Dokumentets metadata

Varemærkeforfalskning - udlevering af vareprøver - erstatning uden for kontrakt

SKAT havde pga. mistanke om varemærkeforfalskning tilbageholdt 200 mobiltelefoner importeret fra Kina af et dansk selskab. Mobiltelefonerne blev udleveret til rettighedsindehaveren, som ved Sø- og Handelsretten fik dom for, at mobiltelefonerne krænkede rettighedsindehaverens varemærkeret, og at de derfor skulle afstås til statskassen til destruktion uden erstatning eller kompensation.Selskabet anlagde efterfølgende sag mod SKAT. Selskabet nedlagde dels en række anerkendelsespåstande vedrørende lovligheden af SKATs handlinger, og dels en række erstatningspåstande. Det var selskabets opfattelse, at SKAT havde pådraget sig et erstatningsansvar ved at udlevere alle de tilbageholdte mobiltelefoner til rettighedsindehaveren, idet selskabets mulighed for at bevise mobiltelefonernes ægthed under sagen ved Sø- og Handelsretten dermed var blevet hindret.Byretten afviste selskabets anerkendelsespåstande, idet de var for uklare og upræcise til at indgå i en domskonklusion. Selskabet søgte ved erstatningspåstandene at anfægte Sø- og Handelsrettens retskraftige dom, hvilket ikke kunne prøves under sagen mod SKAT. Der var heller ikke påvist et grundlag for, at SKAT skulle være erstatningsansvarlig, ligesom selskabet ikke havde påvist et tab. SKAT blev derfor frifundet for selskabets erstatningspåstande.

Parter

H1 ApS
(Selvmøder)

mod

SKAT
(kammeradvokaten ved advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Per Graversen kst.

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 22. august 2014, har sagsøgeren, H1 ApS, nedlagt følgende endelige påstande:

Påstand nr. 1

SKAT skal anerkende at kravet ikke er forældet

Påstand nr. 2

SKAT tilpligtes at anerkende, at SKAT har udleveret 2 stk. mobiltelefoner af modellen M1den 25/10 2007, uden at have modtaget opfordring dertil fra rettighedshaver, hvilket er et krav ifølge Rådets Forordning (EF) 1383/2003 artikel 9.3 og Varemærkebekendtgørelsen § 3, stk. 2.

Påstand nr. 3, påstand nr. 4 og påstand nr. 6, samlet til én beskrivelse

SKAT tilpligtes at anerkende, at SKAT har udleveret a) 2 stk. mobiltelefoner af modellen M1 den 25/10 2007, b) 2 stk. mobiltelefoner af samme model den 25/2 2008, og c) 196 stk. mobiltelefoner af samme model den 13/8 2008 uden at have foretaget identificerbar registrering af de udleverede mobiltelefoner, f.eks. på mobiltelefonernes I-MEI nummer, hvorefter ingen kan dokumentere, hvilke mobiltelefoner der er udleveret fra SKAT, hvad der sidenhen måtte være sket med de udleverede telefoner samt hvorvidt det er de udleverede telefoner er tilbageleveret til SKAT, og om det er de udleverede telefoner der er destrueret af skat den 2/12 2014.

Påstand nr. 5

SKAT tilpligtes at anerkende, at SKAT den 13/8 2008 har udleveret 196 stk. mobiltelefoner af modellen M1, hvorefter at hele det tilbageholdte vareparti på 200 stk. mobiltelefoner er udleveret, på trods af, at der ifølge Rådets Forordning (EF) 1383/2003 artikel 9.3 og Varemærkebekendtgørelsen § 3, stk. 2 kun må udleveres PRØVER / VAREPRØVER. Et helt vareparti kan under ingen omstændigheder defineres som prøver / vareprøver, uanset om disse udleveres over flere gange.

Påstand nr. 7

Udgået

Påstand nr. 8

Udgået

Påstand nr. 9

Udgået

Påstand nr. 10

Udgået

Påstand nr. 11

Udgået

Påstand nr. 12

Udgået

Påstand nr. 13

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
600.000 kr., der angår værdien af de af SKAT ulovligt udleverede mobiltelefoner, og for det deraf følgende formuetab som H1 ApS har lidt. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter fra 13. august 2008, sekundært fra 29/8 2011, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Påstand nr. 14

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
271.501,25 kr., der angår de afholdte advokatomkostninger fra sagen ved Sø & Handelsretten. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter fra 29/8 2011, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Påstand nr. 15

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
10.440 kr., der angår retsafgifter til Højesteret i retssag nr. 330/2012. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter fra 29/8 2011, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Påstand nr. 16a

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
180.000 kr., der angår det idømte beløb ifølge udeblivelsesdommen fra Sø & Handelsretten. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter af dommens beløb fra 29/11 2007, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Påstand nr. 16b

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
200.000 kr., der angår det idømte omkostningsbeløb ifølge udeblivelsesdommen fra Sø & Handelsretten. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte, tillige med renter fra 23/10 2012 eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Påstand nr. 16c

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
10.000 kr., der angår destruktionsomkostninger ifølge udeblivelsesdommen fra Sø & Handelsretten. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter fra 23/10 2012, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Påstand nr. 17

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
25.000 kr., der angår det idømte omkostningsbeløb ifølge afgørelsen fra Højesteret af 4/12 2013, i retssag nr. 330/12. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter af beløbet fra 4. december 2013, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Påstand nr. 18

Udgået

Påstand nr. 19

SKAT skal inden 14 dage til sagsøgeren H1 ApS betale:
1.000.000 kr., subsidiært et andet beløb som retten måtte fastsætte i kompensation/godtgørelse og/eller en erstatning for det formuetab som H1 ApS har haft, ved at skulle føre en retssag siden november 2007, uden at få mulighed for at kunne bevise at de tilbageholdte mobiltelefoner ikke krænker nogens rettigheder, fordi SKAT ulovligt har udleveret hele det tilbageholdte vareparti til rettighedshavers advokat i strid med såvel Rådets Forordning (EF) 1383/2003 som med Varemærkebekendtgørelsen. Der kræves renter af beløbet fra 22. august 2014, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Ny påstand - nr. 20

SKAT tilpligtes at anerkende, at SKAT ikke kan garantere, at de telefoner der er modtaget fra rettighedshavers advokat den 6/3 2014, er de samme telefoner som SKAT har udleveret til rettighedshavers advokat.

Ny påstand - nr. 21

SKAT tilpligtes at anerkende, at rettighedshaver har haft mulighed for at kunne ombytte de udleverede telefoner med andre telefoner af samme model, inden rettighedshavers advokat den 6/3 2014 sendte 198 stk. telefoner til SKAT, og at rettighedshaver har haft mulighed for at kunne manipulere med de af SKAT udleverede telefoner.

Ny påstand - nr. 22

SKAT tilpligtes at anerkende, at de 2 stk. telefoner som rettighedshavers advokat har sendt til sagsøgers tidligere advokat JJ den 23/8 2011, ikke kan være en del af de af telefoner, som SKAT oprindeligt har tilbageholdt, og som SKAT har udleveret til rettighedshavers advokat, da rettighedshavers advokat modtog nye telefoner fra SKAT, mens at det var brugte telefoner, med et højt tidsforbrug, som rettighedshavers advokat sendte til advokat JJ.

SKAT har nedlagt følgende påstande:

Over for sagsøgerens påstande 1-6:

Principalt: Afvisning.

Subsidiært: Frifindelse.

Over for sagsøgerens påstande 13-17 og 19:

Frifindelse.

Det bemærkes, at sagsøgeren i processkrift af 18. januar 2015 har frafaldet de i stævningen nedlagte påstande 7-12 og 18, og i stedet gør det deri anførte gældende som anbringender.

Over for sagsøgerens nye påstande 20-22:

Principalt: Afvisning

Subsidiært: Frifindelse

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

NP har forklaret og foreholdt erklæringen i bilagssamlingens side 230, at erklæringen er udfærdiget af ham. Forevist telefonen med påskriften "made in Malaysia" var han i besiddelse af telefonen. Han solgte telefonen til G1. Han fik efterfølgende telefonen ind til reparation, men da G1 ikke ville betale prisen for reparationen, tog han telefonen ind som reservedel. Han havde oprindeligt købt telefonen hos G2, hvor han var forpligtet til at købe telefonen.

LU har forklaret, at han har arbejdet i afdelingen for varemærkefalsk siden 2006. Han arbejder som specialkonsulent og behandler sager fra hele Danmark administrativt. Han husker den foreliggende sag. Det er Post Danmark, der vurderer varen og en indikation kan typisk være, at varen har haft en anden vej end normalt, og eksempelvis ikke er solgt via en officiel butik. En faktura med en pris på 2 USD stykket indikerer, at der er tale om falske varer. Forevist fakturaen i bilagssamlingens side 160 lå denne faktura ved forsendelsen. SKAT sender sager videre til vurdering, da SKAT ikke selv er i stand til det. Sagerne sendes typisk til vurdering hos rettighedshaveren. Forevist indberetningen i bilagssamlingen side 307f. bliver den normale detailpris for et ægte produkt indberettet til EU Kommissionen. Det er korrekt, at han deltog i et møde den 12. oktober 2010. Han husker ikke detaljerne fra mødet eller temaet for mødet. Under mødet deltog vidnet, NL, OJ og dennes ægtefælle. Vidnet blev på et tidspunkt bedt om at udlevere samtlige telefoner, da rettighedshaveren i den da verserende sag var blevet bedt om at registrere telefonerne enkeltvis. SKAT gjorde blot som man blev bedt om. I almindelige sager, eksempelvis med tøj, vil man ikke udlevere alle varerne. Mobiltelefoner er anderledes end tøj, da de er individuelt identificerbare. Man gør det samme med eksempelvis ure. Vidnet har ikke brugt de 2 telefoner og han kan heller ikke forestille sig, at andre hos SKAT har gjort det.

Det er korrekt, at de tilbageholdte telefoner var i en indpakning af pap. Det er ikke unormalt, at der ligger en fiktiv faktura ved forsendelsen. Der var ikke noget specifikt mistænkeligt ved selve telefonerne. Det er korrekt, at SKAT kunne have bedt rettighedshaverens advokat om at komme hen til SKAT eksempelvis med et kamera for på denne måde at registrere telefonerne i stedet for at udlevere telefonerne til rettighedshaverne. Det er korrekt, at vidnet under en telefonsamtale med sagsøgeren den 16. november 2007 sagde, at SKAT ikke ville udlevere telefonerne til sagsøgeren, og at sagsøgeren var nødt til at komme til SKAT for at besigtige telefonerne. Dette skyldes, at SKAT aldrig udleverer vareprøver til en varemærkemodtager før end sagen er afsluttet.

NL har forklaret, at han arbejder som fagkonsulent i SKAT. Han husker ikke, hvorfor den pågældende sending mobiltelefoner blev tilbageholdt, men man havde på daværende tidspunkt meget fokus på kopivarer i form af mobiltelefoner og tilbehør. Foreholdt SKAT brev af 25. oktober 2007 til G3 ApS i bilagssamlingens side 169 vil man typisk se på afsenderen, modtageren og prisen for at få indikationer på, om der kan være tale om falske varer. Det er imidlertid ikke SKAT, der foretager denne vurdering, men den pågældende rettighedshaver, som man sender sagen videre til. Han husker mødet den 12. oktober 2010, som J havde bedt om for at få forskellige ting belyst. Han kan ikke huske detaljer, men han kan huske, at der på det pågældende tidspunkt verserede en retssag, hvorunder J havde bedt om at få telefonerne registreret, hvorfor man udleverede dem. SKAT har mulighed for at udlevere varer, hvis der er behov for det. Man udleverer også ure som vareprøver. Vidnet har på intet tidspunkt brugt de 2 udleverede telefoner.

Det er korrekt, at de tilbageholdte telefoner var i en indpakning af pap. Der var ikke noget specifikt mistænkeligt ved telefonerne. Foreholdt udleveret artikel fra Dansk Told & Skat, side 20, højre spalte, hvor vidnet er citeret for at have sagt følgende:

"...

SKATs rolle er at tilbageholde varen, hvis den bliver indført i landet, opbevare den for rettighedshaverens regning til en eventuel retssag er afsluttet og herefter sørge for, at de forfalskede varer bliver destrueret

..."

er vidnet korrekt citeret.

Parternes synspunkter

H1 ApS har anførte følgende i sit påstandsdokument til støtte for sine påstande:

"...

Sagsøgerens anbringender:

Punktets nummer henviser til samme nummer i påstanden.

Anbringende til påstand nr. 1

a) at de skadevoldende handlinger, er forvoldt udenfor kontrakts forhold, jfr. Forældelsesloven § 2, stk. 4.
De skadevoldende handlinger er udført af SKAT i perioden 25/10 2007 - 13/ 8 2008, hvorfor Forældelseslovens frist jfr. § 3, stk. 3, nr. 2 på 10 år fra de skadevoldende handlingers ophør, ikke medfører forældelse af kravet.

b) at H1 ApS har været ubekendt med fordringen indtil den 29/ 8 2011, hvor H1 ApS fik kendskab til de skadevoldende handlinger og et tab for H1 ApS, jfr. Forældelsesloven, § 3 stk. 2. Den 29/8 2011 kan H1 ApS konstatere, at det ikke kan være nogen af de af SKAT tilbageholdte telefoner (bilag 14-16) som rettighedshavers advokat har fremsendt til H1 ApS daværende advokat, idet rettighedshavers advokat har fremsendt brugte telefoner med et højt tidsforbrug, jfr. Skønsmandens rapport, og jfr. bilag 17-18. Ifølge bilag 13 side 2 bekræfter rettighedshavers advokat, at det er nye telefoner der er importeret, hvilket også fremgår af bilag 21-22. Nye telefoner har ikke noget registreret tidsforbrug.
Som det fremgår af bilag 74, side 2, kan Sø & Handelsretten ikke den 17/8 2011 konstatere nogen skadevoldende handlinger. Det er først 12 dage senere den 29/8 2011 de skadevoldende handlinger kan konstateres.

I bilag 32, side 2 (Brev fra SKAT til H1 ApS af 22/8 2014) skriver SKAT:

"...

På baggrund af praksis i relation til forældelseslovens § 2, stk. 4, er det SKATSs opfattelse, at forældelsesfristen for selskabets eventuelle krav på erstatning i anledning af SKATs eventuelt uretmæssige udlevering af telefoner regnes fra det tidspunkt, hvor selskabet fik kundskab om G4 A/S´s i givet fald uretmæssige brug af telefonerne.

..."

Her anerkender SKAT at H1 ApS kendskab til et krav er opstået den 29/ 8 2011, da det var denne dato H1 ApS blev bekendt med, at det var brugte telefoner, med et højt tidsforbrug, som rettighedshavers advokat havde fremsendt.

c) at der har været ført skriftlige og mundtlige forhandlinger imellem parterne jfr. bilag 75. SKAT anser forhandlingerne for værende afsluttet den 22/8 2014, jfr. bilag 32, side 2 og side 3. Ifølge Forældelsesloven § 21 stk. 5, indtræder forældelse tidligst 1 år efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for at være afsluttet, hvorfor forældelse ifølge § 21, stk. 5 først kan indtræde den 22/8 2015, Stævningen er indleveret den 22/8 2014.

d) at SKAT har anerkendt at kravet er underlagt 10 års forældelse jfr. bilag 4 side 2 (Brev fra SKAT af 3/7 2013), hvor SKAT skriver at et eventuelt krav er undergivet 10 års forældelse, jfr. § 3, stk. 3, nr. 2. Ifølge bilag 5 af 11/7 2013 forsøger SKAT at trække anerkendelsen af denne forældelsesfrist tilbage, men forinden da, var anerkendelse af forældelsesfristen kommet til H1 ApS kendskab.

Uanset hvornår 10 års forældelse måtte begynde og slutte, kan det konstateres, at der ikke er gået 10 år fra hele sagen er påbegyndt den 19. oktober 2007.

Anbringende til påstand nr. 2

SKAT har handlet i strid med såvel Rådets Forordning (EF) 1383/2003 artikel 9, stk. 3 samt Varemærkebekendtgørelsen § 3, stk. 2, da der ikke foreligger nogen anmodning fra rettighedshaver om udlevering af vareprøver, jævnfør bilag 1-3 samt bilag 6.

Anbringende til påstand nr. 3, påstand nr. 4 og påstand nr. 6

SKAT har handlet til skade for H1 ApS, ved ikke at registrere de udleverede telefoner på telefonernes I-MEI nummer eller at have foretaget nogen anden form for identificerbar handling af telefonerne inden de blev udleveret til rettighedshavers advokat, jfr. bilag 1-3 og bilag 6-10, der dokumenterer at SKAT ikke har foretaget nogen sikrings akt eller registrering af de udleverede mobiltelefoner, hvorved sagen er trukket i langdrag. I modsætning hertil, ville SKAT i en anden sag ved Sø & Handelsretten foretage registrering af serienumre på varerne inden udlevering til rettighedshaver, jfr. bilag 77, side 3 - brev fra SKAT af 19/9 2005.

Anbringende til påstand nr. 5

SKAT har handlet i strid med såvel Rådets Forordning (EF) 1383/2003 artikel 9 stk. 3 samt Varemærkebekendtgørelsen § 3, stk. 2, da SKAT den 13/8 2008 udleverer 196 stk. telefoner, og samtidig bekræfter at der tidligere er udleveret 4 stk. vareprøver, hvorefter hele varepartiet er udleveret, jfr. bilag 9-10. Rådets Forordning (EF) 1383/2003 artikel 9.3 anvender udtrykket prøver og Varemærkebekendtgørelsen § 3 stk. 2 anvender udtrykket vareprøver. Ingen kan være i tvivl om, at det dermed er ulovligt at udlevere et helt vareparti, uanset om det måtte ske over flere omgange. Tilsvarende måtte H1 ApS køre fra Fredericia til SKAT i København den 16/11 2007 blot for at få lov til at besigtige et par af de tilbageholdte telefoner, idet SKAT - i overensstemmelse med lovgivningen - ikke måtte tilsende H1 ApS et par eksemplarer af telefonerne, for at H1 ApS kunne besigtige disse. H1 ApS kunne ikke vide hvad SKAT havde tilbageholdt. Tilsvarende skulle SKAT i stedet have tilbudt rettighedshaver, at denne kunne besigtige telefonerne på SKAT kontor, jfr. Rådets Forordning (EF) 1383/2003 artikel 9 stk. 3.

Anbringende til påstand nr. 13

Værdien, og det deraf følgende formuetab, af de tilbageholdte 200 stk. telefoner er konstateret til at være 3.000 kr. pr. telefon, svarende til i alt 600.000 kr. jfr. bilag 33 og bilag 36, og understøttet af bilag 37-50. Bilag 71 viser klart og tydeligt, at SKAT mener, at værdien er 3.000 kr. pr. stk., ved deres indberetning til Europa Kommissionen (64.000 Euro a kurs 7,50 EUR/ DKK ekskl. moms). Rentekrav fremgår af påstand nr. 13 og bilag 78. Der kræves renter fra 29/8 2011, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til påstand nr. 14

Af bilag 61-66 fremgår de advokatomkostninger som H1 ApS har afholdt ved Sø & Handelsret sagen på i alt 271.501,25 kr. Disse omkostninger ville være blevet godtgjort H1 ApS, såfremt SKAT ikke havde udleveret hele varepartiet ulovligt, og som følge deraf havde ødelagt H1 ApS bevismateriale, og derved har gjort det umuligt at få gennemført et syn & skøn, og få sagen afsluttet, frem for at få sagen trukket i langdrag, således at H1 ApS blev idømt en udeblivelsesdom af økonomiske årsager. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter fra 29/8 2011, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til påstand nr. 15

Retsafgifter til Højesteret, ved retssag nr. 330/2012 (bilag N), for at få genoptaget sagen ved Sø & Handelsretten, pga. fejl i sagsbehandlingen. Beløbet størrelse følger reglerne for retsafgifter ved Højesteret, beløbet er indbetalt til Højesteret for at kunne føre sagen. Var beløbet ikke blevet indbetalt, ville sagen ikke kunne være ført. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter fra 29/8 2011, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til påstand nr. 16a

Det idømte erstatningsbeløb på 180.000 kr. ifølge udeblivelsesdommen fra Sø & Handelsretten, bilag M og bilag 60. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter af beløbet fra 29/11 2007, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til påstand nr. 16b

Det idømte omkostningsbeløb på 200.000 kr. ifølge udeblivelsesdommen fra Sø & Handelsretten, bilag M og bilag 60. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter af beløbet fra 23/10 2012, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til påstand nr. 16c

Det idømte destruktionsomkostningsbeløb på 10.000 kr. ifølge udeblivelsesdommen fra Sø & Handelsretten, bilag M og bilag 60. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter af beløbet fra 23/10 2012, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til påstand nr. 17

Det idømte omkostningsbeløb på 25.000 kr. ifølge afgørelsen fra Højesteret af 4. december 2013, i sag nr. 330/12, bilag N. Subsidiært et mindre beløb som retten måtte fastsætte. Der kræves renter af beløbet fra 4/12 2013, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til påstand nr. 19

Erstatning/godtgørelse/kompensation for påførte omkostninger og for et ekstremt stort tidsforbrug, til skade for sagsøgers direktørs almindelige forretning, samt for det formuetab som sagsøger har lidt, ved at skulle føre retssager siden november 2007, uden at få mulighed for at kunne bevise at de tilbageholdte mobiltelefoner ikke krænker nogens rettigheder, fordi SKAT ulovligt har udleveret hele det tilbageholdte vareparti til rettighedshavers advokat i strid med såvel Rådets Forordning (EF) 1383/2003 som med Varemærkebekendtgørelsen, og dermed trukket sagen i langdrag, med store økonomiske konsekvenser for H1 ApS. Der kræves renter af beløbet fra 22/8 2014, eller fra et andet tidspunkt som retten måtte beslutte.

Anbringende til ny påstand - nr. 20

Eftersom SKAT ikke har foretaget nogen registrering eller sikrings akt af de udleverede telefoner, har SKAT ikke nogen sikkerhed for, at det er 198 stk. af de udleverede telefoner der af rettighedshavers advokat er sendt til SKAT den 6/3 2014. Det er fysisk umuligt for SKAT at kunne garantere at de af rettighedshavers advokat sendte telefoner er de samme som de af SKAT til rettighedshavers advokat udleverede telefoner, da der ikke forefindes nogen dokumentation for, hvilke telefoner der er udleveret fra SKAT, bilag 1-3 samt bilag 6-10.

Anbringende til ny påstand - nr. 21

Det er fysisk umuligt for SKAT at kunne garantere at rettighedshaver og/ eller dennes advokat ikke har manipuleret eller ombyttet de udleverede telefoner, da der ikke forefindes nogen dokumentation for, hvilke telefoner der er udleveret fra SKAT, bilag 1-3 samt bilag 6-10. Rettighedshavers advokat (H) anmoder om udlevering af de tilbageholdte telefoner (bilag 9), MEN samtidig gør han SKAT opmærksom på, at SKAT ikke har lovmæssig hjemmel til foretage udleveringen, da rettighedshavers advokat skriver:

"...

Er der omstændigheder, der gør, at denne anmodning ikke kan imødekommes af SKAT, anmoder jeg om at blive kontaktet telefonisk med henblik på at aftale en anden model for løsning af den stillede provokation

..."

Havde der været lovmæssig hjemmel til at udlevere de sidste 196 stk. telefoner, ville rettighedshavers advokat blot have anvendt samme - eller tilsvarende - tekst, som han anvendte den 25/2 2008 (bilag 7).

Rettighedshavers advokat (H) bør aldrig indsætte sig i en risiko for at kunne blive anklaget/mistænkt for at manipulere/ombytte beviser. Når han så alligevel vælger at påtage sig denne risiko, kan der kun være én årsag til det - at han ønskede at kunne indsætte sig i alt bevismaterialet. SKAT skulle have afslået udleveringen af de 196 stk. telefoner, og i stedet meddelt rettighedshavers advokat, at denne kunne registrere og fotooptage telefonerne på SKAT kontor, jfr. Rådets Forordning (EF) 1383/2003 artikel 9 stk. 3, så havde det ikke været muligt for rettighedshaver og dennes advokat at blive mistænkt for at ombytte eller manipulere telefonerne.

Anbringende til ny påstand - nr. 22

Eftersom SKAT ikke har foretaget nogen registrering af de udleverede telefoner, havde H1 ApS ikke mulighed for at kunne anvende de hos rettighedshavers advokat værende telefoner til brug for et syn & skøn, da rettighedshaver har haft mulighed for at kunne manipulere/ombytte de af SKAT udleverede telefoner. Dokumentation herfor er bilag 1-3, bilag 6-10 og bilag 13-18 samt skønsmandens rapport. De 2 stk. telefoner som rettighedshavers advokat sendte (bilag 14) til advokat JJ, kan ikke være blandt de af SKAT tilbageholdte nye telefoner, da det var brugte telefoner, begge med et højt registreret tidsforbrug, som rettighedshavers advokat fremsendte. Det var rettighedshavers advokat der alene udvalgte de tilsendte telefoner. Hvorfor det netop var "item nr. 22" og "item nr. 59" der blev udvalgt og afsendt, er uvist. Desuden er det rimeligt at antage, at rettighedshaver har manipuleret/ombyttet de udleverede telefoner, hvilket de mange beviselige falske påstande, der er fremlagt af rettighedshaver, giver grundlag for at antage. Hvorfor valgte rettighedshavers advokat at indsætte sig i alt bevismaterialet, når rettighedshavers advokat vidste, at der ikke var lovmæssig hjemmel til det? jfr. bilag 9, og bilag 7. Ifølge bilag 9 skulle telefonerne anvendes til registrering og til fotooptagelse, de skulle ikke anvendes til at foretage opkald. Der er ingen begrundelse for, at anvende telefonerne til opkald i hhv. godt 10 timer og godt 2 timer, hvilket fremgår af bilag 17 og af skønsmandens rapport. Årsagen til, at det er brugte telefoner, er at telefonerne er blevet ombyttet eller manipuleret af rettighedshaver. Da advokat JJ modtog telefonerne fra rettighedshavers advokat, var der ingen ladere med til telefonerne, og da der ikke var strøm på batterierne, kan JJ ikke have anvendt telefonerne til opkald. H1 ApS havde kun adgang til telefonerne i under 1/2 time, hvorfor det heller ikke kan være H1 ApS direktør der har brugt telefonerne i hhv. godt 10 timer og godt 2 timer. Det var H1 ApS der medbragte opladede batterier til mødet hos JJ den 29/8 2011, således at telefonerne kunne tændes, og således at der kunne udlæses data for tidsforbrug. Tilsvarende medbragte H1 ApS opladede batterier både til mødet hos Rettighedshavers advokat den 26/5 2011 (bilag 30) og til skønsmanden, da skønsmanden undersøgte telefonerne den 16/6 2015. Den lader der skal anvendes til modellen M1 har et helt speciel stik, som kun G4 / G5 har anvendt. Opladeren er ekstremt svær at skaffe.

Yderligere anbringender, der ikke er direkte relateret til et bestemt påstandspunkt, samt beviser for at rettighedshaver og/eller dennes advokat har fremført falske beviser og modstridende oplysninger. Disse anbringender fremlægges som følge af, at Kammeradvokaten har inddraget dommene fra Sø & Handelsretten (bilag M) samt fra Højesteret (bilag N) i sagen, ved at fremlægge disse domme som bilag, og ved i sagsforløbet at henvise til disse domme.

Anbringende nr. 23

Bilag 1-3 og 71, der er aktindsigter, og som oplister de handlinger SKAT har foretaget, og dermed hvilke handlinger SKAT ikke kan have foretaget. Som det fremgår af bilag 1, side 1 er anmodningen om aktindsigt imødekommet "efter Forvaltningslovens § 9, hvorfor der fremsendes kopi af alle akter i sagen." SKAT kan dermed ikke have foretaget sig noget, der ikke fremgår af aktindsigterne, ifølge bilag 1-3 og bilag 71.

Anbringende nr. 24

Bilag 13 og bilag 21-22 dokumenterer, at det er nye telefoner som sagsøger har indkøbt og importeret, og at det derfor ikke kan være de brugte telefoner, der fremgår af bilag 14-18. Derudover bilag 23 der dokumenterer at det er betalt for de telefoner der fremgår af bilag 21-22, dette kan ses af henvisningen til Invoice nr. / P/I nr.

Anbringende nr. 25

Bilag 19-20, der beviser at rettighedshaver i sagen ved Sø & Handelsretten har fremlagt falske beviser for at vinde sagen, idet oplysninger der fremgår af bilag 19 og 20 er i modstrid med oplysninger der fremgår af bl.a. skønsmandens rapport, samt andre bilag, f.eks. 26.

Anbringende nr. 26

Bilag 24 er en dom fra Byretten af 17/9 2009, hvor retten lagde vægt på (side 19), at den ene part tog bevismaterialet i sin besiddelse, uden at modparten eller dennes advokat blev inddraget. Bilag 25 viser Vestre Landsrets stadfæstelse af dommen. Bilagene skal drage parallel til sagen ved Sø & Handelsretten, hvor SKAT udleverede alt bevismateriale til rettighedshavers advokat, uden at inddrage H1 ApS eller dennes advokat, og hvor SKAT tilmed undlod at foretage nogen form for sikrings akt i form af at notere I-MEI numre eller andet, i modsætning til, hvad de gjorde i en anden sag - se bilag 77, side 3.

Anbringende nr. 27

Bilag 26, der viser forside og side 8 af 12 fra en rapport som rettighedshaver fremlagte i sagen ved Sø & Handelsretten, viser falske oplysninger fremlagt af rettighedshavers advokat, idet teksten "Made by G4" ikke kan fremgå af I-MEI labelen, ifølge bilag 19 side 3, der er produktspecifikationer fremlagt af rettighedshaver.

Anbringende nr. 28

Bilag 27 er fremlagt, idet Kammeradvokaten har henvist til denne side. Bilag 27 er print fra en del af en tidligere webside, hvor den komplette tekst fremgår af bilag 33. Det er endvidere printet jfr. bilag 27, som SKAT gør rettighedshavers advokat opmærksom på - nederst bilag D og bilag 68. Hvorfor henviser SKAT til websiden SKAT skal som myndighed forholde sig neutral, og ikke tage parti for den ene part. Af bilag 10 gentager SKAT sin favorisering af den ene part, ligesom bilag nr. 31 viser SKATs favorisering af den ene part.

Anbringende nr. 29

Bilag 12 af 19/12 2008 viser at rettighedshavers advokat har gennemgået "halvdelen" (100 stk.) af de tilbageholdte 200 stk. telefoner. Bilag 28 af 10/3 2009 viser også at det er 100 stk. telefoner der er gennemgået, men i bilag 29 af 6/6 2011 er det kun 98 stk. telefoner der er gennemgået. Dette beviser at rettighedshavers advokat ikke har styr på sagens fakta. Men det beviser også, at rettighedshavers advokat brugte urigtige påstande, som argument for at få udleveret de 196 stk. telefoner - og dermed at kunne indsætte sig i alt bevismateriale i sagen, jfr. bilag nr. 9, da rettighedshavers advokat overfor SKAT argumenterede med at alle telefoner skulle fotooptages og I-MEI registreres. Der findes ingen argumenter imod, at rettighedshavers advokat kunne have foretaget fotooptagelser og I-MEI registreringer ude på SKAT kontor, hvilket ville have været lovligt jfr. Rådets Forordning (EF) 1383/ 2003 artikel 9 stk. 3. Men så havde rettighedshavers advokat ikke haft mulighed for at kunne indsætte sig i hele bevismaterialet.

Anbringende nr. 30

Bilag 30 viser registreringer som H1 ApS har foretaget på rettighedshavers advokats kontor den 26/5 2011, af de fire telefoner, der fremgår af bilag 26, og som blev anvendt til brug for udarbejdelse af en påstået uvildig rapport. Registreringer af telefonen "original B" beviser at bilag 19 er et falsum som rettighedshavers advokat har fremlagt, fsv. angår indholdet af stregkoden for telefonens I-MEI nr. på telefonens I-MEI label (bilag 19, side 1, nederst). Dette er verificeret i skønsmandens rapport. Ifølge bilag 19 og bilag 85 skal stregkoden for I-MEI nummeret indeholde 15 cifre. Men såvel bilag 17, bilag 30 og skønsmanden rapport beviser at stregkoden indeholder 22S foruden det 15 cifrede I-MEI nummer. Rettighedshaver kan således ikke fremlægge en telefon, der overholder rettighedshavers egne produktspecifikationer. Tankevækkende.

Anbringende nr. 31

Bilag 34 viser den ansvarlighed H1 ApS udviser, ved ikke at indsætte sig i advokatomkostninger, som selskabet ikke kan afholde. Tillige viser bilag 35, at den manglende mulighed for at betale advokatens fremtidige honorar, var årsagen til, at denne advokat meddelte Sø & Handelsretten, at denne ikke kunne fortsætte arbejdet. Samtidig anmodede advokaten Sø & Handelsretten om at beskikke en advokat for selskabet.

Anbringende nr. 32

Bilag 51-54 viser erklæringer fra butikker, der er i besiddelse af batterilåg med materialekoden ABS-PC, hvilket er i overensstemmelse med skønsmandens rapport. Bilag 51-54 beviser også at rettighedshaver har fremlagt falske påstande, f.eks. i bilag 20 om koden for materialebetegnelsen i batterilåget ABS-PC eller PC-ABS. Bilag 51-54 beviser også at rettighedshaver skriver falske påstande i Stævningen, hvilket fremgår af bilag H, side 4 (Stævningens side 3, øverst).

Anbringende nr. 33

Bilag 55 viser I-MEI labelen af telefon med teksten Made in Malaysia, hvilket ikke kan forekomme jfr. rettighedshavers oplysninger ifølge bilag 19 og bilag 85. Telefonen ifølge bilag 55 er omtalt i skønsmandens rapport. Bilag 56 viser et udskrift fra en udenlandsk web site, der beviser at det ikke kun er telefonen fra bilag 55 der har betegnelsen Made in Malaysia, hvilket understreger rettighedshavers falske påstande og oplysninger. Under retssagen i Sø & Handelsretten provokerede H1 ApS flere gange rettighedshaver til at fremlægge udskrift fra I-MEI registret for den telefon der fremgår af bilag 55. Dette imødekom rettighedshaver aldrig, på trods af flere rykkere for at imødekomme provokationen. Hvorfor ville rettighedshaver ikke det? Fordi det ville blive et bevis for rettighedshavers falske oplysninger.

Anbringende nr. 34

Bilag 57 viser forsiden, samt siderne 3 og 144 fra den trykte danske brugsanvisning til telefonmodellen M1. Siderne viser at produkttypen "G4 type 101" er en model M1, og at det ikke er en model M2. Det fremgår af bilag 19 og 85, at også produkttypen "G4 type 102" er en model M1. Bilag 58 beviser, at den "originale" telefon - Item B - som rettighedshaver fremlagde, er et falsk bevis. Telefonen er manipuleret til at se ud som en model M2 (bilag 58 side 5 af 12), men bilag 58, side 8 af 12 beviser at det er en model M1.
Dermed er det bevist, at det er en falsk påstand som rettighedshaver fremsætter i bilag 81, øverst - et processkrift fra rettighedshaver af 21/11 2011. Det beviser også, at rettighedshaver og dennes advokat er afsløret i at fremlægge bevidst forkerte oplysninger, idet en producent umuligt kan være ubekendt med sine egne produkters faktuelle data.

Anbringende nr. 35

Bilag 59 er en dom fra Østre Landsret, af 25/2 2015, der viser at der ikke er nogen undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der gør, at nogen kan frikendes for brud på retsregler. SKAT kender Rådets Forordning (EF) 1383/2003 og Varemærkebekendtgørelsen § 2, der klart skriver, at tilbageholdte varer skal opbevares hos SKAT, og Varemærkebekendtgørelsen § 3 stk. 2, at der kan udleveres vareprøver på udtrykkelig opfordring. Bilag 77, side 3 hvor SKAT skriver at de vil registrere batteriers serienumre inden 3 stk. batterier udleveres, beviser at SKAT på ingen måde kan fritages for det ansvar de har pådraget sig ved at lave åbenlyse og fuldt bevidste lovbrud. Den dømte ifølge bilag 59 har på ingen måde haft vinding af sit lovbrud, hvilket også er nævnt af dommerne fra Østre Landsret, alligevel dømmes den anklagede.

Anbringende nr. 36

Bilag 67 viser at SKAT henviser til sagen ved Sø & Handelsretten mellem rettighedshaver og H1 ApS, da SKAT afviser at der er noget krav mod SKAT. Dette beviser at SKAT har skrevet noget forkert, når de i sagsforløbet har henvist til, at kravet skulle være rejst under sagen ved Sø & Handelsretten.

Anbringende nr. 37

Bilag 68 og bilag D beviser at SKAT har anmodet rettighedshaver om at oplyse detailsalgsprisen ekskl. moms, for de omhandlede varer i ægte stand. Da rettighedshaver ikke imødekommer denne opfordring vælger SKAT selv at fastsætte prisen til 3.000 kr. inkl. moms, dvs. 2.400 kr. ekskl. moms, og for 200 stk. telefoner udgør det 64.000 Euro, jfr. bilag 71 (vekselkurs 7,50 kr./Euro). Bilag 71 er derfor et bevis for, at SKAT anser salgsværdien af telefoner til at udgøre 480.000 kr. ekskl. moms og dermed 600.000 kr. inkl. moms. Indberetningen er foretaget i 2008, dvs. samme år som den afgørende del af SKAT´s ulovlige handlinger er foretaget - udleveringen af 196 stk. telefoner den 13/8 2008.

Anbringende nr. 38

Bilag 72 viser nogle af de fejl der indgår i sagsgennemgangen af dommen fra Sø & Handelsretten bilag M. En del af de beskrivelser, der er i dommen er skrevet på en sådan måde, og med et sådant ordvalg, at en udefrakommende læser ikke kan læse hvad der reelt er sket i sagen. Dommeren udstedte en ny dom, med en korrigeret sagsgennemgang, hvorved en læser blot fik et endnu mere forkert indtryk af sagen.

Anbringende nr. 39

Bilag 73 beviser, at Kammeradvokatens påstand i sagen, om at H1 ApS ikke mødte op til mødet i Sø & Handelsretten den 3/9 2012, er forkert.

Anbringende nr. 40

Bilag 79-80 beviser flere handlinger som rettighedshaver i sagen ved Sø & Handelsretten, har foretaget i strid med egne produktspecifikationer og i strid med f.eks. retningslinjer fra GSM Association, der styrer tildelingen og kontrollen med telefoners I-MEI numre. Bilag 80 viser I-MEI labelen for den test telefon der også fremlægges som et fysisk bevis. Bilag 80 er bevis for, at rettighedshaver ikke overholder gældende retningslinjer. Rettighedshaver henviste til bl.a. bilag 79 under sagen ved Sø & Handelsretten. Ifølge bilag 79 skal en test telefon have et 14 cifret I-MEI nr. (bilag 79 side 15 og 16), men som det fremgår af bilag 80, har test telefonen 15 cifre i I-MEI nummeret. Desuden må test telefonen ikke udleveres til andre (bilag 79 side 14 - "i.e. the mobiles are fully under the control of the manufacturer"). Deraf fremgår det, at en test telefon ikke må være udenfor producentens kontrol, hvilket den fremlagte test telefon åbenlyst er.

Anbringende nr. 41

Bilag 82 viser en overvældende lang liste af fejl og forkerte påstande som rettighedshaver lavede / fremlagde i sagen ved Sø & Handelsretten.

Anbringende nr. 42

Bilag 83 viser at rettighedshaver ændrede sit krav i sagen ved Sø & Handelsretten. Oprindeligt havde rettighedshaver krævet erstatning for det tab som rettighedshaver mente at have lidt, ved at H1 ApS ikke havde indkøbt originale produkter (bilag H, Stævningen side 4). Men da H1 ApS kunne bevise, at rettighedshaver ikke havde lidt noget tab, idet rettighedshaver ikke kunne levere telefoner af den omhandlede model, blev erstatningskravet ændret til at være en erstatning for krænkelse af rettighedshavers varemærke ret, også senere kaldet for en hypotetisk licensafgift (bilag H, Stævningen side 3 og i Stævningen side 4 skal ordet "erstatning" udgå). I bilag 83, Processkrift af 6/6 2011, side 3 (der har side nr. 4) øverst, bekræftes det, at alle de tilbageholdte telefoner opbevares hos rettighedshaver, cirka 3 år efter at telefonerne er ulovligt udleveret af SKAT. De burde da være tilbageleveret til SKAT

Anbringende nr. 43

Bilag 11 beviser, at der blev sendt 198 stk. telefoner fra rettighedshavers advokat til SKAT den 6/3 2014. De tilbageholdte telefoner - der skulle opbevares hos SKAT. jfr. Varemærkebekendtgørelsen § 2, blev ulovligt udleveret - og har således været i rettighedshavers besiddelse fra 13/8 2008 til 6/3 2014, dvs. i 51/2 år, hvor de i stedet skulle have været opbevaret hos SKAT.

Anbringende nr. 44

Bilag 84 beviser at rettighedshaver den 6/1 2010 lovede at udlevere produktspecifikationer for de to modeltyper M1 og M2. På trods af flere rykkere herfor, udleverede rettighedshaver aldrig specifikationerne for modellen M2, formentlig fordi fremlæggelse af disse produktspecifikationer endnu engang ville bevise, at rettighedshaver på andre punkter havde fremlagt falske oplysninger for Sø & Handelsretten, bilag 26 og bilag 58.

Anbringende nr. 45

Bilag H, side 3 (Stævningens side 2, nederst) henviser til at der er forskel i produktionstidspunkterne på hhv. typeskiltet og på batterilåget. Det er formentlig korrekt, at der for telefoner leveret i de oprindelige salgspakninger ikke kan forekomme at batterilåget har en senere produktionsdato end telefonernes typeskilt. MEN - de tilbageholdte telefoner er swap telefoner, der ikke oprindeligt var beregnet til salg, hvorfor der i swaptelefonernes pakninger oprindeligt kun var selve telefonen, og intet andet tilbehør. En swap telefon er et ekstra lager af en telefonmodel, der anvendes til udlevering, når en solgt telefon enten ikke kan repareres i reklamationsperioden, eller at det ikke økonomisk kan svare sig for producenten at reparere telefonen. Producenterne anvender typisk swap telefoner, til at ombytte en telefon, der f.eks. er indsendt til reparation for 3. gang med samme fejl. Når telefonmodellen er udgået, og garantiperioden / reklamationsperioden er udløbet leverer producenten swap telefoner ud til salg. Typisk vil en køber af swap telefoner supplere indholdet i swapkasserne med batteri og andet, der gør det lettere at sælge telefonerne til slutkunder. Da rettighedshaver har produceret separate batterilåg, batterier, ladere mv. på forskellige tidspunkter, er det ikke noget bevis for forfalskning, at batterilåget har en senere produktionsdato end datoen på telefonens typeskilt (I-MEI label). Derfor er det imod bedre vidende, når rettighedshaver skriver som de gør i stævningen. Det er kun den halve sandhed, men det kan kun fagfolk gennemskue. Under sagen ved Sø & Handelsretten provokerede H1 ApS rettighedshaver til at fremlægge udskrifter over indholdet i en swap pakning, dette skete ikke, hvorfor ville rettighedshaver ikke fremlægge disse oplysninger?

Anbringende nr. 46

Rettighedshaver skriver i bilag H (Stævningens side 3), at sagsøgtes advokat har stillet en lang række spørgsmål den 26/11 2007 (læs: 13 spørgsmål), og at spørgsmålene ville blive besvaret i et senere processkrift. Spørgsmål nr. 1 lød: "Hvordan fremkommer erstatningsbeløbet på 180.000 kr.?" På trods af flere rykkere for at besvare dette spørgsmål, vælger rettighedshavers advokat først at besvare spørgsmålet den 6/6 2011 (Bilag 83, processkriftets side 3). Hvorfor skal der gå mere end 31/2 år, inden rettighedshavers advokat vælger at besvare dette simple spørgsmål. Det beviser at retssagen var anlagt på skrømt, og at rettighedshavers advokat var i ond tro, da han indleverede Stævningen og førte sagen. Der var intet varemærkeforfalsket ved produkterne, rettighedshaver ønskede blot at stoppe parallelimport.

Anbringende nr. 47

Bilag 19 og bilag 85 fremlægger modstridende oplysninger. Det er mistænkeligt at bilag 85, side 4 - som den eneste side med samme sidehoved, mangler den lodrette kode i nederste venstre hjørne. Bilag 85, og især side 4 blev fremlagt af rettighedshavers advokat, efter at H1 ApS havde bevist, at den "originale telefon benævnt Item B" i bilag 26 ikke kunne have teksten "Made by G4", jfr. bilag 19, hvor der kun kunne være teksterne "Made in Sweden" og "Made in China". Men pludseligt kunne rettighedshaver fremfinde et bilag der kunne understøtte teksten. Problemet er blot, at side 4 af bilag 85 mangler den nederste venstre kode, hvilket kunne være et bevis for, at side 4 i bilag 85 er fremstillet af rettighedshaver til brug for sin bevisførelse. Forinden at bilag 85 blev fremlagt af rettighedshaver, havde H1 ApS advokat anmodet rettighedshavers advokat om at fremlægge alle de tekster der kunne stå på telefonens I-MEI label, hvorefter rettighedshaver fremlagde bilag 19. Herefter kunne H1 ApS straks konstatere at der ikke var overensstemmelse mellem bilag 19 og bilag 26. Bilag 19 er fremlagt af rettighedshavers advokat den 20/1 2010. Den 19/3 2010 gør H1 ApS opmærksom på, at der er misinformation, idet "Made by G4" ikke kan fremgå af teksterne på telefonens I-MEI label jfr. bilag 19, side 3. Den 30/3 2010 fremlægger rettighedshavers advokat så bilag 85, der tilsyneladende er produceret til brug for at vise, at rettighedshaver ikke har misinformeret retten, men bilag 19 og bilag 85 er i modstrid med hinanden, tillige med at bilag 85, side 4 (og kun side 4) mangler den lodrette kode i nederste venstre hjørne.

Anbringende nr. 48

I bilag 81, side 2 redegør rettighedshavers advokat for, hvordan rettighedshaver kan påstå, at telefonen mærket B ifølge bilag 58 er en model M2. Her henviser rettighedshavers advokat til, at dette bl.a. fremgår af foto A, der i denne sag er fremlagt som bilag 58. Det er en fuldstændig vanvittig påstand, der tilmed er 100% løgn. Dette vil vi bevise ved at fremlægge gummipropper, herunder forskellige varianter, som beviser i sagen, og hvordan de kan aftages og påmonteres en telefon. En aftagelig gummiprop kan aldrig være noget bevis for, hvilken variant en telefon model kan være. Det fremgår i stedet af telefonens I-MEI label, f.eks. bilag 19, bilag 85, bilag 26 og bilag 58. Dette beviser også at rettighedshaver, der som den eneste i verden har adgang til alle oplysninger, førte sagen på skrømt, og ville bruge alle midler for at vinde sagen. Dette understøtter påstanden om, at de af SKAT ulovligt udleverede telefoner er blevet manipuleret og/eller ombyttet. Bemærk tillige, at rettighedshaver fra sagens start ville fremlægge telefonerne mærket A og B som eksempler på originale telefoner i et syn og skøn, ligesom de blev anvendt til en rapport, der blev fremlagt for Sø & Handelsretten. At rettighedshavers advokat skriver, at dette bl.a. fremgår af Foto A, må betyde, at advokaten mener, at det også fremgår andre steder. Dette har vi ikke kendskab til at det gør, ligesom rettighedshavers advokat heller ikke har henvist til andre steder end Foto A. Igen viser det, at rettighedshaver ikke ved, hvad der er sandheden om sine egne produkter.

Anbringende nr. 49

Kort gennemgang af bilag nr. 77, fra en anden sag ved Sø & Handelsretten, hvor rettighedshavers advokat også var LS, mens rettighedshaver var G5, og ikke G4 som i H1 ApS´s sag ved Sø & Handelsretten. G4 ejede 50% af G5. Bilag 77 beviser at rettighedshavers advokat fører sager uden at kunne bevise de påståede ulovlige handlinger. Bilag 77 beviser også, at den sag som rettighedshaver anlagde mod H1 ApS ved Sø & Handelsretten ikke var ført på usædvanlig vis af rettighedshavers advokat. Rettighedshaver fremturer med mange påstande, uanset at de er bekendt med, at det er falske påstande. Formålet er alene at stoppe parallelimport, koste hvad det koste vil, både for rettighedshaver men især også for modparten.

Anbringende nr. 50

En producent er den eneste i verden der har adgang til alle informationer om producentens egne produkter. Derfor er det særdeles belastende for en sagsøgt (H1 ApS ved Sø & Handelsretten) når producenten fremlægger falske, modstridende og manipulerende beviser og oplysninger / påstande. Det vil være ekstremt svært for en anklaget at bevise, at en producent har fremlagt forkerte oplysninger. Det bliver ikke mindre svært, når producenten tilmed for hjælp af SKAT, der lokkes af producentens advokat til at udlevere alt bevismateriale. SKAT er naturligvis fuldt ansvarlig for egne handlinger, især når SKAT bevidst handler i modstrid med lovgivningen, og især i modstrid med en lovgivning som de dokumenteret har fuldt kendskab til.

Mange af de ovenstående anbringender beviser, at det på ingen måde kan være usandsynligt, at rettighedshaver og dennes advokat kan have manipuleret og/eller ombyttet de af SKAT ulovligt udleverede telefoner, og at det således ikke er de udleverede telefoner der er sendt til SKAT den 6/3 2014 og sendt til advokat JJ den 23/8 2011.

..."

SKAT har anført følgende i sit påstandsdokument til støtte for sine påstande:

"...

Anbringender

1. Sagens kerne:

Spørgsmålet om sagsøgerens krænkelse af G4s intellektuelle ejendomsret er endeligt afgjort ved Sø- og Handelsrettens dom af 9. oktober 2012 (bilag M) og kan derfor ikke gøres til genstand for prøvelse - eller bevisførelse - under nærværende sag.

Det fremgår dog tydeligt af bl.a. sagsøgerens processkrift 2 af 14. august 2015 (f.eks. s. 6 nederst) og sagsøgerens processkrift af 22. oktober 2015, at sagsøgeren med nærværende sag reelt søger at anfægte Sø- og Handelsrettens dom (bilag M). Sagsøgerens indsigelser imod Sø- og Handelsrettens dom vedrører G4s (advokats) påståede forfalskning af beviser og fremførelse af urigtige oplysninger i øvrigt under sagen ved Sø- og Handelsretten. Det fremgår således af sagsøgerens processkrift af 4. februar 2015, s. 2 og s. 5, at sagsøgerens anmodning om syn og skøn i nærværende sag skulle dokumentere forhold vedrørende bevisførelsen under sagen ved Sø- og Handelsretten, herunder G4s "falske beskrivelser af deres egne telefoner", jf. a.st., s. 5. Tilsvarende fremgår det af sagsøgerens processkrift af 4. februar 2015, s. 9-10 om baggrunden for sagsøgerens indkaldelse af NP som vidne, at "Formålet er et led i bevisførelsen for, at G4 har fremsat falske påstande og fremlagt falske beviser." Det fremgår derudover af sagsøgerens processkrift af 22. oktober 2015, s. 4, at sagsøgeren som bilag 82 har fremlagt "en oversigt på 26 sider, der viser nogle af de mange urigtige forhold og påstande som rettighedshavers advokat påstod i løbet af sagen ved Sø & Handelsretten."

Sagsøgeren kunne - og skulle - have anfægtet Sø- og Handelsrettens dom i overensstemmelse med de appelmuligheder, der følger af retsplejeloven. Sagsøgeren ankede da også Sø- og Handelsrettens dom til Højesteret, og det skyldtes alene sagsøgerens egne forhold, at Højesteret afviste sagen (i UfR 2014.789 H, jf. bilag N). Sagsøgeren kan ikke under nærværende sag anfægte Sø- og Handelsrettens dom, men må i givet fald søge sagen ved Højesteret genoptaget efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. retsplejelovens § 399.

Sagsøgerens beskyldninger imod G4s advokat om strafbare forhold kan heller ikke afgøres i sagen anlagt mod SKAT.

2. I forhold til sagsøgerens påstande 1-6:

Til støtte for den principale afvisningspåstand gøres det gældende, at sagsøgerens påstande 1-6, således som de er udformet, er åbenbart uegnede til at indgå i en domskonklusion. Påstandene bør allerede af den grund afvises.

Påstand 1-6 må i øvrigt anses for anbringender til støtte for sagsøgerens påstande om erstatning (påstandene 13-17 og 19). Sagsøgeren har derfor ingen retlig interesse i at få taget påstandene under selvstændig pådømmelse. Også af den grund bør påstandene afvises.

Hvis (nogle af) påstandene ikke skulle kunne anses for anbringender, må de alligevel afvises, idet sagsøgeren ikke har godtgjort en retlig interesse i at få påstandene taget under pådømmelse. Sagsøgeren har nemlig ikke beskrevet, hvilken betydning en pådømmelse af påstandene skulle kunne få for sagsøgerens og SKATs indbyrdes retsstilling.

Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand gøres det gældende, at SKAT efter systemet i Rfo 1383/2003 (Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder) ikke er rette sagsøgte, hvad angår spørgsmål om udlevering af mobiltelefonerne.

Det følger således af Rfo 1383/2003, art. 13, stk. 1, jf. art. 10, stk. 1, at rettighedsindehaveren, når der er truffet afgørelse om suspension af frigivelsen af varer, skal indlede en procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket, idet varerne ellers frigives.

Ifølge § 5, stk. 1, i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober 2005 (herefter "lbkg 1047/2005") kan varemodtageren under en sag, der er anlagt af rettighedsindehaveren, anmode retten om at tage stilling til, om betingelserne for suspension af frigivelsen af varerne efter forordningens art. 9, er opfyldt. Retten kan i den forbindelse træffe afgørelse om, at varerne skal frigives.

Det fremgår videre af Rfo 1383/2003, art. 17, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, at varer, der krænker en intellektuel ejendomsret afstås til statskassen til destruktion uden nogen form for erstatning, jf. også § 4, i den dagældende bekendtgørelse nr. 12 af 9. januar 2006.

Påstandene angår sagens forløb fra varekontrollen den 19. oktober 2007 til og med Sø- og Handelsrettens dom af 9. oktober 2012 (bilag M). SKAT er ikke rette sagsøgte, hvad angår indsigelser med relation til dette forløb og spørgsmålet, om sagsøgeren havde krænket rettighedsindehaverens intellektuelle ejendomsret. Sådanne indsigelser må afgøres i den retssag mellem rettighedsindehaveren (G4) og varemodtageren (H1 ApS), som Rfo 1383/2003 foreskriver.

Og i det foreliggende tilfælde er proceduren som omhandlet i Rfo 1383/2003, art. 13, stk. 1, jf. art. 10, stk. 1, blevet gennemført. Ved Sø- og Handelsrettens dom af 9. oktober 2012 (bilag M) blev sagsøgeren som anført dømt til at anerkende, at SKATs bestemmelse om suspension af frigivelsen af mobiltelefonerne var lovligt truffet og forfulgt, at betingelserne for suspension af frigivelsen af disse varer i henhold til Rfo 1383/2003 var opfyldt, og at varerne skulle afstås til statskassen til destruktion uden erstatning eller kompensation.

Ex tuto gøres det gældende, at SKATs udlevering af mobiltelefonerne til rettighedsindehaveren ikke er i strid med hverken Rfo 1383/2003 eller bek. 12/ 2006.

3. I forhold til sagsøgerens påstande 13-17 og 19:

Uanset om det var lovligt, at SKAT udleverede alle mobiltelefonerne til rettighedsindehaverens advokat, er sagsøgeren ikke berettiget til erstatning og/ eller kompensation fra SKAT i anledning heraf.

Dels skulle sagsøgerens indsigelse herom have været fremført under den retssag, som blev afgjort ved Sø- og Handelsrettens dom, jf. bilag M, idet sagsøgeren ikke under nærværende sag kan anfægte hverken dommen eller bevisførelsen (afsnit 3.1 nedenfor).

Dels har sagsøgeren ikke lidt noget dokumenteret og erstatningsretligt værnet tab som følge af udleveringen af mobiltelefonerne (afsnit 3.2 nedenfor).

Og dels er sagsøgerens påståede krav under alle omstændigheder forældede (afsnit 3.3 nedenfor).

3.1. Sagsøgerens indsigelse vedrører reelt Sø- og Handelsrettens dom (bilag M)

SKAT er ikke (erstatnings-)ansvarlig for rettighedsindehaverens påståede - og udokumenterede - strafbare forfalskning af beviser under sagen afgjort af Sø- og Handelsretten (bilag M).

Endvidere kan sagsøgerens indsigelser vedrørende bevisførelsen under sagen ved Sø- og Handelsretten som anført ikke inddrages under nærværende sag. Sagsøgerens indsigelse om, at SKATs udlevering af alle 200 mobiltelefoner til rettighedsindehaverens advokat var ulovlig, skulle have været fremført under retssagen mellem G4 (rettighedsindehaveren) og sagsøgeren (som varemodtager), som blev gennemført i henhold til Rfo 1383/2003 (og afgjort ved Sø- og Handelsrettens dom, jf. bilag M). Den betydning, som udleveringen angiveligt skulle have haft for sagsøgerens bevisførelse, skulle ligeledes have været fremført under retssagen.

Ex tuto gøres det gældende, at hverken Rfo 1383/2003, art. 9, stk. 3, eller bek. 12/2006 § 3, stk. 2, udelukker, at SKAT udleverer hele varepartiet til rettighedsindehaveren. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren - under retssagen for Sø- og Handelsretten - opfordrede rettighedsindehaveren til at fremlægge komplette udskrifter fra IMEI-registeret over samtlige 200 tilbageholdte mobiltelefoner, hvilket i sagens natur ikke kunne ske uden udlevering af mobiltelefonerne til rettighedsindehaveren (G4). Og det var på den baggrund, SKAT udleverede hele varepartiet til rettighedsindehaveren, jf. bilag 9-10.

Sagsøgeren har i processkrift 2 af 14. august 2015, s. 1, anført, at "telefonernes status er ændret fra at være nye telefoner til at være brugte telefoner hos rettighedshavers advokat." Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, hvem der i givet fald har brugt telefonerne (eller hvornår), og det kunne for så vidt være sagsøgerens direktør, der selv har brugt dem. Det er ikke SKAT, der skal bevise, hvem der har benyttet de to mobiler, cf. processkrift 2, s. 6. Under alle omstændigheder er SKAT selvsagt ikke ansvarlig for rettighedsindehaverens advokats eventuelle (uberettigede) brug af telefonerne. Brugen af telefonerne er i øvrigt irrelevant, idet det ikke er brugen af telefonerne, der har påført sagsøgeren et tab. Sagsøgerens "tab" er derimod en følge af, at telefonerne i henhold til Sø- og Handelsrettens retskraftige dom (bilag M) skulle destrueres uden erstatning eller kompensation.

Det er ikke korrekt, at SKAT har forhindret gennemførelse af syn og skøn i sagen ved Sø- og Handelsretten (bilag M). Dels fremgår det af bilag 13, at der var enighed mellem sagens parter om udmeldelse af syn og skøn, idet der pågik forhandlinger om udformning af et skønstema. Dels fremgår det af bilag M, at Sø- og Handelsretten berammede et retsmøde den 3. september 2012 til formalitetsprocedure vedrørende bl.a. spørgsmålet om syn og skøn. Sagsøgeren udeblev imidlertid fra retsmødet den 3. september 2012, hvorfor selskabet blev dømt som udebleven. Det er naturligvis ikke SKATs ansvar, men derimod sagsøgerens eget.

3.2. Sagsøgeren har ikke lidt et dokumenteret erstatningsretligt værnet tab

Sagsøgerens påståede krav er i det hele grundløse.

Det bestrides, at udleveringen af mobiltelefonerne til rettighedsindehaveren har påført sagsøgeren et (erstatningsretligt værnet) tab. Sagsøgeren anfører da også selv i sit processkrift af 4. februar 2015, s. 6, at "Selve udleveringen af telefonerne var ikke skadesvoldende". Det fremgår videre a.st., s. 7, at

"...

De skadesvoldende handlinger har i sig selv ikke medført nogen skade. Det var ulovligt at udlevere alle de tilbageholdte varer, men udleveringen i sig selv var ikke skadesvoldende for H1 ApS.

..."

Det bestrides derudover, at sagsøgerens påståede "tab" er en kausal følge af SKATs adfærd. SKATs adfærd, herunder udleveringen af telefonerne til rettighedsindehaveren, har således ikke forårsaget et tab for sagsøgeren. Sagsøgerens påståede "tab" er for så vidt angår sagsøgerens påstand 13 derimod en følge af, at telefonerne skulle destrueres, jf. Sø- og Handelsrettens dom (bilag M), og sagsøgerens tab i den forbindelse kan ikke overvæltes på SKAT. For så vidt angår sagsøgerens påstande 14-17 og 19 er de påståede "tab" dels en følge af, at sagsøgeren blev dømt som udebleven i Sø- og Handelsretten og dels en følge af, at sagsøgerens anke til Højesteret blev afvist. Disse "tab" er dermed ikke en følge af SKATs adfærd, men af sagsøgerens egen adfærd.

For så vidt angår påstand 13 om "erstatning for den mulige salgspris for de tilbageholdte mobiltelefoner på 600.000 kr." bemærkes i øvrigt, at tabet er en følge af, at Sø- og Handelsretten gav rettighedsindehaveren dom for, at mobiltelefonerne skulle afstås til Statskassen til destruktion uden erstatning eller kompensation, jf. Rfo 1383/2003, art. 17, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, og § 4, i den dagældende bekendtgørelse 12/2006, fordi retten i rettighedsindehaverens sagsfremstilling fandt støtte for, at sagsøgeren havde krænket rettighedsindehaverens intellektuelle ejendomsret. SKAT er uden skyld i, at sagsøgeren har gjort sig skyldig i en sådan krænkelse, og kan naturligvis ikke pålægges at erstatte sagsøgeren det tab, sagsøgeren led ved at måtte afstå varerne til Statskassen.

Da telefonerne altså skulle destrueres uden erstatning eller kompensation, kan sagsøgeren under ingen omstændigheder få erstatning for telefonernes værdi.

Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at sagsøgeren, der selv havde givet 205 kr. per mobiltelefon, kunne have solgt mobiltelefonerne til en stykpris på 3.000 kr. Den hævdede pris er uden sammenhæng med sagsøgerens egne oplysninger, jf. stævningen, s. 6, om, at der ikke var noget stort marked for telefonerne på grund af deres størrelse, vægt og manglende "tidsaktuelle" funktioner (som f.eks. kamera, bluetooth og GPS). Under alle omstændigheder er det alene en bruttofortjeneste, som vil kunne kræves erstattet.

Sagsøgerens erstatningsposter under påstandene 14-17 og 19 hidrører fra sagsøgerens tabte retssag anlagt af rettighedsindehaveren og afgjort ved Sø- og Handelsretten henholdsvis Højesteret (bilag M-N). Sagsøgeren har ikke beskrevet faktiske og retlige omstændigheder, der kan begrunde et ansvar for SKAT til at erstatte de "tab", som sagsøgeren har lidt, fordi selskabet har tabt retssagen, herunder også ankesagen.

Trods opfordret dertil i processkrift A, har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for, hvilke af de omhandlede beløb, der faktisk er blevet betalt af sagsøgeren. Det bestrides derfor som udokumenteret, at sagsøgeren har afholdt nogen af de i påstande 14-17 anførte omkostninger.

3.3. Sagsøgerens påståede krav er forældede

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerens påståede krav under alle omstændigheder er forældede. SKAT forstår det i stævningen anførte således, at de ansvarspådragende handlinger, som ifølge sagsøgeren skulle begrunde erstatningskravene, blev foretaget i perioden fra den 25. oktober 2007 (hvor SKAT udleverede de første 2 mobiltelefoner til rettighedsindehaveren, jf. bilag B) til den 13. august 2008 (hvor SKAT udleverede de sidste 196 mobiltelefoner, jf. bilag 10), jf. sagsøgerens påstand 1 og sagsøgerens processkrift af 4. februar 2015, s. 6.

For fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4, og tidligere 1908-lovens § 2. Der er intet belæg for at antage, at de hævdede skader i lovens forstand skulle være indtrådt på senere tidspunkter end tidspunkterne for de hævdede skadegørende handlinger.

Forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008. Ifølge lovens § 3, stk. 1, er forældelsesfristen 3 år. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. lovens § 3, stk. 2. I et tilfælde som det foreliggende indtræder forældelse dog senest 10 år efter den skadevoldende handlings ophør, jf. lovens § 3, stk. 3, nr. 2.

Forældelsesloven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. lovens § 30, stk. 1. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.

Af det anførte følger, at forældelsesfristen i relation til krav, som støttes på handlinger foretaget af SKAT inden 1. januar 2008, var sprunget 1. januar 2011, medens forældelsesfristen i relation til krav, som støttes på handlinger foretaget af SKAT ind til og med den 13. august 2008, var sprunget senest den 14. august 2011. Da sagsøgeren ikke forinden havde afbrudt fristerne, er sagsøgerens - eventuelle - krav forældede.

Der er intet belæg for sagsøgerens standpunkt om, at selskabet var i utilregnelig uvidenhed om fordringernes eksistens. Det forhold, at sagsøgeren angiveligt først kunne "konstatere et tab" den 29. august 2011 (sagsøgerens påstand 12), er uden betydning for fastsættelsen af det tidspunkt, hvorfra forældelsesfristen skal regnes, jf. eksempelvis princippet i UfR 2012.3181 H.

Det kan i forhold til de påståede kravs forældelse ikke tillægges betydning, at SKAT den 3. juli 2013 (bilag 4) oplyste, at sagsøgerens

"...

eventuelle krav ses, jf. § 3, stk. 3, nr. 2, i den nye forældelseslov at være undergivet 10-årig forældelse". Det anførte kan under ingen omstændigheder anses for et afkald på at gøre en allerede indtrådt forældelse gældende.

..."

Det er ikke korrekt, at SKAT i brev af 22. august 2014 (bilag 32) har bekræftet, at sagen ikke er forældet, jf. sagsøgerens processkrift af 18. januar 2015, s. 1. Følgende fremgår således af SKATs brev:

"...

SKAT bekræfter, at i relation til forældelseslovens § 21, stk. 5 er forhandlingerne om kravet afsluttet i og med nærværende tilkendegivelse. Vi tager dog også her forbehold for, at kravet ikke var forældet forud for nærværende tilkendegivelse. SKAT har ikke mulighed for at indgå aftale om udsættelse af forældelsesfristen." (min understregning).

..."

Skat har supplerende anført, at der i relation til sagsøgerens påstande 20-22 gøres det samme gældende som vedrørende sagsøgerens påstande 1-6.

..."

Parterne har procederet i overensstemmelse med det anførte.

Rettens begrundelse og afgørelse

H1 ApS' påstande 1-6 og 20-22 er efter deres indhold for uklare og upræcise til, at de kan indgå i en domskonklusion, og disse påstande afvises derfor.

H1 ApS søger ved de øvrige påstande at anfægte Sø- og Handelsrettens retskraftige dom af 9. oktober 2012, hvor det blandt andet blev fastslået, at de pågældende mobiltelefoner var varemærkeforfalskede og/eller piratkopier, og at varerne skulle afstås til statskassen til destruktion uden erstatning eller kompensation.

En yderligere prøvelse af de forhold, der er omfattet af den nævnte dom, kan som følge heraf ikke ske under denne sag. Herefter, og da der heller ikke er påvist noget grundlag, hvorpå statskassen skulle være erstatningsansvarlig over for H1 ApS, og da H1 ApS heller ikke har dokumenteret at have lidt noget tab som påstået, tages SKAT's frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal H1 ApS betale sagsomkostninger til SKAT med 150.000 kr. Beløbet udgør et passende beløb til dækning af SKATs udgifter til advokatbistand inklusive moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbets størrelse lagt vægt på sagens genstand og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, SKAT, frifindes.

H1 ApS skal i sagsomkostninger til SKAT inden 14 dage betale 150.000 kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.