Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-10-2015
Offentliggjort:10-12-2015
SKM-nr:SKM2015.768.VLR
Journalnr.:14. afdeling, B-2135-14
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Dom


Moms - skrotbiler - affaldsbehandling - forventningsprincippet

Det blev ved Højesterets dom i SKM2012.529.HR fastslået, at når appellanten skrotter biler, der er indleveret til appellanten, leverer selskabet en momspligtig skrotningsydelse til bilejerne.Der var ikke for landsretten fremkommet oplysninger, som gav grundlag for at antage, at appellanten i den periode, som sagen angik, havde ændret måden at drive virksomhed på.Appellanten var derfor også for denne periode forpligtet til at betale moms af vederlaget for affaldsbehandlingen af de pågældende biler, jf. momslovens § 4.Appellanten gjorde gældende, at SKAT med SKM2006.751.SKAT havde ændret praksis for afgiftsperioder, der lå efter de perioder, som Højesteret havde taget stilling til. SKM2006.751.SKAT måtte således efter sin ordlyd forstås sådan, at appellanten for disse perioder ikke leverede en momspligtig skrotningsydelse, men derimod en momsfri intern ydelse. Herved var der efter appellantens opfattelse skabt en praksis, som ikke med tilbagevirkende kraft kunne ændres i forhold til selskabet.Landsretten afviste appellantens synspunkt med henvisning til ordlyden af meddelelsen. Landsretten fastslog herudover, at appellantens forståelse af meddelelsen ville være i strid med momslovgivningen, hvorfor appellanten tillige af denne grund ikke kunne støtte ret på meddelelsen.Byretten var nået til samme resultat.


Parter

H1 ApS
(tidligere H1x ApS)
(advokat Niels Lomborg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Erik P. Bentzen, Linda Hangaard og Lisbeth Kjærgaard (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 7. oktober 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 8- 584/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 ApS (tidligere H1x ApS), gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaring

A har supplerende forklaret, at H1 ApS har en miljøgodkendelse og må affaldsbehandle biler. Selskabet er ikke forpligtet til at modtage biler til skrotbehandling, men vælger selv, hvilke biler man accepterer at modtage. Frem til december 2006 var han i jævnlig kontakt med både Miljøstyrelsen og SKAT. Miljøstyrelsen skrev i 2005 til samtlige ophuggere, at de kunne købe gamle biler med den konsekvens, at de ikke skulle betale moms af skrotningsgodtgørelsen. Han holdt op med at betale moms, da SKM2006.751.SKAT kom. Det gjorde alle andre autoophuggere også. Efter det tidspunkt krævede han også momsen for de foregående år tilbage, fordi han mente, at momsen var opkrævet med urette. Det er højst 5 bilsælgere ud af mange tusinde, der har sagt til ham, at bilen skulle skrottes. Langt hovedparten har ikke en opfattelse af, at det er skrotbiler, som de sælger. Det er ikke ham, der laver regnskaberne. Derfor vidste han ikke nøjagtig, hvornår i 2006 virksomheden holdt op med at betale moms, da han afgav forklaring i landsretten i den tidligere sag. Det har han undersøgt efterfølgende, og det var først i december 2006, hvor SKM2006.751.SKAT blev udsendt. Hovedparten af virksomheden i H1 ApS består i affaldsbehandling af biler.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Højesteret har i dom af 9. marts 2012 lagt til grund, at stort set alle de biler, som H1 ApS modtog i perioden fra den 1. juli 2000 til den 31. december 2005, blev skrottet og ikke videresolgt.

Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at antage, at H1 ApS i den periode, som denne sag angår, havde ændret forretningsindhold. Landsretten lægger derfor til grund, at også stort set alle de biler, som H1 ApS modtog i denne periode, blev skrottet og ikke videresolgt eller anvendt i selskabet før skrotning, og at H1 ApS derfor må anses for at have indgået aftale om affaldshåndtering med ejerne af de biler, som H1 ApS modtog, og som der blev udbetalt skrotningsgodtgørelse for.

H1 ApS var derfor i medfør af momslovens § 4, stk. 1, forpligtet til at betale moms af vederlaget for affaldsbehandlingen af de pågældende biler.

Af SKM2006.751.SKAT fremgår bl.a., at det centrale for om en affaldsbehandler er forpligtet til at affaldsbehandle en bil, uanset om den registrerede affaldsbehandler køber bilen eller modtager den til affaldsbehandling, er ejerens intention ved henvendelsen til den registrerede affaldsbehandler. Det fremgår videre bl.a., at en registreret ophugger kan købe en brugt bil på linje med alle andre, hvis bilen ikke er affald.

Sammenfattende bemærker SKAT i meddelelsen, at det ved Miljøstyrelsens ændrede praksis herefter er muligt, at en ophugningsvirksomhed kan anses som ejer i miljølovens forstand af biler, som virksomheden ifølge købekontrakt har ejendomsretten til, og at ophugningsvirksomheden ved en eventuel efterfølgende ophugning af bilen ikke skal betale moms af nogen del af skrotningsgodtgørelsen.

Det følger således ikke af ordlyden af SKM2006.751.SKAT , at en autoophugger i alle tilfælde, hvor en bil erhverves ved købekontrakt, er fritaget for at svare moms af skrotningsgodtgørelsen, hvis bilen efterfølgende affaldsbehandles.

Hertil kommer, at hvis H1 ApS' forståelse af SKM2006.751.SKAT lægges til grund, ville meddelelsen være i strid med momslovgivningen, hvorfor H1 ApS heller ikke af denne grund kan støtte ret på meddelelsen.

Herefter, og i øvrigt af de grunde som byretten har anført, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.