Dokumentets metadata

Fri bil - rådighed - hovedaktionær - maskeret udlodning - private formål - bevisbyrde

Appellanten var direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der ejede en firmabil på hvide plader, som efter arbejdstids ophør var parkeret på selskabets og appellantens fælles adresse. Selskabet havde ikke ført kørebog. Appellanten gjorde gældende, at bilen ikke havde stået til privat benyttelse og henviste bl.a. til, at der var fremlagt fraskrivelseserklæringer vedrørende bilen, at appellanten og hendes ægtefælle rådede over andre biler, samt at bilen i den overvejende del af ejertiden havde været på værksted grundet en fejl i bilens informationsenhed.Landsretten fandt det ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Det blev herved tillagt vægt, at der var tale om en eksklusiv bil på hvide plader, der var velegnet til privat brug, at der ved købet af bilen blev givet en privat bil i bytte, og at der ikke løbende var ført kørselsregnskab. Oplysningerne om, at bilen var behæftet med fejl og flere gange var på værksted, kunne ikke føre til andet resultat, idet appellanten fortsat havde rådighed over bilen.Derudover havde appellantens selskab afholdt en række private udgifter, hvilket appellanten blev beskattet af som maskeret udlodning.Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at udgifterne havde en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at de kunne anses for erhvervsmæssige udgifter. Efter anskaffelsernes karakter var det en nærliggende mulighed, at udgifterne var afholdt for at opfylde private formål, og appellanten havde ikke dokumenteret, at dette ikke var tilfældet.Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Parter

A
(advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af landsdommerne

Kirsten Thorup, Torben Geneser og Anette Fogh (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 26. februar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C4-294/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, principalt nedlagt påstand om, at hendes personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 220.123 kr., og at hendes aktieindkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 159.758 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Beløbet på 159.758 kr. i As principale påstand er opgjort således:

I forhold til opgørelsen af påstanden i byrettens dom er der navnlig sket den ændring, at post 1-3 og 5 er tillagt moms.

Forklaringer

BA har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af DL.

BA har supplerende forklaret, at han i 2007 var direktør i firmaet H1 ApS, hvor der var 3-4 ansatte. Firmaet solgte blandt andet displays, f.eks. til ..., og det var en god forretning. Firmaet leverede også service og reparationer. En virksomhed kunne f.eks. ringe en lørdag eller en søndag for at få foretaget en reparation.

BMW 740´eren skulle bruges til at køre ud at besøge kunder. Bilen havde en 4 liters motor med 360 hestekræfter, og den kørte 3-4 km/l i byen og 12-14 km/l på landevej. Hver gang de kørte i bilen, lyste en rød lampe, og bilen meldte, at de skulle stoppe med det samme og kontakte værkstedet. Det kunne f.eks. være en melding om, at den var punkteret. Værkstedet har prøvet alting for at løse problemet og har haft bilen måske 15-20 gange.

Han har underskrevet fraskrivelsesaftalen, der er lavet af R1, som reviderede regnskaberne. Der er ikke ført kørselsregnskab vedrørende bilen, der kun blev brugt erhvervsmæssigt.

Der er brugt en masse benzin til generatorer, og der er blevet brugt benzin til affedtning af displays. Der er flere, som har haft benzinkortet.

Den 20. september 2007 blev der tanket 20 liter benzin. Det er ham, som har foretaget tankningen i ...6 i forbindelse med et besøg hos G1 i ...7. SKAT har ikke villet forstå, at de kørte i weekends.

Han og A havde ikke meget privatkørsel i 2007. De havde kun behov for at køre op til deres sommerhus hver 3.-4. måned. De havde 3 børn, hvoraf 1-2 var hjemmeboende. Børnene havde selv bil i 2007.

Den 5. december 2007 fik han en Porsche Cayman i bytte for sin BMW M5. Porschen blev senere solgt til G13 i slutningen af december.

De fik en BMW X5 3,0 D i bytte for BMW 740´eren. Da de købte BMW 740´eren, gav de en BMW 530 D i bytte, som var på hvide plader. Denne bil var ikke firmaets, men en privat bil.

Firmaet afholdt udgifter til nogle lamper og monitorer. SKAT´s medarbejder var særligt fokuseret på 2 monitorer. Han ringede efter SKAT´s besøg til SKAT´s medarbejder og fortalte, at han havde fundet de to monitorer, men SKAT ønskede ikke at se dem. SKAT havde adgang til alt i huset.

Han stod for driften af firmaet og har altid troet, at han var direktør.

BMW 740´eren var på hvide plader, så kunderne kunne komme med ud at køre i den. Den blev også brugt til at køre til messe i Hannover.

G7 kom de fleste gange og hentede bilen, når den skulle på værksted. Han har ikke ligget i "pendulfart til ...8" som anført i gengivelsen af hans forklaring for byretten. Bilen har ikke virket og stod bare hjemme og var "mosgroet".

DL har forklaret, at han er salgschef for G14 i Skandinavien. Han var i 2007 ansat som direktør ved G7.

Han husker BA og A. Han husker, at der var købt en BMW 740. Det var en rigtig "shit case", idet bilen ikke duede. G7 havde bilen inde flere gange og forsøgte at reparere fejlen. Han husker bedst den sidste gang, hvor bilen havde været "indlagt" i en periode. Når G7 troede, at fejlen var repareret, dukket fejlen op igen efter kort tid.

Sidste gang G7 havde bilen inde, kørte han og værkføreren i bilen nogle dage, inden den blev afleveret. Der skete imidlertid det, at fejlen dukkede op igen, da BA kørte hjem. Bilen stod meget hos G7, og sidste gang var den der i to uger. Vidnet har kørt i bilen i nogle dage og har blandt andet været i ...9 i den. Han har kørt "pænt meget" i bilen.

Han husker ikke, at der verserede en sag mellem H1 ApS og G7.

Han husker ikke kreditnotaen på 800.000 kr. vedrørende bilen. Han husker, at der blev lavet en handel, men han husker ikke detaljerne.

G7 lavede ikke optegnelser over testkørslerne med bilen.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at det påhviler A at afkræfte en formodning om, at bilen har stået til rådighed for hende og hendes familie til privat kørsel.

A har efter bevisførelsen ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel. Det bemærkes navnlig, at der er tale om en eksklusiv bil på hvide plader, der er velegnet til privat brug, at der ved købet af bilen blev givet en privat bil i bytte, og at der ikke løbende er ført kørselsregnskab.

Landsretten tiltræder derfor, at der ikke er grundlag for at nedsætte As personlige indkomst. Oplysningerne om, at bilen var behæftet med fejl og flere gange var på værksted, kan ikke føre til et andet resultat, idet hun fortsat havde rådighed over bilen.

Landsretten tiltræder med samme begrundelse, som byretten har anført, at der heller ikke er grundlag for at nedsætte As aktieindkomst.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.