Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-05-2016
Offentliggjort:27-09-2016
SKM-nr:SKM2016.425.ØLR
Journalnr.:B-742-15
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Indsætninger bankkonto - selskab - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

Et selskab havde fra det angolanske finansministerium modtaget et større millionbeløb på sin bankkonto. Selskabet havde herefter overført 57.936.421 kr. til dels en navngiven person, dels en schweizisk bank og havde alene indtægtsført og selvangivet det resterende beløb på 20.050.838 kr.Landsretten fandt, at selskabet var nærmest til at oplyse, hvem der modtog pengene, ligesom det påhvilede selskabet at godtgøre, at selskabet ikke havde erhvervet ret til hele det på kontoen indsatte beløb. Selskabet fandtes ikke at have løftet denne bevisbyrde.Landsretten fandt endvidere af de grunde, byretten havde anført, at skatteansættelsen var foretaget rettidigt. Også landsretten fandt således, at selskabet ved grov uagtsomhed havde bevirket, at skatteansættelsen ikke var korrekt, og at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom (SKM2015.425.BR).


Parter

H1

(v/advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Bodil Marie Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Lohse, Jan Uffe Rasmussen og Benedikte Holberg.

Påstande

Byrettens dom af 13. marts 2015 (BS 36A-27/2014) (SKM2015.425.BR ) er anket af H1 med påstand om frifindelse.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt års- og koncernregnskaber for 1994 og 1995 for H1 og H2 og en forpligtelseserklæring af 24. april 1996 underskrevet af H2 og G1. Endvidere er der fremlagt en kontoplan for H1 2006 med angivelse af statuskonto 8530 og bankudskrifter med bogholderinoteringer for konto 8530 for perioden juli til oktober 2006.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af JS.

JS har supplerende forklaret blandt andet, at alle fragter blev betalt i lokal mønt, mens videreafregningen skete i dollars. I 1994-1996 forsøgte han under sit ophold i Angola ved en anmodning til Angolas Nationalbank at få betalinger i dollars, når man ikke kunne få betaling på den hidtidige måde til honorering af de ubetalte regninger. Hvis kravet blev honoreret, skulle skibene leveres tilbage. Han fik det svar, at der ikke var valuta til at honorere kravet. Det blev i marts 1996 attesteret, at gælden til H2 var på 17.935.152,53 USD. Det var dette krav, der blev anmeldt til finansministeriet af G1, der fik lovning på, at hvis beløbet kom, skulle det have skibene. Af årsrapporten for 1995 kan man se, at tilgodehavender fra tjenesteydelser er faldet fra ca. 83 mio. kr. til ca. 1 mio. kr. Man kan ligeledes af denne årsrapport se, at deponeringer for kontrakter efter modregning med depositum er faldet fra ca. 105 mio. kr. i 1994 til 0 kr. i 1995. I 1997/98 var der ikke aktivitet i G1. Selvom gælden var udlignet, havde selskabet et erstatningskrav for brudte aftaler. Der blev først forhandlet med den gamle bestyrelse, men senere direkte med finansministeriet. Kravet på 13.621.357 USD, der er nævnt i mødereferatet fra april 1998, var et estimeret tal. Der var sket en opskrivning af depositum, og man vidste godt, at man ikke kunne kræve renter. Der kom da heller ikke nogen betaling. I juni 2000 var der en ny forhandling. Det var et issue for G1 at få aktierne tilbage, men det ønskede man ikke dels af juridiske årsager og dels for at have en klemme på G1.

F1 havde pant i G2. Det mundede ud i, at F1 eftergav restgælden. Det var transportministeren, der beordrede en revisionsundersøgelse af H1. Konklusionen blev efter en meget grundig undersøgelse, at der ikke var blevet snydt. Opgørelsen på ca. 19.3 mio. USD var pustet op med renter og opskrivning af depositum. Sagen blev skrinlagt, men efter en telefonsamtale så det ud til, at det var muligt at få honoreret det krav, som tidligere var krævet. SK oplyste, at der var udstedt et dekret, og at der på statsbudgettet var afsat et beløb til at betale gæld. På dette tidspunkt var alle aftaler med G1 for så vidt afviklet. SK havde ikke kendskab til opgørelsen af kravet. Der var ikke henvendelser til eller fra SK under forhandlingsforløbet. H1 så ikke aftalen, før den blev underskrevet. Der var tale om 4 overførelser. Hvis der ikke skete videreførelser, ville det efterfølgende ikke blive betalt. Selskabet var klar over, at man ville få 3.482.915 mio. USD, mens resten skulle videreføres. Hvis ikke aftalen blev opfyldt, kunne det blive farligt for blandt andre SK. Han ved ikke, hvorfor forligsaftalen fra marts 2006 ikke blev medsendt til SKAT. Det var muligvis, fordi den var udfærdiget på portugisisk.

Procedure

H1 har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 19. april 2016. Af påstandsdokumentet fremgår:

"...

Appellantens hovedanbringender:

Appellanten gør overordnet gældende,

at selskabet alene har erhvervet ret til det i 2006 indtægtsførte beløb kr. 20.050.838.

at SKATs forhøjelse af skatteansættelsen for 2006 er sket for sent og dermed er ugyldig, idet

Ad Retserhvervelse

Det gøres gældende, at Appellanten aldrig har erhvervet endelig ret til et større beløb end de selvangivne kr. 20.050.838 svarende til USD 3,5 mio. Det selvangivne beløb er modtaget til fuld og endelig afgørelse af Appellantens mellemværende med det statsejede angolanske selskab G1 som erstatning for brudte charteraftaler.

Dette har Landsskatteretten i sin kendelse af 4. oktober 2013 ... fundet godtgjort, på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder, der har inkluderet forligsaftalen af 30. marts 2006 ... og oplysning om de overførte bruttobeløb og om videre overførsel af størstedelen af de fra Angolas Nationalbank modtagne beløb.

SKAT har ligeledes ved sin forespørgsel om dokumentation for den ekstraordinære indtægt i 2006 taget Appellantens redegørelse af 13. maj 2009 om baggrunden for den modtagne erstatning til efterretning ... Selvom forligsaftalen ikke var medsendt som bilag, har SKAT således anset den fremsendte dokumentation for fyldestgørende i relation til den i årsregnskabet for 2006 oplyste ekstraordinære indtægt. Herved adskiller de faktiske forhold sig fra forholdene i SKM2006.153.HR ..., og SKM2004.87.HR ..., som Skatteministeriet har henvist til.

Erklæring om erstatning til fuld og endelig afgørelse

Appellanten har forud for forligsaftalen givet afkald på at modtage beløb udover USD 3,5 mio.

Forligsaftalen er indgået den 30. marts 2006 ... Selskabet har den 13. maj 2005 afgivet erklæring om, at hvis selskabet kunne opnå betaling af et beløb på USD 3,5 mio., ville dette være til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem selskabet og G1, jf. erklæring af underskrevet af JS...

Det er under dette mandat SK i henhold til sin fuldmagt har ført forhandlingerne. Han har tillige ved sine erklæringer af henholdsvis 29. september 2012 og 20. april 2013 ... bekræftet, at Appellanten kun skulle modtage USD 3,5 mio. ud af det samlede overførte beløb, mens overskydende beløb skulle returneres efter nærmere anvisninger fra Angola.

Det overskydende beløb er rent faktisk videreoverført i henhold til instrukser modtaget gennem SK. Som det fremgår af oversigten i Hjælpebilag ..., videreformidling af beløbene sket i tilknytning til modtagelse af beløbene fra Angola, jf. tillige den af SKAT udarbejdede oversigt, ..., og dette er også lagt til grund af byretten, ...

USD 4.236.000 er overført til SKs konto i Danske Bank og USD 5.529.11til F2, Schweiz. I alt er videre overført USD 9.765.111, således at det selvangivne beløb svarer til restsaldo USD 3.482.917, som ifølge mandatet til SK og dennes afgivne erklæringer skulle tilfalde Appellanten.

Appellanten har således alene været praktisk mellemled eller ekspeditionskontor i henhold til modtagne ordrer fra Angola om videreoverførsel af beløb.

Modtagne beløb bogført som gæld

Byretten anfører ..., at Appellanten ikke har holdt det overførte bruttobeløb adskilt fra selskabets øvrige midler.

Appellanten har imidlertid gennem sin bogføring tilkendegivet, at de modtagne beløb ikke tilkom selskabet, og har herved holdt beløbene adskilt fra selskabets øvrige midler.

Den i bogføringen viste adskillelse af selskabets midler og de overførte beløb, der er posteret som gæld, fremgår ikke af den af SKAT udarbejdede oversigt, ligesom den er uomtalt i SKATs sagsfremstilling.

Ved modtagelse af beløb fra Angolas Nationalbank har Appellanten bogført disse på konto 8530, der i henhold til selskabets kontoplan er en statuskonto under passiver, jf. kontoplan for 2006 og bankudskrift med bogholderinoteringer for perioden juli til oktober 2006 ... samt forklaring afgivet af selskabets daværende regnskabschef MM, ... Denne kontering viser, at Appellanten har anset bruttooverførslerne for en gæld og har dermed også bogføringsmæssigt tilkendegivet, at selskabet ikke har erhvervet ret til disse bruttobeløb. Appellanten har kun overført det beløb, som selskabet var berettiget til i henhold til erklæringen af 13. maj 2005 ... svarende til den restsaldo på konto 8530, DKK 20.050.838, til resultatopgørelsen for 2006 og selvangivet beløbet i dette indkomstår, jf. selskabets årsrapport og de skattemæssige specifikationer til regnskabet for 2006 ...

Hermed adskiller de faktiske forhold i sagen sig fra faktum i UfR 2010.415/2H (SKM2010.70.HR )

..., som Skatteministeriet har henvist til.

Appellantens tilkendegivne og accepterede erstatningskrav

Appellanten har ikke haft et krav mod G1 på USD 13.248.028 (DKK 77.987.249).

Det beløb på USD 3,5 mio., som Appellanten forud for forhandlingerne, der førte til aftalen af 30. marts 2006 ..., har erklæret var til fuld og endelig afgørelse ..., er i niveau med det erstatningskrav for brudte charteraftaler, som Appellanten tidligere har forhandlet og accepteret med repræsentanter for G1 og Angolas transportministerium, jf. omtale og dokumentation for forlig i 1995 fremsendt med Appellantens redegørelse af 13. maj 2009, ..., referat af møde af 8. april 1998 og Appellantens forligstilbud af 9. april 1998, ... samt referat af møde d. 21-23. juni 2000 mellem G1og Appellanten ...

Appellantens krav på erstatning er begrundet i G1s misligholdelse af charter kontrakterne i starten af 1990'erne, jf. ledelsens koncernårsberetning i årsregnskabet 1994 ... De forhandlinger, der er foregået med ledelsen i G1 og på ministerplan med regeringen i Angola og Appellanten har således vedrørt en krævet kompensation for de brudte charteraftaler, jf. redegørelse til SKAT af 9. august 2002 ..., og den herfor krævede kompensation har været i niveau med det beløb på USD 3,5 mio., som Appellanten har erklæret vil være til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet.

Appellantens bogførte tilgodehavende hos G1er udlignet

Byretten anfører i sine præmisser, ..., at retten lægger vægt på, at appellanten ved brev af 18. oktober 2000, anmeldte et krav på USD 17.935.152 over for Angolas Nationalbank ...

Brevet er optakt til den i ... fremlagte efterfølgende korrespondance, der viser, at G1protesterede mod opgørelsen og anså den for afgivet i ond tro ... Hertil svarer Appellanten, at henvendelsen blot skulle forstås som et nyt forsøg på at få løst tidligere drøftede forhold. Appellanten anfører endvidere udtrykkeligt, at man er indstillet på at droppe sagen ...

Appellantens reviderede årsrapport for 1995, ..., dokumenterer endvidere, at selskabets tilgodehavende hos G1 stort set er udlignet, idet der alene resterer et tilgodehavende på DKK 1.033.949.

At der ikke har været et mellemværende i Appellantens favør er bekræftet ved den indhentede revisionsrapport fra R1, som er fremsendt til SKAT med redegørelsen af 13. maj 2009 ..., idet der på dette tidspunkt var en saldo på USD 0,5 mio. i G1s favør.

Det fremgår endelig af sammenligningstallene for 2005 i selskabets årsrapport for 2006, at appellanten pr. 31. december 2005 ikke har haft et tilgodehavende på ca. DKK 77 mio., idet selskabets balance kun udviser samlede aktiver på ca. DKK 15 og 19 mio. ...

Det i brevet anmeldte beløb USD 17.935.152 er det samme, som anføres i aftalen om udligning af udenrigsgæld af 30. marts 2006 ..., og som i henhold til kriterierne for godkendelse af offentlige skal udlignes af Angolas Nationalbank. Omkring årsskiftet 1995-1996 er tilgodehavender og gæld mellem de to selskaber stort set udlignet. I forbindelse med afvikling af samarbejdet er i stedet opstået en saldo i sidstnævntes favør.

Forligsaftalen anfører i pkt. 2, at aftalen fastsætter beløbet og formen for at udligne den eksisterende gæld, dvs. gæld pr. 31.12.1995, fra henholdsvis den første underskriver Angolas Nationalbank til den anden, G1 og til den tredje underskriver, Appellanten. Som det fremgår af oversigten Hjælpebilag 2, er det i aftalen anførte beløb, USD 17.935.152, Appellantens tilgodehavende hos G1 opgjort pr. 31.12.1995 i henhold til intern opgørelse ..., og samme beløb har dette selskab d. 20. marts 1996 anmeldt over for Angolas Finansministerium ...

I Appellantens årsregnskab for 1994 ... er under aktiver opgjort et tilgodehavende for tjenesteydelser, kr. 83.484.434, svarende til mellemværendet med G1pr. 31. december 1994, USD 13.884.760, som er anmeldt over for selskabet ... og under passiver en post på kr. 105.235.900 benævnt deponeringer for kontrakter, som er forklaret i note 11.

I ledelsens beretning til årsregnskabet 1995 ... redegøres for charterkontrakterne på de 5 skibe. Det oplyses, at charterbetalingen er udeblevet, og at 3 af skibene allerede er trukket tilbage og at de sidste 2 forventes trukket tilbage, medmindre der hurtigt fremkommer betaling. I årsregnskabet er det pr. 31.12.1995 bogførte tilgodehavende, udlignet ved modregning af deposita og efterposteret, således at der under aktiver kun resterer et tilgodehavende fra tjenesteydelser på DKK 1.033.949 ...

At Appellantens tilgodehavende hos G1er indfriet, blev bekræftet ved en uafhængig revisionsrapport fra revisionsfirmaet R1 i 1998-1999 . Rapporten er udarbejdet på foranledning af G1efter at det statsejede selskab havde fået ny ledelse og den konkluderede, at de to selskabers mellemværende udviste en saldo på USD 0,5 mio. i G1s favør pr. 19. november 1999, jf. Appellantens redegørelse af 13. maj 2009 og den dermed fremsendte dokumentation til SKAT ...

Bevisbyrde

Det forhold, at der er overført beløb fra Angolas Nationalbanken til Appellantens bankkonto kan under de foreliggende omstændigheder ikke i sig selv begrunde, at selskabet er skattepligtigt af det overførte bruttobeløb, jf. statsskatteloven § 4. Indsætning af et beløb på en bankkonto er ikke per definition en skattepligtig indtægt for kontoens indehaver, jf. Østre Landsrets dom, SKM2014.254.ØLR ...

Appellanten er et selskab, der er uafhængigt af Angolas Nationalbank, der har overført beløbene, og Appellanten har ikke en skærpet bevisbyrde. Da forligsaftalen bliver indgået i marts 2006, ejer G1ingen aktier i Appellanten.

Selvom det måtte antages, at der med overførslerne fra Angolas Nationalbank til selskabets konto i Danske Bank er en formodning for skattepligt af hele bruttobeløbet, er denne formodning afkræftet ved de ovenfor anførte dokumenterede omstændigheder, herunder selskabets erklæring om, at et beløb på USD 3,5 mio., der svarer til forhandlede og accepterede beløb i erstatning for ophævede charterkontrakter, er til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende, sammenholdt med at det i forligsaftalen af 30. marts 2006 nævnte beløb nøjagtigt svarer til det tilgodehavende, som ifølge Appellantens årsregnskab for 1995 er udlignet ved modregning af deposita, og at en uvildig revisionsrapport har fastslået, at Appellanten i 1999 og dermed efter samarbejdets ophør ikke længere har et bogført tilgodehavende hos G1, men tværtimod har en mindre gæld til dette selskab.

Appellanten har endvidere gennem sin bogføring tilkendegivet, at de beløb, som er overført fra Angolas Nationalbank har været betragtet som gæld ved modtagelse af beløbene, og SK har ved sine erklæringer ... bekræftet, at Appellanten kun skulle have USD 3,5 mio., mens resterende beløb skulle returneres efter anvisninger fra Angola. Hermed adskiller forholdene sig i denne sag fra faktum i Østre Landsrets dom SKM2013.613.ØLR ...

Det påhviler under disse omstændigheder skatteministeriet at påvise, at Appellanten skulle have erhvervet ret til det overskydende beløb, også henset til, at det i tilknytning til overførslen fra Angolas Nationalbank, er formidlet videre til andre modtagere, jf. oversigten Hjælpebilag ... Ud af den samlede overførsel fra Angola på USD 13.248.028 har SK modtaget 2 x USD 1.084.000 og 2 x USD 1.034.000 i alt USD 4.236.000, som han har videreoverført fortrinsvis til andre konti i Danske bank ... Til F2, Schweiz er overført i alt USD 5.529.111.

Appellanten har ikke haft kendskab til, hvem de endelige modtagere af disse beløb har været, idet videreoverførsel blot er sket efter instruks fra Angola gennem SK, jf. dennes erklæringer ... samt MMs forklaring ... Af den sidstnævnte erklæring fremgår dog, at der skal tilfalde G1 20 % af det overførte beløb med tillæg af USD 1 mio. eller i alt ca. USD 3,8 mio. Ifølge MMs forklaring skulle SK modtage ca. USD mio.

SKAT har tilkendegivet, at ville undersøge forholdene nærmere, både for så vidt angår overførslerne til F2 og til SK. Det må lægges til grund, at SKAT har undladt at foretage nærmere undersøgelser af disse forhold, da der ikke foreligger oplysninger herom eller oplysninger om eventuelt om forgæves forsøg herpå. SKAT har i stedet blot pålagt Appellanten at fremkomme med oplysninger om de endelige modtagere, som imidlertid ikke har været Appellanten bekendt, da SK med henvisning til sin egen sikkerhed ikke har ønsket at bidrage med oplysninger til belysning heraf.

Skatteministeriet har bestridt, at der skulle være hjemmel til at indhente oplysninger om kontohavere i skattekontrolloven, jf. formuleringen i § 8D, ligesom dobbeltbeskatningsaftalen med Schweiz ikke giver de danske myndigheder krav på at få udvekslet oplysninger fra Schweiz. Appellanten er enig i, at de i sagen omhandlede overførsler ikke kan give anledning til at udveksle oplysninger efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsaftalen, også henset til at der efter det foreliggende ikke er tale om indkomst, der undergives beskatning i såvel Danmark som Schweiz. SKAT må imidlertid have ment, at der har eksisteret en mulighed for at indhente nærmere oplysninger om ejerforhold til modtagerkontiene i Schweiz, da man indikerer dette i sit brev af 31. august 2012 ... For så vidt angår overførslerne til SK, har SKAT haft kendskab til disse, jf. de fremlagte kontoudtog ... Endvidere har SKAT kendskab til, hvem der er indehaver af konti i danske pengeinstitutter i kraft af de automatiske årlige indberetninger om ejerforhold til danske bankkonti, indeståender mv., jf. skattekontrolloven § 8H.

Ad ansættelsesfrister

Det gøres gældende, at skatteansættelsen er foretaget for sent, da den ubestridt er foretaget efter udløbet af fristen i skatteforvaltningsloven § 26.

SKAT har foretaget ansættelsen med henvisning til reglerne om ekstraordinær genoptagelse i tilfælde, hvor skatteyder forsætligt eller groft uagtsomt har selvangivet for lavt, jf. skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1 nr. 5.

Appellanten gør gældende, at selskabet har været berettiget til alene at anse sig for rette indkomstmodtager af det selvangivne beløb, som selskabet har modtaget til fuld og endelig afgørelse af sit mellemværende med G1, jf. erklæringen herom af 13. maj 2005, afgivet forud for forligsforhandlingerne og aftalen af 30. marts 2006, sammenholdt med, at de bogførte tilgodehavende hos G1 var afviklet, jf. årsregnskabet for 1995 og den uafhængige revisionsrapport fra 1999, således at der alene udestod et mellemværende i form af et ikke nærmere specificeret erstatningskrav for misligholdte charteraftaler.

Dette mellemværende har været genstand for drøftelser gennem mange år, og der har tidligere været indgået forlig, hvor Appellanten har accepteret en erstatning i niveau svarende til beløbet i erklæringen af 13. maj 2005. Et sådant beløb har dog ikke været medtaget som tilgodehavende i regnskabet som følge af debitors manglende betalingsevne og dermed usikkerhed om, hvorvidt kravet på noget tidspunkt ville kunne indfries, jf. MMs forklaring, ...

SK har ført forhandlingerne på dette grundlag, og appellanten har derfor ved indgåelse af forliget ved dennes underskrift ikke haft en forventning om at modtage en erstatning, der oversteg USD 3,5 mio. svarende til de forhandlingsresultater, der tidligere var opnået.

Byretten har fundet, ..., at selskabet i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, idet selskabet i sin redegørelse af 13. maj 2009 ikke har oplyst om det overførte bruttobeløb, og da forligsaftalen af 30. marts 2006 ikke var vedlagt redegørelsen.

Skatteministeriet har tillige gjort gældende, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til ansættelsesfristerne, da kendelsen ... fandt, at Appellanten ikke havde erhvervet ret til det omhandlede, ikke selvangivne beløb.

Heroverfor gør Appellanten gældende, at Landsskatteretten har taget stilling til, at selskabet, ikke har udvist grov uagtsomhed. Denne stillingtagen følger af, at Landsskatteretten har været enig med Appellanten i, at selskabet kun har erhvervet ret til de selvangivne DKK 20.050.838. Det er en vurdering, der også inkluderer forligsaftalen af 30. marts 2006, og de i øvrigt oplyste omstændigheder om overførsel af bruttobeløb.

Videre gøres gældende, at SKAT har haft mulighed for at foretage en ændring af skatteansættelsen inden for den sædvanlige ligningsfrist, jf. § 26. SKAT har imidlertid taget Appellantens redegørelse af 13. maj 2009 med bilag til efterretning ..., selvom SKAT var orienteret om, at der var tale om en forhandlingsløsning, og selvom Appellanten i redegørelsen oplyser, at der i 1995 var rejst et erstatningskrav på USD 14,4 mio., men at selskabets egentlige krav som følge af nogle modkrav var på ca. USD 4 mio., hvilket der var udstedt betalingsordre om til Nationalbanken, men uden at betalingen kunne effektueres. SKAT har på baggrund af redegørelsen og den medsendte dokumentation og uden at kræve den indgåede forligsaftale forelagt accepteret, at det modtagne beløb på USD 3,5 mio. var til fuld og endelig afgørelse, og at selvangivelsen dermed var korrekt. Selskabet har derfor med rette kunnet gå ud fra, at SKAT har anset den fremsendte dokumentation for fyldestgørende, således at Appellanten ikke har udvist grov uagtsomhed ved ikke at foranledige forligsaftalen oversat og medsendt redegørelsen.

6 måneders fristen

Endelig gøres gældende, at SKAT ikke har overholdt 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. En ekstraordinær genoptagelse efter stk. 1 kan derfor ikke foretages.

SKAT har fremsendt agterskrivelsen den 31. august 2012 ...

SKAT har senest den 15. februar 2012 haft tilstrækkelige oplysninger til at foretage en forhøjelse med de begrundelser og med den yderligere indtægt, som er anført i agterskrivelsen, og 6 måneders fristen udløber således den 15. august 2012.

SKAT har modtaget oplysninger om baggrunden for det modtagne erstatningsbeløb i forbindelse med kontrollen i 2009 og selskabets redegørelse af 13. maj 2009. Herudover har SKAT i forbindelse Money Transfer-projektet fået oplyst, at appellanten har modtaget 4 betalinger à USD 3.312.010 eller i alt USD 13.248.040, jf. SKATs brev af 18. januar 2012 med anmodning om oplysninger mv. ...

Endvidere har appellanten ved MM telefonisk drøftet forespørgslen med SKAT og har ved brev af 14. februar 2012 ..., fremsendt en udførlig redegørelse dateret 13. februar 2012 om baggrunden for, at selskabet kun har selvangivet DKK 20.050.838 ud af det til selskabets konto i Danske Bank samlede overførte beløb på DKK 77.987.249. Redegørelsen bekræfter, at der er en sammenhæng mellem den selvangivne indtægt og de fire overførsler fra Angolas Nationalbank. Det oplyses tillige, at de 4 overførsler, der er indgået på selskabets konto oversteg den reelle erstatning, som selskabet skulle have, og at årsagen hertil var, at de gennem årene involverede institutioner og personer skulle tilgodeses ud af bruttoerstatningen, hvilket var i forståelse med Finansministeriet i Angola.

SKAT har modtaget disse oplysninger den 15. februar 2012, og har hermed på dette tidspunkt haft oplysning om baggrunden for de overførte beløb og har kunnet opgøre det yderligere beløb, som selskabet efter SKATs opfattelse burde have selvangivet. Fristen på 6 måneder for en ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5 løber fra denne dato, således at SKATs forslag af 31. august 2012 om forhøjelse af det selvangivne beløb er fremkommet for sent. Der henvises til Mette Holm Høgsbro, Skatte- og afgiftsprocessen side 400. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor der er vished om grundlaget for en forhøjelse. Det har SKAT haft den 15. februar, hvor SKAT har haft vished om den yderligere indtægt. Derimod er det uden betydning for fristens starttidspunkt, om nettoansættelsen kan gøres endeligt op. Det er således uden betydning, om selskabet eventuelt måtte have ret til et fradrag eller eventuelt blot måtte fremsætte et krav om fradrag for udgifter, hvilket selskabet i øvrigt ikke har gjort.

De oplysninger, som SKAT har anmodet om i brev af 16. februar 2012 ..., og som er modtaget den 15. marts 2012, har kun drejet sig om dokumentation for, hvem der har modtaget de videre overførte beløb og om eventuelle skriftlige aftaler herom. SKAT har på grundlag af disse oplysninger fundet, at selskabet ikke har fradrag for overførslerne til de øvrige involverede parter i forliget, da beløbene af SKAT anses for bestikkelse. SKAT har følgelig kun anmodet om disse yderligere oplysninger for at vurdere om selskabet måtte have adgang til at foretage et fradrag i det efter SKATS opfattelse skattepligtige beløb, men dette kan ikke begrunde, at 6 måneders fristen først løber fra dette tidspunkt.

..."

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 19. april 2016. Af påstandsdokumentet fremgår:

"...

Anbringender

Sagens materielle spørgsmål

Det gøres overordnet gældende, at de fire bankoverførsler fra det angolanske finansministerium til H1 på i alt 13.248.028 USD eller 77.987.249 kr. er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 ...

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomsterhvervelse er skattepligtig, hvad enten den hidrører fra Danmark eller udlandet i dette tilfælde fra Angola.

H2har ved fire overførsler af 28. april, 8. august og 27. oktober 2006 samt 17. januar 2007 på hver 3.312.010,5USD modtaget 13.248.028 USD eller 77.987.249 kr. ...

Da de fire overførsler alle er indsat på selskabets almindelige bankkonto, påhviler det H2at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører selskabet, jf. bl.a. U.2010.415/2H ... og SKM2004.87.HR ...

H1 indgik den 30. marts 2006 ... en aftale med Finansministeriet i Angola og G1om betaling af netop det overførte beløb. Aftalen er den eneste underskrevne aftale, der foreligger i sagen, og de oplysninger, der er fremkommet om parternes gældsforhold forud herfor, er uklare og indbyrdes modstridende, ligesom de i vidt omfang er udokumenterede.

Det skal endvidere i den forbindelse fremhæves, at H1 den 18. oktober 2010 til Angolas Nationalbank anmeldte et krav på USD 17.935.152, oparbejdet i årenes løb og pr. 31. december 1995 justeret til nævnte beløb ...

For så vidt angår det i ankestævningen anførte vedrørende forliget indgået den 30. marts 2006 ... bemærkes det, at byretten netop har lagt til grund, at forliget var underskrevet. Det bemærkes, at Skatteministeriet er helt enig i, at forliget er underskrevet, og at det i Landsskatterettens præmisser fejlagtigt lægges til grund, at forliget ikke skulle være underskrevet.

Finansministeriet i Angola har ikke i forbindelse med udbetalingerne angivet, at beløbene delvist skulle tilbagebetales eller fordeles blandt øvrige involverede parter, ligesom indbetalingerne er indgået på selskabets konto, uden at de hævdede overskydende beløb er holdt adskilt fra selskabets øvrige midler.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at H1 interne bogføring ... ikke ændrer på, at midlerne blev indsat på selskabets almindelige bankkonto uden nogen tilkendegivelse af, at selskabet ikke havde erhvervet ret til beløbet, eller at beløbet eller en del af beløbet skulle holdes adskilt fra selskabets øvrige midler.

Der påhviler derfor H1 en skærpet bevisbyrde for, at selskabet ikke i overensstemmelse med aftalens ordlyd har erhvervet ret til de overførte beløb.

Hertil kommer, at der i den indgåede aftale af 30. marts 2006 ... udtrykkeligt er gjort op med samtlige tidligere mellemværender parterne imellem, jf. aftalens punkt 1. Aftalen lægger til grund, at H1 fordring udgør 17.935.152 USD, og at der herfra skal fratrækkes et eftergivet beløb på knap 3,6 mio. USD. Der er således i aftalens punkt 3 og 5 ...1.

Det fremgår imidlertid ikke af den indgåede aftale, at der herefter som hævdet af selskabet skal ske en tilbagebetaling eller fordeling af et overskydende beløb til øvrige involverede parter. Tværtimod fremgår det direkte af aftalen, at parterne ikke kan overdrage deres rettigheder til tredjemand, jf. punkt 7 ...

Der påhviler således selskabet en ganske skærpet bevisbyrde, da det er i direkte modstrid med den af selskabet indgåede aftale, når selskabet anfører, at de 1 udbetalinger i alt 57.936.42 kr. ikke er retserhvervet af selskabet.

Det bemærkes herved også, at selskabet ved en skrivelse af 16. april 2006 ... meddelte den angolanske finansminister, at G1først vil få tilbageført som anmodet sin aktieandel i selskabet på 49 %, når G1s akkumulerede gæld til selskabet er betalt. Det anføres i den forbindelse, at processen med tilbageførslen kan begynde efter betalingen af de to første rater, hvilket vil sige modtagelsen af USD 6.600.000. Der er således intet i denne henvendelse, der antyder, at gælden ikke skal betales effektivt og reelt til H1 i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Der er endvidere ikke grundlag for at svække beviskravene som følge af, at selskabet som anført af Landsskatteretten ... indgår i det "omhandlede forretningsmiljø". Derimod er dette særlige "forretningsmiljø" tillige et forhold, der skærper selskabets bevisbyrde.

Det bemærkes i den forbindelse også, at det angolanske rederi, der efter det oplyste er ejet af den angolanske stat, tidligere var aktionær i både selskabet og dettes datterselskab, og at rederiet ifølge selskabets egne oplysninger som en del af forliget erhvervede 49 pct. af aktiekapitalen i H1 uden betaling af vederlag.

Parterne har dermed tidligere været interesseforbundne og blev det igen i forbindelse med aftalens indgåelse. Også dette forhold skærper selskabets bevisbyrde, ligesom forholdet gør det særligt bemærkelsesværdigt, at selskabet hævder, at selskabet ikke har kendskab til, hvem der er indehaver af de konti, hvortil de mange overførsler er foretaget.

De erklæringer, som selskabet har foranlediget udarbejdet til brug for skattesagen ... selskabets erklæring af 13. maj 2005 ... og det forhold, at selskabet har overført beløb til SK og en bank i ...1 ... godtgør ikke, at selskabet ikke har erhvervet ret til og er skattepligtig af det fulde beløb, som selskabet har modtaget fra Finansministeriet i Angola.

Det bemærkes herved særligt, at selskabet ifølge det fremlagte ikke på noget tidspunkt over for de angolanske parter har fraskrevet sig retten til at modtage det beløb, som selskabet ifølge aftalen har erhvervet ret til og efterfølgende fik udbetalt. Om selskabet over for SK har erklæret, at man ville have været tilfreds med et forlig, der gav selskabet et mindre beløb, ændrer intet ved, at selskabet efter den indgåede aftale erhvervede ret til det fulde beløb, som uden nærmere angivelser blev indsat på selskabets bankkonto.

Det bemærkes videre, at det fortsat er ganske uklart, hvem der skulle have oppebåret de beløb, som selskabet har overført til øvrige konti, og hvad baggrunden for disse overførsler er. Selskabet har således fortsat ikke trods opfordret hertil givet nærmere oplysninger om disse forhold.

H1 gør tværtimod i ankestævningen gældende ..., at det er Skatteministeriet, der ikke i tilstrækkeligt omfang har oplyst sagen ved ikke at have undersøgt forholdene vedrørende bankoverførslerne fra H2til de udenlandske konti i ....1 nærmere.

Dette bestrides allerede fordi, SKAT ikke havde hjemmel til at indhente disse oplysninger hos de schweiziske myndigheder.

De danske skattemyndighedernes adgang til at indhente oplysninger fra banker er reguleret i skattekontrollovens § 8 D, stk. ... Det følger heraf, at offentlige myndigheder og bestyrelser eller lignende øverste ledelser for private juridiske personer samt partrederier efter anmodning skal meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen. Oplysninger om unavngivne kan dog kun indhentes af skattemyndighederne med Skatterådets tilladelse, jf. § 8 D, stk. 1, sidste pkt.

Skatterådets tilladelse ville således være påkrævet i dette tilfælde, hvor alene et kontonummer kendes. Bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, sidste pkt., tager sigte på de tilfælde, hvor SKAT ønsker at lave stikprøvekontroller, brancheundersøgelser eller lignende, jf. Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit A,C.2.1.1.3 ... Et eksempel herpå er SKATs projekt Money Transfer, hvoraf denne sag netop udspringer. SKAT fik således i maj 2009 Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger om personers og virksomheders pengeoverførsler til og fra en række lande.

Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger om unavngivne personer gives på baggrund af en konkret vurdering, hvori vigtigheden af oplysninger og proportionaliteten heraf indgår, jf. Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit A,C.2.1.1.3.

Det er H1, der har overført de pågældende beløb til de schweiziske bankkonti, og det er derfor også H1, der er nærmest til at oplyse denne del af sagen. Det påhviler som anført ovenfor derfor H2at godtgøre, at selskabet ikke har erhvervet ret til indsætningerne på selskabets konto, jf. U.2010.415/2H (SKM2010.70.HR ) ... og SKM2004.87.HR ...

Det er derfor åbenlyst ikke hensigten med hjemlen i skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, sidste pkt. ..., at SKAT i et sådant tilfælde skulle anmode om tilladelse til at indhente oplysninger om unavngivne personer fra en dansk bank, og det kan ikke anses for sandsynligt, at SKAT i givet fald ville få Skatterådets tilladelse. Det bemærkes herved, at oplysningerne alene er væsentlige, fordi H1, der har foretaget overførslerne, ikke fremkommer med oplysningerne om, hvem pengene er overført til.

Under alle omstændigheder skulle SKAT også have haft en mulighed for at anmode de schweiziske myndigheder om at udlevere oplysningerne, og den mulighed havde SKAT heller ikke.

Udveksling af oplysningerne mellem Danmark og Schweiz er reguleret i artikel 27 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz ...

Det følger af dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst (bekendtgørelse nr. 117 af 31. oktober 1974, MS, side 14), artikel 27 ..., at der mellem Danmark og Schweiz "ikke [må] udveksles oplysninger, som ville røbe nogen handels- eller bankhemmelighed, erhvervsmæssig eller faglige hemmeligheder eller forretningsmetoder".

Den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 27 indeholdt dermed et klart forbud mod udveksling af oplysninger landene imellem, der ville røbe nogen bankhemmelighed. Oplysninger om indehaverne af konkrete bankkonto ville netop røbe bankhemmeligheder, hvorfor udveksling af sådanne oplysninger var udelukket.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 27 blev ændret ved protokol af 21. august 2009 (bekendtgørelse nr. 64 af 5. december 2010, ...). Ved ændringsprotokollen udgik forbuddet mod udveksling af oplysninger, der ville røbe nogen bankhemmelighed. Den ændrede affattelse af artiklen fastslår således, at bestemmelsen i artikel 27, stk. 3 ..., om begrænsning af udvekslingspligten "i intet tilfælde kan [...] fortolkes således, at det gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, alene fordi oplysningerne besiddes af en bank [...]"

Protokollen trådte i kraft den 22. november 2010, og det følger af protokollens artikel XI, litra d ..., at protokollens ændrede affattelse af artikel 27 først fandt anvendelse for skatteår, der begyndte på eller efter den 1. januar i året efter det år, hvor protokollen trådte i kraft altså fra skatteåret 2011.

Hjemlen til udveksling af bankoplysninger blev dermed først indført med virkning fra skatteåret 2011, hvorfor SKAT ikke i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 27 kan få oplysninger hidrørende fra 2006 udleveret af de schweiziske myndigheder.

Det derfor ikke på nogen måde bebrejdes de danske skattemyndigheder, at forholdene vedrørende de schweiziske bankkonti ikke er nærmere belyst.

Sagens formelle spørgsmål

Det gøres overordnet gældende, at skatteansættelsen er foretaget rettidigt.

Det er ubestridt, at forhøjelsen ikke er foretaget inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 ... Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ..., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres af SKAT ekstraordinært, hvis "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Som anført ovenfor gøres det gældende, at H1 er skattepligtig af det fulde beløb overført af Finansministeriet i Angola på i alt 13.248.028 USD eller 77.987.249 kr.

H1 har ubestridt ikke ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregnet det fulde beløb.

H1 undlod endvidere i sin redegørelse af 13. maj 2009 ... at oplyse SKAT om, at selskabet foruden det selvangivne beløb havde modtaget 57.936.42kr., og at det samlede beløb blev betalt i fire lige store rater. Selskabet fremsendte en række bilag men undlod at omtale og fremsende den eneste underskrevne og bindende aftale mellem parterne, nemlig aftalen af 30. marts 2006 ..., hvoraf de overførte beløb fremgår.

Det følger af skattekontrollovens § 1 ..., at selskabet har pligt til at selvangive sin indkomst. Selskabet har ved ikke at selvangive de 57.936.42kr., og ved at undlade at oplyse SKAT herom, forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2011.459.ØLR ... og SKM2015.689.VLR ...

SKATs varsling om ændring af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2006 er endvidere foretaget inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrundede en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ...

SKAT anmodede ved brev af 16. februar 2012 ... selskabet om indsendelse af yderligere materiale vedrørende de 4 overførsler på i alt 13.248.028 USD.

I et brev dateret den 27. februar 2012 fra selskabets revisor til SKAT ... afgav revisor en nærmere redegørelse for visse forhold vedrørende disse overførsler. Brevet er tiltrådt af JS Brevet angiver at være vedlagt et notat fra JS. Notatet er dateret den 28. februar 2012 i Madrid ...

Brevet angiver endvidere at være vedlagt diverse kontospecifikationer samt kontoudtog fra Danske Bank, hvoraf de omhandlede overførsler fremgår.

Af en e-mail af 15. marts 2012 fra selskabets revisor til SKAT ... fremgår det, at revisor havde opdaget, at han ikke fik medsendt kontoudtogene fra Danske Bank i den post "jeg i går sendte til dig". Det anføres videre i e-mailen, at kontoudtogene vil blive postet samme dag.

Revisors redegørelse for overførslerne og notatet fra JS, er de første oplysninger til SKAT, hvor selskabets opfattelse vedrørende disse overførsler kvalificeres mere end blot oplysningerne om, at "de gennem årene involverede institutioner og personer skulle tilgodeses ud af bruttoerstatningen, hvilket var i overensstemmelse med Finansministeriet ... og

"...

forskellen mellem de 4 indgåede betalinger fra Finansministeriet i Angola med fradrag af H1 erstatning og vederlag til entreprenøren, der formidlede det endelige forlig er tilbagebetalt til de øvrige involverede parter i de langvarige forhandlinger for at opnå et forlig, der trods alt tilførte selskabet en indkomst til beskatning på ca. kr. 20 mio...

..."

Denne redegørelse og dette notat blev først fremsendt til SKAT ved brev af 14. marts 2012, jf. revisors e-mail af 15. marts 2012. Kontoudskrifterne fra Danske Bank blev først fremsendt til SKAT den 15. marts 2012.

SKAT havde derfor tidligst den 15. marts 2012 det fornødne grundlag for at varsle en korrekt forhøjelse af selskabets skatteansættelse. Det bemærkes herved, at SKAT på dette tidspunkt fortsat ikke var i besiddelse af den aftale om betaling af USD 17.935.152, som selskabet havde indgået med Finansministeriet i Angola og rederiet G1. Aftalen blev først fremsendt til SKAT med advokat OPs brev af 12. oktober 2012 ...

SKAT har dermed overholdt fristen for udsendelse af agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ... Agterskrivelsen blev således fremsendt den 31. august 2012.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ikke ved bevisførelsen for hverken byret eller landsret afklaret, hvem der endeligt modtog de cirka 9,7 mio. USD, som H1 modtog og derefter overførte til SK og konti i schweiziske banker.

Landsretten finder, at H1 er nærmest til at oplyse, hvem der modtog pengene, ligesom det påhviler H1 at godtgøre, at selskabet ikke har erhvervet ret til hele beløbet, som fremgår af aftalen indgået den 30. marts 2006 med det angolanske finansministerium.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom.

H1 skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 300.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der taget hensyn til sagens værdi, omfang, varighed og betydning.

T h i k e n d e s f o r re t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 betale 300.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

SKM2015.425.BR