E.A.4.3.11 Kontrol- og straffebestemmelser

Dette afsnit beskriver regler om kontrol- og straffebestemmelser.

Afsnittet indeholder:

Kontrolbestemmelser

Der henvises til beskrivelsen i afsnit A.C.2.4 om kontrolbestemmelser for Punktafgifter, der grundlæggende vedrører registrerede virksomheder og virksomheder, der anmoder om tilbagebetaling af elafgift.

Elafgiftsloven indeholder derudover mere specifikke kontrolbestemmelser for elhandelsvirksomheder, for elhandlere, der udsteder faktura efter reglerne i ELAL § 7, stk. 3, 6. pkt. og for Energinet.dk.

For elhandelsvirksomheder kan SKAT få indblik i deres indkøb af netydelser med tillæg af elafgift pr. aftagenummer og om viderefakturering af elafgift til den, der er omfattet af aftagenummeret.

For elhandlere omfattet af ELAL § 7, stk. 3, 6. pkt. kan SKAT få indblik i viderefakturering af elafgift til køberen.

For Energinet.dk kan SKAT få indblik i oplysninger i datahubben, der hr betydning for kontrol af elafgift og oplysninger i Energinet.dk, som vedrører verifikation efter ELAL § 9, stk. 2 eller meddelelser om verifikation efter ELAL § 9, stk. 3. Oplysninger i datahubben kan fx være det målte elforbrug på det enkelte aftagenummer eller samlet målt elforbrug og tilhørende afgiftsbeløb for aftagenumre tilknyttet en registreret virksomhed.

Se ELAL § 12, stk. 1 og 4.

For Energinet.dk gælder endvidere, at SKAT kan få indblik i oplysninger i datahubben med fakturering af afgift efter ELAL § 7, stk. 3, 3. - 5. pkt. Se ELAL § 13, stk. 2.

Straffebestemmelser

Der henvises til straffebestemmelserne i ELAL § 15 og til beskrivelsen i afsnit A.C.3.2.1.8.1 om straffebestemmelserne i afgiftslovgivningen.