Dokumentets metadata

Dokumentets dato:26-01-2016
Offentliggjort:04-02-2016
SKM-nr:SKM2016.48.SR
Journalnr.:15-2831437
Referencer.:Virksomhedsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar


Virksomhedsordningen - personlig kaution for selskabs gæld

Skatterådet kunne bekræfte, at en personlig kaution ikke betragtes som en ny sikkerhedsstillelse i situationer, der ikke medfører mulighed for kredit i privatsfæren.


Spørgsmål

  1. Kan skatteyderen lade et selskab han er medejer af optage et lån på 3.250.000 kr., med henblik på selskabets erhvervelse af kapitalandele i et andet selskab, og personligt kautionere for dette, uden at dette betyder, at beløbet er en hævning i virksomhedsskatteordningen?

  2. Kan skatteyderens selskab optage det under spørgsmål 1 nævnte lån, hvis noget af provenuet benyttes til udbetaling på skatteyderens lovlige mellemregning, såfremt skatteyderen allerede inden lånet effektueres selv har finansieret en tilsvarende tidligere handel, uden at dette betyder, at beløbet er en hævning i virksomhedsskatteordningen?

  3. Kan skatteyderen lade selskabet optage et lån på 7,5 millioner og personligt kautionere for dette lån, når aktiverne i selskabet ikke kan give banken fuld direkte sikkerhed, uden at dette betyder at der bliver tale om en hævning i virksomhedsskatteordningen?

  4. Kan skatteyderen lade selskabet optage et lån på 1 mio. kr. og personligt kautionere for dette lån uden at blive beskattet af den personlige kaution, som en sikkerhedsstillelse med virksomhedsordningens midler?

Svar

  1. Ja

  2. Ja

  3. Ja

  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er partner i en revisionsvirksomhed, og har tillige med det en række andre virksomheder. En stor del af hans aktiver og formue ligger i dag i virksomhedsordningen, hvori han har sine 50 % af revisionsvirksomheden og en hel del udlejningsejendomme. Der er et pænt opsparet overskud i virksomhedsordningen.

Skatteyderen driver samtidig en række virksomheder i selskabsform enten alene eller sammen med andre. I et af selskaberne Ejendomme A/S påtænker selskabet at optage et lån til køb af kapitalandele i andre selskaber og til videreudlån til disse selskaber. Banken kræver skatteyderens personlige kaution for det lån, som Ejendomme A/S påtænker at optage.

Skatteyderen er nervøs for, at de nye regler om sikkerhedsstillelser med virksomhedsordningens midler kan give problemer, uagtet at der ikke påtænkes stillet nogen konkrete sikkerheder med virksomhedsordningens aktiver. Det der ønskes besvaret er om den personlige kaution indirekte vil blive vurderet til at være i strid med lovgivningen, således at denne udløser beskatning.

Skatteyderens formueforhold ultimo 2014 er vist nedenfor og er i store træk ikke ændret frem til dags dato:

Formue i virksomhedsordningen: 21,5 mio.

Udskudt skat som følge af virksomhedsordningen: 6,4 mio.

Netto formue i virksomhedsskatteordningen: 15,1 mio.

Privat formue uden for virksomhedsordningen: 8,9 mio.

Formue i alt: 24,0 mio.

Private aktiver uden hæftelser:

    1. Tilgodehavender af forskellig karakter på selskaber eller lignende med et beløb på 7,4 mio. kr. nominemt pr. 31/12 2014.
    2. 50 % af villa i Z-by. Skønnet værdi af denne halvdel er ca. 1 mio. kr.
    3. 100 % ejet penthouse lejlighed i Z-by - skønnet værdi af denne er ca. 1 mio. kr.
    4. Biler med en værdi på ca. 300.000 kr.
    5. Privat ejerbolig med en friværdi i omegnen af 1 mio. kr.

Det bemærkes at alle værdier er opgjort pr. 31/12 2014.

Lånene skal anvendes til erhvervsmæssige forhold i de respektive selskaber, til de investeringer som de selskaber gør - det være sig i kapitalandele i andre selskaber, udlån og investeringer direkte i ejendomme.

I spørgsmål 1 er der tale om et rent lån for tilsvarende køb af aktiver og hvor der ingen penge vil tilflyde skatteyderen som følge af dette, hverken som udbytte eller udbetaling på en mellemregning.

Der er tale om køb af kapitalandele i selskabet Ejendomsinvestering ApS, som driver et kontorhotel i Y-by i en stor ejendom som skal renoveres for yderligere udlejning. Lånet skal gå til købet af de yderligere kapitalandele.

I spørgsmål 2 er der tale om helt samme transaktion som i spørgsmål 1, men spørgsmålet er om det gør en forskel om skatteyderen allerede har foretaget den påtænkte investering og foreløbigt finansieret dette via en lovlig privat mellemregning.

Selskabet Ejendomme A/S, har allerede erhvervet en ejerandel i Ejendomsinvestering ApS. For dette indskød A lovligt kontante beløb til købet af kapitalandele. Spørgsmålet går derfor på om der kan optages et lån i Ejendomme A/S på 4,5 mio. kr. (som A medkautionerer for) sammen med A's søn, B. De to nævnte ejer begge 50 % af Ejendomme A/S.

For så vidt angår det lån der optages er spørgsmålet, om de 50 % kan gå til udbetaling til A, som privat har indskudt et beløb der er større end dette, ved det oprindelige køb af kapitalandele i Ejendomsinvestering ApS. Hele mellemregningen er opstået ved kontante indskud, som derfor betales tilbage på samme måde, som hvis ovenstående lån havde været på plads ved transaktionens gennemførelse. Mellemregningen er hos A placeret uden for virksomhedsordningen.

I spørgsmål 3 ønskes der optaget et lån der er større end de aktiver som Ejendomme A/S er i besiddelse af. En del af lånet vil derfor være blanko. Heller ikke her skal der midler ud til skatteyderen som følge af lånet.

Dette spørgsmål går på tilfældet, hvor Ejendomme A/S måske påtænker at købe resten af Ejendomsinvestering ApS . Dette vil formentlig ende med en handelspris på 7,5 mio. når due diligence og finansiering er på plads, i fald at denne transaktion kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser. Der er ikke i Ejendomme A/S aktiver der selvstændigt kan tilfredsstille bankens krav om sikkerheder, hvorfor der også er krav om personlig kaution. Der vil ikke, som følge af låneoptagelsen, blive tale om at udbetale nogen penge til kapitalejernes, til afvikling af disses mellemregninger, men alene at gennemføre ovennævnte køb af yderligere kapitalandele i selskabet der driver kontorhotellet.

I spørgsmål 4 er der tale om et mindre lån på 1 mio. som det er rigelig sikkerhed for i selskabets aktiver. Den personlige kaution for lånet er således mere proforma end noget der vil blive relevant for banken. Til gengæld påtænkes en del af låneprovenuet på de 1 mio. kr. udbetalt til skatteyderen over en lovlig mellemregning.

I lighed med spørgsmål 2 så går spørgsmålet på om det påtænkte lån på 1 mio. kr. kan optages og om der efterfølgende må ske tilbagebetaling med nogle af midlerne til A's lovlige mellemregning, der, som beskrevet under pkt. 2, er opstået fra helt lovlige kontante bankoverførsler til brug for dette selskabs drift (ved købet af Ejendomsinvestering ApS).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja, der er tale om en ren forretningsmæssig disposition, hvor der lånes penge til en investering og der ikke tilføres penge til skatteyderen privat.

Spørgsmål 2: Ja, da der igen er tale om en ren forretningsmæssig disposition. Skatteyderen har lavet en investering og har blot finansieret denne selv. Det skal ikke komme ham til skade at han har bakket op om finansieringen af sit selskab og han vil derfor senere være fuldt berettiget til at få sine penge igen uanset hvorfra i virksomheden de kommer.

Spørgsmål 3: Ja, det faktum at banken vælger at låne et større beløb ud end selskabet umiddelbart har aktiver for, bør ikke medføre, at det statueres, at der skal ske beskatning jf. L200 2013-14, da skatteyderen ikke får tilført nogen ekstra midler privat fra denne transaktion.

Spørgsmål 4: Ja, uagtet at banken ikke får nogen direkte sikkerheder i selskabets aktiver, er der rigeligt formue i dette til at dække banken af og den personlige kaution er derfor ikke en meget relevant sikkerhed. Selvom en del af provenuet benyttes til at udbetale penge til skatteyderen via en allerede etableret lovlig mellemregning, så har den personlige kaution ikke været afgørende for bankens vurdering ved udlånet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at skatteyderen kan lade et selskab han er medejer af optage et lån på 3.250.000 kr., med henblik på selskabets erhvervelse af kapitalandele i et andet selskab, og personligt kautionere for dette, uden at dette betyder, at beløbet er en hævning i virksomhedsskatteordningen.

Lovgrundlag

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6

Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. Opgørelsen af beløbet sker på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed.

Praksis

Spørgsmål nr. 247 - fra Torsten Schack Pedersen (V) - af 5. december 2014 vedrørende L 200, jf. SAU 2014-1.

"Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om personlig kautionsstillelse skal anses som sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6?

Svar

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, at "Stilles aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses det laveste beløb af enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført til den skattepligtige, jf. dog stk. 7-9. ..."

Det er udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen.

Det er dog opfattelsen, at ud fra en konkret vurdering, vil en kaution i særlige tilfælde kunne indebære, at virksomhedens aktiver er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Dette følger af en fortolkning af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, som den er gengivet oven for, og formålet med lovgivningen, som er at hindre en utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen.

Der kan således være tale om et arrangement i et pengeinstitut, der har en karakter, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem muligheden for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignende. Fx kan kreditten være opnået ved at stille krydsende kautioner. I sådan en situation vil kautionerne kunne anses for at udgøre en sikkerhedsstillelse, hvis der ikke er stillet særskilt privat sikkerhed for den gæld, der kautioneres for."

SKM2015.616.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne stille selvskyldnerkaution overfor långiver i et selskab der var ejet af spørger, uden at der skulle ske beskatning efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Den stillede kaution forudsattes ikke at ikke at indgå som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.

SKM2015.566.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at kaution for selskabers låneoptagelse ikke skulle anses for sikkerhedsstillelser efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, da der ved kautionen ikke blev stillet nogen kreditfacilitet til rådighed for spørger. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at en personlig hæftelse ved låneoptagelse mod sikkerhed i privat ejendom ikke anses for en sikkerhedsstillelse.

SKM2015.528.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ikke sker beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, hvis spørger kautionerer for en driftskredit på 5.000.000 kr., som personlig kaution, i et nystiftet anpartsselskab.

SKM2015.772.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers kaution for en bankgæld i et af spørger ejet anpartsselskab, ikke ville være en sikkerhedsstillelse omfattet af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, idet kautionen ikke fandtes at indgå som et led i et arrangement, der helt eller delvist havde som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.

Begrundelse

Spørger påtænker at lade sit selskab, Ejendomme A/S, som spørger ejer sammen med sin søn, optage et lån på 3.250.000 kr. Hensigten med lånoptagelsen er alene, at lade dette selskab erhverve yderlige ejerandele i Ejendomsinvestering ApS.

Det er oplyst, at der er private aktiver, altså aktiver uden for virksomhedsordningen, der andrager ca. 10,7 mio. kr. ultimo 2014. Nettoformuen i virksomhedsordningen er oplyst til at udgøre 15,1 mio. kr. ultimo 2014.

Der stilles ikke direkte sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, for den gæld som påtænkes optaget i Ejendomme A/S, men der stilles personlig kaution herfor.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 247 til Skatteudvalget er "udgangspunktet, at det forhold, at der er stillet en personlig kaution, i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. "

Når en kaution alligevel efter en konkret vurdering i visse tilfælde kan medføre, at der anses at foreligge en overførsel efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, vil dette typisk skyldes, at der er sammenhæng mellem den stillede kaution, og muligheden for kredit i privatsfæren. I svaret på spørgsmål 247 til Skatteudvalget er beskrevet et eksempel på en sådan sammenhæng.

I SKM2015.528.SR fandt skatterådet en sådan sammenhæng, idet "... spørger i denne sag via stiftertilgodehavendet i det selskab, hvortil minkdyrene overdrages, får adgang til en kreditfacilitet, der med afsæt i kautionen etableres i selskabet, og at spørger dermed kan finansiere sit privatforbrug m.v. ved træk på dette tilgodehavende. "

I nærværende sag synes den forretningsmæssige begrundelse for de planlagte transaktioner klar og sædvanlig. Det forretningsmæssige formål nås ved gennemførelsen af de beskrevne påtænkte transaktioner. I modsætning til SKM2015.528.SR , opstår der heller ikke ved transaktionen et stiftertilgodehavende, ligesom der heller ikke på anden måde tilvejebringes mulighed for kredit i privatsfæren.

På dette grundlag vurderer SKAT, at den personlige kaution ikke skal anses for en overførsel i henhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Henset til det oplyste forudsættes det herved, at den stillede kaution ikke indgår som led i et arrangement, der helt eller delvist har som formål at skaffe kredit for spørger i privatsfæren.

Det bemærkes, at SKAT ikke herved har taget stilling til markedsværdien af et løbende vederlag for at stille kaution til rådighed for selskabet, jf. ligningslovens § 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at skatteyderens selskab kan optage det under spørgsmål 1 nævnte lån, hvis noget af provenuet benyttes til udbetaling på skatteyderens lovlige mellemregning, såfremt skatteyderen allerede inden lånet effektueres selv har finansieret en tilsvarende tidligere handel, uden at dette betyder, at beløbet er en hævning i virksomhedsskatteordningen.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Begrundelse

Det er oplyst at Ejendomme A/S allerede ejer andele i Ejendomsinvestering ApS, og at Ejendomme A/S' erhvervede disse andele for midler, der var indskud at A via en mellemregningskonto.

Ved at optage et lån på 4,5 mio. kr. vil Ejendomme A/S både kunne gennemføre den i spørgsmål 1 påtænkte transaktion, og tilbagebetale Abeløbet på mellemregningen.

Tilbagebetalingen af beløbet på mellemregningskontoen findes ikke at være "et arrangement", hvor der er en klar sammenhæng mellem mulighed for kredit i privatsfæren og virksomhedens driftskonto eller lignende, jf. svaret på spørgsmål nr. 247 til Skatteudvalget. Det forudsættes herved, at mellemregningens værdi er uforandret pari i forhold til indskudstidspunktet.

På dette grundlag vurderer SKAT, at den personlige kaution ikke skal anses for en overførsel i henhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at skatteyderen kan lade selskabet optage et lån på 7,5 millioner og personligt kautionere for dette lån, når aktiverne i selskabet ikke kan give banken fuld direkte sikkerhed, uden at dette betyder, at der bliver tale om en hævning i virksomhedsskatteordningen.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Begrundelse

Ejendomme A/S påtænker at købe resten af Ejendomsinvestering ApS på baggrund af et delvist blankolån på 7,5 mio. kr.

Efter det oplyste vil der ikke, som følge af låneoptagelsen, blive tale om at udbetale nogen penge til kapitalejernes til afvikling af disses mellemregninger, men alene at gennemføre ovennævnte køb af yderligere kapitalandele i selskabet der driver kontorhotellet.

Optagelsen af lånet findes ikke at være "et arrangement", hvor der er en klar sammenhæng mellem mulighed for kredit i privatsfæren og virksomhedens driftskonto eller lignende, jf. svaret på spørgsmål nr. 247 til Skatteudvalget.

På dette grundlag vurderer SKAT, at den personlige kaution ikke skal anses for en overførsel i henhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at skatteyderen kan lade selskabet optage et lån på 1 mio. kr. og personligt kautionere for dette lån uden at blive beskattet af den personlige kaution, som en sikkerhedsstillelse med virksomhedsordningens midler.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1

Begrundelse

Der påtænkes optaget et mindre lån på 1 mio. på baggrund af rigelig sikkerhed i Ejendomme A/S' aktiver. Efter det oplyste antages den personlige kaution for lånet, af spørger, for at være af proforma karakter. En del af låneprovenuet på de 1 mio. kr. påtænkes udbetalt til A til afvikling af en lovlig mellemregning.

Mellemregningen er opstået fra helt lovlige kontante bankoverførsler til brug for dette selskabs drift (ved købet af Ejendomsinvestering ApS).

Se i det hele svaret på spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.