Dokumentets metadata

Dokumentets dato:15-12-2015
Offentliggjort:12-01-2016
SKM-nr:SKM2016.12.SR
Journalnr.:15-1338565
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Momspligt ved udlån af medarbejdere

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers udlån af medarbejdere til X mod vederlag bestående i de samlede lønomkostninger falder uden for momslovens anvendelsesområde.


Spørgsmål:

  1. Skal transaktionen fra Spørger til X vedrørende betaling af lønninger anses som vederlag for en momspligtig transaktion?

Svar:

  1. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger indgår alle ansættelseskontrakter med ansatte, som arbejder for alle selskaber i koncernen, inklusive medarbejdere i X.

X har alle beføjelser over for medarbejderne, der arbejder for X. Beføjelserne inkluderer ansættelser, afskedigelser, lønniveau, vilkår, opgaver, tidsrum mv. Medarbejdere, der arbejder for X, udfører alene opgaver for X. Medarbejderen kan ikke blive beordret til at arbejde for en anden enhed end X, uden indgåelse af ny kontrakt.

Det er X, der beslutter, om der skal ansættes nye medarbejdere, og det er tillige X, der står for udarbejdelse og offentliggørelse af stillingsopslag. X udarbejder medarbejderkontakterne mellem Spørger og medarbejderne, og disse bliver indgået på vegne af Spørger og i Spørgers navn. Det er i praksis først på tidspunktet for udlevering og underskrift af ansættelseskontrakten, at nye medarbejdere modtager de praktiske informationer om, at det er Spørger, der står på selve ansættelseskontrakten.

Spørger har ingen ansatte, der udfører arbejde for Spørger. Spørger står alene for ejerskabet af ansættelseskontrakterne og der igennem hæfter for lønninger i tilfælde af, at Spørger ikke kan få dækket et lønudlæg fra det enkelte selskab (i dette tilfælde X).

Lønadministrationsydelsen bliver udført af en ekstern leverandør. Omkostningen fra leverandøren bliver faktureret til Y, som med en fordelingsnøgle og en mark-up viderefakturerer en omkostningsandel direkte til de enkelte selskaber, i dette tilfælde til X - denne fakturering er pålagt moms. Det vil sige, at X selv står for betaling af lønadministration for deres medarbejdere uden at Spørger er involveret i denne transaktion. Lønnen bliver overført fra Spørgers bankkonto til den enkelte medarbejder.

Koncernen har valgt dette set-up for at centralisere alle ansættelseskontrakter og lønudbetalinger i en enhed og lette den administrative byrde.

Der gennemføres tre forskellige transaktioner i forbindelse med udbetaling af lønninger:

  1. Betaling af et service fee fra X til Spørger, som opkræves en gang årligt af Spørger. Dette service fee opkræves for Spørgers ejerskab af ansættelseskontrakter og beregnes på baggrund af omkostninger, der er afholdt i Spørger. Opkrævningen inkluderer blandt andet omkostninger til revision, udarbejdelse af årsregnskab, administration (som varetages af et servicecenter i X), renter m.v., tillagt en mark-up. Denne transaktion behandles som momspligtig.

  2. Betaling af lønninger fra X til Spørger. Dette beløb har Spørger udbetalt til medarbejdere, der arbejder for X. Denne betaling opkræves månedligt og er summen af den løn, der konkret er blevet udbetalt, krone for krone. Denne transaktion behandles som udlæg.

  3. Betaling af lønadministration fra en ekstern leverandør, som betales fra X til Y, tillagt en mark-up. Denne transaktion behandles som momspligtig.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet bør besvares med nej, da det er Spørgers opfattelse, at lønningerne ikke skal anses som vederlag for den momspligtige transaktion.

Efter Spørgers opfattelse bør transaktionen alene anses som en betaling til Spørger, for Spørgers udlæg af løn til medarbejderne. Omkostninger i forbindelse med dette udlæg bliver opkrævet i et service fee, som allerede er pålagt moms.

Sammenlignet med tidligere afgørelse SKM2013.517.ØLR er der en del ligheder mellem de i denne anmodning omhandlende transaktioner og de transaktioner, som den nævnte sag omhandlede, men i høj grad også uligheder. Nedenfor nævner vi de umiddelbare uligheder til den tidligere afgørelse:

Det er Spørgers umiddelbare opfattelse, at forskellighederne beskrevet ovenfor bør resultere i, at vederlaget ikke omfatter selve lønningerne.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at transaktionen fra Spørger til X vedrørende betaling af lønninger ikke skal anses som vederlag for en momspligtig transaktion.

Lovgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Af momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, fremgår, at følgende medregnes ikke til afgiftsgrundlaget:

"Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf."

Praksis

Højesterets dom i sag 198/2013 af 6. oktober 2015 (anke af SKM2013.517.ØLR )

Udlån af medarbejdere mod vederlag bestående i udlånerens friholdelse for betaling af lønomkostninger til de pågældende medarbejdere blev anset for økonomisk virksomhed omfattet af momslovens § 3. Vederlaget var i konsekvens heraf momspligtigt for udlåneren.

Begrundelse

Spørger er et selskab i en større koncern og Spørger indgår ansættelsesaftaler med medarbejderne på vegne af alle koncernens selskaber.

Det er de enkelte koncernselskaber, som har beføjelserne over for medarbejderne, herunder lønniveau, opgaver, tidsrum mv., mens det er Spørger, der står for- og udbetaler alle medarbejdernes lønninger.

Spørger opkræver hver måned hos hvert enkelt selskab summen af den løn, som bliver betalt til hver enkelt selskabs medarbejdere. Der tillægges ingen avance, idet der udbetales efter princippet om krone for krone.

Det er SKATs opfattelse, at medarbejderne i X er ansat af Spørger, som herefter mod vederlag stiller disse til rådighed for X, hvilket også fremgår af både den fremlagte ansættelseskontrakt og den fremlagte service level agreement.

Af det fremlagte materiale ses der ikke at være belæg for at antage, at det er X, der kan ansætte eller afskedige medarbejderne, idet ansættelsesaftalerne indgås mellem Spørger og medarbejderne. At ansættelses- og afskedigelseskompetencen alene sker efter indstilling fra X og ikke Spørger ændrer ikke herpå, idet aftalen om ansættelse indgås mellem Spørger og medarbejderne.

Det bemærkes videre, at Spørger udlåner medarbejderne til X mod vederlag bestående i et beløb svarende til lønomkostningerne, jf. momslovens § 3.

Spørger fakturerer sideløbende et momspligtigt vederlag til X for selve besiddelsen af ansættelseskontrakterne, ligesom X betaler et tredje koncernforbundet selskabet et momspligtigt beløb for lønadministrationen, men dette ændrer ikke på, at Spørger udlåner medarbejderne til X mod vederlag.

Spørger må endvidere anses for at drive økonomisk virksomhed med udlån af medarbejdere, jf. momslovens § 3, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at økonomisk virksomhed i momslovens forstand omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser uanset formålet med- eller resultatet af virksomhed, jf. eksempelvis også Højesterets dom i sag 198/2013 af 6. oktober 2015.

Endelig bemærkes det, at Spørger ikke opfylder betingelserne for at anvende reglerne om udlæg i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, idet ansættelseskontrakterne ikke indgås i X's navn.

Vederlaget for udlånet af medarbejderne bestående i de samlede lønomkostninger er på denne baggrund momspligtige.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.