Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - skatteansættelse - særlige omstændigheder - konkurs - reaktionsfrist

Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2003 - 2005 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Sagsøgeren indleverede ikke regnskab for indkomstårene 2003 - 2005, hvorfor SKAT skønsmæssigt fastsætte overskuddet for sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed for de pågældende år. Den 21. november 2005 blev sagsøgeren taget under konkursbehandling, der blev afsluttet den 13. marts 2007. Af kuratorredegørelsen fremgik bl.a., at der næsten ikke havde været drift i enkeltmandsvirksomheden i 2003 - 2005. På den baggrund ville sagsøgeren have genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2003 - 2005. Sagsøgeren gjorde under sagen bl.a. gældende, at han ved flere møder med SKAT mundtligt havde anmodet om genoptagelse, men at SKAT ikke havde reageret herpå.Retten lagde til grund, at sagsøgeren først havde anmodet om genoptagelse ved brev af 3. december 2012. Retten bemærkede, at det ikke udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde genoptagelse, at det fremgik af kuratorredegørelsen, at der ikke var aktivitet i enkeltmandsvirksomheden i 2003 - 2005. Sagsøgeren havde heller ikke påvist fejl i SKATs sagsbehandling, der kunne medføre, at der kunne gives dispensation for reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(Advokat Khuram Ahmed)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. David Knobel)

Afsagt af byretsdommer

Niels Christian Baark

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 13. juni 2014, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2003 - 2005 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomstårene 2003 til 2005 genoptages ekstraordinært.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Det fremgår af sagen blandt andet, at A den 1. oktober 1999 startede enkeltmandsvirksomheden H1 v/A. SKAT indgav den 14. september 2005 til Sø- og Handelsrettens skifteret konkursbegæring mod A, der returnerede indkaldelsen til mødet i skifteretten den 21. november 2005 med påtegning, hvoraf fremgik, at A ikke kunne give møde, men erkendte at skylde et beløb til SKAT, dog ikke i det krævede beløb på 340.560 kr. men et meget mindre beløb. A anførte herunder, at det skyldige beløb ville blive opgjort gennem aflevering af regnskab for skatteårene 2003 og 2004, og at der ikke var indtægt i 2005. Den 21. november 2005 blev A taget under konkursbehandling, og hans virksomhed blev med virkning fra samme dag afmeldt fra registrering hos SKAT.

Konkursboet blev på afsluttende skiftesamling den 13. marts 2007 sluttet i medfør af konkurslovens § 143. Det fremgik af kurators redegørelse om aktiver blandt andet, at der i de seneste år ikke havde været drift i virksomheden, og der derfor ikke var sket bogføring eller indleveret årsopgørelser/momsangivelser. Kurators gennemgang af omstødelige dispositioner blev derfor primært foretaget på grundlag af kontoudskrifter for A. Der blev ikke konstateret dispositioner, der gav anledning til at rejse omstødelseskrav.

Skattemyndighederne foretog henholdsvis den 4. april 2005, den 13. marts 2006 og den 12. marts 2007 skønsmæssige ansættelser for virksomhedens overskud for henholdsvis indkomstårene 2003, 2004 og 2005.

I brev af 3. december 2012 anmodede A' daværende partsrepræsentant SKAT om at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2003 - 2005. SKAT afslog den 1. maj 2013 anmodningen om genoptagelse, hvilket afslag blev indbragt for skatteankenævnet.

Skatteankenævnet traf den 12. marts 2014 afgørelse i sagen. Af skatteankenævnets afgørelse fremgår blandt andet:

"...

Der er klaget over, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 - 2005 vedr. tidligere skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed.

Nævnet fastholder SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

A startede den 1. oktober 1999 enkeltmandsvirksomheden H1 v/A, CVR nr. .... Virksomhedens formål var at drive fotografvirksomhed.

Virksomheden blev taget under konkursbehandling den 21. november 2005, idet der var indgivet konkursbegæring af SKAT den 14. september 2005.

Virksomheden er afmeldt fra registrering den 21. november 2005.

A har ikke indsendt selvangivelser for indkomstårene 2003 - 2005, trods opfordring herom fra SKAT, og overskud af virksomhed er derfor ansat skønsmæssigt til følgende beløb:

Vedr. indkomståret 2003

...2 kommune har sendt forslag til skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud den 2. februar 2005. A har ikke reageret på forslaget.

Årsopgørelse er udskrevet den 4. april 2005.

Af de indberettede oplysninger fra arbejdsgivere mv. fremgår det, at A har haft en lønindtægt i 2003 på 40.275 kr., der vedrører ansættelse hos ...1 Kommune i perioden 1/11 - 31/12 samt B-indkomst/honorarindtægter på i alt 90.100 kr., der hovedsageligt vedrører udbetalinger fra DR.

Der er indberettet følgende momsbeløb:

For indkomståret 2003 er der ansat en personlig indkomst på i alt 300.600 kr. (eks. arbejdsmarkedsbidrag), der består af de indberettede indkomster og et skønnet virksomhedsoverskud på 200.000 kr.

Indkomståret 2004

SKAT har sendt forslag til skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud til 50.000 kr. den 2. december 2005. A har ikke reageret på forslaget.

Årsopgørelse er udskrevet den 13. marts 2006.

Af de indberettede oplysninger fra arbejdsgivere mv. fremgår det, at A har haft en lønindtægt i 2004 på 357.617 kr., hvoraf 354.809 kr. vedrører ansættelse hos ...1 Kommune i perioden 1/1 - 31/12. Derudover er der indberettet B-indkomst/honorarindtægter på i alt 12.000 kr. fra DR.

Der er indberettet følgende momsbeløb:

For indkomståret 2004 er der ansat en personlig indkomst på i alt 386.075 kr. (eks. arbejdsmarkedsbidrag), der består af de indberettede indkomster og et skønnet virksomhedsoverskud på 50.000 kr.

Indkomståret 2005

SKAT har sendt forslag til skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud til 75.000 kr. den 22. januar 2007. A har ikke reageret på forslaget.

Årsopgørelse er udskrevet den 12. marts 2007.

Af de indberettede oplysninger fra arbejdsgivere mv. fremgår det, at A har haft en lønindtægt i 2005 på 379.044 kr., der vedrører ansættelse hos ...1 Kommune i perioden 1/1 - 31/12. Derudover er der indberettet honorarindtægter på i alt 7.500 kr. fra DR samt udbetaling af Pensioner, dagpenge, stipendier m.v. på 16.350 kr.

Der er indberettet følgende momsbeløb:

For indkomståret 2005 er der ansat en personlig indkomst på i alt 441.947 kr. (eks. arbejdsmarkedsbidrag), der består af de indberettede indkomster og et skønnet virksomhedsoverskud på 75.000 kr.

Den 3. december 2012 er der anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for 2003 - 2005, under henvisning til, at der ikke har været nogen aktivitet i virksomheden, hvorfor A alene skulle beskattes af sine lønindtægter i de omhandlede år.

SKAT sender forslag til afgørelse den 5. april 2013.

Den 16. april 2013 fremsendes indsigelser til forslaget. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at der ikke er givet aktindsigt i fuldt omfang. Ved skrivelse af 23. april 2013 fremsender SKAT kopi af det materiale, der fejlagtigt ikke var givet aktindsigt i tidligere.

SKAT træffer afgørelse om afslag på genoptagelse den 1. maj 2013.

SKATs afgørelse

SKAT henviser til, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2003 - 2005 udløb henholdsvis den 1. maj 2007, 1. maj 2008 og 1. maj 2009 jfr. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Anmodningen om genoptagelse er derfor behandlet efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Da der ikke er kendskab til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 finder SKAT, at der alene kan ske genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der henvises til, at sådanne særlige omstændigheder iflg. Den juridiske vejledning, afsnit A,A.8.2.3.10, eksempelvis kan være, hvor der foreligger myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

A har været registreret med CVR-nummer ... frem til den 21. november 2005, hvor der indledes konkursbehandling og iflg. SKAT må han derfor også anses at have drevet virksomhed i løbet af indkomstårene 2003 - 2005, selv om det er oplyst, at CVR-nummeret udelukkende blev bevaret på grund af billedsalg fra arkiv.

Der henvises i denne forbindelse til, at man som indehaver af et CVR-nummer er omfattet af de forpligtelser der følger af at være registreret som erhvervsdrivende, herunder at der skal indgives selvangivelse og momsafregning, uanset om der har været reel drift i virksomheden eller ej.

I relation til de foretagne skøn for de enkelte indkomstår anføres følgende:

2003

A har i indkomståret 2003 afregnet moms (inklusiv et kvartals skønnet moms) svarende til en omsætning på 256.304 kr. og SKAT anser det derfor ikke for urimeligt at opretholde det skønnede overskud af virksomhed på 200.000 kr. og finder i øvrigt ikke, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse.

2004

A har i indkomståret 2004 afregnet moms, svarende til en omsætning på 49.000 kr. og SKAT anser det derfor ikke for urimeligt at opretholde det skønnede overskud af virksomhed på 50.000 kr. og finder i øvrigt ikke, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse.

2005

SKAT henviser til, at en indledt konkursbehandling ikke fritager fra pligten til at indsende selvangivelse og, at kurator er forpligtet til at udlevere de nødvendige oplysninger for at denne forpligtelse kan opfyldes.

A har afregnet moms svarende til en omsætning på 75.000 kr. Der er ikke afgivet oplysninger om købsmoms. SKAT anser det derfor ikke for urimeligt at opretholde det skønnede overskud af virksomhed på 75.000 kr., og finder i øvrigt ikke, at der er begået myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse.

I indsigelserne til SKATs forslag til afgørelse var der henvist til, at de af SKAT foretagne skønsmæssige momsindberetninger (såkaldte FF'ere) var ukorrekte, hvorfor der ikke kunne tages udgangspunkt i disse ved den skønsmæssige ansættelse. SKAT anfører her til, at der skulle være gjort indsigelse mod de skønnede momsbeløb, hvis man ikke var enig i disse og, at der derfor skal søges om ekstraordinær genoptagelse af momsfastsættelserne, hvis man mener at disse er forkerte.

SKAT finder dog ikke, at det kan anses for at være en fejl, at der ved den skønsmæssige ansættelse af virksomhedsoverskuddet er henset til de foreløbigt fastsatte momsbeløb, blandt andet fordi A ikke har reageret på disse og det følger af Den Juridiske vejledning afsnit A,B.5.1, at SKAT kan tage udgangspunkt i momsoplysningerne når der ikke foreligger andet grundlag til brug ved en skønsmæssig ansættelse af indkomsten ved manglende selvangivelse.

Over for SKAT var det endvidere anført, at A havde været til møder med SKAT, hvor det skulle være fremført, at man ikke var enig i de skønnede ansættelser. Iflg. SKAT kan det ikke konstateres at dette skulle være tilfældet.

Endvidere var det anført, at inddrivelsen af krav mod A ikke havde været berostillet, og at han derfor ikke havde kunnet få penge til at udarbejde regnskaber.

SKAT henviser i denne forbindelse til, at inddrivelsen er underlagt lovbestemte retningslinjer for, hvornår de kan og må berostille, hvorfor det antages at der ikke opnået en berostillelse fordi der ikke har været lovgrundlag for at imødekomme ønsket om dette. A henvises i øvrigt til at kontakte inddrivelsen, hvis han ønsker nærmere information omkring dette, da det ikke vedrører selve skatteansættelsen. Det bemærkes i samme forbindelse, at det ikke kan anses som en særlig omstændighed, at A´ økonomi ikke har rummet plads til at få udarbejdet regnskaber, da dårlig økonomi ikke kan begrundende en ekstraordinær genoptagelse.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at der ikke kan ske genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der ikke anses at foreligge myndighedsfejl eller andre særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Yderligere finder SKAT, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt.

Vedr. anmodning om aktindsigt bemærkes det samtidig, at man havde modtaget indsigelser fra A' repræsentant ved skrivelse af 16. april 2013, herunder oplysninger om der ikke var givet fuldstændig aktindsigt som der var anmodet om den 3. december 2012. Der var givet aktindsigt i de resterende dokumenter den 23. april 2013, hvor fristen for at komme med indsigelser til SKATs forslag samtidig blev forlænget, således at der var mulighed for at komme med yderligere indsigelser, hvis de tilsendte dokumenter gav indledning til dette.

Da det den 30. april 2013 var meddelt SKAT, at der ikke var yderligere indsigelser og, at der ønskedes en afgørelse i sagen, havde SKAT derfor truffet afgørelse som anført ovenfor.

Klagerens opfattelse

Efter repræsentantens opfattelse foreligger der særlige omstændigheder, der gør at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 - 2005 jfr. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 må anses for opfyldt.

Som begrundelse henvises der til:

På baggrund af ovenstående finder repræsentanten, at det kan konstateres, at skatteansættelserne må anses for åbenbart urimelige og derfor bør genoptages ud fra en rimelighedsvurdering.

Vedrørende virksomhedens aktivitet

Det oplyses, at A den 1. august 2003 blev ansat i en fuldtidsstilling som brandmand, hvilket betød, at han ikke samtidig kunne drive sin virksomhed. Det var derfor meningen, at virksomheden skulle lukkes fra den 1. august 2003, men han modtog fortsat indtægter fra solgte billeder fra arkiv og han var derfor i tvivl om, hvorvidt virksomheden fortsat skulle være registreret med et CVR nummer for at kunne modtage disse indtægter.

A havde i 1999, efter drøftelse med SKAT, sat virksomhedsregistreringen i bero, da han ikke havde noget at lave og der kun var indtægter fra salg af billeder fra arkiv. I indkomståret 2000 havde han haft mellem 8-10 opgaver og han havde derfor aktiveret virksomhedsregistreringen igen. Efterfølgende var han så blevet kontaktet af SKAT, der mente at han havde drevet uregistreret virksomhed, men efter A havde forklaret situationen blev sagen afsluttet med en advarsel ved skrivelse af 9. december 2003 fra ...2 kommune.

Der er vedlagt kopi af denne skrivelse og det fremgår heraf, at skatteansættelsen for indkomståret 2000 har været for lav jf. regulering som efterfølgende er foretaget af ...2 kommune. Sagen har derfor været sendt til ansvarsvurdering med henblik på at fastslå om, der kunne gøres et bødeansvar gældende i henhold til skattekontrollovens bestemmelser. Efter de foreliggende omstændigheder blev der ikke foretaget videre i sagen udover at henstille, at A fremadrettet udviste større omhu i forhold til at kontrollere, om skatteansættelsen iflg. årsopgørelsen, var korrekt.

Der er endvidere vedlagt kopi af skrivelse af 25. august 2004 fra ToldSkat vedr. overtrædelse af momsloven for 1999 - 2001. Det fremgår heraf, at A har overtrådt momslovens § 81, ved at have drevet uregistreret virksomhed i ovennævnte år og, at sagen har været behandlet med henblik på vurdering af ansvar. Ud fra en samlet konkret vurdering fandt man, at sagen kunne afsluttes med en indskærpelse, men at der i tilfælde af senere ansvarspådragende overtrædelse ville blive gjort strafansvar gældende.

Iflg. repræsentanten havde forløbet påvirket A psykisk, da han ikke havde forsøgt at snyde, men blot havde gjort som SKAT havde oplyst. Han havde derfor heller ikke afmeldt virksomheden fra registrering, selvom der reelt ikke var nogen aktivitet i virksomheden i de år som klagen omhandler, da han ikke ønskede at komme i samme situation igen. Indtægterne fra salg af billeder var selvangivet som honorar.

Vedrørende sagsbehandlingsfejl

SKAT har i afslaget på genoptagelse henvist til, at A i indkomstårene 2003 - 2005 har afregnet moms svarende til en omsætning på henholdsvis 256.304 kr., 49.000 kr. og 75.000 kr.

Da der iflg. repræsentanten ikke har været nogen erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden i 2005 er der ikke udarbejdet noget regnskab, ligesom der af samme grund, hverken er indberettet købs- eller salgsmoms. Efter repræsentantens opfattelse er det derfor ikke korrekt at henvise til, at skønnet er foretaget med udgangspunkt i de indberettede momsoplysninger.

Der var udarbejdet regnskab for indkomstårene 2001 og 2002 og på baggrund af disse skulle A have penge tilbage i skat i størrelsesordenen 60 - 70.000 kr. for hvert indkomstår. SKAT havde imidlertid valgt at tilbageholde den overskydende skat til udligning af det momstilgodehavende, der var registreret hos SKAT og som var opstået på baggrund af momsbeløb som SKAT selv havde ansat, da A ikke selv havde indberettet momsbeløb for 2003 - 2005.

A havde været til flere møder hos SKAT, hvor han havde gjort opmærksom på, at der kun havde været begrænset aktivitet i virksomheden i 2003 - 2004 og slet ingen aktivitet i 2005. Der henvises til møder med SKAT den 23. februar 2004, den 5. april 2004 og den 12. maj 2005. Derudover havde der været flere telefoniske henvendelser samt møder med SKATs inddrivelsesafdeling i ...2, hvor SKAT på trods af dette alligevel havde valgt at fastholde overskud af virksomhed.

Der henvises endvidere til, at A ved telefax af 21. november 2005 havde meddelt Sø- og Handelsretten, at han havde haft et væsentligt lavere salg i 2003 og 2004 og, at der ikke havde været aktivitet i virksomheden i 2005.

Kopi af telefaxen er vedlagt som bilag. Der er tale om kopi af en skrivelse fra Sø- og Handelsretten af 7. november 2005, hvor det meddeles A, at Told- og Skattestyrelsen som fordringshaver havde indgivet konkursbegæring mod ham og, at der i den forbindelse indkaldes til et møde skifteretten. På skrivelsen fra Sø- og Handelsretten er der med håndskrift noteret følgende:

"...

Til retten

Kan som meddelt ikke give møde med så kort varsel, da jeg er til eksamen på mandag.

Kan godt erklære mig konkurs, erkender at skylde et beløb til ToldSkat men ikke det ovennævnte beløb kr. 340.560,00, men et meget mindre beløb. Dette beløb vil blive opgjort gennem aflevering af manglende regnskab for skatteår 2003 + 2004.

Der har ikke været indtægt i 2005.

Kan på nuværende tidspunkt ikke betale beløb, da jeg afbetaler 4.000 om mdr. til ToldSkat.

..."

A havde ikke haft økonomi til at få udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2003 - 2005, der ville have været dokumentation for, at der alene havde været begrænset aktivitet i virksomheden i 2003 og 2004 og slet ingen aktivitet i 2005.

Der var derudover flere gange rettet henvendelse til SKAT for at få inddrivelsen sat i bero, hvilket ikke var lykkedes. Det var således alene er As økonomiske situation, der havde været årsag til, at der ikke var udarbejdet regnskaber, da han havde alle bilagene.

Iflg. repræsentanten havde A fået lovning på, at en revisor kunne få betaling for udarbejdelse af regnskaber for 2003 - 2005 direkte fra SKAT, hvis de pågældende år blev genoptaget.

Derudover henviser repræsentanten til, at det også fremgår af redegørelse fra advokatfirmaet R1 vedr. konkursboet, at der havde været meget begrænset aktivitet i virksomheden i 2003 og 2004 og slet ingen aktivitet i 2005, men at SKAT på trods af dette havde foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedsoverskuddene for 2003 - 2005. Den nævnte redegørelse er vedlagt i kopi og det fremgår heraf, at redegørelsen er sendt til A og konkursboets kreditorer ved skrivelse af 1. februar 2007, hvor det samtidig oplyses, at konkursboet var berammet til afsluttende skiftesamling i Sø- og Handelsretten den 13. marts 2007.

Iflg. repræsentanten har A således ikke forholdt sig passivt, men aktivt forsøgt at gøre SKAT opmærksom på den forkerte skønsmæssige ansættelse. A har derfor handlet korrekt, hvorfor der må anses at være tale om en væsentlig fejl fra SKAT med hensyn til de skønnede overskud og fastholdelsen af disse.

Afslutningsvist henvises der til, at SKAT ikke havde givet aktindsigt i alt materiale, hvilket iflg. repræsentanten også må anses for at være en myndighedsfejl.

På baggrund af ovenstående er det derfor repræsentantens opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse jfr. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da de skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig og der er begået myndighedsfejl fra SKATs side.

Der er bedt om møde med skatteankenævnet.

Skatteankenævnets afgørelse

Jfr. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den skatteansættelse, der ønskes genoptaget.

Fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2003, 2004 og 2005 udløb således henholdsvis 1. maj 2007, 1. maj 2008 og 1. maj 2009.

Der er anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for 2003 - 2005 den 3. december 2012 og betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er derfor ikke opfyldt.

Der vil således alene kunne ske genoptagelse af skatteansættelserne, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jfr. skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, dvs. følgende 2 betingelser:

Den skattepligtige har bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. A ses ikke at opfylde betingelserne for genoptagelse efter disse.

Der vil således alene være grundlag for ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder jfr. bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder denne anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. Af bemærkningerne fremgår det, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen eller sagsforholdet forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Den skattepligtiges sociale, økonomiske eller personlige forhold kan ikke i sig selv anses for særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

A har trods opfordring herom ikke indgivet selvangivelse for indkomstårene 2003 - 2005 og SKAT har derfor haft hjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3 til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Der er sendt forslag til skønsmæssig ansættelse af virksomhedsoverskuddet for 2003, 2004 og 2005 henholdsvis den 2. februar 2005, den 2. december 2005 og den 22. januar 2007, hvor overskud af virksomhed er ansat til 200.000 kr. og 50.000 kr. og 75.000 kr.

Af forslagene har det fremgået, at As indkomst ville blive fastsat ud fra et skøn, hvis der ikke blev indsendt en selvangivelse, ligesom det har fremgået, hvad SKAT skønnede virksomhedsoverskuddene til. A har således haft mulighed for at komme med indsigelser til de foreslåede beløbsmæssige ansættelser, men har ikke reageret på disse.

De skønsmæssigt ansatte overskud af virksomhed for de omhandlede indkomstår anses på det foreliggende grundlag ikke at være åbenbart urimelige, dels ud fra en vurdering af den ansatte personlige indkomst inkl. lønindtægter og dels ud fra en vurdering af de oplysninger som SKAT har haft til rådighed på det tidspunkt, hvor de skønsmæssige ansættelser er foretaget, herunder dels de indberettede oplysninger samt det forhold, at A har været registreret med selvstændig erhvervsvirksomhed og de i forbindelse hermed foretagne momsindberetninger.

Det bemærkes i denne forbindelse, at SKAT endvidere har haft oplysninger om, at der for tidligere år havde været sager, hvor A ikke havde reageret på, at indkomsten iflg. årsopgørelsen var for lav og, hvor der ikke var foretaget korrekt momsafregning. Disse sager var efterfølgende sendt til ansvarsvurdering og var blevet afsluttet med en advarsel, hvori det samtidig blev indskærpet over for A, at der blev rettet op på disse forhold fremadrettet. Der har således været skærpede krav til, at A selvangav korrekt for de efterfølgende indkomstår, hvilket i sig selv giver grundlag for, at SKAT ved den skønsmæssige ansættelse ser på de tidligere års skatteansættelser og ansætter et skønnet virksomhedsoverskud.

Det forhold, at virksomheden var taget under konkursbehandling den 21. november 2005 som følge af, at SKAT havde indgivet konkursbegæring den 14. september 2005, kan ikke i sig selv ses som et udtryk for, at der ikke havde været nogen indtægter i virksomheden, men alene, at A ikke havde betalt sine restancer til SKAT.

Der findes således ikke at være begået myndighedsfejl i forbindelse med de skønsmæssige ansættelser, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, idet det samtidig bemærkes, at det må anses at være As eget ansvar, at der ikke er reageret på de fremsendte forslag eller de efterfølgende årsopgørelser, med skatteberegningen for de omhandlede år.

Det forhold, at A ikke har haft råd til at få en revisor og at få udarbejdet et regnskab/en selvangivelse, kan ikke i sig selv anses for en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal en genoptagelsesanmodning endvidere fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

A må anses at være kommet til kundskab om de skønsmæssige ansættelser i forbindelse med modtagelsen af SKATs forslag til afgørelse og de efterfølgende årsopgørelser, hvor den seneste årsopgørelse vedr. indkomståret 2005 var modtaget i marts 2007.

Da der først anmodes om genoptagelse i december 2013 er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 således overskredet. Der ses i denne forbindelse ikke at være særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes klageren, der evt. kunne begrunde, at der skulle bortses fra denne fristoverskridelse.

Vedr. spørgsmålet om aktindsigt i forbindelse med genoptagelsessagen fremgår det af de foreliggende oplysninger, at SKAT selv har rettet op på fejlen omkring den manglende aktindsigt og i samme forbindelse har forlænget fristen for at komme med indsigelser til forslaget, således at repræsentanten havde mulighed for at tage stilling til det fremsendte materiale og fremkomme med evt. indsigelser vedr. dette. Der ses således ikke at foreligge en myndighedsfejl, der kunne have betydning for afgørelsens gyldighed, i forbindelse med SKATs afgørelse vedr. anmodningen om genoptagelse, da SKAT selv har rettet op på den begåede fejl.

På baggrund af ovenstående har nævnet fastholdt SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2003 - 2005.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er ..., hvilket han har været under uddannelse til gennem 9 år. Han har tidligere drevet virksomhed som fotograf. Han blev fotograf på grund af sin interesse for brandbiler, som han allerede som barn tog billeder af. Han havde anskaffet sig en radio, hvor han kunne følge med i brandvæsenets udrykninger. Han startede som voksen med at arbejde inden for brandvæsenet. Ind i mellem tog han billeder, som han solgte. Efterhånden solgte han flere billeder og stoppede derfor i brandvæsenet for at blive selvstændig fotograf. Dette var i 1998 eller 1999. Indtjeningen var meget op og ned. I starten var det faste billeder, som han leverede. Omkring 2000 begyndte han at lave fjernsyn, som han solgte bredt til tv-stationer herunder DR og TV2. Han havde et momsnummer. Han havde ikke fast kontrakt med stationerne men sendte faktura i forbindelse med de enkelte ordrer. Tv-stationerne beholdt de købte film, således at de senere kunne anvende dem igen. Når de blev genanvendt, fik han oplysning om dette fra tv-stationen, og han sendte en faktura med moms. De afregnede hos DR beløbene som honorarer.

Da de forskellige tv-stationer nedlagde nyhedsprogrammer, indså han, at der ville blive så lidt indtjening i virksomheden, at han ikke kunne videreføre denne.

I 2003 begyndte han en uddannelse inden for brandvæsenet samtidig med, at han samme år i august påbegyndte fuldtidsarbejde i ...1 Brandvæsen. SKAT foretog på dette tidspunkt lønindeholdelse på grund af forkert skatteberegninger for 2000 - 2002. Han havde også restancer på børnebidrag, hvor der var lønindeholdelse. Hans afdrag på børnebidrag blev imidlertid afskrevet på skatterestancer. Han havde ikke råd til at få lavet regnskaber og i perioden fra 2003 blev han nødt til at tage ekstravagter. Dette var grunden til de høje lønindkomster i de følgende år. Kun på den måde fik han råd til at gå til revisor, hvorefter der blev lavet skatteregnskab for 2000 - 2002. Da de regnskaber blev indleveret, fik han overskydende skat på 70.000 kr. for de enkelte år. De beløb blev imidlertid afskrevet af SKAT på andre restancer.

Han var til møde med SKAT i november 2003. De 2 fuldmægtige fra SKAT, som han mødtes med, kunne godt se, at han skulle have penge tilbage. Imidlertid indskærpede de, at han ikke måtte have noget udestående med SKAT. I forhold til hans indtægter fra tv-stationer i forbindelse med efterfølgende brug af tidligere solgte film sagde skattemedarbejderne, at han - hvis der kom sådanne indtægter - skulle beholde sit CVR-nr. Honorarindtægterne fra DR blev indsat på hans konto. Han kunne også se, at honorarerne blev indberettet af DR til SKAT.

Da han fik SKATs brev af 2. februar 2005 med forslag til skønsmæssig skatteansættelse for 2003 blev han meget frustreret. Han ringede derfor til hende hos SKAT, der havde skrevet brevet. Hun sagde, at han skulle komme med et regnskab. Hun sagde også, at SKAT kun ville godtage et af revisor udarbejdet regnskab. Da han i august 2003 var blevet lønmodtager og herefter ikke havde nogen form for drift i virksomheden, havde han haft den opfattelse, at han ikke skulle indlevere regnskab.

Han var til møder hos SKAT, hvor han forsøgte at forklare dem, at det var fiktive beløb som følge af de efterfølgende honorarer som følge af genbrug af billede. En medarbejder hos SKAT, ND, sagde at de kunne stoppe renterne, men at han måtte få udarbejdet regnskaber. Han forsøgte at forklare skattemedarbejderne, at han ikke vidste, hvordan han skal slippe ud af det.

Da man ændrede reglerne for afskrivning, hvorefter det var den ældste gæld, der blev afskrevet på, begyndte han at afdrage på børnebidrag. Dette medførte at han fik et fradrag.

Han har ikke i 2003 - 2005 indberettet moms. Han ved ikke hvem der har indberettet de oplysninger om moms, som SKAT har. Tidligere var det hans revisor, der udfærdigede momsindberetningskortene. Han skrev dem bare under. I årene 2000 - 2002 var der både købs og salgsmoms. Han blev heller ikke på de møder, som han har haft med SKAT, særskilt spurgt om moms.

Han blev erklæret konkurs mens, han var i gang med en videreuddannelse inden for brandvæsnet. Han blev inden mødet ringet op af den advokat, der senere blev kurator. Han skrev påtegningen på indkaldelsen til mødet i skifteretten.

Han var efterfølgende til 2 - 3 møder med kurator, hvor han forklarede om sin situation. Han har herunder forklaret, at han ikke efter 2003 turde stoppe sit momsnummer. Kurator fik alle de oplysninger, som hun bad om herunder om hans tidligere kunder. Kurator sagde, at hun godt kunne se, at han ikke havde haft aktivitet i virksomheden.

Han anmodede i 2012 skriftligt om genoptagelse skatteansættelserne. Han havde imidlertid tidligere gentagne gange på møder med SKAT sagt, at de skulle se på det igen, idet tallene var forkerte. Han har haft op til 10 møder med skat. Der har også været telefoniske samtaler. Der var nogen af skattemedarbejderne, der kunne se, at det var trist, men de sagde, at han skulle komme med regnskaber. Han er ærgerlig over, at referaterne fra møderne er blevet væk.

Han har efter modtagelsen af SKATs breve af 2. februar 2005, 2. december 2005 og 22. januar 2007 med forslag til skønsmæssig skatteansættelser for 2003 ringet til SKAT og forklaret, at han var helt låst, da SKAT foretog lønindeholdelse. Han gjorde opmærksom på, at ansættelserne var forkerte. Han mente, at han dermed havde indbragt/klaget over skatteansættelserne.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 20. august 2015 til støtte for sin påstand anført følgende:

"...

Sagsøger opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 for indkomstårene 2003 - 2005, idet der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder.

Sagsøger har haft flere møder med sagsøgte og under disse møder fremført adskillelige indsigelser, hvilket sagsøgte ikke har taget hensyn til.

Der er ingen tvivl om at sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers ansættelser for 2003 - 2005 er urigtige.

Sagsøgte har udvist passivitet og begået myndighedsfejl ved ikke at have behandlet sagsøgers mange henvendelser og indsigelser som er anført på flere møder. Det har også en formodning i sig - at parterne som de er enige om, at de har haft flere møder - at sagsøger på disse ikke skulle have fremført indsigelser, idet møderne ellers kan siges at være formålsløse.

Sagsøgte er en offentlig myndighed og som en offentlig myndighed, er sagsøgte underlagt vejledningspligt generelt, men især i henhold til forvaltningsloven, hvilket sagsøgte tydeligt ikke har overholdt, hvorfor sagsøger allerede af denne grund har krav på genoptagelse.

Sagsøgte har begået flere sagsbehandlingsfejl ved behandling af sagsøgers henvendelser og indsigelser.

Både bilag 2 og 3 indikerer tydeligt, at sagsøger ikke har haft indkomst som fastsat af sagsøgte, hvorfor det er rimeligt at der sker genoptagelse således at sagsøgers oplysninger og indkomstforhold kan behandles til bunds.

De nye oplysninger jf. bilag 2 kan dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold.

Skatteyderen har et egentligt betinget retskrav på en genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber sandsynlighed for, at sagen ville få et muligt andet udfald end hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingstagen til sagen.

Uanset at praksissen er relativ streng, foreligger der forhold i sagen som berettiget at sagsøgers indkomstårene skal genoptages ekstraordinært.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 19. august 2015 til støtte for sin påstand anført følgende:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af opgørelsen af hans indkomst for indkomstårene 2003 - 2005.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ("særlige omstændigheder"), og at genoptagelsesanmodning er fremsat rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan kun ske, hvis der foreligger "særlige omstændigheder", hvilket sagsøgeren har bevisbyrden for, jf. bl.a. SKM2010.551.HR . En forkert skatteansættelse udgør ikke i sig selv en særlig omstændighed, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR .

Praksis er restriktiv og bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde. Dette har også støtte i forarbejderne, hvoraf fremgår, at særlige omstændigheder f.eks. foreligger, hvis skattemyndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse, eller der er foretaget en urigtig ansættelse på grund af myndighedsfejl eller svig fra tredjemand.

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af hans indkomst er åbenbart urimelige.

Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke indleverede selvangivelser til tiden for indkomstårene 2003 - 2005, eller i medfør af skattekontrollovens § 3 udarbejdede et skattemæssigt årsregnskab, der kunne danne grundlag for selvangivelsen.

På den baggrund var SKAT berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, da størrelsen af det tilsvar, som påhvilede virksomheden, ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, og skattekontrollovens § 5, stk. 3, og f.eks. SKM2009.266.ØLR .

Det følger af fast retspraksis, at skattemyndighedernes skøn kun kan tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at det er udøvet på et forkert grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2007.96.HR , SKM2011.211.HR og SKM2011.209.HR .

SKATs skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomheden er baseret på oplysninger om den af sagsøgeren afregnede moms og af den af SKAT skønnede moms, der begge fremgår af sagsøgerens personlige skatteoplysninger for 2003 - 2005 (henholdsvis bilag A, side 4, bilag D, side 5, og bilag G, side 4).

SKAT har været berettiget til at tage afsæt i virksomhedens momsoplysninger, da sagsøgeren ikke selvangav for indkomstårene 2003 - 2005 eller reagerede på de af SKAT fremsendte forslag til skønsmæssige fastsættelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst (bilag E, F og H), jf. Den Juridiske vejledning 2015-2, afsnit A,B.5.1.

Dertil kommer, at SKATs skønsmæssigt fastsatte overskud af virksomheden for de omhandlede indkomstår i lyset af de oplysninger, som sagsøgeren har sendt til SKAT om virksomhedens årsresultater for indkomstårene 2000 - 2002, ikke kan siges at være åbenbart urimelig fastsat (duplikken side 1-2).

Til støtte for, at skatteansættelserne for 2003 - 2005 er åbenbare forkerte, har sagsøgeren henvist til kurators redegørelse af 1. februar 2007 (bilag 3) og Sø- og Handelsrettens fax af 12. maj 2005 (bilag 2).

Kurators redegørelse af 1. februar 2007 (bilag 3) har ingen selvstændig bevisværdi, da det må lægges til grund, at kurator ikke har været i besiddelse af regnskabsmateriale for indkomstårene 2003 - 2005 som følge af, at sagsøgeren ikke udarbejdede et skattemæssigt årsregnskab eller selvangav for de pågældende år. Det kommer derfor sagsøgeren bevismæssig til skade, at sagsøgeren ikke har tilvejebragt det fornødne regnskabsgrundlag for indkomstårene 2003 - 2005.

På tilsvarende måde dokumenterer sagsøgerens håndskrevne oplysninger på Sø- og Handelsrettens fax af 12. maj 2005 (bilag 2) ikke, at skatteansættelserne for 2003 - 2005 er materielt forkerte. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren har anført følgende i bilag 2:

"...

erkender at skylde et beløb til ToldSkat, men ikke det ovennævnte beløb kr. 340.560.00 - men et meget mindre beløb. Dette beløb vil blive opgjort gennem aflevering af manglende regnskab skatteår 2003 + 2004.

..."

Som anført har SKAT ikke modtaget regnskabet for indkomstårene 2003 og 2004 (og ej heller for 2005).

Det forhold, at virksomheden blev taget under konkursbehandling den 21. november 2005, som følge af, at SKAT havde indgivet konkursbegæring den 14. september 2005, er ikke i sig selv et bevis for, at der ikke har været nogen indtægter i virksomheden, men alene, at sagsøgeren ikke havde betalt sine restancer til SKAT (Skatteankenævnets afgørelse, bilag 1, side 10).

Sagsøgeren har således ikke løftet bevisbyrden for, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af indkomstårene 2003 - 2005 hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Det bestrides, at der foreligger myndighedsfejl, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, herunder at SKAT skulle have udvist passivitet i forhold til de af sagsøgeren hævdede henvendelser (stævningen side 2). Det er derimod sagsøgerens passivitet, der har betydet, at SKAT har ansat sagsøgerens skattepligtige indkomst, som varslet.

Sagsøgeren har heller ikke fremlagt dokumentation for de hævdede henvendelser og indsigelser. SKATs interne sagsnotat (bilag M), der indeholder korte referater af møder mellem sagsøgeren og SKAT i perioden 17. november 2003 til 6. juni 2005, nævner intet om, at sagsøgeren skulle have gjort indsigelser mod skønsmæssige forhøjelser på et tidspunkt før sagsøgerens skriftlige anmodning af 3. december 2012 (bilag 1) om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har heller ikke på baggrund af kurators redegørelse af 1. februar 2007 (bilag 3) haft pligt til af egen drift at genoptage de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2003 - 2005.

I øvrigt bemærkes at sagsøgeren, siden SKAT traf afgørelserne om de skønsmæssige forhøjelser, har været bekendt med de forhold, hvorpå han støtter sin genoptagelsesanmodning - nemlig, at der ifølge sagsøgeren var ingen eller kun begrænset aktivitet i virksomheden i 2003 - 2005. Sagsøgeren er derfor også af den grund ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. jf. SKM2003.288.HR .

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en genoptagelsesanmodning skal fremsættes senest 6 måneder efter, at sagsøgeren er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af genoptagelsesfristerne i § 26.

De forhold, som sagsøgeren har påberåbt sig til støtte for ekstraordinær genoptagelse, vedrører skatteansættelserne meddelt ved agterskrivelser til sagsøgeren med varsling om skønsmæssig skatteansættelse for indkomstårene 2003 - 2005, henholdsvis den 2. februar 2005, den 2. december 2005 og den 22. januar 2007 samt kurators redegørelse af 1. februar 2007.

Sagsøgeren var derfor kommet til kundskab om forholdene på tidspunktet for modtagelsen af agterskrivelserne af henholdsvis den 2. februar 2005, den 2. december 2005 og den 22. januar 2007 og de efterfølgende årsopgørelser, hvor den seneste årsopgørelse vedrørende indkomståret 2005 var modtaget i marts 2007 (Skatteankenævnets afgørelse bilag 1, side 3 og side 10).

Da sagsøgeren først anmodede om genoptagelse af skatteansættelserne den 3. december 2012, er 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., således overskredet med adskillige år. Sagsøgerens eventuelle ukendskab til reglerne kan ikke føre til, at den lovfæstede genoptagelsesfrist suspenderes (stævningen side 3).

Endelig har sagsøgeren ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, der tilsiger, at der i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., skal dispenseres fra 6-måneders fristen. Sagsøgeren har ikke henvist til, hvilke forhold der skulle begrunde, at han opnår dispensation fra den meget betydelige overskridelse af fristen. Det bemærkes herved, at dispensationsadgangen er meget restriktiv, jf. f.eks. SKM2013.343.ØLR .

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges som ubestridt til grund, at A ikke har indleveret regnskab for sin virksomhed for indkomstårene 2003 - 2005, hverken rettidigt eller efterfølgende. Skattemyndigheder har derfor og under hensyn til tidligere sag, hvor der ikke var foretaget korrekt momsafregning, med rette foretaget en skønsmæssig ansættelse, hvor der også er henset til tidligere års skatteansættelser. Det er herunder ubestridt, at fristerne for ændring af den ordinære skatteansættelse er overskredet.

Det er ikke ved det fremkomne godtgjort, at A har begæret skatteansættelserne for indkomstårene 2003 - 2005 genoptaget forinden begæringen i brev af 3. december 2012.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan skatteansættelsen efter anmodning fra den skattepligtige genoptages, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Den omstændighed, at As virksomhed den 21. november 2005 blev taget under konkursbehandling, kan ikke i sig selv begrunde genoptagelse. Heller ikke det forhold, at boet kurator i forbindelse med boets afslutning har anført, at der ikke var aktivitet i A' virksomhed i 2003 - 2005, er en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde en tilladelse til genoptagelse.

A var efter det fremkomne allerede ved modtagelse af SKATs agterskrivelser i forbindelse med de enkelte skønsmæssige ansættelser klar over, at hans indkomst for de pågældende indkomstår ville blive ansat som sket. Der er i den forbindelse ikke under sagen påvist sådanne fejl hos SKAT, herunder ved tilsidesættelse af oplysningspligten, som kan medføre, at der uanset overskridelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., bør gives dispensation efter lovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

På den baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger til dækning af passende udgift til advokatbistand. Sagens værdi har været fastsat til 162.500 kr. og omkostningerne fastsættes med udgangspunkt i de gældende takster og under hensyn til sagens genstand, karakter og omfang til 30.500 kr. inklusive moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 30.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.