Dokumentets metadata

Elafgift -solcelleanlæg - ejer af solcelleanlæg fritaget for elafgift af eget forbrug.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger havde ret til afgiftsfritagelse for egetforbruget af elektricitet i en container med driftsudstyr, hvor elektriciteten produceres på et solcelleanlæg, som spørger ejede, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Det bindende svar offentliggøres i redigeret og forkortet form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger har ret til afgiftsfritagelse for egetforbruget af elektricitet, som forbruges i en container med driftsudstyr, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet A, herefter spørger, er udbyder af visse typer af fødevarer.

Påtænkt disposition

Spørger påtænker at investere i et solcelleanlæg, som skal levere elektricitet til selskabet B.

Der er endnu ikke indgået endelig og bindende skriftlig aftale mellem parterne. Den endelige aftale indgås, når de økonomiske rammer er helt afklarede, herunder spørgsmålet om nettoafregning af afgifter.

Indholdet af den påtænkte disposition

Solcelleanlægget skal placeres på arealer hos selskabet B og vil direkte blive installationstilsluttet i en ny hovedtavle. Hovedfordelingstavlen for solcelleanlægget placeres i en container, der også indeholder netværk blandt andet til overvågning af produktion m.v., herunder måling og afregning af overskydende elektricitet til det kollektive net. Containeren med driftsudstyr ejes ligeledes af spørger.

Det producerede elektricitet, der forbruges på matriklen, vil være direkte installationstilsluttet og vil ikke have forbindelse til det kollektive net inden forbruget på matriklen. Der vil være tale om en direkte levering af elektriciteten via internt el-net. Den overskydende elektricitet skal leveres til det kollektive elforsyningsnet.

Spørger skal erhverve de eksisterende tavleinstallationer med tilhørende afregningsmåler fra netselskabet. Spørger vil herefter viderefakturere dette elforbrug inklusiv afgifter til selskabet B.

I projektet påtænkes det, at spørger skal erhverve installationerne, der vedrører solcelleanlægget (afregningsmålere mv.) hos selskabet B.

Spørgers direkte egetforbrug af elektricitet fra solcelleanlægget består af elforbruget i containeren, hvori der er placeret driftsudstyr. Det er dette elektricitetsforbrug, som spørger ønsker besvaret, om er afgiftsfritaget, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Den elektricitet fra solcelleanlægget, der leveres og forbruges af selskabet B, er ikke en del af spørgers egetforbrug, hvorfor det stillede spørgsmål ikke angår denne del.

Projektet indkøbes og finansieres af spørger, og selskabet B indbetaler en salgsafgift svarende til 45 procent af anlæggets købspris. I modsvar til indbetalingen af salgsafgiften indgår selskabet B og spørger en aftale om placering af anlægget hos selskabet B. Aftalen er uopsigelig for begge parter i aftaleperioden, og selskabet B er forpligtiget til at vedligeholde og forsikre anlægget.

I finansierings/-lejeperioden vil spørger have det reelle ejerskab (ejendomsforbehold). I hele perioden vil selskabet B dog have det fulde økonomiske- og driftsmæssige ansvar for anlægget.

Der vil blive indgået en aftale mellem spørger og selskabet B indeholdende de mere præcise vilkår, herunder om ejendomsforbehold. Af denne aftale følger bl.a.:

"Selskab B betaler alle omkostninger ved den daglige drift af udstyret.

...

Udstyret indkøbes af spørger og vedbliver at være spørgers ejendom. Placeringen hos selskab B medfører ingen overgang af ejedomsrettigheder.

...

Udstyret placeres hos selskab B i en særskilt aftalt periode. Aftalen ophører automatisk efter ophøret af denne.

...

Så længe udstyret er placeret hos selskab B, er selskab B forpligtet til at vedligeholde Udstyret og til at foretage nødvendige reparationer heraf. Omkostninger hertil afholdes fuldt ud af selskab B."

Med hensyn til salgsafgift har spørger yderligere oplyst, at det er en teknisk betegnelse for den andel, som medlemmer af spørger betaler for brugsretten til udstyr placeret hos producenten.

Begrebet ejendomsforbehold dækker ifølge spørger over, at selskab B har brugsretten til udstyret, mens det er spørger, som ejer udstyret. Selskab B kan ikke på nogen måde disponere over udstyret ud over det i aftalen nævnte forhold.

I aftalen mellem spørger og selskab B er bl.a. endvidere fastsat:

"Placeringen af Udstyret medfører, at Udstyret må anvendes af selskab B i dennes produktion af produkter, som afsættes via spørgers salgskanaler. Udstyret må ikke anvendes til produktion, der afsættes via andre kanaler end spørger. Udstyret må endvidere ikke anvendes til importerede varer.

...

Selskab B skal, i det omfang det er muligt, give øvrige medlemmer af spørger adgang til at benytte Udstyret hos selskab B, såfremt disse medlemmer producerer samme varetype, som udstyret anvendes til. Selskab B er berettiget til at afkræve disse medlemmer godtgørelse i form af en brugsafgift som modsvarer selskab B´s positive omkostninger ved de øvrige medlemmers brug, men er i øvrigt ikke berettiget til at kræve betaling for anvendelsen. Udstyret må ikke benyttes af andre end spørgers medlemmer. Disse medlemmers brug af Udstyret skal ske i overensstemmelse med reglerne i denne aftale.

...

Selskab B forpligter sig til at sikre, at Udstyret kan identificeres og udskilles fra selskab B´s øvrige ejendom, herunder ved mærkning med spørgers navn, og spørger er berettiget til at besigtige Udstyret.

...

Ved aftalens ophør skal Udstyret udleveres til spørger, og omkostningerne hertil afholdes af selskab B.

...

Ved aftalens ophør kan spørger også vælge, at tilbyde selskab B, enten at overtage Udstyret mod betaling af den værdi Udstyret er afskrevet til ... eller lade selskab B overtage Udstyret til en højere pris, der fastsættes på baggrund af en foranledning af spørger foretaget uvildig vurdering. Ved investeringer i bygninger og afgrøder hos selskab B, skal selskab B ved aftalens ophør herunder udmeldelse af spørger på spørgers forlangende overtage disse til den afskrevne værdi, såfremt spørger skønner Udstyret ikke kan flyttes.

...

Såfremt aftalen berettiget hæves skal Udstyret tilbageleveres til spørger, og den misligholdende Part betaler erstatning til den anden Part. Såfremt der er tale om investeringer i bygninger eller afgrøder hos selskab B, som efter spørgers skøn ikke kan flyttes, skal udstyret ikke tilbageleveres. I så fald skal selskab B på spørgers forlangende overtage disse til den afskrevne værdi."

Omkring det fulde økonomiske og driftsmæssige ansvar menes, at det er selskab B, der har ansvar for den løbende vedligeholdelse af udstyr, herunder forsikring mv.

I aftalen mellem spørger og selskab B er bl.a. desuden fastsat:

"Spørger er berettiget til at forlange en nærmere angivet vedligeholdelse af Udstyret, såfremt denne skønnes nødvendig. Den nødvendige vedligeholdelse skal foretages senest 14 dage efter afgivet skriftligt påkrav fra spørger. Undladelse heraf er at betragte som misligholdelse.

...

Så længe udstyret i henhold til denne aftale er placeret hos selskab B, er selskab B forpligtet til at holde udstyret skades- og tyveriforsikret med spørger som berettiget til at modtage forsikringssummen, og selskab B skal på spørgers foranledning fremsende fornøden dokumentation herfor.

...

Ved forsikringsdækket skade på Udstyret tilkommer det udbetalte forsikringsbeløb spørger, som er forpligtet til at anvende et beløb svarende til erstatningsbeløbet til udbedring af skaden på Udstyret i det omfang, dette er muligt. Såfremt skade på Udstyret påføres af tredjemand, er spørger ligeledes forpligtet til at skal anvende et beløb svarende til det tilkendte erstatningskrav eller forsikringskrav til udbedring af Udstyret i det omfang, det er muligt."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørger har ret til afgiftsfritagelse for eget forbruget af elektricitet. Spørger har til støtte herfor anført, at det fremgår af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, at:

“Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

(...)
c. fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten"

Spørger, som påtænkes at skulle eje elproduktionsanlægget, skal endvidere eje afregningsmålerne placeret hos selskabet B. Spørger må således anses for både producent og forbruger af den fremstillede elektricitet.

Der er derfor spørgers opfattelse, at spørgers egetforbrug af den fremstillede elektricitet, som ikke leveres til det kollektive elforsyningsnet, er omfattet af afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Offentlige forpligtelser, PSO-bidrag mv.
Ovenstående opfattelse støttes ifølge spørger endvidere af de tilsvarende regler i bekendtgørelse om nettoafregning nr. 1032 af 26. august 2013 vedrørende betingelserne for hel eller delvis fritagelse for betaling af offentlige forpligtelser samt Energinet.dk's forskrift “Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter", der beskriver de generelle og specifikke krav vedrørende nettoafregning.

Der gælder som udgangspunkt følgende betingelser for at blive omfattet af nettoafregning:
1. Elproduktionsanlægget er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet
2. Elproduktionsanlægget skal være 100 pct. ejet af forbrugeren
3. Elproduktionsanlægget skal ligge på forbrugsstedet eller være tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Solcelleanlægget vil blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, hvormed den første betingelse er opfyldt.

Jf. argumentationen ovenfor må spørger anses for at være forbruger af elektriciteten. Det er således spørgers opfattelse, at der er sammenfald mellem ejer og forbruger af anlægget, hvormed også anden betingelse er opfyldt.

Endelig er tredje betingelse opfyldt, idet solcelleanlægget vil være beliggende på forbrugsstedet (fysisk hos selskabet B), hvor det vil være tilsluttet egen (spørgers) forbrugsinstallation.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger har ret til afgiftsfritagelse for egetforbruget af elektricitet, som forbruges i en container med driftsudstyr, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Lovgrundlag

Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c

"Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

(...)

c. fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten,"

Forarbejder

Bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, hvorefter elproducenten fritages for elafgift, blev indført ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven.

Af de generelle bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 1390 af 23. december 2012 (2012/1 LSF 86) fremgår under pkt. 3.2.2 vedrørende lovforslagets udformning:

"Når den årsbaserede nettoafregningsordning ophæves for VE-anlæg (elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e), og ordningen dermed indpasses i det almindelige system med betaling af elafgift og nettoafregning på timebasis, skal spørgsmål om afgiftsfritagelse afgøres efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, for alle VE-anlæg.

Det er herefter afgørende for fritagelse af elafgiften:

• At elektriciteten produceres ved vedvarende energi.
• Der skal være tale om direkte eget forbrug, der ikke leveres til det kollektive net - dog kan der søges om timeafregning hos Energinet.
• Elektriciteten skal forbruges af producenten - der skal være tale om samme juridiske enhed.

(...)

For VE-anlæg kan lejerforeninger ikke få fritagelse for elafgiften, idet forbrugeren af elektriciteten som udgangspunkt er den enkelte lejer, hvorimod producenten af elektriciteten er ejeren af VE-anlægget. Ejeren kan f.eks. være udlejer.

Hvis flere forbrugere går sammen om at etablere et solcelleanlæg, kan de ikke nettoafregne produktionen fra dette anlæg. Således må andelshavere i vindmøllelaug ikke nettoafregne vindmøllens produktion, ligesom andelshavere i et lokalt kraftvarmeværk ikke kan nettoafregne hverken el- eller varmeproduktion fra deres andel af kraftvarmeværket.

Princippet er, at når elproducent (ejer af produktionsanlægget) og elforbruger ikke er den samme person, eller produktionen ikke leveres direkte til ejerens egen elinstallation, er der tale om salg af el, der pålægges tariffer, afgifter og moms.

Tilsvarende kan andelshavere i et VE-anlæg ikke nettoafregne VE-anlæggets produktion, og medlemmerne af en boligforening kan ikke nettoafregne produktionen fra et VE-anlæg ejet af boligforeningen i deres individuelle elforbrug.

En boligforening må derimod gerne nettoafregne produktionen fra et VE-anlæg i sit eget elforbrug (det vil sige til det fælles forbrug i foreningen til lys, vaskeri, fælleshus etc.).

(...)

For solcellelaug, andelsforeninger og ejerforeninger kan der være sammenfald mellem forbruger og producent af elektriciteten. Solcellelaug og andelsforeninger kan få fritagelse for direkte eget forbrug for elafgiften efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt hver enkelt bolig har deres egen ledning fra VE-anlægget. (...)"

Praksis

SKM2013.272.SR . Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne få godtgørelse af elafgift efter en opgørelsesmetode, hvor egen producerede kWh blev fratrukket i de kWh, som varmepumpen forbrugte. Spørger kunne dog opnå fritagelse for egen produceret elektricitet, som var direkte forbrugt af spørger, idet der blot skulle ske en særskilt måling. Af Skatterådets bindende svar fremgik bl.a. følgende: "Ved "forbruges af producenten selv" forudsættes det, at der skal være tale om et direkte forbrug af den producerede elektricitet via et internt el-net. Elektricitet, der leveres fra el-produktionsanlægget til el-producenten via det kollektive el-forsyningsnet, er dermed ikke fritaget for afgift. Det kan herefter lægges til grund, at elektricitet produceret af et solcelleanlæg, som producenten forbruger til drift af varmepumper, er fritaget for afgift. Det er dog en betingelse, at der er tale om et direkte eget forbrug. Solcelleanlægget og varmepumpeanlægget skal dermed være koblet på samme interne net. Det vil sige, at anlæggene skal være internt forbundne via det interne net og skal tilhøre samme juridiske enhed."

Den juridiske vejledning pkt. E.A.4.3.4- Elektricitet omfattet af reglerne:

(...)

Der gælder følgende betingelser for at få fritagelse for elafgiften:

• elektriciteten skal produceres ved vedvarende energi
• der skal være tale om direkte eget forbrug, der ikke leveres til det kollektive net - dog kan der søges om timeafregning hos Energinet.dk
• elektriciteten skal forbruges af producenten - der skal være tale om samme juridiske enhed.

(...)

Begrundelse

Det følger af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, at elproducentens direkte egetforbrug er undtaget afgift af elektricitet.

Spørgers direkte egetforbrug af elektricitet fra solcelleanlægget består af elforbruget i containeren, hvori der er placeret driftsudstyr. Både containeren og driftsudstyret ejes af spørger, og det er elektricitetsforbruget i containeren, som spørger ønsker besvaret, om er afgiftsfritaget, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Den elektricitet fra solcelleanlægget, der leveres og forbruges af selskabet B, er ikke en del af spørgers egetforbrug, hvorfor det stillede spørgsmål ikke angår denne del.

SKAT lægger til grund, at den producerede elektricitet leveres via internt elnetværk til stedet for spørgers egetforbrug og således ikke har forbindelse til det kollektive net forinden.

Det er SKATs opfattelse, at spørger er at anse som elproducent i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. I vurderingen er lagt vægt på, at spørger vil indkøbe og finansiere solcelleanlægget. Det er endvidere lagt vægt på, at spørger er af den opfattelse, at spørger er ejer af solcelleanlægget. Således har spørger oplyst, at spøger i finansierings/-lejeperioden vil have det reelle ejerskab, mens selskabet B vil have det fulde økonomiske- og driftsmæssige ansvar for anlægget. Der er ligeledes lagt vægt på, at selskabet B indbetaler en salgsafgift på under halvdelen af anlæggets købspris. Salgsafgiften er den andel, som medlemmer af spørger betaler for brugsretten til udstyr placeret hos sig. Der er desuden lagt vægt på, at aftaleperioden forventes at være 5 år. Der er endelig navnlig lagt vægt følgende vilkår i aftalen mellem spøger og selskab B:

• udstyret indkøbes af spørger og vedbliver at være spørgers ejendom, samt at placeringen hos selskab B ikke medfører overgang af ejendomsrettigheder.
• ved aftalens ophør skal udstyret udleveres til spørger, medmindre spørger tilbyder selskab B at købe solcelleanlægget efter den ... godkendte afskrivningstabel eller en højere pris.
• såfremt aftalen hæves, skal udstyret tilbageleveres til spørger.
• selskab B har en begrænset ret til solcelleanlægget, idet dette kun må anvendes af selskab B samt evt. øvrige medlemmer af spørger.
• selskab B skal sikre, at udstyret kan identificeres og udskilles fra selskab B's øvrige udstyr, herunder ved mærkning af spørgers navn.
• spørger er berettiget til at forlange vedligeholdelse af udstyret.
• spørger er berettiget til forsikringssummen, på trods af det er selskab B, som er forpligtet til at holde udstyret skades- og tyveriforsikret.

SKAT finder at, da spørger er at anse som elproducent, vil spørgers egetforbrug af elektricitet fra solcelleanlægget i containeren med driftsudstyr være undtaget for afgift i medfør af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

SKAT skal bemærke, at SKAT herved ikke har taget stilling til den elektricitet, der produceres af solcelleanlægget, og leveres via internt elnetværk til forbrug af selskabet B.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.