Dokumentets metadata

Genoptagelse – ordinær – indeholdelse af kulbrinteskat – udenlandske dykkere

Sagen vedrørte spørgsmålet om genoptagelse af SKATs afgørelse af 10. april 2008 vedrørende indkomståret 2006 om indeholdelsespligt og opkrævning af kulbrinteskat af honorar udbetalt til udenlandske dykkere, der af det appellerende tyske selskab var udlejet til at udføre arbejde for et selskab, der havde kontrakt med et dansk olieselskab.Landsretten fandt ikke, at selskabet var fremkommet med nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af SKATs afgørelse om indeholdelsespligt eller skønnet over beregningsgrundlaget vedrørende kulbrinteskatten for dykkerne.

Parter

H1 GmbH
(Advokat Niels Gade-Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Ole Græsbøll Olesen og Charlotte Saltoft Thorlaksen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 21. januar 2014 (BS 38A-5453/2011) er anket af H1 GmbH (herefter selskabet) med endelig påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at genoptage SKATs afgørelse af 10. april 2008 vedrørende indkomståret 2006.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt korrespondance m.v. mellem selskabet og SKAT forud for afgørelsen af 10. april 2008, hvoraf bl.a. fremgår, at SKAT, der havde fået forelagt et eksempel på en aftale mellem selskabet og den enkelte dykker, havde meddelt selskabet, at man alene ville anse dykkerne for selvstændige erhvervsdrivende, hvis der forelå kontrakter, hvorefter dykkerne havde påtaget sig det fulde ansvar for deres arbejde samt havde påtaget sig en kommerciel risiko, og at selskabet gjorde gældende, at det ikke havde nogen ansatte. Endvidere fremgår, at SKAT flere gange havde rykket for konkrete oplysninger om lønninger og betalt skat for hver enkelt dykker, samt varslet, at man i modsat fald ville foretage et skøn til brug for skatteansættelsen. SKAT modtog herefter fra G1 Ltd 2000 oplysninger om, hvilke beløb der var udbetalt til selskabet, men modtog ikke svar fra selskabet. Af indbetalingerne henførte SKAT 906.917 GBP til indkomståret 2006, hvilket beløb med fradrag af formidlingsgebyret på 5 % udgør 861.571 GBP. Da selskabet ikke trods opfordret hertil ikke kom med yderligere oplysninger, traf SKAT på dette grundlag afgørelsen af 10. april 2008.

Selskabet fremkom herefter ved genoptagelsesanmodningen af 22. maj 2009 med den oplistning af faste omkostninger afholdt af dykkerne, der fremgår af Landsskatterettens kendelse.

Af den oversigt over de faktisk udbetalte beløb til dykkerne i 2005 og 2006, som selskabet sendte til SKAT ved brevet af 23. juni 2009, fremgår blandt andet, at der i 2005 blev udbetalt beløb til dykkerne i månederne juli, august, november og december. Beløbet for december 2005 udgjorde 92.875,05 GBP. I 2006 blev udbetalt beløb til dykkerne i månederne februar, august, september, oktober og november, således at der samlet i 2006 var udbetalt 820.628,03 GBP ifølge selskabets opgørelse.

Der er mellem parterne enighed om, at det ved bilag fremlagt for landsretten er dokumenteret, at dykkerne sendte fakturaer til selskabet på det nævnte beløb, og at dette beløb også blev betalt.

Ved et brev af 24. juli 2009 til SKAT sendte selskabet som eksempel bilag for februar 2009, hvoraf fremgår, at fakturaerne fra dykkerne er dateret i februar 2006, og at der skete betaling den 16. marts 2006. Tilsvarende forskydninger i indbetalingstidspunkterne fremgår af de øvrige fremlagte bilag for 2006.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af MC, der har forklaret blandt andet, at han er direktør i og ejer af selskabet. Han er uddannet ... . Selskabet beskæftiger sig med blandt andet ... og har 8 ansatte. Endvidere hyrer man 30-50 dykkere med professionelle dykkercertifikater, som kan dokumentere tekniske færdigheder, verden over på free-lance-basis som underleverandører. Dykkerne betaler selv for uddannelse m.v. Formålet med kontrakten med dykkerne er, at disse dykkere får at vide, hvilken opgave der skal løses, hvorefter de skal løse opgaverne selvstændigt og i eget regi. Disse kan til enhver tid påtage sig andre opgaver f.eks. i perioder, hvor der på grund af vejrforholdene ikke kan udføres arbejder på den anviste opgave. Selskabet betaler en dagstakst og rejseomkostninger, mens dykkerne selv må afholde andre udgifter f.eks. til alle forsikringer og transport til og fra lufthavn. Dykkerne skal have en ansvarsforsikring, da de under deres arbejde kan forårsage skader på anlæg, hvilke skader de selv hæfter for. Der er eksempler på, at en sådan forsikring har været relevant. Dykkerne er efter arbejdets udførelse fortsat ansvarlige for eventuelle skader ved deres arbejde. Dykkerne medbringer for det meste deres personlige dykkerudstyr, mens andet udstyr f.eks. trykkammer stilles til rådighed på et skib. En kontrakt kan til enhver tid opsiges, hvis den pågældende begår fejl, men er gældende til hovedkontrakten med en virksomhed er ophørt. Dette indebærer, at man bestræber sig på at benytte de samme dykkere under et helt projektforløb, hvilket dog ikke betyder, at en dykker ikke kan "ryge" undervejs, f.eks. på grund af fejl eller alkoholforbrug. Når en dykker hyres, forpligter den pågældende sig til at stå til rådighed i hovedkontraktens løbetid. Det er byggeledelsen, G1 og G2, der løbende fortæller, hvor mange dykkere der skal bruges, og hvilke kvalifikationer de pågældende skal have.

Procedure

Selskabet har for landsretten alene gjort gældende, at betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt. Selskabet fremkom således ved genoptagelsesbegæringen af 22. maj 2009 med oplysninger om, at dykkerne selv afholdt en række udgifter, herunder bl.a. forsikringsudgifter, ved brev af 23. juni 2009 fremkom selskabet med en oversigt over betalingerne fra selskabet til dykkerne for 2006, hvilke beløb samlet var mindre end skønnet af SKAT, og ved brev af 24. juli 2009 sendte selskabet dokumentation, der underbyggede denne oversigt.

Disse nye oplysninger, der for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt dykkerne var selvstændige erhvervsdrivende, er bestyrket ved den forklaring, der er afgivet for landsretten. Oplysningerne forelå ikke ved SKATs afgørelse af 10. april 2008 og kunne med en vis sandsynlighed have medført, at SKAT ikke havde truffet afgørelse om indeholdelsespligt eller subsidiært havde skønnet det indeholdelsespligtige beløb lavere. Der er således ikke nogen indeholdelsespligt vedrørende udbetalinger mellem selvstændige erhvervsdrivende omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1, og der er i 2006 til dykkerne udbetalt ca. 41.000 GBP mindre end skønnet af SKAT. Dette er en væsentlig forskel, som der ikke er hjemmel til at se bort fra, og som er yderligere underbygget ved de nye bilag, der er fremlagt for landsretten.

Skatteministeriet har gjort gældende, at det afgørende for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er, at oplysningerne ikke tidligere har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af disse oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen. Skatteministeriet har bestridt, at dette er tilfældet, og har henvist til, at selskabet under sagens behandling ved SKAT gjorde gældende, at dykkerne var selvstændige erhvervsdrivende. Endvidere havde selskabet under sagens behandling ved SKAT rigelig anledning til at forsyne SKAT med de relevante oplysninger om udbetalingerne til dykkerne, hvorfor det var berettiget at fortage en skønsmæssig ansættelse. Selskabet kan ikke ved efterfølgende at fremlægge nye oplysninger få ændret enhver skønsmæssig afgørelse, men må i givet fald godtgøre, at denne hviler på et urimeligt og åbenbart urigtigt grundlag.

Landsrettens begrundelse og resultat

SKAT havde forud for afgørelsen af 10. april 2008 tilkendegivet, at dykkerne ikke kunne anses for selvstændige erhvervsdrivende, idet det ikke var dokumenteret, at de udførte arbejdet for egen regning og risiko, hvorfor selskabet måtte anses for indeholdelsespligtig.

Det forhold, at det efterfølgende er oplyst, men ikke nærmere specificeret eller dokumenteret, at dykkerne selv skulle afholde tabt arbejdsfortjeneste ved sygdom eller manglende arbejde, forsikringer, herunder ansvarsforsikringer, samt udgifter til personligt udstyr og kontorhold m.v., kan herefter ikke hverken isoleret set eller sammen med de oplysninger, der i øvrigt forelå for SKAT, anses for sådanne oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er ubestridt, at SKAT var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte det beløb, på hvilket grundlag kulbrinteskatten skulle indeholdes, idet selskabet ikke trods opfordret hertil selv bidrog til oplysningen heraf. Det forhold, at selskabet efterfølgende har fremlagt oplysninger, hvorefter der er udbetalt ca. 41.000 GBP mindre til dykkerne, end skønnet af SKAT for 2006, indebærer ikke, at selskabet har godtgjort, at dette skøn er udøvet på et urimeligt eller åbenbart urigtigt grundlag. Hertil kommer, at der for december 2005 skulle være udbetalt ca. 92.000 GBP til dykkerne, men der forelå ikke i forbindelse med genoptagelsesanmodningen oplysninger om, hvornår dette beløb er udbetalt, og hvornår der derfor skulle ske indeholdelse af skatten. Under disse omstændigheder har selskabet heller ikke godtgjort, at oplysningerne om udbetaling til dykkerne kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.

Selskabet skal betale sagsomkostninger for landsretten med 125.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang, herunder at hovedforhandlingen måtte aflyses med kort varsel som følge af forhold, der ikke kan henføres til selskabet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 GmbH betale 125.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.