Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-11-2015
Offentliggjort:15-12-2015
SKM-nr:SKM2015.780.BR
Journalnr.:Retten i Glostrup, BS 10A-2299/2012
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Dokumenttype:Dom


Registreringsafgift - importerede brugte biler - beregningsmetode

Sagen omhandlede beregningen af registreringsafgift på en importeret brugt bil. Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt SKATs generelle beregningsmetode var lovhjemlet, idet der mellem parterne var enighed om, at SKAT ikke havde begået konkrete fejl vedrørende beregningen af registreringsafgiften på netop sagsøgerens bil. Dog havde Skatteministeriet under sagen taget bekræftende til genmæle vedrørende et mindre beløb på 485 kr., der relaterede sig til beregningen af det såkaldte radiofradrag, som følge af en generel beregningsfejl vedrørende netop dette fradrag.Sagsøgeren gjorde gældende, at beregningsmetoden ikke havde hjemmel i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, om beregningen af afgift på brugte biler. SKATs beregningsmetode (og beregningen af den såkaldte værdifaldsprocent) tager udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. dagældende afgifter. Det var sagsøgerens synspunkt, at beregningen skulle tage udgangspunkt i den oprindelige nypris inkl. afgifterne på importtidspunktet, og at SKATs beregningsmetode førte til en uhjemlet forhøjelse af køretøjets afgiftspligtige værdi med tilbagevirkende kraft.Sagsøgeren nedlagde under hovedforhandlingen en hjemvisningspåstand med henvisning til, at der efter sagsøgerens opfattelse var tvivl om de forskellige beregninger, der var fremlagt i sagen. Byretten tillod ikke denne påstand fremsat, idet betingelserne herfor mod Skatteministeriets protest ikke var opfyldt, jf. retsplejelovens § 358.Retten fandt i overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkter, at spørgsmålet om beregningsmetodens lovlighed var blevet afgjort med Højesterets dom af 12. juni 2014 (SKM2014.427.HR), hvor Højesteret havde fundet, at den beregningsmetode, som SKAT havde anvendt i de foreliggende sager, var i overensstemmelse med ændringen af registreringsafgiftsloven i 2008. Sagerne for Højesteret vedrørte den særlige overgangsregel i 2008-lovens § 4, stk. 2, hvorefter der for visse brugte køretøjer, der var afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, efter ansøgning kunne foretages omberegning af registreringsafgiften efter registreringsafgiftsloven som affattet efter den nye lov. Denne omberegning skulle således i givet fald ske efter bestemmelsen i lovens § 4, stk. 7. Da Højesteret således havde tiltrådt den anvendte beregningsmåde for beregning af registreringsafgift for brugte biler, som også var anvendt i sagen for byretten, tog retten Skatteministeriets påstand til følge om frifindelse mod anerkendelse af et tilbagebetalingskrav på 485 kr.


Parter

H1 ApS
(advokat Henrik Dietz)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Lyster Knudsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har beregnet registreringsafgiften på et af H1 importeret brugt køretøj korrekt, herunder om SKATs beregningsmetode er i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7.

Sagsøgeren, H1 ApS (herefter H1), har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at registreringsafgiften for køretøjet, MCC Smart 0,8, stelnummer ... nedsættes til kr. 6.322 eller et mindre beløb fastsat af retten.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at H1 ApS har krav på at få tilbagebetalt 485 kr. i registreringsafgift af køretøjet MCC Smart, stelnummer ... .

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

H1 erhvervede i 2011 en brugt Smart 0,8 i udlandet. Bilens første indregistreringsdato i udlandet var den 15. maj 2001. H1 indførte bilen til Danmark i oktober 2011.

Ved afgørelse af 14. oktober 2011 fastsatte SKAT registreringsafgiften på bilen til 12.583 kr., svarende til en handelspris på 36.900 kr.

Ved kendelse af 17. april 2012 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Af landskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår følgende:

"...

Af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, fremgår:

"...

Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2, og § 8, stk. 7, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

..."

Ved ansættelse af den procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, skal sammenlignes med et tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inkl. afgift på registreringstidspunktet.

Det følger af bestemmelsens ordlyd, idet det er anført, at det er ændringen af værdien inklusive afgift, der skal anvendes, og idet det nævnte om, at der skal sammenholdes med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt, vedrører beregningen af afgiften mv. Og ikke ansættelsen af den nævnte procentdel.

Der kan endvidere henvises til forarbejderne, bemærkningerne til L 42, der førte til lov nr. 265 af 23/4 2008, hvoraf fremgår:

"...

Prisen fra ny uden afgift vil dog være en teoretisk størrelse, idet de beregningskomponenter, der indgår, når den brugte bil eller motorcykel skal afgiftsberigtiges, kun sjældent er de samme, som indgik i beregningen på tidspunktet for bilens eller motorcyklens første registrering eller ibrugtagning. F.eks. justeres skalaknækket op hvert år, og mange af fradragene er af nyere dato. På den måde får de brugte biler og motorcykler del i de afgiftslempelser, der er sket siden deres første registrering eller ibrugtagning. F.eks. justeres skalaknækket op hvert år og mange af fradragene er af nyere dato.

..."

Endelig henvises til Punktafgiftsvejledningens afsnit E.1.4.1., hvoraf fremgår:

"...

Ved fastsættelse af den oprindelig nypris inklusive afgift tages udgangspunkt i standardprisen, eller den pris, der kan siges at have været markedsdannede for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt.

..."

Nyprisen inkl. afgift udgør 150.000 kr. og registreringsafgiften ansættes herefter til 12.583 kr., jf. SKATs afgørelse. SKATs afgørelse stadfæstes således.

..."

Der er enighed mellem parterne om, at køretøjet på indregistreringsdatoen havde en oprindelig nypris på 150.000 kr., at det omhandlede brugte køretøj per 14. oktober 2011 havde en handelspris på 36.900 kr., og at en fabriksny bil af samme type per 14. oktober 2011 kunne erhverves af private hos en autoriseret forhandler for ca. kr. 95.000 kr.

Under skriftvekslingen er der opstået spørgsmål om beregningen af det såkaldte radiofradrag, der indgår som en del af beregningen af registreringsafgiften, idet radiofradraget fradrages den afgiftspligtige værdi.

Skatteministeriet har ved processkrift af 27. januar 2015 anerkendt, at det var en fejl, at radiofradraget på 1.000 kr. var nedskrevet med den for køretøjet opgjorte værdifaldsprocent på 75,4 pct. Skatteministeriet har fremlagt støttebilag A, B og C, der viser SKATs afgiftsberegning. Registreringsafgiften skulle således rettelig være opgjort til 12.158 kr., og H1 har herefter krav på at få tilbagebetalt kr. 485,- i afgift.

Der er herefter mellem parterne enighed om selve den talmæssige beregning af registreringsafgiften på H1's køretøj.

H1 har under hovedforhandlingen frafaldet anbringendet om, at den anvendte beregningsmetode er i strid med EU-retten.

Forklaringer

MM har forklaret blandt andet, at han er ansat som direktør i selskabet. Han har været med fra starten af denne sag. H1 har været specialiseret i import af økonomiske biler. Da lovændringen kom i 2008, blev deres forretning ødelagt, og der er derfor ikke nogen aktivitet længere på dette område. I denne sag er han også uenig i handelsprisen. De kunne handles til 27.000-33.000 kr., selv om de blev annonceret til en højere pris. De kan imidlertid ikke klage over handelsprisen. Da den afgiftspligtige værdi blev fastsat, var han ikke uenig i den, men handelsprisen burde have været lavere. Da han ikke kunne påklage handelsprisen, var han derfor nødt til at klage over metoden til Landsskatteretten. Han fokuserede mere på det end på beregningen af radiofradraget. Han har haft møde med en medarbejder i SKAT omkring radiofradraget. Radiofradraget vedrører mere end 300 biler for H1's vedkommende. Han er ikke enig i beregningen af radiofradraget. Når han ikke har hævet sagen på trods af Højesterets afgørelse fra 2014 skyldes det, at der efter hans opfattelse er nogle forskelle fra Højesterets dom og situationen i denne sag. Når de importerer nye biler, er det en anden beregning. Den beregning, han fremlagde til brug for sagen i landsskatteretten tog udgangspunkt i en fabriksny bil til 150.000 kr. og med beløb fra 2001, da bilen var ny, i stedet for tallene fra 2011, da bilen skulle indregistreres i Danmark som brugt bil.

Parternes synspunkter

H1 har gjort gældende, at den afgiftspligtige værdi er fastsat for højt, og at den maksimalt kan ansættes til værdien i 2001 og ikke til værdien i 2011, der er højere end værdien i 2001. H1 bestrider således de beregningsprincipper, SKAT har anvendt i sagen.

H1 har gjort gældende, at der andelsmæssigt ikke kan være indeholdt mere end 180 % registreringsafgift i en importeret brugt bil, end der andelsmæssigt opkræves for en tilsvarende ny bil eller er tilbage i en tilsvarende brugt bil, der allerede er i Danmark på tidspunktet for indførsel af bilen. Registreringsafgiften er således for høj for den importerede bil i nærværende sag.

H1 har endvidere gjort gældende, at Skatteministeriet ved sin beregning af værdien af radiofradraget har forhøjet den oprindeligt af Skatteministeriet fastsatte afgiftspligtige værdi for bilen. Derved sker der en uberettiget reduktion af den afgift, Skatteministeriet skal tilbagebetale til H1.

H1 har endelig gjort gældende, at forhøjelsen af den afgiftspligtige værdi ikke kan ske med tilbagevirkende kraft og er foretaget uden hjemmel i registreringsafgiftsloven. Dette ændres ikke af Højesterets dom offentliggjort i SKM2014.427.HR . Dommen fastslår alene, at SKAT ved beregning af den afgiftspligtige værdi for en bil kan tage udgangspunkt i den konkrete markedspris for bilen på importtidspunktet, ligesom Højesterets dom i den principielle sag omhandler omberegning af registreringsafgift, og at dette ikke er tilfældet for nærværende sag.

H1 har ved begyndelsen af hovedforhandlingen gjort gældende, at man under hensyn til det nye støttebilag C ønsker at ændre sin påstand således, at sagen skal hjemvises til SKAT med henblik på en ny beregning af afgiften. Alene den omstændighed, at fradraget er forhøjet i beregningen, gør, at der bør ske hjemvisning til en fornyet beregning af den samlede afgift.

Skatteministeriet har gjort gældende, at SKATs beregningsmetode har hjemmel i registreringslovens § 4, stk. 7, og er i fuld overensstemmelse med forarbejderne til loven.

Spørgsmålet om lovligheden af SKATs beregningsmetode er endeligt afgjort af Højesteret i Skatteministeriets favør ved den ledende dom i sagskomplekset af 12. juni (SKM2014.427.HR ), og nærværende sag har da også været udsat på Højesterets dom.

Højesteret har såedes endeligt fastslået, at den af SKAT anvendte beregningsmetode har hjemmel i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, som affattet ved lov nr. 265 fra 2008, og at beregningsprincipperne ikke er i strid med EU-retten.

Højesterets dom omhandler fortolkningen af registreringslovens § 4, stk. 7, og dommen fastslår i den forbindelse, at beregningsmetoden, som SKAT anvender, er i overensstemmelse med både loven og EU-retten. Det bemærkes, at det er samme beregningsmetode og samme hjemmelsgrundlag, der anvendes i omberegningstilfælde (som i Højesteretssagen) og i tilfælde af førstegangsregistrering i Danmark af et brugt køretøj (som i nærværende sag). H1 har ikke henvist til en eneste relevant forskel mellem nærværende sag og de af Højesteret afgjorte sager.

SKATs opgørelse af registreringsafgiften på importerede brugte køretøjer som H1's tager udgangspunkt i køretøjets oprindelige nyvognspris inklusiv den (højere) registreringsafgift, som fulgte af reglerne i registreringsafgiftsloven, der var gældende, da køretøjet blev indregistreret som ny den 15. maj 2001 i udlandet. Herefter beregnes det konkrete værdifald på bilen ud fra den brugte bils markedspris inklusive afgift på afgiftsberigtigelsestidspunktet (dvs. i 2011). Der foretages på denne måde en konkret vurdering af værditabet for selve det i sagen omhandlede køretøj.

Der foretages dernæst en teknisk teoretisk beregning af, hvad afgiftsindholdet i bilen ville have været efter de på afgiftsberigtigelsestidspunktet gældende regler for opgørelsen af registreringsafgiften - herunder indførte nye fradrag - på nye biler. Herved fremkommer der også en beregnet afgiftspligtig værdi for køretøjet, som den ville have været, hvis de nugældende afgiftsregler med de nugældende satser og fradrag havde eksisteret - men denne værdi er alene opgjort som en residual af de øvrige elementer i beregningen, og har således ikke nogen selvstændig funktion i opgørelsen af, hvilken registreringsafgift der skal betales af den brugte importerede bil.

Da dette beregningstekniske residualbeløb er fremkommet ved at "regne baglæns" fra handelsprisen, betyder det, at en nedsættelse i afgiftssatserne eller indførelsen af yderligere fradrag i registreringsafgiften, således at den samlede registreringsafgift bliver mindre, automatisk vil føre til, at residualbeløbet - den afgiftspligtige værdi - bliver større.

Den beregnede værdifaldsprocent anvendes derefter ens på alle elementerne i afgiftsberegningen, herunder alle de fradrag, der gælder på afgiftsberigtigelsestidspunktet - dog med undtagelse af radiofradraget, der som følge af den manglende henvisning til registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, 2. pkt., skal gives som et endelig fradrag på kr. 1.000 og ikke nedskrives med den beregnede værdifaldsprocent. Herved fremkommer den samlede registreringsafgift, der skal betales i forbindelse med importen af den brugte bil. Da værdifaldsprocenten er anvendt på alle de beregningskomponenter, som er gældende på afgiftsberigtigelsestidspunktet, har den importerede brugte bil fået del i de afgiftslempelser, der er indført efter bilen er blevet indregistreret i udlandet første gang som forudsat i lovforarbejderne til lov nr. 265/2008. Også i dette tilfælde vil residualbeløbet af handelsværdien af den brugte bil på afgiftsberigtigelsestidspunktet med fradrag af den beregnede afgift terminologisk udgøre bilens afgiftspligtige værdi.

Det er denne beregningsmetode, som Højesteret har godkendt i dommen fra 12. juni 2014.

Særligt vedrørende det ændrede radiofradrag har Skatteministeriet gjort gældende, at beregningen af radiofradraget efter tilføjelsen af 2. led af Skatteministeriets påstand, jf. bilag C, er korrekt. H1 har i øvrigt selv anmodet om en nedsættelse af registreringsafgiften som følge af fejlen vedrørende radiofradraget.

Skatteministeriet har protesteret over for den af H1 under hovedforhandlingen ændrede påstand om hjemvisning.

Rettens begrundelse og afgørelse

Den af H1 ved hovedforhandlingens begyndelse nedlagte påstand om hjemvisning indebærer stillingtagen til en helt ny påstand, som ikke tidligere har været gjort gældende under sagen, der er anlagt ved stævning modtaget den 18. juli 2012, og som ikke fremgår af H1's påstandsdokument af 5. oktober 2015. Spørgsmålet om bl.a. beregningen af radiofradrag har været behandlet i en række processkrifter mellem parterne. På denne baggrund, og da der ikke foreligger oplysninger om, at påstanden ikke kunne have været fremsat på et tidligere tidspunkt, finder retten, at betingelserne i retsplejelovens § 358, stk. 6, ikke er opfyldt, og retten tillader derfor ikke fremsættelse af den ny påstand.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, der blev indført ved lov nr. 265 af 23. april 2008, at afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer, og at de beløb, der indgår i beregningen, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

Højesteret har i sin afgørelse af 12. juni 2014 (SKM2014.427.HR ) tiltrådt, at køretøjets handelsværdi som nyt skal fastsættes med udgangspunkt i den handelspris, der ville have været gældende her i landet for tilsvarende nye køretøjer på det tidspunkt, da det pågældende køretøj blev indregistreret eller ibrugtaget som nyt i udlandet, inklusive den registreringsafgift, der i givet fald skulle have været betalt efter de dagældende danske afgiftsregler, og Højesteret tiltræder således, at den beregningsmåde, som SKAT har anvendt i de foreliggende sager, er i overensstemmelse med ændringen af registreringsafgiftsloven i 2008.

Sagerne for Højesteret vedrørte den særlige overgangsregel i 2008-lovens § 4, stk. 2, hvorefter der for visse brugte køretøjer, der var afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, efter ansøgning kunne foretages omberegning af registreringsafgiften efter registreringsafgiftsloven som affattet efter den nye lov. Denne omberegning skulle således i givet fald ske efter bestemmelsen i lovens § 4, stk. 7.

Da Højesteret således har tiltrådt den anvendte beregningsmåde for beregning af registreringsafgift for brugte biler, som også er anvendt i denne sag, tager retten Skatteministeriets påstand til følge.

Efter sagens udfald skal H1 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand inklusive moms, er der lagt vægt på sagsgenstandens størrelse og sagens forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS har krav på at få tilbagebetalt 485 kr. i registreringsafgift af køretøjet MCC Smart, stelnummer ... .

H1 ApS skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes med procesrente efter rentelovens § 8 a.