Dokumentets metadata

Virksomhedsoverdragelse - tidspunkt - værdiansættelse - skønsmæssig forhøjelse

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten havde overdraget sin virksomhed i indkomståret 2009 og dermed skulle beskattes af avancen i dette indkomstår.Appellanten gjorde gældende, at der var indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af virksomheden den 29. december 2008, hvorfor beskatning ikke kunne finde sted i indkomståret 2009. Skatteministeriet gjorde heroverfor principalt gældende, at en endelig og bindende aftale først blev indgået ved aftale af 22. januar 2009. Subsidiært nedlagde Skatteministeriet påstand om, at appellanten skulle beskattes af avancen i indkomståret 2008, hvilket appellanten protesterede imod under henvisning til fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26.Landsretten bemærkede indledningsvis, at appellanten skulle beskattes af avancen i det indkomstår, hvor der var indgået en endelig og bindende aftale om salget. Derefter bemærkede landsretten, at købsprisen ved aftalen af 29. december 2008 måtte antages at være fastsat til kr. 2,0 mio., hvorimod købsprisen ved aftalen af 22. januar 2009 blev fastsat til kr. 2,3 mio., at appellantens tegningsret blev begrænset ved aftalen af 22. januar 2009, og at aftalen af 22. januar 2009 efter sin ordlyd erstattede alle tidligere aftaler, hvilket også måtte omfatte aftalen af 29. december 2008. Under henvisning hertil - og til det af byretten i øvrigt anførte - anså landsretten først en endelig aftale for indgået i indkomståret 2009.Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Parter

A
(advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af landsretsdommerne

Bjerg Hansen, Peter Buhl og Astrid Bøgh

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 18. juni 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 1-1099/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om principalt, at hans personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 2.300.000 kr.

Han har subsidiært nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået dommen stadfæstet.

Subsidiært har Skatteministeriet nedlagt påstand om, at A skal anerkende, at hans personlige indkomst for indkomståret 2008 forhøjes med 2.300.000 kr.

Over for Skatteministeriets selvstændige påstand vedrørende indkomståret 2008 har A principalt nedlagt påstand om frifindelse.

Han har subsidiært nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han købte anparterne i H1 ApS med henblik på via dette holdingselskab at være aktionær i H1.1 A/S. De to investorers krav skulle konverteres til aktiekapital i H1.1 A/S.

Varemærket "...1" var omfattet af overdragelsesaftalen af 29. december 2008. Det var en del af den "pakke", der skulle lægges ind i aktieselskabet. Det var fra starten aftalt, at investorerne fik den til det beløb, som de havde lånt ham, henholdsvis 1 mio. kr. og 1.3 mio. kr. Han hentede de skriftlige aftaler ved advokaten i ...7, og herefter mødtes de alle på kontoret i ...5. NM er hans nevø og uddannet jurist. Advokaten havde sagt, overdragelsen skulle ske i det indeværende år.

Foreholdt § 3 i gældsbrev fra H1.1 A/S til G3 ApS, hvorefter "Kreditor har ret til når som helst at konvertere sit tilgodehavende til A-aktier i H1.1 A/S til kurs 100", har han forklaret, at det var så præcist, som de kunne skrive det på dette tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor det blev aftalt. Det var meningen, at investorerne skulle overtage aktierne i aktieselskabet samt anparterne i H1 ApS.

Gældsbrevene fra 29. december 2008 var på 1 mio. kr. Han havde haft et tæt samarbejde med investorerne, SP og TR. De havde ikke nogen særlig sikkerhed for det krav, som de havde mod ham personligt.

Da det stod klart, at han ikke kunne låne pengene i F2-Bank, blev de enige om, at han i stedet skulle have en forkøbsret til aktierne. Han havde jo givet afkald på alt det, han havde. I løbet af januar viste der sig en investor, der kunne tilføre selskabet 25 mio. kr. Investoren ønskede dog ikke, at han havde nogen option på A-aktier, og han frasagde sig derfor retten.

Der var ikke nogen forskel på de rettigheder, der blev overdraget ved aftalerne af 29. december 2008 og af 22. januar 2009. Han kan ikke svare på, hvorfor rettighederne blev gentaget i aftalen den 22. januar 2009. De ekstra 300.000 kr. til G2 ApS udgjorde nogle skæringsposter, bl.a. nogle regninger fra advokater og fra militæret, som SP tidligere have lånt ham penge til at betale. De tidligere aftaler, der ifølge aftalen af 22. januar 2009 blev erstattet, var aftalen om tilbagekøbsret af anparterne i H1 ApS.

Han skulle have en tilbagekøbsret, fordi han havde stiftet virksomheden. Men da han ikke kunne skaffe finansieringen, måtte han give afkald på den.

Salget var ikke med i hans skatteregnskab for 2008, fordi hans virksomheds bilag var blevet stjålet, hvilket han meddelte sin revisor. Det tog næsten et år at skaffe bilag fra bl.a. advokaterne til veje. Hans revisor afgik ved døden i 2010 eller i 2011.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten vedrørende spørgsmålet om periodisering og hjemvisning og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har til støtte for påstanden om frifindelsen for Skatteministeriets selvstændige påstand vedrørende indkomståret 2008 gjort gældende, at påstanden ikke blev gentaget i svarskriftet for landsretten, og at den ikke bør tillades fremsat, jf. retsplejelovens § 382. Hvis den tillades fremsat, har A gjort gældende, at det vil være i strid med reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 1, nu at ændre i skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Skatteministeriet har oplyst, at det skyldes en fejl, at den selvstændige påstand ikke blev gentaget i svarskriftet, men først i påstandsdokumentet. Det gøres gældende, at påstanden kan behandles, jf. retsplejelovens § 382, og at påstanden kan tages til følge.

Landsrettens begrundelse og resultat

A skal beskattes af fortjenesten ved salget af rettigheder knyttet til den personligt ejede virksomhed til selskabet H1.1 A/S i det indkomstår, hvor der er indgået en bindende og endelig aftale om salget.

Overdragelsesaftalen af 29. december 2008 angiver ikke en købspris, men anfører i stedet, at aktieselskabet skal betale eller refundere samtlige de omkostninger, som A i 2007 og 2008 har haft til udvikling af projektet, således at han blev holdt omkostningsfri. Aftalen sammenholdt med H1.1 A/S' gældsbreve af 29. december 2008 til G3 ApS og G2 ApS på i alt 2 mio. kr. sammenholdt med A's samtidige frigørelse for gælden må imidlertid forstås således, at salgsprisen for rettighederne var fastsat til 2 mio. kr.

Aftalen af 22. januar 2009 vedrører efter sit indhold samme overdragelse af aktiver fra A til H1.1 A/S som aftalen af 29. december 2008, men rettighederne var nu værdiansat til 2.300.000 kr., hvilket blev berigtiget ved, at selskabet overtog gæld på 2.300.000 kr., som A samtidig blev frigjort for. Det er ikke dokumenteret, at selskabet som følge af aftalen af 29. december 2008 var forpligtet til at betale yderligere 300.000 kr. for rettighederne, og det var således først på dette tidspunkt, at købsprisen blev endeligt fastlagt.

Aftalen fra januar 2009 fastlagde endvidere, at A kun havde ret til at tegne 20 % A-aktier i selskabet, hvilket var mindre end forudsat i det tidligere aftalegrundlag, jf. aftale om aktieoption af 26. april 2008.

Det fremgår endelig af aftalen af 22. januar 2009, at den erstattede alle tidligere aftaler, hvilket også må omfatte aftalen af 29. december 2008.

På den baggrund kan aftalen af 29. december 2008 ikke anses som den aftale, hvorved A bindende og endeligt solgte rettighederne til H1.1 A/S, idet den endelige aftale først blev indgået ved aftalen af 22. januar 2009.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at hovedforhandlingen varede 3 ½ time.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.