F.A.19.7 Sædvanlige behandlinger

For ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling eller toldoplag, kan der opstå behov for mindre former for behandling, som tjener følgende formål:

Der er fastsat en række former for sædvanlige behandlinger, der kan foretages på et toldoplag eller under en forædlingsprocedure.

Se EUTK artikel 220.

Hvis en eller flere sædvanlige behandlinger skal gennemføres på et toldoplag, skal der gives særskilt tilladelse hertil i bevillingen. Se afsnit F.A.21.4.

Hvis en eller flere sædvanlige behandlinger skal gennemføres under en forædlingsprocedure, angives disse behandlinger som de ønskede forædlingsprocesser i bevillingsansøgningen. Se afsnit F.A.25 for nærmere information om ansøgning om sædvanlige behandlinger under aktiv forædling.

Bevillingshaver skal være opmærksom på, om den ønskede behandling kan indeholdes i de nedennævnte sædvanlige behandlinger. Overholdes betingelserne for den sædvanlige behandling ikke, anses det om udgangspunkt for en manglende overholdelse af betingelserne for proceduren, som kan medføre, at der opstår toldskyld for de fejlagtigt behandlede varer. Se EUTK artikel 79.

Sædvanlige behandlinger

De tilladte sædvanlige behandlinger fremgår af bilag 71-03 til DF.

En sædvanlig behandling må, medmindre andet er fastsat, ikke bevirke en ændring af den ottecifrede KN-kode. I det omfang en sædvanlig behandling indebærer en tilladt ændret tarifering af varen, skal denne ændring fremgå af bevillingsregnskabet. Se DF artikel 178, stk. 1, litra g).

Der er tale om følgende behandlinger: