter hver dag hos producenterne, hvilket var alt for dyrt i transport og fragt. Der var også indbrud i klinikkerne, så de kunne ikke have et stort lager i selve klinikkerne. Han etablerede derfor et lager. Kørselsregnskabet blev lavet løbende. De ansatte skulle udfylde regneark.

Revisoren sagde, at de skulle have en kolonne for "privat" kørsel, og formålet skulle bare angives med stikord. Bilaget skulle vedhæftes, og regnskabsdamen lavede herefter de samlede oversigter, som er fremlagt i sagen. Hver enkelt ansat havde deres eget regneark, som de udfyldte.

Initialerne viser, hvem der godkendte den enkelte kørsel. OK med initialerne OK var ansvarlig for hudplejeklinikken, og hun kunne godkende al kørsel i forbindelse hermed.

Det kan ikke af det samlede bilag ses, hvem der har kørt bilen, men kun hvem der har godkendt kørslen. Den eneste undtagelse er dog OK, der med initialerne OK både kørte og godkendte al kørsel for hudplejevirksomheden.

Hvis han kørte i bilen, kan det af bilaget ses ved, at der er to initialer, da hans kørsel skulle godkendes af andre. Der hvor der alene står A, har han ikke foretaget kørslen, men alene godkendt den.

Han købte i 2009 en Ford Mustang i USA. Han satte bilen totalt i stand. Bilen er helårsforsikret, så han kan bruge den hele året. Hans datter SG flyttede til Danmark i februar 2009, og afsluttede dermed sit kostskoleophold. Han havde på dette tidspunkt kun en motorcykel. SG og JM kunne ikke lide motorcyklen, og derfor købte han en anden bil. Han havde indtil dette tidspunkt for det meste kørt på sin motorcykel, som han anvendte hele året. Han havde også en helårsforsikring på sin motorcykel.

Han kunne godt klare sig med sin motorcykel, da han solgte Jeepen, idet han også kunne benytte offentlig transport mellem hjem og arbejde. Han kan godt lide anderledes køretøjer, og han anvendte Jeepen til privatkørsel. Det er en stor og lækker bil, og han havde således 2 private biler i dele af 2009.

Selvom SG stoppede på kostskolen i februar 2009, betalte han skolepenge for hele skoleåret.

Oversigten over udbetaling af kørselsgodtgørelse i 2007 er også lavet af regnskabsdamen. Oversigten blev lavet på grundlag af regneark. Der er ikke udbetalt kørselsgodtgørelse til ham for kørsel i selskabets Mercedes.

Regnearket blev kontrolleret af hans partner IC eller af ST, idet de var påpasselige med, at der ikke uberettiget blev udbetalt kørselsgodtgørelse, da dette ville gå udover deres indtjening i virksomheden.

De havde Navision-regnskabssystem og en fuldtidsansat regnskabsdame, selvom rådgivningsdelen kun havde 20 - 25 fakturaer om året.

Regnskabsdamen refererede ikke til ham, men til en anden partner. Han har udfyldt regnearket, som er med angivelse af "G7", vedrørende en rejse til England. Der er påført notater både digitalt og i hånden af regnskabsdamen.

I november 2006 lavede han en aftale om børnebidrag med sin eks-hustru, IS. IS og han blev gift i Tyskland, og de flyttede til Danmark i 1997. IS var ikke særlig glad i Danmark, og de blev skilt efter danske retsregler. I Tyskland har en mor ofte alle rettigheder over børnene, og der var efterfølgende en sag ved Statsamtet. Han købte en lejlighed på Y10-adresse i forbindelse med samlivsophævelsen.

IS flyttede uvarslet i 1999, og der var en retssag i Tyskland om børnene. Der var et højt konfliktniveau. IS havde ingen indkomst, men fik tilkendt underholdsbidrag.

IS og han blev enige om betaling af et samlet beløb for 5 års børnebidrag. Han konfererede med Statsamtet, som sagde, at han skulle betale normalt bidrag med tillæg af 200 procent. Både Statsamtet og en advokat anbefalede ham at lave en skriftlig aftale. Formålet var at få betalingen af børnebidrag overstået en gang for alle, så det ikke gav anledning til strid mellem dem. IS brugte forudbetalingen af børnebidraget til at købe et hus, så hun og børnene fik et ordentligt sted at bo. Beløbet er beregnet som bidrag for 2 børn i 5 år. Han og IS taler ikke sammen i dag, men med aftalen blev konflikterne dog lagt bag dem.

Ved en fejl blev der skrevet 2005 ved modtagelsen i stedet for 2006. Der blev derfor lavet et nyt bilag. Da han opdagede fejlen kontaktede han IS, og der blev underskrevet en ny aftale. Han betalte børnebidraget på en gang. IS kvitterede for beløbet på den tilføjelse, som blev lavet på bilaget ved betalingen. Begge versioner af aftalen blev fremlagt i sagen, fordi hans advokat sagde, at han skulle sende alt ind, som var blevet lavet. Derfor sendte han også fejlbilaget ind.

Han var på daværende tidspunkt kunde i F1-bank, som gik konkurs i 2008 eller 2009. Han har forgæves forsøgt at få et kontoudtog, som viser betalingen.

Han betalte skolepengene til SGs kostskole. Han havde ikke set sine børn i 4 år, og da de genoptog kontakten, var SG 8 år. På grund af problemer, blev det bestemt, at SG skulle have bopæl hos ham. Da han var ungkarl, kunne SG ikke bo hos ham, og de fandt den bedste skole i Nordtyskland til SG. Skolepengene er ikke betalt som et led i betalingen af børnebidrag.

Hans datter SM boede hos sin mor. I slutningen af 2007 blev det besluttet, at SG skulle have bopæl hos ham. Først i februar i 2009 fik SG permanent bopæl i DanA. Det skete på forlangende af kommunen, selvom SG var i tysk skole, da der er skolepligt i DanA, og han skulle dokumentere, at hun gik i skole, når hun havde adresse hos ham.

De oprindelige bilag, som de ansatte udfyldte, når de kørte i Mercedesen, indgik som bilag i regnskabet. Regnskabet eksisterer ikke mere, da der kun er pligt til at gemme det i 5 år. Det hele blev dog indsendt til SKAT i 2010.

Samlebilagene blev lavet hver måned. Han ved ikke, hvorfor revisoren ikke oplyste om kørselsregnskab, da revisoren meddelte, at der ikke var lavet kørebøger. Efter hans opfattelse indeholder kørebøger ikke nok informationer, og derfor anvendte de kørselsregnskabet frem for kørebøger, hvilket der også var praksis for i G5.

I oversigterne for kørsel for september, er der angivet 4 kørsler til Universitet-1 tur/retur i perioden fra den 21. september til den 24. september. A er hans initialer. Det var aftalt med partnerne, at kørsel til Universitet-1 var godkendt kørsel. Det vidste regnskabsdamen, og derfor fik hun ikke godkendelse fra ST, IC eller NR til disse kørsler.

Ved godkendelse blev der skrevet "m.fl.", når alle partnerne godkendte kørslen. Ved kørslen den 16. maj mellem firma og Y2-by var der tale om, at man valgte at holde medarbejdersamtaler i Y2-by den dag. Der er således ikke tale om privat kørsel til hans bopæl.

Rejseudgifterne blev udfyldt på G7s papirer. Det var et salgsselskab i England. Han vidste, at bilaget gik videre til regnskabet for rådgivningsdelen, og derfor så han ikke noget problem i at anvende dette bilag. Opgørelsen blev lavet i pund, idet der blev faktureret i britiske pund til kunderne, og det var normalt at opgøre alt i pund. Kunden fik ofte også en kopi af disse bilag, og det var et led i at være professionelle.

Han har selv angivet befordringsfradrag på grundlag af oplysninger i hans kalender. Universitet-1 betalte ham for 10 moduler, og derfor er der i 2007 foretaget fradrag for 20 kørsler. I 2008 var der tale om strategisk satsning. Han havde undervist 4 - 6 gange, men der er ikke foretaget kørselsfradrag, da han ikke modtog betaling for sin undervisning.

Bilen blev parkeret i Y14-adresse eller i Y15-adresse, også efter at virksomheden fik adresse i Y8-adresse. Når der i samlebilaget for kørsel i Mercedesen er angivet betegnelsen "Firma", er det en betegnelse for alle virksomhedens adresser. Han skrev derfor ikke fra hvilken af virksomhedens adresser, der blev kørt fra, da det fremgik af de underbilag, som SKAT fik i 2010. Han fik samtlige bilag retur i 2011, da SKAT ikke behøvede bilagene mere, så han bortskaffede dem. Der var 10 - 15 kasser med bilag.

I notatet om tilknytning til henholdsvis Universitet-1 og Universitet-2 har han beskrevet, at han selv afholdt udgifterne til kørsel til universitetet 2 gange om ugen. Han har ikke foretaget befordringsfradrag for denne periode. Kurset tilhører ham personligt, idet han udviklede kurset derhjemme og ikke på Universitet-1.

G6 blev faktureret igennem firmaet, men kun med 1 faktura. Da konceptet blev udrullet til alle universiteter, gjorde han det uden betaling, og derfor er der ikke betalt kørselsgodtgørelse eller taget fradrag i forbindelse hermed. Revisoren har sagt, at det først er nu, der kan foretages fradrag, fordi der i 2013 blev indgået kontrakter.

Han havde lagerplads til hudplejeprodukter ved hans bolig. SG kunne ikke bo i huset i Y6-by på grund af minder fra hendes barndom. Han var desuden involveret i en stor trafikulykke i 2009, og han var sygemeldt i 5 måneder. Han spurgte derfor JM, om hun ville passe SG. De har kendt hinanden siden 2001, men de havde ikke et privat forhold i 2009, da han fik tilladelse til at bruge sommerhuset hele året.

Han har foretaget adresseændring til CPR-registeret, når han er flyttet. Han købte hus i 1996, og da han blev skilt, købte han lejligheden på Y10-adresse. Da hans eks-hustru forsvandt med børnene, flyttede han tilbage til huset, men han kunne ikke holde ud at bo der, så han boede der kun i 3 måneder.

IC har forklaret, at han var ansat i virksomheden G7. fra 2007 - 2009. Han var 1 af 3 partnere i G7., 1 af de 3 personer, der leverede varen, og han var ansvarlig for Aeting.

Arbejdsfeltet var udlandet, alle lande i Europa. De fløj, brugte firmabil og egne biler. Han har få gange været passagerer i Mercedesen. A hentede ham om morgenen på hans bopæl. Han har ikke kørt privat i bilen, og han ved ikke om A har kørt privat i bilen. Han mener, at Mercedesen primært var parkeret på en lille parkeringsplads ved Y15-adresse.

Han kan ikke forestille sig, at A har overnattet i Y7-adresse. Han arbejdede der, idet virksomheden havde lejet et lokale af et andet firma. Der blev gjort rent hver nat, og han forestiller sig, at udlejeren ville være temmelig pikeret, såfremt nogen overnattede. Der var endvidere ikke mulighed for overnatning, idet der ikke var møbler dertil.

Y8-adresse var en byggeplads. Der var stablet op med materialer, og der var håndværkere over det hele. Der var ingen badefaciliteter på husbåden.

A havde en stor rejsekalender og rejste ude i verden. Han går derfor også ud fra, at A ville hjem til sin kæreste, når han var i Danmark.

De var meget bevidste om at få kontakt til den akademiske verden, fordi de kunne "misbruge" det i markedsføringen af deres produkter. Der blev derfor satset på dette, også da han forlod firmaet. Allerede i G5 havde A kontakt til den akademiske verden for at promovere sig selv, og ikke fordi han havde brug for det.

Han deltog i kontrollen af udbetaling af kørselsgodtgørelse. Hvis A havde kørt, kunne A ikke alene godkende kørslen. Alle 3 partnere kunne godkende hinandens kørsel, og deres regnskabsdame førte kontrol.

Han har primært set de underliggende rapporteringer om kørsel i Mercedesen og ikke de samlebilag, som blev lavet. Den underliggende rapportering beskrev meget detaljeret, hvem der havde kørt, hvilket formål og for hvilken af firmaerne, kørslen var sket. De underliggende skemaer var næsten et plagiat af skemaer fra G5.

Han ved ikke, hvad feltet "Navn" dækker over. Det ser dog ud som om, at det er et andet firma end G7, hvilket forvirrer ham.

Han har aldrig tænkt, at han arbejdede i G3. Han havde ikke noget at gøre med den øvrige del af As konglomerat med hudpleje, byggeri, mv.

JM har forklaret, at hendes og As forhold udviklede sig løbende, og at de i hvert fald var kærester, da A friede til hende den 1. januar 2011.

Hun boede på Y18-by, før hun flyttede til Y8-adresse. Der var meget koldt i hendes lejlighed på Y18-by, og hun var ked af at bo der. Hun fik derfor lov til at bo på husbåden. A boede ikke på Y8-adresse, da hun boede der. Hun medbragte sine egne møbler til Y8-adresse. I toppen var virksomhedens lokaler med mødelokaler. Hun boede i det gamle lastrum.

I perioden 2007 - 2009 var hun ansvarlig for hudplejeklinikkerne, herunder varer, personale, egenkontrol, mv. Hun brugte Mercedesen til at hente og bringe varer til klinikkerne. Lageret var på ejendommen i Y2-by. Hun modtog ikke kørselsgodtgørelse, idet hun anvendte Mercedesen eller offentlig transport.

Hun ved ikke, om A brugte Mercedesen privat. Hun tog bilen fra en af klinikkerne, mest fra Y14-adresse.

Hun er oprindelig uddannet makeup-artist. Hun tog herefter Hf-kursus og fulgte revisoruddannelsen på Universitet-1. Hun begyndte i As virksomhed i 2007 som daglig leder af hudplejeklinikken. Hun stoppede, da den sidste klinik blev solgt. Hun dannede et godt forhold til As datter SG, når A var på rejse. Hun hjalp blandt andet SG med skolen.

Hun anvendte initialerne JM. Når disse initialer står anført i kørselsregnskabet, betyder det, at hun har kørt Mercedesen eller godkendt kørslen. De fleste gange har hun dog selv kørt bilen. Hun har afleveret et papir med håndskrevne oplysninger om, hvor hun havde kørt til og fra. Hun afleverede også kvitteringer, hvis hun havde tanket bilen.

SG har forklaret, at hun gik på kostskole i Tyskland fra 2007 - 2009. Hun havde nogle problemer med sin mor, hvilket var årsag til, at hun gik på kostskolen og boede hos sin far.

Hun var normalt 6 - 8 uger på skolen og så i en periode hjemme, enten hos sin mor eller hos sin far. Hun havde adresse hos sin far.

Hun stoppede på kostskolen i begyndelsen af 2009. Hendes far betalte for kostskolen. Hendes mor havde ikke råd, og det var derfor, hun fik adresse hos sin far. Hendes søster boede hos deres mor.

Hendes mor talte åbent om børnebidrag. Hendes mor ville gerne have børnebidrag, så de kunne købe et hus. Der blev købt hus, da hendes mor fik bidraget. Før boede de i lejlighed.

Hun bor i dag i Y6-by. Hendes far boede i Y6-by, da hun gik på kostskole. Han kørte dengang i en Jeep, som han også havde, da hun kom hjem fra Tyskland. Hun kørte ikke meget på motorcykel. Hun ved ikke rigtig, om de kørte i Mercedesen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, A, har i sit påstandsdokument gjort følgende hovedanbringender gældende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil af den omhandlede Mercedes Benz med reg.nr. Q.

Til støtte her for gøres det i første række gældende, at G1 erhvervede den omhandlede Mercedes Benz i erhvervsmæssigt øjemed, og at bilen ikke stod parkeret på As private bopæl efter arbejdstid, hvorfor det efter fast praksis påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at den omhandlede Mercedes Benz stod til rådighed for As private benyttelse, hvilken bevisbyrde Skatteministeriet ikke har løftet.

Såfremt retten - mod forventning - finder, at det påhviler A at godtgøre, at den omhandlede Mercedes Benz ikke stod til rådighed for hans private kørsel, gøres det i anden række gældende, at A ved fremlæggelse af løbende ført kørselsregnskab har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den omhandlede bil ikke har stået til rådighed for hans private kørsel.

Såfremt retten - mod forventning - ikke finder at kunne lægge til grund, at det fremlagte kørselsregnskab er tilstrækkeligt fyldestgørende, gøres det i tredje række gældende, at en behørig afvejning af samtlige sagens faktiske omstændigheder i overensstemmelse praksis fører til, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at A for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 er berettiget til at modtage den af G1 udbetalte befordringsgodtgørelse skattefrit i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4, 2. pkt., idet A opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at A har ret til fradrag for befordring frem og tilbage mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, idet han opfylder betingelserne herfor i henhold til ligningslovens § 9 C.

Endelig gøres det for det fjerde gældende, at betingelserne for at opnå fradrag for de betalte børnebidrag og udgifter til skoleophold i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 indeholdt i bestemmelsen i ligningslovens § 10 er opfyldt, hvorfor A har ret til fradrag for betalt børnebidrag i de i sagen omhandlede indkomstår."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i sit påstandsdokument gjort blandt andet følgende anbringender gældende:

4.1 Beskatning af værdien af fri bil

Det gøres gældende, at sagsøgeren i indkomstårene 2007-2009 har haft rådighed over selskabets Mercedes til privat benyttelse, og at sagsøgeren som følge heraf er skattepligtig af rådighed over fri bil, jf. dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (senere stk. 6 og stk. 5), jf. § 16, stk. 4.

Det er ikke den faktiske anvendelse af køretøjet, der beskattes, men derimod selve rådigheden.

På baggrund af omstændighederne i den konkrete sag påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at han ikke har haft rådighed over selskabets Mercedes til privat kørsel, uagtet at sagsøgeren og selskabet ikke formelt er registreret med samme adresse i perioden.

Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde og afkræftet denne formodning, hvilket støttes på følgende forhold:

For det første har bilen ved flere lejligheder faktisk været anvendt til privat benyttelse.

For det andet kan de fremlagte kørebøger (bilag 6-8) ikke tillægges betydning som en egentlig kørebog, der kan udgøre et konkret bevis for, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, jf. U.2009.1202H (SKM2009.239.HR ).

For det tredje kan den fremlagte erklæring fra sagsøgeren vedrørende bilens anvendelse (bilag 5) ikke tillægges betydning.

For det fjerde har sagsøgeren undervejs skiftet forklaring.

Disse forhold støtter alle, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han ikke har haft privat rådighed over selskabets Mercedes.

Heroverfor foreligger der ikke momenter, der enkeltvist eller samlet godtgør, at sagsøgeren ikke har haft privat rådighed over selskabets køretøj.

4.2 Kørselsgodtgørelse

Bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt, påhviler sagsøgeren. Det forhold, at sagsøgeren er eneanpartshaver i selskabet, skærper sagsøgerens bevisbyrde, jf. SKM2010.778.VLR .

Det gøres i første række gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, allerede fordi sagsøgeren ikke har godtgjort, at den påståede kørsel er foregået i egen bil, jf. tillige Den juridiske vejledning, pkt. C,A.4.3.3.3.2.

Det gøres i anden række gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at arbejdsgiveren (hans eget selskab) har foretaget den fornødne kontrol med kørslen.

Sagsøgeren har med henvisning hertil ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt.

4.3 Befordringsfradrag

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9C.

Da sagsøgeren har givet skiftende og modstridende oplysninger vedrørende sine bopælsforhold, kan oplysningerne fra folkeregistret om hans bopælsforhold ikke lægges til grund, jf. U.2011.1616H (SKM2011.242.HR ) samt U.1998.898H og tillige afsnit 3.1. Der påhviler derfor sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at der faktisk har fundet befordring sted, der opfylder betingelserne for befordringsfradrag.

Under disse omstændigheder har sagsøgeren ikke dokumenteret endsige sandsynliggjort, at der faktisk har fundet befordring sted fra Y5-adressse, Y6-by i 2007-2009 som selvangivet.

Henset til de generelle usikkerheder og modstridende oplysninger vedrørende sagsøgerens registrerede adresseoplysninger, og at sagsøgeren i hele perioden har haft adgang til flere ejendomme i Y11-by og Y13-by, har sagsøgeren heller ikke godtgjort, at han fra den 1. maj 2009 til 31. december 2009 faktisk har befordret sig 175 arbejdsdage fra Y2-by til Y13-by.

Når selskabet - som tilfældet er her - stiller fri bil til rådighed, har sagsøgeren således reelt ikke adgang til befordringsfradrag, jf. SKM2004.207.ØLR . Der kan herved også henvises til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 12.4.6.

4.4 Fradrag for børnebidrag

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til fradrag for børnebidrag for indkomstårene 2007-2009, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 2. pkt.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation i form af kontoudtog eller lignende for, at de af ham påståede børnebidrag er betalt. Eftersom sagsøgeren har bevisbyrden for fradragets berettigelse, må eventuel bevisnød - herunder som følge af at sagsøgeren efter det oplyste ikke (længere) har adgang til kontoudtog mv. - komme sagsøgeren til skade.

Statsforvaltningens afgørelser, hvorefter sagsøgeren blev pålagt at betale børnebidrag (bilag 14 og 15), dokumenterer ikke, at bidraget faktisk er betalt.

Det forhold, at sagsøgerens tidligere ægtefælle efter det oplyste ikke har klaget over manglende betaling af børnebidrag, udgør ej heller dokumentation for, at sagsøgeren har betalt børnebidrag.

Den fremlagte aftale mellem sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle vedrørende fem års børnebidrag på i alt kr. 393.840 kr. udgør heller ikke fornøden dokumentation. Aftalen er således uklar med hensyn til, hvornår beløbet skulle være betalt, og dermed hvilken periode aftalen dækker over.

Derudover foreligger aftalen i to versioner (bilag 16 og bilag L). Sagsøgerens forklaring om, hvorfor der er to forskellige versioner bestrides som udokumenteret (replikken, s. 9). Det bemærkes hertil, at begge versioner af aftalen tilsyneladende er underskrevet i november 2005 - uanset at den ene aftale efter sagsøgerens (seneste) forklaring er lavet efterfølgende. Det forhold, at der er to versioner, svækker bevisværdien af aftalen betydeligt.

I tillæg hertil bemærkes, at sagsøgerens yngste datter, SG, har været tilmeldt sagsøgerens adresse siden 20. februar 2007. Sagsøgeren er således afskåret fra at få fradrag for børnebidrag til hende, allerede som følge af at hun opholder sig hos ham.

Sagsøgerens oplysninger om, at datteren har været på kostskole i Tyskland, at datteren har overnattet hos den fraskilte hustru i Tyskland, når hun ikke har overnattet på skolen, og at hun kun har været hos sagsøgeren i ferierne, ændrer ikke herpå.

Sagsøgeren har således ikke alene ved sin forklaring godtgjort, at datteren - i strid med folkeregistertilmeldingen - ikke opholder sig hos ham i bestemmelsens forstand."

Rettens begrundelse og afgørelse

Fri bil til rådighed og befordringsgodtgørelse

A fremlagde under sagens behandling for Landsskatteretten nogle samlede oversigter over kørsel i den Mercedes, som blev anskaffet af G1, hvor A var eneanpartshaver.

A har forklaret, at den enkelte medarbejder udarbejdede et bilag over sin kørsel i Mercedesen, og at bogholderen herefter samlede oplysninger i de fremlagte kørselsoversigter. Disse underliggende bilag er ikke fremlagt i sagen. A har forklaret, at han destruerede dem, efter de havde været fremsendt til SKAT.

Efter det forklarede om As rolle i virksomheden, antallet af ansatte i de omhandlede indkomstår, og at bilen med angivelse af As initialer flere er anvendt til kørsel til Universitet-1 og Universitet-2, tilsidesættes A forklaring om, at han ikke har anvendt bilen i de tilfælde, hvor hans initialer er anført i rubrikken benævnt "Navn".

Det lægges herefter til grund, at A har anvendt bilen i væsentligt større omfang end forklaret. Den udfærdigede fraskrivelseserklæring kan som følge heraf ikke tillægges vægt efter sit indhold.

De fremlagte kørselsoversigter kan efter deres udformning og de indeholdte oplysninger ikke i sig selv tjene som bevis for, at der udelukkende er foretaget erhvervsmæssig kørsel i bilen. Blandt andet fremstår det som værende modstridende, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse for to dage, den 15. og 18. januar 2007, hvor det af kørselsregnskabet fremgår, at A fra den 13 - 18. januar 2007 har anvendt selskabets Mercedes til kørsel i Tyskland.

Det bemærkes endvidere, at selskabet har haft lager samme sted, som A har haft bopæl.

Under hensyn hertil samt at A har anvendt bilen til kørsel til Universitet-1 og Universitet-2, hvor han var ansat som lønmodtager, lægges det til grund, at A har anvendt bilen til privat kørsel.

A er eneanpartshaver og direktør i selskabet G1, og det påhviler det under disse omstændigheder A at godtgøre, at han ikke har haft rådighed over selskabets Mercedes til privat kørsel. A har ikke ved de fremlagte bilag eller ved sin forklaring løftet denne bevisbyrde, og han gives derfor ikke medhold i denne del af sin påstand.

Da A har haft fri bil til rådighed i de omhandlede 3 indkomstår, er han ikke berettiget til befordringsfradrag efter Ligningslovens § 9 C.

Det bemærkes endvidere, at der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem det af A angivne antal af arbejdsdage med kørsel mellem hjem og arbejdsplads og det forklarede om As rejseaktivitet, samt for indkomståret 2009 det af A forklarede om, at han på grund af et trafikuheld var sygemeldt i 5 måneder. A har således ikke alene ved sin egen forklaring eller på anden måde godtgjort, at kørsel mellem hjem- og arbejdssted faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.

Kørselsgodtgørelse

Det fremgår hverken af den udaterede oversigt over udbetalt kørselsgodtgørelse for 2007 eller de fremlagte underbilag, hvilket køretøj de pågældende kørsler er foretaget med. Hverken oversigten eller de underliggende bilag, der alle er udfyldt på blanketter fra G7, og opgjort i engelske pund, opfylder kravene i bekendtgørelsen om rejse -og befordringsgodtgørelse med angivelse af blandt andet navn, adresse og cpr. nr., formål med kørslen, dato for kørslen, de anvendte satser mv.

Det bemærkes, at der i 2007 er udbetalt godtgørelse fra og til Y2-by til trods for, at A var registreret som boende Y5-adressse, Y6-by.

A har ikke på anden måde dokumenteret, at de angivne kørsler er foretaget med et privatejet køretøj. Det må endvidere efter det ovenfor anførte lægges til grund, at A havde rådighed over selskabets Mercedes både til privat og erhvervsmæssig brug.

Da A er eneanpartshaver og direktør i selskabet G1, påhviler det under disse omstændigheder A at godtgøre, at betingelserne for at udbetale skattefrie kørselsgodtgørelse efter Ligningslovens § 9 B er til stede. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og A gives derfor ikke medhold i denne del af påstanden.

Børnebidrag

Det lægges til grund, at A ved afgørelse af 31. maj 1999 blev pålagt at betale børnebidrag til sine to døtre med normalbidrag med tillæg af 200 %.

A har forklaret, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for overførsel af beløbet, idet transaktionen skete gennem F1-bank, som siden er gået konkurs.

På baggrund af den fremlagte aftale samt forklaringerne fra A og SG om ex-hustruen, ISs, anvendelse af det overførte beløb, anses det for sandsynliggjort, at A i januar 2006 overførte beløbet 393.840 kr. til IS, og at beløbet var en forudbetaling af 5 års børnebidrag.

Der kan ikke gives fradrag for beløb betalt for datteren SGs ophold på kostskole.

Det lægges til grund, at datteren SG siden 20. februar 2007 har haft adresse hos A, og at han har modtaget børnetilskud og børneydelse fra det offentlige i anledning heraf. Da SG har haft bopæl hos A, er han afskåret fra at få fradrag for bidrag vedrørende hende. Det er således uden betydning for retten til fradrag, at SG i dele af perioden gik på kostskole i Tyskland.

A gives herefter medhold i påstanden om fradrag for børnebidrag med normalbidrag med tillæg af 200 % vedrørende datteren SM i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 samt for datteren SG for perioden 1. januar 20. februar 2007, jf. ligningslovens § 10, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2. As subsidiære påstand om hjemvisning tages derfor til følge for så vidt angår fradrag for børnebidrag som anført.

Sagsomkostninger

A har alene fået medhold i en mindre del af den nedlagte påstand, og han pålægges derfor at betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagens omkostninger fastsættes på grundlag af sagens værdi og resultat, samt at hovedforhandlingen har haft en varighed af 1½ retsdag.

Det bestemmes, at A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. med tillæg af moms til dækning af advokatudgifter.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger, As, skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT for så vidt angår fradrag for børnebidrag.

A skal inden 14 dage betale 37.500 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

De tilkendte sagsomkostninger forrentes efter Rentelovens § 8 a.

12-0200335